Potentielle naturområder i Nordsjælland - Danmarks nationalparker
Potentielle naturområder i Nordsjælland - Danmarks nationalparker
Potentielle naturområder i Nordsjælland - Danmarks nationalparker
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Potentiel natur<br />
i undersøgelsesområdet for<br />
Pilotprojekt Nationalpark Kongernes <strong>Nordsjælland</strong>
Potentiel natur<br />
i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes <strong>Nordsjælland</strong>.<br />
Karin Jensen, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen. 2005.<br />
Forsidefoto: Sodemark ved Esrum<br />
Fotograf: Mogens Holmen, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen.<br />
2
Indholdsfortegnelse<br />
Naturdimensionen i pilotprojekter for <strong>nationalparker</strong> i Danmark ..................................... 4<br />
Potentialer i undersøgelsesområdet ................................................................................... 5<br />
Naturgeografiske forhold ...............................……..................................... 5<br />
Vegetationsudvikling ...........................................…………………........... 6<br />
Hvilke naturtyper hvor? .......................……………................................... 6<br />
<strong>Potentielle</strong> <strong>naturområder</strong>........................................……………………............................ 7<br />
Fossile fjorde ......................................................……………........................................... 7<br />
.<br />
Lavbunds-/tørvebundsarealer ..........................………….................................................. 8<br />
Ådale ..................................................................…........................................................... 9<br />
Åse og andre stærkt skrånende arealer ........................…………...................................... 9<br />
Skovområder .........................................................………………................................... 10<br />
Større sammenhængende <strong>naturområder</strong> – på langt sigt .....................….......................... 12<br />
.<br />
Arresøområdet .....................................................................……………….................... 12<br />
De tre fossile fjorde langs Kattegat mellem Gilleleje og Hornbæk ...…………….......... 13<br />
Søborg Sø ……………………………………………………….…....….. 13<br />
Esrum Å ……………………………………………………….……….….15<br />
Pandehave Å …………………………………………………….………. 16<br />
Kystskrænterne langs Kattegat ......................……………………….........….................. 16<br />
Skovene i den østlige del af <strong>Nordsjælland</strong> .....................…………………....….............. 17<br />
Kort …………………………………………………………………………..……… 18-26<br />
Referencer …………………………………………………………………………..……27<br />
3
Naturdimensionen i pilotprojekter for <strong>nationalparker</strong> i Danmark<br />
Én af ambitionerne med at etablere <strong>nationalparker</strong> i Danmark er, at ”naturen skal have<br />
bedre plads til at udvikle sig indenfor større sammenhængende områder, som vil kunne<br />
skabe bedre sammenhæng og dynamik i naturen.”, jf. regeringens Naturredegørelse 2002.<br />
Her skal der være mulighed for større uforstyrrethed og mulighed for udvikling af en natur<br />
med de særlige funktioner og strukturer, der er nødvendige for naturtypers og vilde plante-<br />
og dyrearters fortsatte forekomst på langt sigt.<br />
I regeringens ”Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark<br />
2004-2009” anføres: ”Målet med <strong>nationalparker</strong>ne er at styrke naturen og dens mulighed<br />
for udvikling i større sammenhængende områder, herunder at bevare biodiversiteten,<br />
landskaberne og de kulturhistoriske værdier. Områderne skal repræsentere forskellige<br />
typiske danske natur- og landskabstyper, forbedre dyre- og plantelivet og dets<br />
spredningsmuligheder, sikre naturens dynamik og økosystemernes processer og være<br />
attraktive mål med unikke naturoplevelser for befolkningen og turister.<br />
Initiativet til udvikling af danske <strong>nationalparker</strong> involverer såvel forbedring af kvaliteten af<br />
eksisterende natur som genopretning og etablering af nye <strong>naturområder</strong>. Inden for<br />
<strong>nationalparker</strong>ne kan man tilgodese behovet for større sammenhæng mellem<br />
<strong>naturområder</strong>ne, udlægge områder, hvor naturen udvikler sig efter sin egen dynamik, løse<br />
