Betænkning om anklagemyndighedens struktur - Krim

- 51 -
4.3. Gennemgang og vurdering af de enkelte straffelovsbestemmelscr. som i dag
hører under statsadvokaternes påtalekompetence.
I det følgende foretages en gennemgang i oversigtsform af bestemmelserne i
straffelovens særlige del på baggrund af de gældende regler om påtalekompetencen.
Der gøres i denne forbindelse bemærkninger om, hvorvidt påtalekompetencen
efter de ovenfor angivne hensyn efter Retsplejerådets opfattelse kan henlægges
til politimesteren, eller om kompetencen bør forblive hos statsadvokaten og
eventuelt være betinget af justitsministerens eller rigsadvokatens beslutning.
Endvidere gøres der bemærkninger om, hvorvidt påtalekompetencen efter rådets
opfattelse af mere principielle grunde bør fremgå direkte af loven eller om den
nærmere regulering kan henskydes til administrativ regulering.
Rådet forudsætter, at en ved lov og ministeriel bekendtgørelse fastsat almindelig
kompetenceomlægning kombineres med instruktoriske forskrifter f.eks. udstedt
af rigsadvokaten om politimesterens forelæggelse af visse sager for statsadvoka-
ten forinden tiltalerejsning eller efterfølgende forelæggelse forinden acquiescens
og regler om statsadvokatens forelæggelse for rigsadvokaten. Det vil være natur-
ligt at udforme sådanne regler efter tilsvarende kriterier som i Justitsministeriets
forelæggelsescirkulære af 29. juni 1984.
Overvejelserne nedenfor skal sammenholdes med rådets forslag til en ny affattel-
se af retsplejelovens kapitel 65, jf. rådets lovudkast § 1, nr. 6, især §§ 719 og 720.
Straffelovens kapitel 12: Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed
(U 98 -110 n.
Bestemmelserne i dette kapitel, der i væsentlig grad er affattet under indtryk af
erfaringerne fra besættelsesperioden 1940-1945, kriminaliserer handlinger, der
udgør et angreb eller en trussel mod statens ydre sikkerhed. Af mere praktisk betydning
er bestemmelserne i § 107 og § 108 om spionage og anden ulovlig efterretningsvirksomhed
og § 110 a om fotografering af militære anlæg m.v.
Ingen af bestemmelserne i kapitlet er undergivet politimesterens påtalekompe-
tence. Efter § 110 f finder offentlig påtale kun sted efter justitsministerens påbud.
Som begrundelse for at henlægge påtalekompetencen til justitsministeren beto-
nedes oprindeligt hensynet til fremmede magter. I straffelovsbetænkningen fra
1949, side 41, peges på, at denne særlige påtaleregel mindsker betænkeligheder-
ne ved at anvende gerningsbeskrivelser, der har et mindre præcisionsniveau end
sædvanligt.