Queer mobile computing. Queerteori i interaktionsdesign

Resumé
Queer Mobsites er navnet på kernekonceptet i projektet, selve designproduktet,
som er freeware websites til mobiltelefoner målrettet til queers 1 og styrkelse af
queer-subkulturer 2 .
Hver enkelt bruger eller gruppe af brugere kan have egne Queer Mobsites,
der kan bruges til at kommunikere med andre queers via private beskeder og
via offentlige beskeder, der opfordrer til indtagelse af queer-rum i byen. Gennem
Queer Mobsites kan brugere f.eks. få kontakt til nye interessefæller, som de siden
eventuelt kan mødes med. Fordi Queer Mobsites udnytter det, at mobilen altid er
med, understøtter Queer Mobsites spontane møder i byen. Man kan sige at Queer
Mobsites er et værktøj, der kan bruges til kommunikation, og til etableringen af
midlertidige sociale queer-rum i byen.
Denne rapport præsenterer udover designkonceptet også en række ”queerkvaliteter”
3 , som udgør den konceptuelle ramme for designkonceptet. Nogle af
disse kvaliteter anvendes desuden i konstruktionen af en ny kategori, nemlig
Queer Computing, som er en del af eksamensprojektets kundskabsbidrag.
Udover at binde designkonceptet sammen med kundskabsbidraget, binder
kvaliteterne også teori og metode sammen med designkonceptet, de er nemlig
konstrueret med udgangspunkt i teori og praktisk designarbejde.
Den anvendte teori og metode i projektet er primært queerteori 4 og
deltagende designmetoder, og projektet behandler, hvordan queerteori har kunnet
anvendes i designprojektet specifikt, og hvordan, jeg mener, det kan anvendes
i interaktionsdesign mere generelt. Desuden beskrives det, hvordan deltagende
1 Queer betyder oprindeligt skæv eller sær, har senere været et skældsord for bøsser og er siden
blevet approprieret af lgbt-personer (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transer), som en samlende
identitetsbetegnelse. Det kan også mere bredt betegne noget, der udfordrer eller falder ved siden af
det normative i forhold til køn og seksualitet, idet personer, ting og fænomener kan være queer.
I projektet bruger jeg det populære ord queers som en betegnelse for personer. Det kan både forstås
som en samlebetegnelse for lgbt-personer, som en betegnelse for seksuelle outsidere - også i
mainstream lbgt-kultur, og som en betegnelse for personer med et queer-perspektiv. Jeg ønsker ikke
at afgrænse begrebet, men åbner det, så jeg i projektet ser queers som alle, der af den ene eller
anden grund tilslutter sig begrebet.
Mit kernefokus - min forestillede kernemålgruppe - ligger dog i det radikale - det marginale. Frem for
at designe til homo-mainstream, eller en idealtypisk homoseksuel designer jeg til kanten, til dem, der
stikker ud, dette kan både være i identitetsmæssig som i perspektivmæssig forstand.
2 Queer-subkulturer er alle de små bevægelser, grupper og person-til-person-relationer, der er
mellem queers, samt den socio-kulturelle aktivitet, der foregår omkring og i relation til begrebet.
3 Ordet queer-kvaliteter er konstrueret udfra ordet brugskvaliteter, som anvendes indenfor
interaktionsdesign. Der er taget udgangspunkt i ordet brugskvaliteter, eftersom dette ord eksplicit
værdisätter teknologi. Grunden til, at jeg har fjernet ”brugs”, er, at det peger på brugerens
brugsoplevelse. Nogle af de kvaliteter, jeg har fundet har ikke bare med den enkelte brugers oplevelse
at gøre, men med bredere samfundsstrukturer, derfor er ”brugs” fjernet. ”Queer” er indsat i stedet,
eftersom det netop er min anvendelse af queerteori, der har henledt min opmærksomhed på de mere
samfundsmæssige aspekter i forbindelse med et designprodukts kvaliteter. Desuden er ordet ”queer”
med til at slå fast, at kvaliteterne er relaterede til er queer-perspektiv.
4 Queer har givet navn til queerteori, der er et perspektiv på køn og seksualitet med rødder i
feminisme og poststrukturalisme. Fra et queerteoretisk perspektiv ses køn og seksualitet som
konstruktioner, der opretholdes af heteronormativitet, der er en kontinuerlig performativ gentagelse
af køns- og seksualitetsnormer i vores samfund. Queerteorien dekonstruerer og afnaturliggør den
umiddelbare naturlighed i heteronormativiteten, og blotlægger herved, hvordan heteronormativitet
opretholdes, og hvordan den kan nedbrydes.
>