Uden forandring ingen fremtid Godt kollegaskab Løb 16 kg af

Nr. 8 · december 2009 

Danske Fragtmænds 

Medarbejderblad 

Tema: 

Godt 

kollegaskab 

betyder alt 

Uden forandring 

ingen fremtid 

Løb 16 kg af 

det kaN lade sig gøre! 

01 

Modulvogntog · Taastrup Fragtcentral · Danske Fragtmænd Logistik A/S

kære kollega. 

2 

Charlotte k. velling 

ansvarshavende redaktør 

Jeg vil gerne sige tak for den gode 

modtagelse af Fragtbrevet og især tak 

til alle, der har givet tilbagemeldinger til 

redaktionsgruppen. blandt andet har vi 

modtaget kommentarer til det seneste 

blads tema. i kan læse uddrag heraf samt 

andre kommentarer på side 19. 

temaet i dette Fragtbrevet står mit hjerte 

nær. dette nummer handler nemlig om 

godt kollegaskab, som specielt skal stå sin 

prøve i forandringstider. 

god kommunikation og respekt for 

hinanden er afgørende for, om vi trives 

i det daglige, og hvordan vi klarer 

forandringer. vi bruger en stor del af vores 

liv på arbejdspladsen, og hvert eneste 

menneske vi møder sætter aftryk i vores 

liv. læs om dette og meget mere inde i 

bladet. 

Ha’ en god og sikker arbejdsdag. 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

10 

12 

14 

16 

18 

20 

24 

26 

27 

28 

Fragtbrevet, december 2009 

Fragtbrevet er et medarbejderblad for medarbejdere hos 

de 84 fragtmænd samt hos danske Fragtmænd a/s. 

oplag: 2.500 eksemplarer 

tekst og redaktion: Charlotte velling (ansvarshavende 

redaktør), lone Folke bendstrup og Hanne bjerg 

Grafisk produktion: Mette Gosmer 

INDhold 

Leder 

Til møde om krisen 

Fragtbrevet spurgte 

Ny organisation 

Terminal- og rutestruktur 

Tema: 

Godt kollegaskab 

Tænk positivt 

Mistede jobbet - men ikke modet 

Noter 

danske Fragtmænd udvider forretningen 

Noter 

Fragttouren: 

Fragtcentralen i Taastrup 

ModUlvogNtog for begyndere 

Løb giver energi 

Kontorelev trods hårde odds 

Bagsmækken 

Fotos: lars aarø, lone Folke bendstrup, Hanne bjerg, Mette 

Gosmer, Charlotte Velling m.fl. og arkivfotos 

Næste Fragtbrev udkommer i februar 2010. 

danske Fragtmænd a/s, tomsagervej 18, 8230 Åbyhøj, 

t 7252 0000, fragtbrevet@fragt.dk 

På forsiden: “Hjælp en kollega”. Underarme venligst 

udlånt af Jesper odgaard og aziz arpac, danske Fragtmænd 

Århus. 

Fragtbrevet nr. 8 december 2009

Uden forandring 

ingen fremtid... 

en danske Fragtmænd chauffør sagde for nylig: 

- Man kan se, hvordan det går i danmark ved at se på laddet 

af lastbilerne. 

i denne tid ”taler” laddene deres tydelige sprog. 

Hovedproblemet er, at der er ringe afsætningsmuligheder. 

der er ikke kunder nok i de danske butikker, for danskerne 

er begyndt at spare op i stedet for at bruge penge. industriproduktionen 

er ligeledes faldet dramatisk, og det påvirker 

naturligvis vores godsmængder. 

vi har ikke mistet særlig mange kunder, men vores kunder 

har mistet omsætning. ruterne har det derfor hårdt lige nu. 

det er en fordel, at ejerne af danske Fragtmænd a/s også 

udfører transporterne. de føler meget for virksomheden, 

arbejder døgnet rundt, og ofte er hele familien involveret. 

Men de har det hårdt, fordi der er mindre at lave og til en 

meget ringere pris. det kan kun give problemer. 

ledelsen arbejder på højtryk for at styre danske Fragtmænd 

helskindet gennem krisen. der sker mange forandringer lige 

nu, og derfor blev der holdt ekstraordinær generalforsamling 

samt informationsmøde for 150 medarbejdere omkring 

starten af december. 

Vigtigt! 

skal vi sikre danske Fragtmænds fremtid, skal vi være 

forandringsvillige. derfor går vi nu i gang med at 

analysere forskellige løsningsmuligheder for at styrke vores 

konkurrenceevne. 

Når vi kender resultaterne af analysearbejdet, kan 

ejerkredsen tage stilling til valg af løsning. 

der er derfor endnu ikke taget stilling til eventuelle ændringer 

af antal terminaler eller disses placering eller for den 

sags skyld ændringer i transportløsninger. 

Hermed ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. 

venlig hilsen 

kjeld Frederiksen 

adm. direktør, danske Fragtmænd a/s 

03

150 medarbejdere samlet 

til møde om krisen 

Adm. direktør Kjeld Frederiksen havde den 1. december 

inviteret ca. 150 medarbejdere fra Danske Fragtmænd A/S 

til informationsmøde 

- Jeg vil sikre mig, at alle ved, hvorfor tingene er, som de er, 

lagde kjeld Frederiksen ud. 

Formålet med mødet var at orientere om, hvordan den 

økonomiske krise påvirker danske Fragtmænd, og hvilke 

tiltag der skal afhjælpe situationen. 

- vi er i en meget alvorlig krise, som er værre, end vi forventede. 

danmark er det land i Norden, der er hårdest ramt. 

budskabet på mødet var ikke til at tage fejl af. 

- Med så markant fald i vores omsætning, så skal der ske 

noget. ledelsen har fokus på én ting, og det er krisen, sagde 

kjeld Frederiksen. 

Krisestyring 

der er fokus på effektivisering mange steder i organisatio- 

der blev lyttet opmærksomt til dagens krisetema 

Pauserne blev brugt til netværk og diskussion af mødet 

4 

nen. ifølge kjeld Frederiksen er det specielt besparelser og 

stop for nye aktiviteter, der skal få danske Fragtmænd gennem 

krisen. 

- der bliver desværre smalhals næste år, og der bliver benhård 

styring af økonomien både centralt og decentralt. det 

er meget positivt, at medarbejderne har forståelse for krisen 

og for, at vi skal tage fat. 

og der bliver taget fat. der er fokus på effektiviseringer, 

samarbejde med ruterne og besparelser, bl.a. gennem 

indkøbsaftaler. 

Sig det videre 

Medarbejderne på mødet var repræsentanter fra alle 

fragtcentraler, og de blev bedt om at informere deres kolleger 

om indholdet af mødet, således at alle er informeret 

om status. 

”Med så markant fald 

i vores omsætning, 

så skal der ske noget” 

adm. direktør kjeld Frederiksen 


Fragtbrevet spurgte... 

nogle af medarbejderne, hvad de synes om informationsmødet, 

og hvordan de vurderer danske Fragtmænds 

fremtid. 

PeTer KViST 

lagerforvalter, danske Fragtmænd syd, Haderslev 

Før mødet 

Tror du på, at Danske Fragtmænd kommer godt i gennem krisen? 

selvfølgelig. det er et spørgsmål om tid, så vi må se, hvad det 

nye år bringer. Folk skal bruge nogle penge, så vi kan få flyttet 

nogle varer! 

Hvad forventer du af mødet i dag? 

Jeg håber, vi får at vide, hvad der skete på generalforsamlingen 

den 28. november, og jeg håber på en strukturændring. 

