Hvidovre Spildevandsplan - hofor

...\iwi\dgn\spv_pl\forside.dgn 24-05-2005 12:52:51

29-06-05 

Forslag til spildevandsplan for 

Hvidovre Kommune, august 2001. 

Hvidovre Kommunes forslag til spildevandsplan består af følgende: 

- Hvidovre Kommune. Spildevandsplan, revideret august 2001. 

Og de tilknyttede rapporter: 

1. Hvidovre kommune. Spildevandsplan. 

Målsætninger, revideret august 2001. 

2. Hvidovre kommune. Fornyelse af afløbssystemet. 

Investerings- og tidsfølgeplan, revideret august 2001. 

3. Hvidovre kommune. Betalingsvedtægt for Hvidovre 

kommunes kloakforsyning, december 2001. 

4. Hvidovre kommune. Retningslinier vedrørende 

offentlige kloakstikledninger i Hvidovre 

kloakforsyning, revideret september 2001. 

Efter behandling af forslag til spildevandsplan i kommunalbestyrelsen (KB) i 

september 2001, KB’s budgetvedtagelse oktober 2001 og Betalingsvedtægtens 

behandling i KB ultimo 2001 fremlægges vedtaget endeligt forslag offentligt i 8 

uger. 

Samtidig med fremlæggelsen sendes revisionen til orientering i Københavns 

Amt. 

På baggrund af fremkomne bemærkninger vedtager kommunalbestyrelsen en 

ny spildevandsplan i begyndelsen af 2002.

24-05-2005 

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning….............................…………………………………………………….…...1101 