en række konkrete problemer, f.eks. at naturen har for lidt vand, at de lysåbne naturtyper<br />
gror til, at naturen påvirkes af for mange næringsstoffer, pesticider mv., og man vil kunne<br />
tilgodese behovet for indsats til forbedring af situationen for en række arter på Rødlisten<br />
om de truede planter og dyr.”<br />
For at nå ambitionerne og målet er det nødvendigt dels at sikre de <strong>naturområder</strong>, der<br />
allerede findes i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes<br />
<strong>Nordsjælland</strong>, dels at realisere de naturmæssige potentialer, som undersøgelsesområdet<br />
indeholder. Afgrænsningen af undersøgelsesområdet fremgår af kort 1.<br />
De eksisterende naturværdier er beskrevet i særskilte rapporter - de naturmæssige<br />
potentialer vil blive beskrevet i denne rapport.<br />
4
Kort 1<br />
Potentialer i undersøgelsesområdet<br />
I denne rapport bekrives potentialer på langt sigt - potentialer, som det vil være realistisk at<br />
forestille sig realiseret i et 25-30 årigt perspektiv.<br />
Naturgeografiske forhold<br />
Få steder i Danmark - om overhovedet nogen – findes en så varieret naturgeografi samlet<br />
på et så relativt begrænset område som <strong>Nordsjælland</strong>, jf. landskabsanalysen Beskrivelse af<br />
landskabstyper, som er udført i forbindelse med pilotprojektet. En medvirkende årsag hertil<br />
er, at regionen i slutningen af sidste istid dannede rammen om flere glaciale ophold og<br />
mindre genfremstød. Mens fremstødene har dannet større og mindre<br />
randmorænelandskaber, har opholdene forårsaget adskillige dødislignende landskaber.<br />
Ganske betydelige dele af regionens lavtliggende terræn har endvidere ligget under<br />
havniveau i den seneste istid, Litorina-istiden, se kort 2. Ingen steder på Sjælland har<br />
landhævningen efter istiden været større end i <strong>Nordsjælland</strong>, hvorfor regionen rummer<br />
omfattende vådområder af gammel havbund. Samme landhævning har resulteret i høje<br />
kystskrænter langs især nordkysten. Endelig har flyvesandflugt i perioden 1500-1800 sat sit<br />
præg på den nordvestlige del af regionen.<br />
Disse naturgeografiske forhold danner udgangspunkt for et meget varieret eksisterende og<br />
potentielt naturindhold i undersøgelsesområdet.<br />
5
Vegetationsudvikling<br />
Lige siden isen smeltede tilbage fra Danmark for 10.000 år siden har landskabet og<br />
vegetationen undergået forandringer. Fra begyndelsen har ændringerne udelukkende været<br />
naturgivne; det drejer sig om klimaændringer, jordbundsudvikling, ændringer i havspejlets<br />
relative højde og indvandring af plante- og dyrearter. Efterhånden har menneskets<br />
indflydelse via drift og anden påvirkning gjort sig stadig stærkere gældende. Endelig har<br />
vegetationsudviklingen over tid (succession) ført til forandringer.<br />
Hvilke naturtyper hvor?<br />
Bestemmende for, hvilken vegetation og hvilke naturtyper et givet område indeholder, er<br />
forhold som jordbundens beskaffenhed, herunder hydrologi og indhold af næringsstoffer,<br />
klima, stedets plante- og dyreliv samt områdets drift og anvendelse. De nævnte forhold er<br />
således også bestemmende for hvilke naturmæssige potentialer et område rummer.<br />
Et områdes vegetation er af afgørende betydning for hvilke andre organismer, der i øvrigt<br />
forekommer, idet vegetationen er bestemmende for et steds egnethed som<br />
fødesøgningssted, ynglelokalitet, skjul, overvintringssted m.m. for de fleste insekter, fugle,<br />
svampe, bakterier, pattedyr og padder.<br />
Størstedelen af Danmark har på et tidspunkt været dækket af skov – tillige med vådområder<br />
og arealer afgræsset af vilde planteædende dyr. Skoven har været varieret med en<br />
kombination af lukket skov, græsset åben skov, sumpskov m.m. Ved ophør af drift af de<br />
lysåbne <strong>naturområder</strong>, og for den sags skyld også de dyrkede arealer, vil der ske en<br />
tilgroning med høje urter og senere buske og træer, idet vegetationen på størstedelen af<br />
landets arealer på langt sigt vil udvikle sig til krat og skov, såfremt driften ophører. I<br />
forhold til tidligere tider vil tilgroningen have lettere spil – både på grund af<br />
næringsberigelse, drænede jorder og lavere forekomst af vilde græssende dyr. Vilde dyrs<br />
græsning og havets og vindens erosion af især kyststrækninger vil stedvis kunne holde<br />
