Queer mobile computing. Queerteori i interaktionsdesign

med personer i subkulturerne. Det blik, der er kastet på de københavnske queersubkulturer,
er dermed i høj grad mit. Det er et lokalt blik, og det der her beskrives
er altså det, som jeg ser. Poststrukturalistisk feltarbejde kan siges at karakteriseres
netop af dette lokale blik (Stormhøj 2001: 78 og 80), men samtidig også af en
selvbevidsthed om, at det er lokalt. For et perspektiv kan faktisk siges altid at være
lokalt, eftersom alting altid ses et sted fra. Problemet kommer først, når den, som
ser, ikke påpeger det lokale, men gør det, der ses og beskrives, til en universel
sandhed, sådan som det kendes indenfor mere positivistiske tilgange.
Queer-subkulturer karakteriseres ofte ved, at der ikke er en skarp adskillelse
mellem producenter og konsumenter af kultur. I queer-subkulturer deltager de
enkelte individer ofte på begge sider.
”… queer subcultures in particular are often marked by this lack of distinction
between archivist and the cultural worker.” (Halberstam 2005: 162)
Min oplevelse af queer-subkulturer i København matcher dette. De fleste
i subkulturerne deltager efter min opfattelse i større eller mindre omfang i
produktionen af kultur, som DJ’s, performere, musikere, teoretikere, festarrangører,
hjælpere til arrangementer, politikere…
Den kulturelle produktion i queer-subkulturer i København kan egentlig kaldes
socio-kulturel produktion, eftersom de to kategorier i queer-subkulturerne er tæt
forbundne. Denne produktion kan være af sociale frirum til queer-subkulturerne,
som f.eks. når en DJ holder fest, eller den kan være af kritisk modstandsmæssig
karakter, som når en queer aktivistgruppe laver en politisk aktion, eller den kan
være udforskende af køn og seksualitet, som når performere laver shows, og den
kan være seksuel, som når en SM-gruppe holder sex-fest.
Queer-subkulturer adskiller sig fra subkulturer generelt ved at tilhøre den del
af subkulturer, som er knyttet til den del af identitet, som er svær at ”flygte fra”.
Hermed mener jeg: Queer-subkulturer er knyttet til personer, som er queer, det vil
sige kønsmæssige og seksuelle afvigere fra normen, ofte lgbt-personer, der ikke
falder ind i homo-mainstream. En identitet, som er queer er sværere at komme
udenom end f.eks. en identitet som lystfisker. Normativt betragtes en persons køn
og seksualitet som tættere på personens identitet, end en persons hobby. Derfor
kan queer-subkulturer og lystfisker-subkultur eller lignende på nogle områder
minde om hinanden, og på andre områder ikke.
Designkonceptet og den konceptuelle ramme er udviklet til og i samspil med dette
sociale miljø bestående af queer-subkulturer i København. Dette er gjort ved
at deltage i queer-subkulturelle aktiviteter, og ved gentagne gange at diskutere
designkonceptet og rammen med personer i subkulturerne, ved brugerdeltagelse i
det praktiske designarbejde, min deltagelse i queer-subkulturelle sammenhænge,
samtaler og interviews. Her har jeg undersøgt queer-subkulturernes brug af og
relation til teknologi.
23 >