Efter mødet 

Hvad fik du ud af mødet i dag? 

- at vi skal bruge penge! Jeg blev bekræftet i det meste, og det 

er godt at blive bekræftet i det, man går og tror. 

JeANeTTe JohANSeN 

økonomiafdelingen, danske Fragtmænd sjælland 

Før mødet 

Tror du på, at Danske Fragtmænd kommer godt i gennem krisen? 

selvfølgelig! i bund og grund er vi en sund virksomhed. Jeg tror 

på, at vi har fået tilpasset virksomheden til situationen nu. det er 

jeg overbevist om! 

Hvad forventer du af mødet i dag? 

Jeg forventer, at kjeld Frederiksen fortæller os noget, der kan 

give ro. og det kan vi så fortælle videre til vores kolleger. F.eks. 

hvad der skal ske, og hvordan vi gør fremover. 

Efter mødet 

Hvad fik du ud af mødet i dag? 

Jeg fik min bekræftet min tro på, at det nok skal gå. Det er 

fantastisk, at selvom vi er i krise, tænker man stadig fremadrettet. 

05

Danske Fragtmænd A/S har pr. 1. november en ny 

organisationsstruktur med flere stabsfunktioner 

Denne nye, flade organisation, hvor flere ledere referer 

direkte til kjeld Frederiksen, betyder mere handlekraft og 

samarbejde mellem de forskellige funktioner. 

Organisationsplan for Danske Fragtmænd A/S pr. 1. november 2009 

der er stiftet to nye datterselskaber, nemlig danske 

Fragtmænd logistik a/s og danske Fragtmænd express 

a/s. 

Økonomi 

Organisation 

Indkøb 

Personale og jura 

Kvalitet og service 

6 

Storkunder 

Marketing 

IT Drift 

IT Udvikling 

IT Strategi 

Aftaleadm. 

Ny organisation 

- fladere struktur 

Adm. direktør 

Region Sjælland 

Dir. sekretariat 

Stabsfunktioner Datterselskaber 100 % ejet 

Region Syd 

Region Midt 

Region Nord 

logistikselskabet varetager opgaver som landsdækkende 

lagerhotelløsninger, hellæs- og natdistribution (læs mere 

på side 16). 

express-selskabet kommer til at tilbyde kurerkørsel i de 

største danske byer. i næste nummer af Fragtbrevet 

bringer vi en artikel om selskabet. 

Danske Fragtmænd 

Ejendomme A/S 


Informatik A/S 


Logistik A/S 


Express A/S 


Beslutning: Analysearbejdet går i gang 

Ny terMiNal- 

og rUtestrUktUr 

På den ekstraordinære generalforsamling 

i Danske Fragtmænd 

a.m.b.a. 28. november vedtog fragtmændene, 

at analysearbejdet omkring 

en ny terminal- og rutestruktur 

kunne gå i gang. 

Hensigten med analyserne er at finde 

modellen, så vi med færre biler og 

færre kørte kilometer kan yde optimal 

kvalitet. det vil også give en 

rationaliseringsgevinst og være godt 

for miljøet. 

- det er vigtigt at understrege, at der 

ikke blev besluttet noget konkret om 

ændringer af ruter og terminaler på 

Forventninger til 

2010 

ledelsen forventer et beskedent overskud i danske 

Fragtmænd a/s i 2010 men i øvrigt et uændret aktivitetsniveau. 

kjeld Frederiksen uddyber: 

- Formentlig vil der ske tilpasninger i den danske transportbranche, 

der kan få fragtpriserne til at stige en 

anelse til næste efterår. 

- der er nogle lyspunkter, som vi kan se frem til. Fra 

nytår kører vi med sanistål, som er den største kunde, 

vi nogensinde har haft. sanistål er kommet i land gennem 

vores nye datterselskab danske Fragtmænd 

generalforsamlingen. Fragtmændene 

godkendte, at det skal undersøges, 

hvad der er mest hensigtsmæssigt for 

systemet. På generalforsamlingen i 

april 2010 træffes beslutningen om, 

hvad der skal gøres, lyder det fra 

adm. direktør kjeld Frederiksen. 

andre store opgaver, der skal løses i 

2010 er danske Fragtmænd a.m.b.a.’s 

fremtidige rolle, valg af ny bestyrelse 

og ansættelse af ny adm. direktør. 

Hvad siger eN 

MedarbeJder... 

JaN dyrsø PederseN 

sælger, danske 

Fragtmænd syd, 

esbjerg 

- spekulationerne om 

lukning af fragtcentraler 

er manet til jorden, og 

jeg tror, det beroliger 

folk. det er rart med 

information, så man 

ikke behøver at 

gætte, hvad der sker i 

virksomheden 

logistik a/s. vi kommer til at udføre bl.a. natdistribution 

for kunden. (læs mere om sanistål og danske Fragtmænds 

nye samarbejde i næste nummer af Fragtbrevet, 

red.) 

desuden vil det nye datterselskab, danske Fragtmænd 

express a/s, komme til at dække behovet for kurerkørsel. 

kjeld Frederiksen tilføjer: 

- e-handel er stigende, og vi skal være med til at fragte 

de mange forsendelser ud til kunderne. 

og så opfordrer kjeld Frederiksen i øvrigt alle til at 

begynde at bruge penge, så vi kan få gang i hjulene 

igen! 

07

Godt kollegaskab 

Får en snak 

Morten Christensen, 

chauffør, Øens Fragtrute, 

Læsø 

- For mig er en god kollega 

en, der er villig til 

at hjælpe andre. På 

Frederikshavn Fragtcentral 

hjælper alle 

hinanden, uanset hvilket 

navn, der står ved 

siden af dF-logoet på 

bilen. Hvis en kollega er 

bagefter, hjælper man 

med afhentninger, og 

hvis en kollega har arbejdsmæssige 

eller personlige bekymringer, snakker 

man om det. 

Hvordan man er som kollega, bør ikke 

ændre sig efter, om det er krisetid eller 

ej. 

8 

- også i forandringstider 

Fragtbrevet spurgte: 

- Hvad gør du for at være en god kollega? 

og i forandringstider? 

Bruger humor 

Knud Erik Nielsen, godsopsøger/problemknuser, 

Danske Fragtmænd Syd 

- Jeg håber, mine kolleger føler, at jeg 

hjælper, når noget går i hårdknude. Når 

der er ekstra travlt, hjælper jeg til, hvor 

jeg kan. og så bruger jeg humor meget 

– det er vigtigt, at mine kolleger og jeg 

griner sammen. Man skal hele tiden stå 

sammen. Jeg bruger ikke min tid på det 

negative. alting hører op på et tidspunkt, 

også det negative – næste dag er en ny 

dag! 

Siger tak for i dag 

Niels Birk, driftschef, 

Danske 

Fragtmænd 

Aalborg 

- Når folk går 

hjem fra arbejde 

her i aalborg, 

siger vi ”tak for i dag” til de andre. 

det er en rigtig god måde at tage 

fra arbejdet på. Man får kvitteret for 

en dag sammen med kollegerne – 

og har der været uenigheder, så er 

det ligesom glemt ved at give og få 

tak for dagen. det er et signal om, 

at kolleger sætter pris på hinanden. 

Når jeg selv siger ”tak for i dag” til 

kollegerne, fortæller jeg – ganske 

omkostningsfrit – at det har været 

en god dag, og at jeg er klar til at 

tage fat igen i morgen. 