arealer lysåbne.<br />
6
<strong>Potentielle</strong> <strong>naturområder</strong><br />
I <strong>nationalparker</strong>ne skal naturen som nævnt have bedre plads til at udvikle sig indenfor<br />
større sammenhængende <strong>naturområder</strong> – med større udforstyrrethed, større sammenhæng<br />
mellem <strong>naturområder</strong>ne og med plads til områder, hvor naturen udvikler sig efter sin egen<br />
dynamik, jf. regeringens handlingsplan 2004-2009.<br />
Ved beskrivelse og vurdering af undersøgelsesområdets naturmæssige potentialer er der en<br />
række områdetyper, som er i særligt fokus og beskrives i det følgende. Det drejer sig om<br />
fossile fjorde, lavbunds-/tørvebundsarealer, ådale samt åse og andre stærkt skrånende<br />
arealer.<br />
Materiale, som i denne rapport er anvendt ved vurdering af undersøgelsesområdets<br />
naturmæssige potentialer, er<br />
jordartskort (kort 3)<br />
Videnskabernes Selskabs Kort 1762-1805 - for Sjælland tegnet i perioden 1768-<br />
1772 (kort 4)<br />
historiske kort tegnet i perioden 1894-1899<br />
kort visende Litorinahavets udstrækning (kort 2)<br />
Per Smeds Landskabskort<br />
kort over lavbundsarealer (kort 5)<br />
nutidige kort med vandløb og beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens § 3)<br />
(kort 6)<br />
kort over arealer med hældning mellem 6 og 12 grader samt over 12 grader (kort 7).<br />
Videnskabernes Selskabs Kort er den første videnskabelige og systematiske kortlægning af<br />
Danmark. Den belyser det datidige landskab, som det så ud før landvindingerne,<br />
landboreformerne og den teknologiske udvikling, der medførte en dramatisk forandring af<br />
landet i løbet af 1800-tallet.<br />
Det første kort, der blev tegnet, var kortet over Nordøstsjælland i 1768, se kort 4. Dette kort<br />
har ikke hverken kratskov eller indsand/klit på trods af, at der f.eks. forekommer<br />
indsand/klit ved det omfattende Tisvilde Hegn (ses også af jordartskortet, kort 3).<br />
Baggrunden herfor er, at de to nævnte klassifikationer først blev indført ved senere<br />
kortlægninger.<br />
Fossile fjorde<br />
Indenfor undersøgelsesområdet ligger der fossile fjorde flere steder langs Kattegatkysten,<br />
se kort 2. Fjordene udgjorde som ovenfor nævnt en del af litorinahavet. Landhævning førte<br />
til at de fossile fjorde blev ferske vandområder samt at de blev mere lavvandede eller<br />
delvist tørlagte. Senere tiders dræning har ført til at store dele af områderne har været i<br />
omdrift.<br />
Som det fremgår af kort 2 er de fossile fjorde lokaliseret til områder omkring Pandehave Å,<br />
Esrum Å, Søborg Sø og Arresø samt den nordligste del af Højbro Å. Den fossile fjord<br />
omkring Højbro Å er dog bebygget med sommerhuse og indeholder således ikke potentiale<br />
for at indgå i et større sammenhængende naturområde.
Mod syd afgrænses undersøgelsesområdet af den fossile fjord omkring Havelse Å, som<br />
munder ud i Roskilde Fjord – kun området nord for åen indgår i undersøgelsesområdet, se<br />
kort 2.<br />
Både i forhold til natur, landskab og kulturhistorie rummer de fossile fjorde store værdier<br />
og potentialer. Der er flere scenarier for sikring af disse. Èt scenarium er blot at sikre, at de<br />
fossile fjorde fortsat kan erkendes i landskabet. Som minimum indebærer dette, at<br />
fjordbundsarealerne ikke tilbygges eller tilplantes. Et mere vidtgående scenarium med et<br />
større naturmæssigt indhold er at etablere vådområder på den gamle fjordbund. De<br />
lavestliggende arealer vil ved indstilling af dræningen blive permanent vanddækkede, mens<br />
andre arealer vil fremstå som, eller kunne udvikle sig til, moser og ferske enge. For at<br />
hindre en fuldstændig tilgroning med krat og skov – som vil sløre muligheden for at se de<br />
fossile fjordes udstrækning og afgrænsning – kan der sikres drift af vådområderne med<br />
afgræsning og/eller slæt, så vegetationen holdes lav og lysåben.<br />
Lavbunds-/tørvebundsarealer<br />
Det generelt uhomogene istidslandskab i <strong>Nordsjælland</strong> har haft betydning for<br />
jordbundsdannelsen, blandt andet med dannelse af særdeles mange store og små områder af<br />
vådbundsjorder, jf. Beskrivelse af landskabstyper (2005). Lavningerne i et<br />
morænelandskab vil ofte være præget af vådbundsjorder, idet regnvand siden istiden<br />
gennemgående har haft svært ved at finde vej ud af terrænsystemet. Jordartsmæssigt<br />
