Potentielle naturområder i Nordsjælland - Danmarks nationalparker

Potentielle naturområder
I nationalparkerne skal naturen som nævnt have bedre plads til at udvikle sig indenfor
større sammenhængende naturområder – med større udforstyrrethed, større sammenhæng
mellem naturområderne og med plads til områder, hvor naturen udvikler sig efter sin egen
dynamik, jf. regeringens handlingsplan 2004-2009.
Ved beskrivelse og vurdering af undersøgelsesområdets naturmæssige potentialer er der en
række områdetyper, som er i særligt fokus og beskrives i det følgende. Det drejer sig om
fossile fjorde, lavbunds-/tørvebundsarealer, ådale samt åse og andre stærkt skrånende
arealer.
Materiale, som i denne rapport er anvendt ved vurdering af undersøgelsesområdets
naturmæssige potentialer, er
jordartskort (kort 3)
Videnskabernes Selskabs Kort 1762-1805 - for Sjælland tegnet i perioden 1768-
1772 (kort 4)
historiske kort tegnet i perioden 1894-1899
kort visende Litorinahavets udstrækning (kort 2)
Per Smeds Landskabskort
kort over lavbundsarealer (kort 5)
nutidige kort med vandløb og beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens § 3)
(kort 6)
kort over arealer med hældning mellem 6 og 12 grader samt over 12 grader (kort 7).
Videnskabernes Selskabs Kort er den første videnskabelige og systematiske kortlægning af
Danmark. Den belyser det datidige landskab, som det så ud før landvindingerne,
landboreformerne og den teknologiske udvikling, der medførte en dramatisk forandring af
landet i løbet af 1800-tallet.
Det første kort, der blev tegnet, var kortet over Nordøstsjælland i 1768, se kort 4. Dette kort
har ikke hverken kratskov eller indsand/klit på trods af, at der f.eks. forekommer
indsand/klit ved det omfattende Tisvilde Hegn (ses også af jordartskortet, kort 3).
Baggrunden herfor er, at de to nævnte klassifikationer først blev indført ved senere
kortlægninger.
Fossile fjorde
Indenfor undersøgelsesområdet ligger der fossile fjorde flere steder langs Kattegatkysten,
se kort 2. Fjordene udgjorde som ovenfor nævnt en del af litorinahavet. Landhævning førte
til at de fossile fjorde blev ferske vandområder samt at de blev mere lavvandede eller
delvist tørlagte. Senere tiders dræning har ført til at store dele af områderne har været i
omdrift.
Som det fremgår af kort 2 er de fossile fjorde lokaliseret til områder omkring Pandehave Å,
Esrum Å, Søborg Sø og Arresø samt den nordligste del af Højbro Å. Den fossile fjord
omkring Højbro Å er dog bebygget med sommerhuse og indeholder således ikke potentiale
for at indgå i et større sammenhængende naturområde.