Åben for nye muligheder 

Dorte Sørensen, servicemedarbejder, Danske Fragtmænd Hjørring 

- en god kollega behandler andre, som man selv vil behandles. og så 

er det godt at være åben over for nye udfordringer, hvad enten det er 

kontoropgaver, tømning af en trailer eller en kurér-kørsel til Frederikshavn. 

Lidt finanskrise har ikke ændret mit syn på, at det altid 

er godt at være åben over for nye opgaver – jo mere 

åben man er, desto flere muligheder kan man få øje 

på. 


Åbenhed om opsigelse 

Ole Søndergaard, daglig leder, Danske 

Fragtmænd Holstebro 

- i Holstebro er to kolleger fratrådt i år 

som følge af besparelser i danske Fragtmænd 

Midt-vest. vi valgte, at der skulle 

være åbenhed om, at det var svært at 

blive sagt op. at det var i orden at være 

vred eller ked af det. Måske var det 

med til, at de to kolleger passede deres 

job til punkt og prikke i det halve år, de 

var opsagte. Det er utrolig flot. De har 

da også været forbi med brød til eftermiddagskaffen, 

siden de er holdt med 

jobbet. For selvom livet går videre både 

for os, der er tilbage, og for de opsagte, 

så glemmer vi jo ikke lige kollegerne. vi 

skal da vide, hvordan de har det, både 

på hjemmefronten og med fremtidsplaner. 

overholde rutekontrakterne 

Jørgen Palle, indehaver 

af Palles 

Fragt og Autokraner 

A/S 

- en god fragtmandskollega 

overholder rutekontrakterne 

og de 

øvrige retningslinjer i danske Fragtmænd, 

ellers sætter det nogle kedelige 

spor i systemet. danske Fragtmænd er 

ikke stærkere end det svageste led. 

Socialt 

samvær 

er vigtigt 

Tina Flyvholm,kontorassistent, 

J. Nørgaard Petersen A/S 

- Jeg hjælper mine kolleger, vi 

er jo et team. det er vigtigt, at 

mine kolleger ved, at de kan 

regne med mig fx ved sygdom. 

så giver jeg den en ekstra skalle. 

Jeg forventer jo det samme af 

dem. det er også vigtigt at være 

social. vi mødes nogle gange 

privat, os piger på kontoret. det 

giver faktisk en bedre forståelse 

for hinanden på arbejdspladsen. 

hjælp på tværs af 

fragtcentraler 

Frank Pedersen, transportkonsulent, Danske 

Fragtmænd Fyn 

For mig handler det om at være hjælpsom 

over for mine kolleger, uanset hvor de er rent 

fysisk. det gælder både dem her på salgskontoret, 

i de andre afdelinger på Fyn og så mine 

kolleger på de andre fragtcentraler. 

vi sætter kunden i centrum, og kunden skal mærke, at vi samarbejder, 

selvom det sker på tværs af fragtcentraler. 

09

TæNK PoSiTiVT 

i forandringstider 

Martin Juhl er disponent hos leif 

Hansen a/s i taulov. Han fremhæver 

et forbedret sammenhold som en 

af de positive ting, der følger med 

forandringstider. 

- sammenholdet er blevet meget 

bedre. vi involverer hinanden mere 

i privatlivet, og man får lige spurgt 

til kollegaens kone osv. Men også 

arbejdsmæssigt arbejder vi bedre 

sammen, fx omkring hvordan vi 

undgår tidsspilde ved at hjælpe 

hinanden mere. 

Forærer timer til kollega 

ifølge Martin Juhl betyder tidens 

forandringer, at kollegerne ikke 

opfører sig så meget som individer, 

men mere som et hold. de tænker 

slet og ret mere på andre. 

- Før i tiden havde chaufførerne 

faste mødetider, men to af 

chaufførerne lader simpelthen en 

kollega køre nogle af deres timer, 

fordi han har brug for flere penge. 

Det er flot, at de ofrer nogle af deres 

timer for deres ”holdkammerat”. 

0 

Det kan være frustrerende, når omverdenen 

forandrer sig, uden at man kan gøre 

noget. Mød her nogle kolleger, der har 

valgt at se det positive i forandringerne 

disponent hos leif Hansen a/s, Martin Juhl, lægger vægt på 

indlevelsesevne og kommunikation med hans kolleger 


”vi er som et fodboldhold. 

vi skal vinde dagens udfordringer” 

Som et fodboldhold 

- vi er som et fodboldhold. ingen kan 

undværes, og vi skal vinde dagens 

udfordringer, siger Martin Juhl. 

- Når der sker forandringer, støtter 

jeg op om folk. det er vigtigt at have 

indlevelsesevne og at kommunikere, 

slutter Martin Juhl. 

Mere overskud 

Per Mørch Jensen, chauffør hos 

leif Hansen a/s, har 

med sine godt 30 år i 

branchen set en del 

op- og nedture. For 

ham er den absolutte 

fordel ved økonomisk 

svære tider, at man 

tidsmæssigt får mere 

overskud. 

- det er ikke så hektisk hver dag, og 

det betyder, at vi har mere overskud 

til at snakke et par minutter ude 

hos kunderne. det kunne jeg godt 

savne, da det gik rigtig stærkt. og 

det samme gælder hjemme på 

disponent Martin Juhl 

fragtcentralen, hvor vi ikke bare skal 

læsse og så hurtigt af sted igen. Nu 

kan vi også lige få en sludder med 

kollegerne – og vi har tid til at hjælpe 

hinanden. 

Tid til kundepleje 

Christian blem arbejder 

i salgsafdelingen hos 

danske Fragtmænd 

Herning. Han ser 

det også som noget 

positivt, at sælgerne 

har fået mere tid til 

pleje kunderne. 

- vi har mere tid til at 

servicere kunderne i 

disse tider. vi spørger 

meget til, hvordan 

det går, og om de er 

tilfredse med danske Fragtmænd. 

de sætter stor pris på, at vi lytter til 

dem. 

11

Det er ikke gået ubemærket hen, at der er blevet færre 

medarbejdere både hos Danske Fragtmænd A/S og hos 

ruterne 

der er blevet reduceret i antal medarbejdere på alle 

Chauffør Morten rimdal Jakobsen fandt nyt 

job, men savner de gamle kolleger 

savner arbejdet 

opsagt chauffør: 

- det har været rigtigt dejligt at være chauffør hos danske Fragtmænd. 

Jeg savner mest at kunne snakke med kollegerne og have det lidt sjovt 

i hverdagen. ligesom jeg savner kontakten med kunderne. vi fragtmænd 

er jo gode til at yde en service og tage ansvar for, at godset 

kommer frem, siger 44-årige Charlotte Holm. 

Hun blev opsagt i efteråret 2009 efter godt fem år som chauffør for 

danske Fragtmænd i odense. Charlotte har været sygemeldt med en 

dårlig ryg siden april 2009, og hun forsøgte at komme tilbage til jobbet i 

sensommeren. Men det var for tidligt, og hun måtte sygemeldes igen til 

en omgang genoptræning. 

Fyresedlen blev hun ked af at få, fordi hun brændte for at komme tilbage 

til jobbet. omvendt har en god snak med hendes tidligere leder 

vendt tristheden til glæde, for nu oplever hun, at der er ro til at koncentrere 

sig om genoptræningen. 

2 

Mistede Jobbet 

- men ikke modet 

niveauer – både på terminalerne, kontorerne og på ledelsesniveau. 

læs her om to medarbejdere, der mistede deres arbejde 

men formåede at komme videre. 

