Potentielle naturområder i Nordsjælland - Danmarks nationalparker

More documents

Recommendations

Info

Mod syd afgrænses undersøgelsesområdet af den fossile fjord omkring Havelse Å, som munder ud i Roskilde Fjord – kun området nord for åen indgår i undersøgelsesområdet, se kort 2. Både i forhold til natur, landskab og kulturhistorie rummer de fossile fjorde store værdier og potentialer. Der er flere scenarier for sikring af disse. Èt scenarium er blot at sikre, at de fossile fjorde fortsat kan erkendes i landskabet. Som minimum indebærer dette, at fjordbundsarealerne ikke tilbygges eller tilplantes. Et mere vidtgående scenarium med et større naturmæssigt indhold er at etablere vådområder på den gamle fjordbund. De lavestliggende arealer vil ved indstilling af dræningen blive permanent vanddækkede, mens andre arealer vil fremstå som, eller kunne udvikle sig til, moser og ferske enge. For at hindre en fuldstændig tilgroning med krat og skov – som vil sløre muligheden for at se de fossile fjordes udstrækning og afgrænsning – kan der sikres drift af vådområderne med afgræsning og/eller slæt, så vegetationen holdes lav og lysåben. Lavbunds-/tørvebundsarealer Det generelt uhomogene istidslandskab i Nordsjælland har haft betydning for jordbundsdannelsen, blandt andet med dannelse af særdeles mange store og små områder af vådbundsjorder, jf. Beskrivelse af landskabstyper (2005). Lavningerne i et morænelandskab vil ofte være præget af vådbundsjorder, idet regnvand siden istiden gennemgående har haft svært ved at finde vej ud af terrænsystemet. Jordartsmæssigt afspejler det sig i en mængde små og ofte aflange pletter af ferskvandstørv, se kort 3. Lavbundsarealerne omfatter afvandede søer, tørlagte lavvandede kystområder samt områder som er eller tidligere har været enge og moser. Mange lavbundsarealer er tørlagte via dræning, andre er fremkommet som følge af faldende grundvandsstand eller landhævning. Lavbundsarealerne, som er markeret på kort 5, er arealer, som ligger under kote 5 (koten angiver højden over Dansk Normal Nul (DNN)). Indenfor undersøgelsesområdet omfatter lavbundsarealerne de store afvandede søer, Søborg Sø og Keldsø, og tillige de fossile fjorde, vandløbsnære arealer i ådalene og adskillige større og mindre vådområder med vandhuller, moser og enge. For størstedelen af lavbundsarealernes vedkommende, er jordarten ferskvandstørv, hvilket bevidner, at der er tale om områder, som tidligere har været permanent vanddækkede, idet dannelse af tørv forudsætter permanent vanddækning gennem en længere periode, se kort 3. I Søborg Sø-området er jordarten ferskvandsler. Det naturmæssige potentiale på lavbundsarealerne er etablering af større sammenhængende naturområder med en mosaik af våde, fugtige og tidvis tørre arealer med drift i form af græsning eller slæt. Som for de fossile fjorde gælder, at det er af stor betydning at friholde lavbundsarealerne for tilbygning og tilplantning, idet sådanne tiltag vil gøre det vanskeligt at erkende landskabets vekslende terræn, som i både naturmæssig, landskabelig og kulturhistorisk henseende er værdifulde at bevare, så historien fortsat kan aflæses af landskabet. 8
Ådale Indenfor undersøgelsesområdet ligger et stort antal vandløb – med mere eller mindre oprindelige forløb og vandløbsnære omgivelser, se kort 6. Langt hovedparten af de oprindelige vandløbs forløb er gennem tiden ændret med henblik på en forbedring af deres evne til at aflede vand fra de dyrkede jorder og for at hindre periodevise oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. De væsentligste af disse ændringer omfatter udretning og rørlægning af vandløbene samt dræning af de vandløbsnære arealer. Der er således store naturmæssige potentialer knyttet til retablering af oprindelige vandløb: genslyngning af udrettede strækninger, åbning af rørlagte strækninger, sløjfning af dræn samt sikring af mulighed for naturlig mæandrering af vandløbet. Ved retablering af vandløbene og de vandløbsnære arealer kan ådalene sikres en karakteristisk struktur med vandløbet i bunden af ådalen omgivet af tidvis oversvømmede arealer med en mosaik af permanent fugtige arealer og engarealer, der i sommerperioden vil være tilstrækkeligt tørre til at de kan afgræsses eller slås. Ovenfor disse arealer vil der typisk være mere tørre enge og overdrev, der vil kunne afgræsses hele året. De vandløb, som løber gennem en fossil fjord, rummer i kraft heraf store potentialer for etablering af større sammenhængende naturområder med vandløb og tilgrænsende vådområder med en mosaik af våde, fugtige og tørre naturområder. Åse og andre stærkt skrånende arealer Skrånende arealer (se kort 7) udgør naturmæssigt og geologisk/landskabeligt værdifulde elementer, som giver terrænmæssig variation og rummer muligheder for etablering af sammenhængende områder med naturtyper, der forekommer på tørre, naturligt veldrænede arealer, der tillige oftest er næringsfattige. Jordarten på åsene og de skrånende arealer er smeltevandsgrus eller smeltevandssand, kystnært er det flyvesand. Disse jordarter holder dårligt på regnvandet og tilførte næringsstoffer udvaskes relativt hurtigt; sand og grus danner derfor udgangspunkt for forekomst af tør og nøjsom vegetation, som er karakteristisk for overdrev og heder. En mulighed for at skabe større sammenhængende områder med lysåben tørbundsvegetation ligger i at sammenbinde naturområder med eksisterende og potentiel forekomst af tørre lysåbne naturtyper; relevante områder i den sammenhæng er foruden åse, skrænter og andre stærkt skrånende arealer, områder med heder, overdrev, gravhøje med hede-/overdrevsvegetation samt i en vis udstrækning diger. Hvis de rette betingelser er til stede, vil der kunne ske spredning af arter fra eksisterende tørbundslokaliteter til tilgrænsende arealer med de rette vokseforhold. For plantearter, der er karakteristiske for overdrev og heder, er de rette betingelser blandt andet, at der skal være næringsfattige vokseforhold. Ofte har de arealer, der rummer potentiale for etablering af hede-/overdrevsvegetation, været under omdrift og er i den forbindelse blevet tilført gødning. Derfor kan det være af stor betydning at foretage en udpining af jorden gennem et par år, eksempelvis i form af gentagne slåninger med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale. 9
Page 1 and 2: Potentiel natur i undersøgelsesomr
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Naturdimensione
Page 5 and 6: Kort 1 Potentialer i undersøgelses
Page 7: Potentielle naturområder I nationa
Page 11 and 12: Kort 8 Af Videnskabernes Selskabs K
Page 13 and 14: Arresøområdet rummer rige mulighe
Page 15 and 16: Af kortet fra 1894-1899 ses, at Sø
Page 17 and 18: Skovene i den østlige del af Nords
Page 19 and 20: Kort 3 19
Page 27: Referencer Forvaltningsplan for bæ

Potentielle naturområder i Nordsjælland - Danmarks nationalparker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?