afspejler det sig i en mængde små og ofte aflange pletter af ferskvandstørv, se kort 3.<br />
Lavbundsarealerne omfatter afvandede søer, tørlagte lavvandede kystområder samt<br />
områder som er eller tidligere har været enge og moser. Mange lavbundsarealer er tørlagte<br />
via dræning, andre er fremkommet som følge af faldende grundvandsstand eller<br />
landhævning. Lavbundsarealerne, som er markeret på kort 5, er arealer, som ligger under<br />
kote 5 (koten angiver højden over Dansk Normal Nul (DNN)). Indenfor<br />
undersøgelsesområdet omfatter lavbundsarealerne de store afvandede søer, Søborg Sø og<br />
Keldsø, og tillige de fossile fjorde, vandløbsnære arealer i ådalene og adskillige større og<br />
mindre vådområder med vandhuller, moser og enge.<br />
For størstedelen af lavbundsarealernes vedkommende, er jordarten ferskvandstørv, hvilket<br />
bevidner, at der er tale om områder, som tidligere har været permanent vanddækkede, idet<br />
dannelse af tørv forudsætter permanent vanddækning gennem en længere periode, se kort<br />
3. I Søborg Sø-området er jordarten ferskvandsler.<br />
Det naturmæssige potentiale på lavbundsarealerne er etablering af større sammenhængende<br />
<strong>naturområder</strong> med en mosaik af våde, fugtige og tidvis tørre arealer med drift i form af<br />
græsning eller slæt. Som for de fossile fjorde gælder, at det er af stor betydning at friholde<br />
lavbundsarealerne for tilbygning og tilplantning, idet sådanne tiltag vil gøre det vanskeligt<br />
at erkende landskabets vekslende terræn, som i både naturmæssig, landskabelig og<br />
kulturhistorisk henseende er værdifulde at bevare, så historien fortsat kan aflæses af<br />
landskabet.<br />
8
Ådale<br />
Indenfor undersøgelsesområdet ligger et stort antal vandløb – med mere eller mindre<br />
oprindelige forløb og vandløbsnære omgivelser, se kort 6.<br />
Langt hovedparten af de oprindelige vandløbs forløb er gennem tiden ændret med henblik<br />
på en forbedring af deres evne til at aflede vand fra de dyrkede jorder og for at hindre<br />
periodevise oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. De væsentligste af disse<br />
ændringer omfatter udretning og rørlægning af vandløbene samt dræning af de<br />
vandløbsnære arealer.<br />
Der er således store naturmæssige potentialer knyttet til retablering af oprindelige vandløb:<br />
genslyngning af udrettede strækninger, åbning af rørlagte strækninger, sløjfning af dræn<br />
samt sikring af mulighed for naturlig mæandrering af vandløbet. Ved retablering af<br />
vandløbene og de vandløbsnære arealer kan ådalene sikres en karakteristisk struktur med<br />
vandløbet i bunden af ådalen omgivet af tidvis oversvømmede arealer med en mosaik af<br />
permanent fugtige arealer og engarealer, der i sommerperioden vil være tilstrækkeligt tørre<br />
til at de kan afgræsses eller slås. Ovenfor disse arealer vil der typisk være mere tørre enge<br />
og overdrev, der vil kunne afgræsses hele året.<br />
De vandløb, som løber gennem en fossil fjord, rummer i kraft heraf store potentialer for<br />
etablering af større sammenhængende <strong>naturområder</strong> med vandløb og tilgrænsende<br />
vådområder med en mosaik af våde, fugtige og tørre <strong>naturområder</strong>.<br />
Åse og andre stærkt skrånende arealer<br />
Skrånende arealer (se kort 7) udgør naturmæssigt og geologisk/landskabeligt værdifulde<br />
elementer, som giver terrænmæssig variation og rummer muligheder for etablering af<br />
sammenhængende områder med naturtyper, der forekommer på tørre, naturligt veldrænede<br />
arealer, der tillige oftest er næringsfattige.<br />
Jordarten på åsene og de skrånende arealer er smeltevandsgrus eller smeltevandssand,<br />
kystnært er det flyvesand. Disse jordarter holder dårligt på regnvandet og tilførte<br />
næringsstoffer udvaskes relativt hurtigt; sand og grus danner derfor udgangspunkt for<br />
forekomst af tør og nøjsom vegetation, som er karakteristisk for overdrev og heder.<br />
En mulighed for at skabe større sammenhængende områder med lysåben<br />
tørbundsvegetation ligger i at sammenbinde <strong>naturområder</strong> med eksisterende og potentiel<br />
forekomst af tørre lysåbne naturtyper; relevante områder i den sammenhæng er foruden<br />
åse, skrænter og andre stærkt skrånende arealer, områder med heder, overdrev, gravhøje<br />
med hede-/overdrevsvegetation samt i en vis udstrækning diger.<br />