Mister gode kolleger 

opsagt chauffør: 

- Man mister sine gode kolleger, fortæller 39-årige Morten rimdal 

Jakobsen, der blev fyret i efteråret 2009. 

siden 2000 har han været chauffør hos Hans køpke a/s, der siden blev 

en del af viktor sørensen a/s. et arbejde, der har fyldt rigtig meget. så 

meget, at Morten også kunne finde på at komme forbi arbejdspladsen 

og kollegerne, når han havde ferie. 

- ved at blive fyret har jeg også mistet kolleger og den specielle jargon, 

der var mellem os i firmaet. Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg 

skulle blive der, til jeg skulle pensioneres, fortæller Morten og nævner 

nogle af drillerierne og øgenavnene mellem de gamle kolleger. 

Kort efter opsigelsen fik Morten et tip om at ringe til en arbejdsgiver, der 

som regel manglede folk. og ganske rigtigt. i dag kører Morten for dsv. 

arbejdet er det samme – med stregkoder og den slags. 

- Men jeg savner alle de gamle – alt drilleriet. 

Chauffør Charlotte Holm bruger nu tiden 

på genoptræning af hendes ryg 


hVAD Nu MeD PeNSioNeN 

hvis du bliver ledig? 

3F: 

Muligheder i fyreseddel 

3Fs opfordring er at gribe en eventuel opsigelse som en 

mulighed 

3F hører jævnligt fra medlemmer, som er blevet meget forsigtige 

med, hvad de siger på deres arbejde. F.eks. undlader 

de i sjov at sige ”gid det var mig, der blev fyret” eller at 

bede om at få et par nye sikkerhedssko. 

- For måske er det netop den sjove bemærkning eller ønsket 

om et par nye sko, der betyder, at man er den næste, der 

bliver fyret. det er psykisk hårdt, lyder det fra ole thorup. 

Han er faglig sekretær i 3F i Århus inden for transport og logistik 

og er med i overenskomstforhandlinger mellem 3F og di. 

ole thorup har selv kørt lastbil. i dag hjælper han chauffører 

og terminalarbejdere i forbindelse med opsigelser. 

Heriblandt også opsagte medarbejdere fra danske Fragtmænd. 

Pensionsopsparingen vil fortsat trække renter, selv om indbetalingerne 

stopper. er du via din overenskomst omfattet af en pensionsordning i 

Pensiondanmark, vil du i 12 måneder fortsat være dækket af de forsikringer, 

som hører til pensionsordningen. 

du kan selv fortsætte indbetalingerne og derved undgå at miste dine 

forsikringer. det kræver, at du – mens du er ledig – selv indbetaler til din 

pensionsordning. beløbet skal være på minimum 500 kr. om måneden. 

du kan læse mere på www.pension.dk/medlemmer eller ringe på telefon 

7012 1330 alle hverdage mellem kl. 8 og 21. 

kilde: www.pension.dk 

Tip til arbejdsgiverne 

fra ole Thorup, faglig sekretær i 3F, Århus 

Grib chancen 

Ole Thorup opfordrer de fleste opsagte til at se en opsigelse 

som en mulighed. 

- en opsigelse kan netop være chancen til at bruge de 

mange muligheder, der er for at få kurser og uddannelse. 

ikke fordi kurser og uddannelse er det eneste rigtige, og der 

kan også være nogle, der er bange for at gå i gang, fordi 

de f.eks. har dårlige erfaringer fra deres skoletid. Men det er 

forsøget værd. 

- vi er nødt til at lære at være i et samfund, hvor der hele 

tiden sker nye ting. Man skal være omstillingsparat. i danmark 

koster arbejdskraften mange penge i forhold til andre 

lande. derfor vil nogle arbejdspladser forsvinde. omvendt 

er der også nogle fag, vi er gode til. dem skal vi blive endnu 

bedre til, og derfor kan en opsigelse bruges til at få tid til at 

blive dygtigere inden for sit fag. 

Nogle fragtmænd og fragtterminaler gør flittigt brug af muligheden 

for at søge kompetenceudviklingsfonde, mens andre med 

held kan bruge mulighederne bedre. kompetenceudviklingsfonde 

giver et tilskud til timelønnen, når chauffører, terminalarbejdere 

og Hk´ere er på skolebænken. dertil kommer veU-midler 

(voksen- og efterUddannelse), som svarer til dagpengesats. 

dermed kan efteruddannelse blive et alternativ til at opsige 

medarbejdere. 

læs mere på www.uddannelsesfonde.dk 

13

en række ansatte 

indenfor danske 

Fragtmænd viste 

deres faglige 

kunnen, da syv 

kæmpegræskar 

i oktober 

nåede uskadte 

frem til dM i 

kæmpegræskar 

i tivoli i 

københavn. 

For selv om græskarrene er 

store - vindergræskaret vejede 275,4 kg - så 

er det sart gods. 

stød og skub ødelægger nemt et græskar, ligesom stilken skal 

sidde på græskarret, ellers er det diskvalificeret til deltagelse i 

dM. 

græskaravlerne pakkede derfor årets høst ind i tæpper eller 

bobleplast. og fra bl.a. Hjørring, Pandrup og slagelse blev de 

store græskar forsigtigt sat på fragtbiler og derefter fæstet med 

remme eller reb for at blive kørt til tivoli. 

der var ros til danske Fragtmænd fra både avlere og tivoli for den 

nænsomme behandling. 

ImagEkampagNE 

itd, di transport, dtl, atl og danske speditører skød 

for nylig en storstilet imagekampagne i gang med det 

formål at styrke transportbranchens image. det er itd, 

som står bag initiativet og finansierer kampagnen, der 

løber frem til foråret 2012. der er afsat 20 mio. kroner til 

projektet. 

i anden uge af januar er der casting for chauffører til 

den reklamefilm, som kommer på TV i foråret og sommeren 

2010. danske Fragtmænd er også repræsenteret 

i casting-feltet, og vi krydser fingre! 

Marketingafdelingen hos danske Fragtmænd har 

meddelt kampagnefolkene, at vi bakker op omkring 

initiativet, og at vi gerne stiller biler og fragtcentraler til 

rådighed. 

se mere om kampagnen på 

www.lastbiltransport.dk. 

4 

Fragtfolk i græskarbranchen 


Nyt fra indkøbsafdelingen: 

FitNess til eN 

go’ pris 

Danske Fragtmænd har indgået en favorabel firmaaftale med 

Fitness World. 

Pr. 1. november 2009 har Fitness World overtaget alle 

Equinox Motionscentre, og det betyder, at der er endnu flere 

motionscentre at træne i. Måske også ét i nærheden af dig! 

(Se selv efter på www.fitnessworld.dk) 

abonnementets pris er afhængig af antal 

tilmeldte, men allerede i dag kan vi 

træne til 179 kr. pr. måned, hvilket 

er en pæn besparelse i forhold til 

normaltaksterne. 

Åbningstider 

i julen 

danske Fragtmænd holder 

lukket 24. december 

samt 1. og 2. juledag. 

desuden holdes der lukket 

31. december. 

Første åbningsdag vil 

derfor være mandag 4. 

januar 2010. 

sidste frist for garanteret 

levering inden jul er 

fredag 18. december. 

Se flere 

oplysninger i dF bibliotek 

under indkøbsaftaler og 

Motionscentre. eller kontakt 

indkøbsafdelingen på 

indkob@fragt.dk. 

TiPS TiL NoTeS 

Kurser 

danske Fragtmænd 

Udvikling har etableret 

et samarbejde 

med transport 

UddannelsesCenteret 

a/s vedrørende 

udvikling af danske 

Fragtmænd kurser 

og kursusadministration. 

et par gode genveje i mail-systemet lotus Notes er: 

oprettelse af ny mail: ctrl+M 

Få adgang til internettet: ctrl+l, skriv derefter webadressen 

Udskrive dokument: ctrl+P 

Vis helligdage i din kalender = Gå ind under “flere”, 

“importer helligdage”, sæt kryds i ”danmark”. 

