Potentielle naturområder i Nordsjælland - Danmarks nationalparker

Vegetationsudvikling
Lige siden isen smeltede tilbage fra Danmark for 10.000 år siden har landskabet og
vegetationen undergået forandringer. Fra begyndelsen har ændringerne udelukkende været
naturgivne; det drejer sig om klimaændringer, jordbundsudvikling, ændringer i havspejlets
relative højde og indvandring af plante- og dyrearter. Efterhånden har menneskets
indflydelse via drift og anden påvirkning gjort sig stadig stærkere gældende. Endelig har
vegetationsudviklingen over tid (succession) ført til forandringer.
Hvilke naturtyper hvor?
Bestemmende for, hvilken vegetation og hvilke naturtyper et givet område indeholder, er
forhold som jordbundens beskaffenhed, herunder hydrologi og indhold af næringsstoffer,
klima, stedets plante- og dyreliv samt områdets drift og anvendelse. De nævnte forhold er
således også bestemmende for hvilke naturmæssige potentialer et område rummer.
Et områdes vegetation er af afgørende betydning for hvilke andre organismer, der i øvrigt
forekommer, idet vegetationen er bestemmende for et steds egnethed som
fødesøgningssted, ynglelokalitet, skjul, overvintringssted m.m. for de fleste insekter, fugle,
svampe, bakterier, pattedyr og padder.
Størstedelen af Danmark har på et tidspunkt været dækket af skov – tillige med vådområder
og arealer afgræsset af vilde planteædende dyr. Skoven har været varieret med en
kombination af lukket skov, græsset åben skov, sumpskov m.m. Ved ophør af drift af de
lysåbne naturområder, og for den sags skyld også de dyrkede arealer, vil der ske en
tilgroning med høje urter og senere buske og træer, idet vegetationen på størstedelen af
landets arealer på langt sigt vil udvikle sig til krat og skov, såfremt driften ophører. I
forhold til tidligere tider vil tilgroningen have lettere spil – både på grund af
næringsberigelse, drænede jorder og lavere forekomst af vilde græssende dyr. Vilde dyrs
græsning og havets og vindens erosion af især kyststrækninger vil stedvis kunne holde
arealer lysåbne.
6