Hvis de rette betingelser er til stede, vil der kunne ske spredning af arter fra eksisterende<br />
tørbundslokaliteter til tilgrænsende arealer med de rette vokseforhold. For plantearter, der<br />
er karakteristiske for overdrev og heder, er de rette betingelser blandt andet, at der skal<br />
være næringsfattige vokseforhold. Ofte har de arealer, der rummer potentiale for etablering<br />
af hede-/overdrevsvegetation, været under omdrift og er i den forbindelse blevet tilført<br />
gødning. Derfor kan det være af stor betydning at foretage en udpining af jorden gennem et<br />
par år, eksempelvis i form af gentagne slåninger med efterfølgende fjernelse af det afslåede<br />
plantemateriale.<br />
9
Som det fremgår af rapporten om naturindholdet i det åbne land er der på mange af åsene<br />
og de stærkt skrånende arealer forekomst af eksisterende overdrev og heder, hvorfra<br />
spredning af de arter, der er karakteristiske for disse naturtyper, kan foregå.<br />
Karakteristiske hede- og overdrevsplantearter er afhængige af lysåbne voksesteder og er<br />
tilpasset afgræsning og/eller slæt – såfremt voksestederne gror til, vil hede-<br />
/overdrevsarterne blive skygget ud og forsvinde. For at sikre, at de arealer, hvorpå der<br />
ønskes etableret hede eller overdrev, holdes lysåbne, skal der ske afgræsning eller slåning –<br />
for hederne eventuelt kombineret med afbrænding.<br />
Åsene<br />
Åsene i undersøgelsesområdet omfatter Vibjerg og Lundebakke (som udgør den nordlige<br />
del af Strø Bjerge-åsen, der strækker sig fra Ølsted til Gørløse), Hornebyåsen syd for<br />
Hornbæk samt åsen på Heatherhill ved Rågeleje, se kort 2 og kort 7.<br />
Vibjerg/Lundebakke rummer, som det fremgår af rapporten om naturindholdet i det åbne<br />
land, eksisterende overdrevslokaliteter med et højt indhold af plantearter, som er<br />
karakteristiske for overdrev. Hvis de rette betingelser er til stede, kan plantearterne spredes<br />
fra disse lokaliteter til tilgrænsende lokaliteter.<br />
Kystskrænterne<br />
Kystskrænterne udgør en kategori for sig – langs hele Kattegatkysten og Roskilde<br />
Fjordkysten syd for Frederiksværk er der ubrudte strækninger med kystnære skrænter.<br />
Omfattende dele af strækningerne er udlagt som sommerhusområder og bebyggede, men<br />
kystskrænterne langs Kattegat og langs Roskilde Fjord indeholder fortsat et stort antal<br />
meget værdifulde hede- og overdrevslokaliteter, (jf. rapporten Naturindholdet i det åbne<br />
land) samt potentialer for etablering af sammenhængende strækninger med hede- og<br />
overdrevsvegetation, se kort 6 og kort 7.<br />
Skrånende og stærkt skrånende arealer<br />
Udover åsene og kystskrænterne er der i undersøgelsesområdet en lang række stærkt<br />
skrånende arealer, se kort 7. En særlig tæt forekomst af stærkt skrånende arealer findes i<br />
området omkring Frederiksværk – Arrenæs, Arrenakke og Vinderødområdet. Hertil<br />
kommer gamle kystskrænter på nordsiden af den fossile fjord med Havelse Å, området<br />
øst/nordøst for Arresø, områder i og omkring skovene Tisvilde Hegn og Grib Skov<br />
(parallelbakker), de gamle kystskrænter omkring Pandehave Å med hedeområdet Rusland,<br />
området mellem Esrum Sø og Kattegat med blandt andet områderne omkring Firhøj,<br />
Hesbjerg og Høbjerg samt strøget vest for Esrum Sø mellem Knurrenborg Vang og<br />
Klosterris Hegn.<br />
Skovområder<br />
Undersøgelsesområdet er rigt på skove. Hovedparten er skovene er statsejede. Skovenes<br />
biologiske indhold er beskrevet i rapporten Analyse af den biologiske mangfoldighed i<br />
nordsjællandske statsskove.<br />
I skovområderne frembyder jordbunden en mosaik af lavtliggende tørvejordsområder,<br />
højereliggende morænelersområder og skrånende arealer på smeltevandssand/-grus, se kort<br />
3.<br />
10
Kort 8<br />
Af Videnskabernes Selskabs Kort over arealanvendelsen i 1768-1772, kort 4 og kort 8, ses,<br />
at de nordsjællandske skove dengang havde en større geografisk udbredelse end i dag, og at<br />
arealanvendelsen tidligere i stort omfang synes at have bestået af en mosaik af åbne og<br />
skovbevoksede arealer. Skovene fremstår i dag mere kompakte - i de nordsjællandske<br />
statsskove udgør de lysåbne områder i dag under 10% af skovens samlede areal.<br />
Ved at sammenholde beliggenheden af de eksisterende skove med Videnskabernes<br />
Selskabs Kort fremgår, at meget store dele af de eksisterende skove er beliggende på<br />