15

Produktudvikling og etablering af 

nye forretningsområder er relativt 

sjældne i transportbranchen. Men 

Danske Fragtmænd Logistik A/S 

blev etableret i forsommeren 2009 

for netop at arbejde med nye og 

opprioriterede produktområder og 

koncepter 

Målet er at øge danske Fragtmænds 

samlede markedsandel inden for 

transport og logistik. idéen bag danske 

Fragtmænd logistik er at løse så 

mange af kundens logistikbehov som 

muligt, så kunden knytter sig mere til 

danske Fragtmænd. 

Det nye selskab har flere strenge at 

spille på, nemlig et landsdækkende 

lagerhotel-koncept, hel- og partilæskørsel, 

brancheløsninger og natdistribution. 

de første kunder er allerede i stalden, 

og nu gælder det om at sprede 

budskabet om de nye kompetencer, 

både internt og hos danske Fragtmænds 

kunder. 

den ene type forretning kan føre 

en anden med sig. F.eks. fik Danske 

Fragtmænd logistik en lagerkunde til 

5.000 pallepladser i forbindelse med 

et hellæs-tilbud. 

Lagerhotel på internettet 

danske Fragtmænds lagerhotelkoncept 

er blevet udviklet efter højeste 

fællesnævner på basis af al den 

viden, der fandtes på lagerområdet 

i danske Fragtmænd systemet. disse 

kompetencer kommer nu alle lagerhotellerne 

til gode i det nye landsdækkende 

koncept. 

- registreringen af de enkelte varer 

på lagerhotellerne sker ved hjælp 

af de samme håndskannere, som vi 

bruger i den kørende del af fragtsystemet. 

kunderne kan derfor følge 

6 

daNske FragtMæNd U 

Danske Fragtmænd Logistik A/S 

FOKUSOMRÅDER 

landsdækkende lagerhotel-koncept 

Hel- og partilæs-kørsel koncept 

brancheløsninger 

Natdistribution 

med på internettet, hvor der er udviklet 

en særlig web-platform. kunderne 

kan styre deres varelager og 

få ekspederet alle deres ordrer og 

samtidig hele tiden se en status over, 

hvor deres varer er - hvad enten de 

er på lager eller i håndtering til levering, 

fortæller adm. direktør i danske 

Fragtmænd logistik a/s, Peter b. 

Jepsen. 

lagerhotellerne skal også bruges til 

at øge antallet af transporter. 

- vi har 160.000 m2 lager rundt omkring 

i landet. det skal udnyttes! vi 

skal tjene flere penge på lagerservice 

og få flere transportkunder gennem 

vores nye lagerhotel-koncept, 

siger projektchef Preben greibe. 

Sælgerne i gang 

danske Fragtmænd logistik har 

besøgt salgsregionerne og gennemgået 

det nye lagerkoncept, således 

at sælgerne er klædt på til at sælge 

produktet til kunderne. 

Morten F. andersen arbejder i salgsafdelingen 

og deltog på mødet i 

Herning. 

- det er godt, at vi ensretter vores 

produkter i danske Fragtmænd, for 

vi er én virksomhed nu. det man 

køber på én fragtcentral skal være 

gældende på alle fragtcentraler. 

Morten er meget tilfreds med, at han 

nu kan tage denne produktnyhed 

med ud til kunderne, især i en tid 

som denne. 

– det er også vigtigt, at vi differentierer 

os fra vores konkurrenter, og 

det gør vi med det landsdækkende 

lagerhotel-koncept. 

sælger 

Morten F. 

andersen er 

glad for det 

nye lagerhotelkoncept. 

- det er 

vigtigt, at vi 

differentierer 

os fra konkurrenterne 


Danske Fragtmænd Logistik a/S 

dvider ForretNiNgeN 

Peter B. Jepsen 

adm. direktør i danske Fragtmænd logistik 

a/s. ligeledes organisationsdirektør i 

danske Fragtmænd a/s 

Torsten Sibuhr Askjær 

Udviklingschef i danske Fragtmænd logistik 

a/s. tidligere bl.a. key account manager 

hos danske Fragtmænd sjælland 

LoVe oG PArAGrAFFer SKAL 

oVerhoLDeS. 

Men hvad benyttes hvor? 

NSAB (Nordisk speditørforbunds almindelige bestemmelser) dette regelsæt 

benyttes af danske Fragtmænd på lagerhotel-området. Nsab regulerer det 

indbyrdes forhold mellem kunden og danske Fragtmænd og angiver rettigheder 

samt forpligtelser i forhold til hinanden. 

CMr transporter med danske Fragtmænd udføres i henhold til CMr-loven. 

Find links til både Nsab og CMr på www.fragt.dk. 

Natdistribution 

I aLT 57 årS ErFarINg I DaNSkE FragTmæND SySTEmET 

Preben Greibe 

Projektchef i danske Fragtmænd logistik 

a/s. Har i sin tid som direktør for danske 

Fragtmænd Fyn bl.a. arbejdet med 

udvikling af lagerhotelaktiviteter 

Calle Nicolaisen 

Projektchef i danske Fragtmænd logistik 

a/s. Har i sin tid som direktør for danske 

Fragtmænd dtC bl.a. arbejdet med 

optimering af lagerhotelfunktionen 

17

8 

Genplant 

planeten 

i forbindelse med FN´s klimatopmøde 

i københavn støtter 

danske Fragtmænd et projekt, 

der hedder genplant Planeten. 

skoler over hele landet har 

kunnet tilmelde sig til projektet, 

hvor børn planter træer for et 

bedre klima 

danske Fragtmænd står for 

transporten af træerne fra 

planteskolerne til skolerne. 

træerne doneres af danske 

planteskoler og det internationale 

skole-skov projekt leaF. 


Fly på laddet 

Vidste du... at Danske Fragtmænd også fragter F16 simulatorer? 

For nylig kørte eriks Fragt med 

hele tre flysimulatorer fra Århus 

til roskilde. Prisen for transporten 

var uden betydning for kunden – 

det handlede udelukkende om, 

at simulatorerne ikke måtte blive 

Læserreaktioner på sidste 

Fragtbrevet 

”bladet er bredt, alt er med. 

det er for alle. i skriver godt om 

kvalitet, det er interessant. godt 

med udtalelser fra de mange 

medarbejdere.” 

beskadiget. de koster 700.000 kr. 

stykket, og det har taget seks år 

(10.000 arbejdstimer) at udvikle 

simulatorerne, så intet måtte gå 

galt. og det gjorde det heller 

ikke. Chaufføren fra eriks Fragt 

”idé til næste blad: 

Fremgang! vi skal have mere 

at lave! vi taler om det hver 

eneste dag på arbejdet.” 

”Hvad med at skrive om 

frustration over manglende 

gods, at nogle er bange for 

nedskæringer. Mange ved 

ikke, hvor de står – de har 

set kolleger blive fyret.” 

og fire medhjælpere fik de tre 

simulatorer op på 2. sal inde 

midt i roskilde centrum uden 

problemer. 

Eriks Fragt havde for to mio. kr. flysimulatorer på laddet Der ligger 10.000 arbejdstimer bag flysimulatorerne, så 

intet måtte gå galt i fragten 

”Grafik: der er givet fuld 

gas, det er virkelig godt, og 

det giver blikfang.” 

