Potentielle naturområder i Nordsjælland - Danmarks nationalparker

Mod syd afgrænses undersøgelsesområdet af den fossile fjord omkring Havelse Å, som
munder ud i Roskilde Fjord – kun området nord for åen indgår i undersøgelsesområdet, se
kort 2.
Både i forhold til natur, landskab og kulturhistorie rummer de fossile fjorde store værdier
og potentialer. Der er flere scenarier for sikring af disse. Èt scenarium er blot at sikre, at de
fossile fjorde fortsat kan erkendes i landskabet. Som minimum indebærer dette, at
fjordbundsarealerne ikke tilbygges eller tilplantes. Et mere vidtgående scenarium med et
større naturmæssigt indhold er at etablere vådområder på den gamle fjordbund. De
lavestliggende arealer vil ved indstilling af dræningen blive permanent vanddækkede, mens
andre arealer vil fremstå som, eller kunne udvikle sig til, moser og ferske enge. For at
hindre en fuldstændig tilgroning med krat og skov – som vil sløre muligheden for at se de
fossile fjordes udstrækning og afgrænsning – kan der sikres drift af vådområderne med
afgræsning og/eller slæt, så vegetationen holdes lav og lysåben.
Lavbunds-/tørvebundsarealer
Det generelt uhomogene istidslandskab i Nordsjælland har haft betydning for
jordbundsdannelsen, blandt andet med dannelse af særdeles mange store og små områder af
vådbundsjorder, jf. Beskrivelse af landskabstyper (2005). Lavningerne i et
morænelandskab vil ofte være præget af vådbundsjorder, idet regnvand siden istiden
gennemgående har haft svært ved at finde vej ud af terrænsystemet. Jordartsmæssigt
afspejler det sig i en mængde små og ofte aflange pletter af ferskvandstørv, se kort 3.
Lavbundsarealerne omfatter afvandede søer, tørlagte lavvandede kystområder samt
områder som er eller tidligere har været enge og moser. Mange lavbundsarealer er tørlagte
via dræning, andre er fremkommet som følge af faldende grundvandsstand eller
landhævning. Lavbundsarealerne, som er markeret på kort 5, er arealer, som ligger under
kote 5 (koten angiver højden over Dansk Normal Nul (DNN)). Indenfor
undersøgelsesområdet omfatter lavbundsarealerne de store afvandede søer, Søborg Sø og
Keldsø, og tillige de fossile fjorde, vandløbsnære arealer i ådalene og adskillige større og
mindre vådområder med vandhuller, moser og enge.
For størstedelen af lavbundsarealernes vedkommende, er jordarten ferskvandstørv, hvilket
bevidner, at der er tale om områder, som tidligere har været permanent vanddækkede, idet
dannelse af tørv forudsætter permanent vanddækning gennem en længere periode, se kort
3. I Søborg Sø-området er jordarten ferskvandsler.
Det naturmæssige potentiale på lavbundsarealerne er etablering af større sammenhængende
naturområder med en mosaik af våde, fugtige og tidvis tørre arealer med drift i form af
græsning eller slæt. Som for de fossile fjorde gælder, at det er af stor betydning at friholde
lavbundsarealerne for tilbygning og tilplantning, idet sådanne tiltag vil gøre det vanskeligt
at erkende landskabets vekslende terræn, som i både naturmæssig, landskabelig og
kulturhistorisk henseende er værdifulde at bevare, så historien fortsat kan aflæses af
landskabet.
8