arealer, som har været skovbevoksede gennem århundreder, se kort 8, hvilket danner basis<br />
for et rigere indhold af skovtilknyttede arter.<br />
Store dele af skovene er kraftigt drænede ved hjælp af grøftning. Naturmæssigt ligger der<br />
et stort potentiale knyttet til genskabelse af naturlig hydrologi i skovene. Ved at tilkaste<br />
drængrøfterne kan der genskabes store sammenhængende våde og fugtige skovbevoksede<br />
områder. Der skal dog tages behørigt hensyn til skovens særligt værdifulde lysåbne<br />
<strong>naturområder</strong>, som f.eks. fattigkær, hængesæk, højmose og skovenge.<br />
Skovområderne indeholder også store naturmæssige potentialer i tilknytning til udlægning<br />
af arealer til tilgroning med henblik på etablering af tilgroningsskove og naturskove samt<br />
områder med urørt skov.<br />
11
Større sammenhængende <strong>naturområder</strong> – på langt sigt<br />
Indenfor undersøgelsesområdet for Nationalpark Kongernes <strong>Nordsjælland</strong> ligger de største<br />
og vigtigste potentialer for etablering af større sammenhængende <strong>naturområder</strong> i følgende<br />
fire områder, som beskrives nærmere, se kort 9:<br />
Arresø med omgivelser: udløb af Pøle Å, Æbelholt Å, Ramløse Å, Lyngby Å og<br />
Strømbækrenden, Arrenæs/Arrenakke, moserne, sandflugtsområderne Asserbo<br />
Plantage og Liseleje Plantage, Melby Overdrev, åsene Lundebakke/Vibjerg og<br />
kystskrænterne langs Roskilde Fjord.<br />
Området med de tre fossile fjorde langs Kattegat mellem Gilleleje og Hornbæk:<br />
Søborg Sø, Esrum Å-området og Pandehave Å-området.<br />
Skovene i den østlige del af nordsjælland.<br />
Kystskrænterne langs Kattegat mellem Melby Overdrev og Hornbæk Plantage.<br />
Arresøområdet<br />
Hele Arresø fremstod for ca. 10.000 år siden som en lavvandet fjord åben ud til Kattegat og<br />
med fjordarme, der i dag rummer meget værdifulde fugtige naturtyper som<br />
Ellemosen/Holløse Bredning, Nedre Pøleå og Alsønderup Enge, Lille Lyngby Mose,<br />
Ølsted Mose/Grimstrup Mose og Kregme Mose, se kort 2 og kort 10.<br />
Arresø med omgivelser rummer helt særlige muligheder for etablering af et meget stort<br />
sammenhængende naturområde med en rig repræsentation af hele spektret af <strong>naturområder</strong><br />
med meget værdifulde naturtypeforekomster – tørre lysåbne naturtyper i form af heder og<br />
overdrev, våde lysåbne i form af moser og ferske enge, tørre og våde skovbevoksede<br />
områder, <strong>Danmarks</strong> største sø Arresø samt kystnære strækninger med overdrev/hede langs<br />
Kattegat. På Arrenæs findes botanisk værdifulde overdrev, Melby Overdrev og Tibirke<br />
Bakker rummer forekomster af værdifulde hede-/overdrevsområder, Lille Lyngby Mose<br />
indeholder helt særlige lokaliteter med fersk eng og mose, Asserbo Plantage og Liseleje<br />
Plantage vidner om tidligere tiders sandflugt og plantageplantning – for blot at nævne et<br />
udpluk af områdets mange værdier.<br />
Af kort 10 ses, at Arresøområdet indeholder højkvalitets<strong>naturområder</strong> med naturtyper som<br />
overdrev, moser og ferske enge, hvorfra der kan ske spredning af arter, der er<br />
karakteristiske for disse naturtyper, jf. rapporten Naturindholdet i det åbne land. Tillige<br />
fremgår af kort 9, at Arresøområdet indeholder store potentialer i form af lavbundsarealer,<br />
fossile fjorde og stærkt skrånende arealer, hvor naturtypekarakteristiske arter kan etablere<br />
sig.<br />
Udsætning af bæver vil kunne tilføre Arresøområdet større dynamik. Bæveren er<br />
planteæder og æder primært bævreasp, pil og birk samt urter. Bæveren foretrækker, at<br />
indgangen til dens hule ligger mindst 50 cm under vandoverfladen, og der hvor det ikke<br />
umiddelbart kan lade sig gøre bygger bæveren dæmninger for at lave opstemninger<br />
(bæverdamme) og dermed øge vanddybden.<br />
12
Arresøområdet rummer rige muligheder for både fri dynamik og uforstyrrethed samt for<br />
iværksættelse af naturtyperelevant drift til sikring af de værdifulde lysåbne <strong>naturområder</strong>,<br />
hvis opretholdelse er afhængig af drift i form af afgræsning eller slæt. Tillige indeholder<br />
Arresøområdet mulighed for formidling af sammenhængen mellem landjordsnaturen, den<br />
kystnære natur og naturen i havet.<br />
Den sydligste del af området indeholder muligheder for etablering af sammenhængende<br />
strækninger af kystskrænter med overdrevsvegetation langs Roskilde Fjord og<br />