”Fik mange gode og nye 

informationer, bl.a. omkring 

den nye fragtcentral i Århus.” 

”Jeg vidste ikke, at der er 

kamera i de nye skannere.” 

”en ide kunne 

være at følge 

en hverdag for 

en chauffør.” 

”det tager to smøger 

og et par kopper kaffe 

at læse bladet.” 

”Jeg kunne lide 

kvalitetsartiklen. vi får højere 

løn end vores konkurrenters 

chauffører, derfor skal 

kvaliteten også være højere.” 

19

god 

kommuNIkaTIoN 

gi´r kvalitet i arbejdet 

På fragtcentralen i Taastrup er der 

fokus på, at god kommunikation sikrer, 

at godset kommer helt og sikkert 

frem 

Ups, helpallen til Århus er beskadiget 

i siden. et par stykker tape på den, 

en gU15-melding (hvilket betyder, at 

pallen er i stykker) og videre i systemet 

med pallen. 

For et par år siden gik det rigtigt 

stærkt i danske Fragtmænd. også 

på fragtcentralen i taastrup, hvor eftermiddagsholdet 

med dengang 70 

terminalarbejdere til sidst havde alt for 

mange problemer med håndtering af 

godset. 

For formændene blev det efterhånden 

tydeligt, at de skulle blive bedre til 

kommunikation og samarbejde. 

- i dag er vi langt bedre til at sende 

godset af sted på en ordentlig måde. 

i dag bliver en palle med skader i siden 

pakket om, og kunden får besked 

om skaden med det samme. bl.a. fordi 

vi nu samarbejder med fragtchaufførerne 

og har fokus på det interne 


- danske Fragtmænds største arbejdsplads 

historien bag 

Fragtcentralen i taastrup blev indviet 

i 1993 og samtidig blev en række 

fragtcentraler på sjælland nedlagt. 

Hans kongelige Højhed, prinsgemalen, 

Henrik indviede fragtcentralen. 

det huskes mest, fordi han ved en fejl 

kom til at sige ”danske landmænd” i 

stedet for danske Fragtmænd. 

i 1993 lå taastrup langt uden for 

byen, og medarbejderne protesterede 

over udflytningen til landlige omgivelser. 

der var f.eks. ingen busfor- 

0 

bindelser til fragtcentralen, som i dag 

er groet sammen med taastrup by. 

i 2000 købte danske Fragtmænd dsb 

stykgods, og det betød, at godsmængden 

voksede med 40 procent. 

Året efter blev terminal 2 bygget, så 

fragtcentralen kunne rumme al godset. 

i 2005 og et par år frem var der så 

meget gods, at der blev lejet 10.000 

m² lagerhal på avedøre Holme. sidste 

år i december blev al udkørsel 

flyttet tilbage til Taastrup. 

samarbejde på eftermiddagsholdet, 

fortæller gasi tamer, der er en af tre 

formænd på eftermiddagsholdet. 

Manglende forståelse 

- For år tilbage var der en mur af 

manglende forståelse mellem terminalarbejderne 

og medarbejderne 

hos ruterne. vi forstod ganske enkelt 

ikke hinanden. det ændrede sig, da 

vi på terminalen fik øje på, at mange 


gasi tamer ved, hvor meget kommunikation 

betyder for samarbejdet 

af chaufførerne havde nogle meget 

lange arbejdsdage på 14-15 timer. 

de var jo godt trætte, når de nåede 

frem til taastrup. derfor skulle godset 

læsses af, og det skulle gå hurtigt, og 

i den sammenhæng var vi fra terminalen 

ikke dygtige nok til at se vores 

fragtkollegers behov, lyder det fra 

formanden. 

Manglen på forståelse for hinandens 

hverdag blev ændret ved at fokuse- 

7.000 pakker sorteret i timen 

Pakkesorteringsanlægget blev 

taget i brug i 1996. 

det har imponerende tal: 

▶ sorterer 7.000 pakker i timen 

▶ kostede 25 mio. kr. i indkøb 

▶ anlægget er 260 m langt 

▶ består af seks opspor for pakker 

til sortering 

▶ består af 25 ned-spor for sorterede 

pakker 

▶ pakkerne bliver stregkodelæst 

på fem sider 

▶ længste pakkesorterings-tur tager 

ca. 4,5 minut 

▶ båndhastighed på 0,7 km i 

timen 

re på den fælles interesse i at være 

til for kunderne. For kunderne tjener 

penge, når godset når helt frem. og 

tilfredse kunder kommer ofte igen. 

Med æren i behold 

de tre formænd for eftermiddagsholdet 

valgte også at sætte fokus 

på kommunikationen internt blandt 

terminalarbejderne. 

- Tidligere syntes vi, det var fint og 

tilstrækkeligt, hvis medarbejderne 

stemplede ind til tiden og gik i gang 

med arbejdet. Men vi lærte dem 

ikke ordentligt at kende og fik ikke instrueret 

nye medarbejdere godt nok, 

fortæller gasi, hvis egen tyrkiske baggrund 

hjælper til en fornemmelse for, 

hvad der reelt er brug for. 

- vi er mange udlændinge på eftermiddagsholdet, 

ca. 75 procent af 

medarbejderne kan udover dansk 

tale enten somalisk, færøsk, tyrkisk, 

arabisk eller et andet sprog. i nogle 

kulturer er der tradition for at sige 

” ja og okay”, når man har fået en 

instruktion. Uanset om man forstår 

den eller ej. Jeg kender det fra mig 

selv. Jeg siger også automatisk ja til 

en instruktion, for det er jeg opdra- 

Tour De FrAGTCeNTrAL 

Fragtbrevet giver hver gang 

et portræt af en fragtcentral. 

Denne gang den største. 

get til. det skyldes ikke, at jeg ikke vil 

udføre mit arbejde. det handler om 

æren, og om at være for stolt til at 

stille ”dumme” spørgsmål, lyder det 

fra formanden. 

Mødes hver måned 

en af de effektive metoder til at 

højne kvaliteten er månedsmøderne. 

alle terminalarbejdere i taastrup er 

samlet, får drøftet ideer til forbedringer 

og følger op på f.eks. skader eller 

andre hændelser siden sidst. 

- i dag har vi et dygtigt hold. det har 

taget tid at nå så langt, men vi ser 

heldigvis resultaterne nu. og når det 

gælder samarbejdet med ruterne? 

det er nogle dygtige chauffører, 

der har været her i mange år. de 

gør deres arbejde rigtigt godt. Hvis 

en terminalarbejder i dag spørger 

en chauffør, om han vil hjælpe med 

seks tunge paller, så hjælper chaufføren. 

ligesom terminalarbejderne, 

der lukker fredag eftermiddag, kan 

hjælpe en fragtchauffør med at læsse 

en bil, så chaufføren kan komme 

af sted til Jylland. 

176 kameraer 

en spadseretur rundt i de to store haller på fragtcentralen i taastrup vil bl.a. give 

syn for sagen i form af 176 kameraer. de mange kameraer er et redskab til smidig 

daglig drift, f.eks. hvis gods ikke er nået frem til kunden som forventet. 

- kameraerne bruges ikke til at overvåge personalets arbejdsmæssige indsats, 

fortæller koordinator arne andersen. Han kan ved hjælp af en præcis beskrivelse 

af et stykke gods følge det fra indkørsel på fragtcentralen til udkørsel igen 

ved hjælp af de forskellige kameraers optagelser. 

ligeså kan arne andersen bidrage med konkrete billeder fra en evt. arbejdsulykke 

– billederne kan være med til at forebygge, at en lignende ulykke sker 

igen. 

taastrup har haft overvågningskameraer siden 1996. i 2008 blev overvågningsanlægget 

fornyet, og det betyder bl.a., at det er muligt at se alle 176 kameraer 

på to tv-skærme. 

anlægget er i øvrigt dansk produceret, hvilket gør det nemt og hurtigt at få repareret. 

