november 2005 - Dansk Byggeri

Indledning
Hermed præsenteres Dansk Byggeris Konjunkturanalyse november
2005, der omhandler udviklingen i bygge- og anlægsaktiviteten i
2005 og 2006.
Analysen er udarbejdet af cand. polit. Vibeke Gaardsholt, cand.
polit. Finn Bo Frandsen, cand. polit. Henrik Stig Sørensen, cand.
Dansk økonomi
Dansk økonomi har siden 2004 befundet sig i et forbrugsdrevet
opsving. Mod sædvane har den høje vækst i forbruget ikke givet
sig udslag i problemer med betalingsbalancen. Tværtimod er
overskuddet på betalingsbalancen forblevet højt. Også på statens
fi nanser er der rekordoverskud. Ledigheden er faldet med 25.000
siden slutningen af 2003, og beskæftigelsen er steget med 30.000
personer siden 2004. Trods den høje aktivitet er infl ationen forblevet
i ro, mens renten er fortsat ned. Dansk økonomi kan derfor
bedst betegnes som grundlæggende sund og inde i en positiv
udvikling. I 2005 og 2006 er der udsigt til en vækst i BNP på mellem
2 og 2,5%.
Eksporten har hidtil bidraget meget lidt til væksten, hvilket har
givet anledning til bekymring for holdbarheden af det økonomiske
opsving. Den internationale økonomi har i 2005 været præget af en
meget forskelligartet økonomisk udvikling. Mens USA og – i endnu
højere grad – Asien har været præget af en meget kraftig vækst,
har den økonomiske vækst i de store EU-lande været beskeden.
Det har påvirket den danske eksport, der for en stor dels vedkommende
går til de europæiske markeder. Der er imidlertid meget,
der tyder på, at udsigterne for eksporten bedres, efterhånden som
væksten på de europæiske markeder tager til.
Det stigende privatforbrug i 2004 og 2005 har været understøttet
af skattelettelser, lavere afgifter på en række forbrugsvarer og
REALVÆKST I BNP, VÆKST I FORBRUGERPRISER SAMT REALVÆKST I PRIVAT FORBRUG (%)
BNP Forbrugerpriser Privat forbrug
2004 2005 2006 2004 2005 2006 2004 2005 2006
Finansministeriet, aug. 05 2,0 2,4 2,4 1,2 1,7 2,1 3,9 3,6 2,5
OECD, maj. 05 2,4 2,4 2,4 1,2 1,6 1,9 4,3 3,8 2,1
Det Økonomiske Råd, forår 05 2,4 2,2 1,8 1,1* 1,7* 1,6* 4,3 3,8 2,4
Arbejderbev. Erhvervsråd, sep 05 2,0 2,4 2,2 1,5 2,0 2,1 3,9 4,1 2,2
Danske Bank, nov. 05 2,1 2,9 2,5 1,2 1,9 2,1 3,8 4,2 2,3
Nordea, sep. 05 2,0 2,6 2,4 1,2 1,8 2,0 3,9 3,8 2,6
Jyske Bank, 3. kvartal 05 2,1 2,4 2,3 1,2 1,8 1,9 3,8 3,8 2,4
Dansk Industri, maj 05 2,4 1,8 2,2 - - - 4,3 3,7 2,8
Gennemsnit 2,2 2,4 2,3 1,2 1,8 2,0 4,0 3,9 2,4
* Udviklingen i infl ationen er udtrykt ved væksten i defl atoren for privatforbruget.
polit. Maria Hyldahl og stud. polit. Tore Damgaard Stramer,
erhvervspolitisk sekretariat. Analysen kan rekvireres ved henvend–
else til Dansk Byggeri eller hentes på Dansk Byggeris hjemmeside
www.danskbyggeri.dk.
stigende realindkomster. Samtidig har boligejerne oplevet store
formuegevinster som følge af stigende ejendomspriser, mens den
faldende rente har medvirket til at lette udgifterne ved såvel forbrugslån
som realkreditlån.
Væksten i privatforbruget forventes at aftage i 2006. Effekten af
Forårspakkens skattelettelser aftager til næste år. En del af de stigende
ejendomspriser kan tilskrives introduktionen af afdragsfrie
lån. I 2006 vil effekten af de afdragsfrie lån være fuldt indfaset,
og forbruget bliver derfor ikke stimuleret yderligere derfra. Også
renten forventes at blive løftet i 2006, uden der dog er udsigt til
markante rentestigninger.
Alt i alt ser udsigterne for dansk økonomi gunstige ud i prognoseperioden.
De risici, der knytter sig til den økonomiske udvikling i
de kommende år, kommer hovedsagelig fra udviklingen i beskæftigelsen
og påvirkninger fra den internationale økonomi. Dansk
økonomi har vist sig robust over for påvirkninger udefra i form af
stigende oliepriser og vigende vækst og kom forholdsvist nådigt
igennem den økonomiske afmatning i 2001-2003. Indtil videre har
den stigende beskæftigelse og faldende ledighed ikke givet anledning
til fl askehalse, selvom der har været udtrykt stor bekymring
for udviklingen i lønninger og infl ation. Men med et stigende
arbejdskraftbehov trænger spørgsmålet om, hvordan vi får øget
arbejdsstyrken, sig på.
3