sammenhængende strækninger med overdrevsvegetation på Strø Bjerge Åsen. Tillige er det<br />
muligt at sammenbinde kyststrækningen og åsstrækningen - kun gennemskåret af vej 211.<br />
Ideelt for den naturmæssige sammenhæng på kystskænterne og åsen vil være at få iværksat<br />
afgræsning og/eller slåning af arealerne. Visse steder er kystskrænterne så stejle, at kun får<br />
vil kunne græsse; en kombination af græssende får og kvæg vil være fint til sikring af<br />
lysåbne forhold samt spredning af de biotoptypiske overdrevsplantearter.<br />
Store dele af området er statsejede, se kort 1 og kort 10. Arresø med omgivelser samt<br />
Tisvilde Hegn området er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Arealer<br />
omkring Arresø og i Lundebakke/Vibjerg området er omfattet af fredning.<br />
De tre fossile fjorde langs Kattegat mellem Gilleleje og Hornbæk<br />
De tre fossile fjorde omkring Søborg Sø, Esrum Å og Pandehave Å ligger side om side<br />
langs Kattegat mellem Gilleleje og Hornbæk og udgør et, i national sammenhæng,<br />
særegent område. De tidligere fjorde og fjordarme omfatter Søborg Sø med omgivelser,<br />
Esrum Å med vandløbsnære arealer mod syd til Villingerød og til Snævret og Bøged/Birket<br />
samt Pandehave Å med omgivende arealer, hvor fjorden har strakt sig ind til Torshøjgård<br />
og til syd for Rusland området, se kort 2.<br />
På de lavtliggende tidligere fjordarealer, der nu i stort omfang er tørlagte, kan mere naturlig<br />
hydrologi skabes via indstilling af dræningen. Hermed vil der kunne skabes<br />
sammenhængende vådområder med en mosaik af permanent og tidvis vanddækkede arealer<br />
– såvel i de fossile fjorde som mellem de tre fossile fjorde via Keldsø området og via<br />
Dragstrup området. Der vil tillige kunne etableres naturmæssig sammenhæng mellem de<br />
fossile fjorde og de gamle kystskrænter samt på de gamle kystskrænter langs de fossile<br />
fjorde. Firhøj-Hesbjerg området mellem Søborg Sø og Esrum Å rummer skrånende arealer<br />
og en mængde høje, se kort 7 – her kan ved etablering af græsningsarealer skabes et stort<br />
sammenhængende naturområde med overdrev og enge på og mellem højene og<br />
skråningerne. I tilknytning til Pandehave Å indgår Rusland med værdifulde hede-<br />
/overdrevsområder.<br />
Søborg Sø<br />
Oprindelig smeltevandsdal og litorinafjord, der i sin indre del frem til historisk tid har<br />
rummet Søborg Sø, hvis tilbageværende mosesump blev drænet i 1865. Vådområdets<br />
mange sidearme indikerer, at udstrømningen til Kattegat gennem tiderne er foregået ad<br />
skiftende veje; i dag afvandes området gennem et ganske smalt udløb ved Gilleleje.<br />
Jordarten i størstedelen af Søborg Sø området er ferskvandsler, se kort 11.<br />
13
Kort 12<br />
Af Videnskabernes Selskabs Kort, kort 4 og kort 12, ses, at Søborg Sø i 1768-1772 var en<br />
sø med tilgrænsende enge og moser mod nordvest.<br />
14
Af kortet fra 1894-1899 ses, at Søborg Sø på daværende tidspunkt var gennemskåret af<br />
drængræfter, se kort 12.<br />
Den gamle fjordbund i Søborg Sø ligger i dag stort set uden bygninger; arealerne drænes<br />
vha. pumper. Jorden sætter sig til stadighed som følge af dræningen. Dele af området er i<br />
omdrift, mens andre afgræsses/slås eller ligger brak. Området indeholder beskyttede<br />
<strong>naturområder</strong> med enge, moser og vandhuller.<br />
Potentialet for Søborg Sø er genskabelse af søen ved indstilling af dræningen.<br />
Esrum Å<br />
Jordarten i den fossile fjord omkring Esrum Å er ferskvandstørv, se kort 11.<br />
Af Videnskabernes Selskabs Kort fremgår, at arealanvendelsen i 1768-1772 var åbent land<br />
– primært agerbrug; mod sydvest og nordøst ses tilgrænsende skovområder - mod nordøst<br />
på gamle kystskrænter, se kort 4 og kort13.<br />
Kort 13<br />
Af kort fra 1894-1899 ses, at den fossile fjord på daværende tidspunkt var blevet drænet<br />
ved hjælp af grøftning; området syd for det eksisterende forløb af Esrum Å indeholder<br />
moseområder, se kort 13.<br />
15
I dag rummer området beskyttede <strong>naturområder</strong> med moser, enge og vandhuller samt<br />
græsningsarealer, mindre skovområder, golfbane og enkelte arealer i omdrift.<br />
Potentialet for området er at genskabe mere naturlige vandstandsforhold og etablere et stort<br />
sammenhængende naturområde med vådområder i en mosaik af permanent og tidvis<br />
vanddækkede arealer omkring vandløbet. De tidvis vanddækkede områder vil kunne<br />