176 kameraer følger godsets flow gennem fragtcentralen 

21


- danske Fragtmænds største arbejdsplads 

2 

Prins Henrik indviede den nye 

Fragtcentral i marts 1993. Her ses 

han under ceremonien sammen 

med tidligere direktør bruno 

Wigandt (tv) og bestyrelsesformand 

Frank Nørgaard. 


FakTa om TaaSTrup FragTcENTraL 

taastrup Fragtcentral omfatter 125.000 m² grund, heraf er 

56.962 m² bebygget 

42.883 m² terminal - den længste er 275 m lang 

299 porte 

225 ansatte 

1.000 biler til rampe pr. døgn 

20.000 forsendelser pr. døgn. 

5.000.000 forsendelser pr. år 

80.000 kolli pr. døgn 

20.000.000 kolli pr. år 

der arbejdes i døgndrift på Fragtcentralen i taastrup, både inde og ude. 

23

Fragtmænd kører 

ModUlvogNtog 

Mindst otte fragtmænd kører med de 25,25 meter lange 

vogntog. Fragtbrevet har talt med fire af dem om deres 

erfaringer 

- det må være bedre for miljøet, når vi i branchen sender 

to vogntog af sted i stedet for tre og transporterer samme 

mængde gods, siger Jørgen Jensen fra Midtfyns godstransport. 

Firmaet har to modulvogntog - en linktrailer og en forvogn/ 

dolly. 

Hvor nogle kolleger kan have en stor udfordring i at finde 

et passende sted til omkobling, er Midtfyns godstransport 

heldige. Firmaet kører ud fra odense Fragtcentral, hvor der 

er en omkoblingsplads for modulvogntog og har en aftale 

med Netto i køge om at måtte benytte Nettos plads til omkobling. 

Bedre økonomi 

- der er bedre økonomi i at køre modulvogntog end de 

almindelige trækker-trailere. vi sparer en trækker for hver 

tredje trailer, lyder det fra kurt roslev, værkfører hos bech- 

Hansen & studsgaard. Firmaet har kørt med seks linktrailere i 

et års tid. de kører mellem taastrup og odense. afhængigt 

af godsmængde og type sender firmaet hver nat 2-3 linktrailere 

af sted fra både taastrup og odense. linktrailer nummer 

syv er lige indkøbt, og den skal køre i sverige og Norge. 

udveksling af erfaringer 

Werner Nielsen a/s i vejle var en af de første, der investerede 

i modulvogntog. Fem modulvogntog er i daglig drift 

mellem vejle og taastrup. erfaringerne fra indkøbet af modulvogntog 

har givet anledning til mange faglige snakke 

med fragtmandskolleger, fortæller direktør kurt Nielsen fra 

Werner Nielsen a/s. 

Modulvogntog skal følge en række særlige regler. F.eks. må 

farligt gods ikke transporteres på linktrailer men skal på en 

forvogn – som følge af, at farligt gods kun må transporteres 

på lastbiler tilkoblet dolly og en trailer. 

For Vejle-firmaet medførte det regelsæt ændrede planer i 

forhold til den første ”indkøbsliste”. 

i løbet af 2010 forventer kurt Nielsen at købe endnu en linktrailer, 

en forvogn og en dolly. 

endelig afgang fra herning 

Med tiden bliver der åbnet for kørsel med modulvogntog på 

flere og flere strækninger. Den 1. december blev der åbnet 

for kørsel fra Herning, hvilket C. schmidt & søn a/s har set 

frem til. I forvejen har nogle af firmaets otte dollyer og seks 

linktrailere kørt mellem aalborg-odense siden september i år 

og mellem aalborg - taastrup siden november sidste år. 

4 

Transportcenter 

Toldekspedition 

Havn 

Serviceanlæg 

Åbnet i 2008 

Åbnes i 2009 

Hanstholm Havn 

Herning - Ikast 

Esbjerg Havn 

MVT type 1, 

lastbil-dolly-sættevogn 

MVT type 2, 

lastbil-sættevogn-kærre. 

Hirtshals Havn 

Hirtshals 

Aalborg Havn 

Himmerland 

Ø & V 

Årslev 

dollyenhed til 

sammenkobling af vognene 

Frederiks 

Hjallerup E 

Århus Hav 

Jysk 

Lagerterminal Ejerbaunehøj 

Ø & V 

Vejle 

Skærup 

Ø & V 

Logistikcenter 

Danmark Vest 

Fredericia Havn 

Taulov 

Od 

Tiet 

Kolding Havn 

Kildebjerg 

Hammelev N & S 

Ustrup 

Ø & V 

Padborg 

Aabenraa Havn 

moDuLVogNTog For bEgyNDE 

Fragtbrevet nr. 8 december 2009 

m 

m

havn Havn 

nge Vest 

n 

Grenå Havn 

indst arealkrævende 

modulvogntog 

Modulvogntog: 

aks. vægt 60 tons 

Helsingør Havn 

Jyderup 

omkoblingsplads 

Høje 

Taastrup 

Priorparken 

Industriparken 

Brøndby 

Kalundborg Havn 

Kastrup 

Køge 

Kærup Karlslunde Ø & V 

ense Havn 

Køge Havn 

genbyen Tuelsø 

N & S 

Slagelse 

rE 

Vordingborg Havn 

RødbyHavn 

Tappernøje 

Ø & V 

Nørre Alslev 

Gedser Havn 

Fakta om modulvogntog 

Modulvogntog: dansk betegnelse for lastvognstog på op til 

25,25 meters længde og en samlet vægt på 60 ton, hvor maksimum 

er 18,5 meter og 48 ton. 

24. november 2008 blev der åbnet for et tre årigt forsøg med 

modulvogntog i danmark. 

Modulvogntogene må kun køre på et særligt udpeget vejnet, 

der primært er motorveje. i løbet af 2009 og 2010 bliver vejnettet 

udvidet gradvist. 

omkoblingsplads: Navnet på de steder, hvor modulvogntogene 

kan køre ind og omkoble til mindre enheder, f.eks. spænde 

en trailer fra en trækkende enhed, hvorefter de to enheder 

transporteres hver for sig ind på de mindre veje, hvor modulvogntog 

ikke må køre. 

Pladskrævende: For rutinerede chauffører er der ikke den store 

forskel på at køre med et 18 eller 25 meter langt vogntog på de 

lige veje. Men i sving kræver modulvogntogene en meter mere 

”at svinge på”. 

Teknisk udfordring: det gælder om at være særlig opmærksom 

ved til- og frakobling af de store køretøjer. Højden på den forreste 

linktrailer skal passe sammen med den bagerste trailer. 

ellers går mekanikken i stykker. 

MVT type 3, 

lastbil-linktrailer-sættevogn. (For at begrænse arealbehovet skal linktrailer opfylde 

særlige krav) 

MVT type 4, 

lastbil - påhængsvogn, som medfører større vogntogslængde end tilladt efter 

bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk. 

mest arealkrævende 

modulvogntog 

Modulvogntog: 

maks. længde 25,25 m 

et såkaldt 

dimensionsgivende køretøj 

25

Løb giver energi 

- og minus 16 kg for Lene 

Lene Tagesen begyndte at løbe i 

foråret 2009. 

Nu løber hun 2-3 gange om ugen. 

Det giver energi – og et vægttab på 

16 kilo 

i foråret tog 41-årige lene tagesen 

en beslutning. Nu ville hun være løber, 

selvom hun egentligt aldrig har 

brudt sig om at løbe. Hun begyndte 

med løbeture på tre km. 

- efterhånden kunne jeg løbe de tre 

km uden at stoppe op undervejs, og 

nu løber jeg som regel seks til syv km, 

fortæller kontorassistenten fra lagerhotellet 

på danske Fragtmænd Fyn. 

Veninde løber med 

- specielt efter en arbejdsdag, hvor 

jeg har siddet på kontoret hele dagen, 

giver det energi at komme ud 

at løbe, fortæller løberen, som har 

Løberuter 

På www.iform.dk kan du planlægge løberuter 

så du ved, hvor langt du har været omkring. På 

hjemmesiden kan du bl.a.: 

▶ lave din egen rute 

▶ se andres ruter i dit nærområde 

▶ finde eller lave en rute til ferien (i hele verden!) 

▶ angive om du vil løbe, cykle eller gå 

▶ beregne antal skridt, du har løbet 

▶ finde dit kondital 

▶ beregne forbrug af kalorier 

Mulighederne er mange. se om det er noget for dig! 

6 

et sæt gode løbesko, løbetøj og en 

ipod med god musik. Mere udstyr er 

ikke nødvendigt. Jo, veninden som 

løber med. 

- vi holder hinanden i ørerne og siger 

”kom nu”, når den anden ikke har 

lyst. indrømmet - det er nemmere at 

komme ud at løbe om sommeren 

end i de mørke timer om vinteren. 

16 kilo er ”røget af i svinget”. det skyldes 

løbeturene kombineret med lidt 

sundere vaner som f.eks. én portion 

mad til hvert måltid og at spise kl. 18 i 

stedet for kl. 20, så aftensmaden når 

at blive forbrændt inden sengetid. 

Anden udstråling 

Under forårets første løbeture var 

lenes begejstring for løb smålunken. 

Men stille og roligt begyndte hun at 

mærke, at hun fik det godt, fordi hun 

lene tagesen begyndte at løbe i 

foråret for at kunne gennemføre et ti 

km løb på hjemegnen. det klarede 

hun uden stop. og nu skal formen 

holdes ved lige 

fik mere energi og en helt anden udstråling. 

- derfor kommer løbeturene i de mørke 

aftentimer også helt af sig selv. For 

nu kan jeg ikke undvære dem. 

Fragtmandsløb 

den 10. april 2010 løber fragtkolleger fra 

hele landet i danske Fragtmænds løb i 

odense. du kan tilmelde dig på 

www.dffteam.dk 

Flemming Mortensen, kørselsleder fra Fyn, 

giver gerne gode ideer til nye løbere. 

Flemming kan kontaktes på odflm@fragt.dk 


Kontorelev 

trods hårde odds 

Nanna sønnichsen og hendes chef 

ib Nielsen samarbejder godt og 

respekterer hinanden 

Det er hårde odds at søge arbejde, når man er 19 år og 

gravid. Men Nanna Sønnichsen var ikke sådan at stoppe og 

endte med et vikariat hos Danske Fragtmænd 

Nanna sønnichsen stoppede på sin uddannelse, mens hun 

var gravid, og søgte i stedet job frem til hendes barsel. Pga. 

hendes situation skulle der en del uopfordrede ansøgninger 

til, før en arbejdsgiver reagerede positivt. 

Nanna begyndte som fragtbrevsindtaster hos danske Fragtmænd 

syd i 2008 og nåede at arbejde der i to måneder, 

inden hun gik på barsel. servicechef ib Nielsen var meget 

tilfreds med hendes arbejde, og da Nanna spurgte om muligheden 

for at blive kontorelev, begyndte ib at undersøge 

mulighederne. 

efter syv måneder på barsel var der bid igen. ib og Nanna 

aftalte, at hun kunne begynde som kontorelev i januar 2009. 

God leder 

som elev lærer Nanna om kontorarbejdet i næsten alle 

afdelinger på fragtcentralen, og ib Nielsen koordinerer forløbet 

sammen med Nanna. 

- Ib er en god leder. Vi kan tale om tingene og finde en 

løsning på eventuelle problemer. Han giver både konstruktiv 

kritik og er god til at rose. ib er både min uddannelsesansvarlige 

og min daglige leder, og det er rart, at det er én 

og samme person, siger den nu 21-årige elev. 

Kolleger betyder alt 

Nanna er ikke i tvivl om, hvorfor hun er glad for sin elevplads: 

- Jeg holder virkelig af mine kolleger, og de er meget 

imødekommende. Jeg bliver ikke behandlet som en elev. 

Her hedder jeg Nanna, ikke ”eleven”! Mine kolleger er med 

til at gøre det til en god arbejdsplads. Hvis jeg har en dårlig 

dag, er de der med det samme. 

Alenemor med jernvilje 

Nanna blev alenemor under barslen, hvor hun gik fra sin 

kæreste. 

- Jeg har selv valgt det liv, og der er ingen grund til brok og 

stress, for jeg tager tingene, som de kommer, siger Nanna, 

der ikke er sådan at slå ud. 

- selvom man er ung alenemor, kan man godt tage en uddannelse 

i stedet for at tvivle på sine evner. det kræver kun 

viljen! 

27

vinderordet i Fragtbrevets 

kryds og tværs var 

skUlderklaP. 

vinderen blev bjarne Jørgensen, 

som er chauffør 

hos P. Holmegaard transport 

a/s. bjarne vandt en 

æske lækker chokolade. 

tillykke! 

SKuLDer- 

KLAPPeT 

skulderklap går i dette nummer til bent broni rasmussen 

fra langgods i Århus. Her er et uddrag af hans 

kollegers begrundelse for at indstille bent til skulderklappet: 

”bent er nok at betegne som en af de mest stabile 

medarbejdere med over 30 år på bagen og næsten 

intet sygefravær. ingen kan køre en gaffeltruck som 

ham - altid med usvigelig sikkerhed - og bent har et 

ubegribeligt kendskab til godset og de procedurer, 

der anvendes i systemet. Han kender gud og hver 

mand, og han er vellidt af alle. bent er altid i godt 

humør, og det virker smittende på alle omkring 

ham.” 

Giv selv et Skulderklap 

gør en kollega glad! send en mail til 

fragtbrevet@fragt.dk med en begrundelse for hvorfor 

din kollega fortjener et skulderklap. 

ung mor med elevplads 

læs om viljestærke Nanna 

på s. 27 

Næste nummer: 

i næste nummer af Fragtbrevet vil vi 

sætte fokus på viden og udvikling. 

det er viden og engagement, der 

driver os til at blive de bedste, og 

det er investeringen i kontinuerlig 

udvikling, der sørger for, at viden 

vokser. Hos danske Fragtmænd er det 

ikke bare “vi gør som vi plejer” - her 

finder vi nye spændende løsninger for 

vores kunder. 

konkurrence: 

Find fragtnissen 

hvor mange fragtnisser gemmer sig i Fragtbrevet? 

Mail svaret til fragtbrevet@fragt.dk og vind en æske 

chokolade. 

vinderen udtrækkes den 18. januar 2010. 

Bent Broni Rasmussen (i midten) modtog Skulderklappet 

af sine kolleger. Her flankeret af Allan Bach (tv) og Niels 

Winther 

Græskar på laddet 

- på over 200 kg 

se s. 14

Uden forandring ingen fremtid Godt kollegaskab Løb 16 kg af

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?