afgræsses/slås om sommeren.<br />
Pandehave Å<br />
Jordarten i den fossile fjord med Pandehave Å er flyvesand i området nærmest Kattegat og<br />
ferskvandstørv i den øvrige del af området, se kort 11.<br />
Arealanvendelsen i fjord-området var i 1768-1772 åbent land, hvilket vil sige primært<br />
agerbrug, se kort 4 og kort 13, Videnskabernes Selskabs Kort.<br />
Af kort fra 1894-1899 fremgår, at arealerne på daværende tidspunkt var blevet<br />
gennemskåret af drængrøfter. De nordlige dele har været dyrket, mens store dele mod syd<br />
har signatur som mose, og det fremgår af kortet, at der er blevet gravet tørv i moserne, se<br />
kort 13.<br />
I dag rummer området beskyttet natur med moser samt braklagte og græssede arealer;<br />
flyvesandsområdet rummer beskyttet natur med overdrev, se kort 6.<br />
Potentialet for den fossile fjord er etablering af et sammenhængende naturområde med<br />
vådområder, hvoraf de lavestliggende vil være permanent vanddækkede og de<br />
højstliggende vil være tilstrækkeligt tørre til at kunne afgræsses/slås i sommerperioden.<br />
Det fossile fjordområde er omgivet af hede-/overdrevsområdet Rusland samt af gamle<br />
kystskrænter, som stedvis er meget stejle. Jordarten er her smeltevandssand. Kystskrænten<br />
huser stedvis meget gammel bevaringsværdig skov. Det naturmæssige potentiale på<br />
skrænterne er etablering af tørbundsvegetation med plantearter karakteristiske for<br />
naturtyperne overdrev og hede.<br />
Fra området kan etableres naturmæssig sammenhæng mod syd til Gurre Å og herfra videre<br />
til Keldsø Å og den tørlagte Keldsø, som ved genskabelse af naturlig hydrologi kan<br />
retableres som vådområde, se kort 5 og kort 9.<br />
Kystskrænterne langs Kattegat<br />
Kystskrænterne langs Kattegat indeholder værdifulde overdrev og heder (se kort 10) og<br />
hele kyststrækningen mellem Melby Overdrev og Hornbæk Plantage indeholder potentiale<br />
for skræntvegetation af hede/overdrevstypen. Via iværksættelse af græsning og/eller høslæt<br />
kan der skabes en sammenhængende strækning af overdrev og heder langs Kattegatkysten.<br />
Ved at give plads til kystdynamik med et naturligt og uhindret samspil mellem havet,<br />
vinden og kystskrænterne kan der skabes en mere varieret og levende kystnatur. Vindens<br />
og havet påvirkning er f.eks. med til at skabe skred og blotlægge jord på de stejle<br />
kystskrænter; mange af de sjældnere planter vil naturligt søge at etablere sig på den<br />
blotlagte jord og dermed spredes til nye voksesteder.<br />
16
Skovene i den østlige del af <strong>Nordsjælland</strong><br />
Mulighederne på langt sigt for skovene i den østlige del af <strong>Nordsjælland</strong> er at få etableret<br />
store sammenhængende skovområder med en rig naturmæssig variation og stor artsrigdom<br />
med<br />
høj grad af uforstyrrethed,<br />
naturlig dynamik i kraft af naturlige vandstandsforhold, selvgroningsskove, urørt<br />
skov og høj forekomst af vilde græssende dyr,<br />
skovarealer med forskellige driftformer: græsningsskov/høslætenge, stævningsskov,<br />
plukhugstskov,<br />
etablering af direkte fysisk sammenhæng mellem skovområderne.<br />
17
Kort 2<br />
18
Kort 3<br />
19
Kort 4<br />
20
Kort 5<br />
21
Kort 6<br />
22
Kort 7<br />
23
Kort 9<br />
24
Kort 10<br />
25
Kort 11<br />
26
Referencer<br />
Forvaltningsplan for bæver (Castor fiber) i Danmark. 1998. Miljø- og Energiministeriet,<br />
Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Grønning, J. & Lind, A.D. 2004. Analyse af den biologiske mangfoldighed i<br />
nordsjællandske statsskove.<br />
Jakobsen, J.G.G., Falkentorp, T., Nellemann, V. & Caspersen, O.H. 2005. Beskrivelse af<br />
landskabstyper. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes <strong>Nordsjælland</strong>. Frederiksborg Amt,<br />
Skov & Landskab, Roskilde Universitetscenter og Skov- & Naturstyrelsen.<br />
Pedersen, J. 2005. Naturindholdet i det åbne land – i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt<br />
Nationalpark Kongernes <strong>Nordsjælland</strong>.<br />
Per Smeds Landskabskort over Danmark. Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm.<br />
1981. Geografforlaget.<br />
Petersen, P.M. & Vestergaard, P. 1993. Basisbog i vegetationsøkologi. G E C Gads Forlag.<br />
Regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark<br />
2004-2009.<br />
Regeringens naturredegørelse 2002.<br />
27