1.1 Indledning...............……………………….……………….…..……….. .........1101 

1.2 Resume...............……………………….……………….…..………................1201 

1.3 Revision 2002...............……………………….……………….…..………...1301 

2. Forudsætninger................... ……………..………………….……….....................2101 

2.1 Lovgrundlag.....………………………………..…........…………................. .2101 

2.2 Recipientforhold..........………………………..…………….......….............2201 

- 1. ..Damhusåen/Harrestrup Å.........…………………………….........………..2201 

- 2. Kalveboderne....................…………………………..………......………... .2201 

- 3. Køge Bugt.......................……………………………………........……….. .2201 

- 4. Fæstningskanalen...........…………………………….........…………….... .2202 

2.3 Renseanlæg..........…………………..…………...............……………….... .2301 

2.3.1 Baggrund, organisation..………………………………….…........................2301 

2.3.2 Generelt...……………………………………………...............…..................... .2302 

2.3.3 Udbygning af Renseanlæg Lynetten....………………….……………..... 2303 

2.3.4 Udbygning af Renseanlæg Damhusåen...……………..……….............2304 

2.3.5 Udbygning af Renseanlæg Avedøre....…………………………….......... 2305 

3. Eksisterende forhold..................……………………………………....... ..........3101 

3.1 Eksisterende spilde- og regnvandsafledning.……....……….. .3101 

3.1.1 Hovedsystem - netopbygning.........………………………………..............3101 

- Spildevand.................................………………………………………………..3101 

- Regnvand.............................………………………………………………...... .3101 

3.1.2 Afledning fra de enkelte hovedspildevandsområder……………..…..3102 

- Renseanlæg Damhusåens område.……………………………….............. ...3102 

- Renseanlæg Avedøres område.……………………………………................3102 

3.1.3 Afledning fra de enkelte regnvandshovedoplande………………..…..3102 

- 1. Damhusåen..……………………………………………...............................3102 

- 2. Kalveboderne........................……………………………………………… ..3102 

- 3. Fæstningskanalen.......………………………………………..…............... ..3102 

- 4. Hvidovregrøften....................……………………………………….………..3102 

- 5. Stadsrenden……………………………………………................................3102 

- 6. Køge Bugt...............................…………………………………………….. ..3103 

3.1.4 Afledning uden for kloakeringsområder........…………………….……... 3103 

3.2 Industrispildevand…………..……….......................................................3201 

3.2.1 Spildevandsmonitering …………………………………………....................3201 

3.2.2 Spildevandskontrol……………………….....................................................3201 

3.2.3 Arbejde med reduktion af udledningen af miljøfremmede stoffer . 3201 

3.2.4 Tømningsordning for olieudskillere……………………………………......3201 

Side

24-05-2005 

3.3 Tilstandsregistrering- og vurdering...............................................3301 

3.3.1 Status.…………………………........ ................................................................3302 

3.3.2 Plan……………………………………..... .........................................................3302 

3.4 Pumpestationer.............................……………………………………........3401 

3.5 Overfaldsbygværker......................……………………………….......... ..3501 

3.6 Overvågnings- og styresystem......……………………….................3601 

3.7 Stikledninger.................................……………………………………….... ..3701 

3.8 Fremmede spildevandsanlæg........………………………............... .3801 

- Fælleskommunale anlæg......................……………………………………... .3801 

- Vejdirektoratet...........................……………………………………………......3801 

- Københavns Amt......................………………………………….…….............3801 

- Avedøre Holme dige- og pumpelag..........………………………………..... ...3801 

- Private anlæg...........................…………………………………………….......3801 

4. Målsætning/funktionskrav. .......................................................................4101 

4.1 Recipientmålsætning...................………………………………............ .4101 

4.1.1 Damhusåen/Harrestrup Å...............…………………………………........... 4102 

4.1.2 Kalveboderne..........................…………………………………………........... 4103 

4.1.3 Køge Bugt.............................………………………………………………...... .4104 

4.1.4 Fæstningskanalen......................………………………………………...........4104 

4.2 Miljøkrav vedrørende regnafledning.......……………………....... .4201 

4.2.1 Generelt.........................……………………………………………….............. .4201 

- Udledning til vandløb..........……………………………………….….............. .4201 

- Udledning til havet.......................……………………………………………... 4202 

4.3 Funktionskrav til anlæg..............………………………………..............4301 

4.3.1 Overbelastningshyppighed, dimensioneringskriterier………………..4301 

4.3.2 Serviceniveau, drift, fejlrettelse.……………....... .....................................4304 

4.3.3 Arbejdsmiljø..............................…………………………………………….......4304 

4.3.4 Krav til indsivning/udsivning.............……………………………….............4304 

- Overordnede retningslinier .........................................................................4305 

- Fælleskommunale retningslinier.................................................................4305 

- Undersøgelser............................................................................................4305 

- Tiltag...........................................................................................................4307 

4.4 Krav til tilslutninger................……………………………………..............4401 

4.4.1 Husspildevand............................……………………………………………... .4401 

4.4.2 Industrispildevand..................…………………………………………........... 4401 

4.4.3 Vand fra udendørs vaskepladser……………………………….................4401 

4.4.4 Vand fra afværgeboringer..................…………………………………….... 4401 

Side

24-05-2005 

5. Betalingsvedtægt, takster.......................……………………………......... .5101 

5.1 Generelt......................................…………………………………………….. .5101 

5.1.1 Bidrag fra vaskepladser..................……………………………………........ 5101 

5.1.2 Bidrag for opsamlet regnvand.............………………………….......5101 

5.1.3 Bidrag for afledning fra afværgeboringer...................................... 5101 

6. Fremtidig regn- og spildevandsafledning............………...... 6101 

6.1 Målsætning.........……………………........................................... 6101 

6.1.1 Strategi for sanering...........................…………………………….....6101 

6.1.2 Kapacitetsforøgelse, bassiner/ledninger........……………………...6104 

- Beregninger og målinger............................................................................6104 

- Udpegning af problemområder ..................................................................6104 

- Bassintyper ................................................................................................6104 

- Overordnede krav ......................................................................................6105 

- Strategiplan for løsning af stuvningsproblemer..........................................6105 

6.2 Sanering, handlingsplan for tilstandsregistrering…….….. 6201 

6.3 Sanering, økonomi...............................……………………….... 6301 

6.4 Sanering i de enkelte spildevandsområder......………….... 6401 

6.4.1 Renseanlæg Damhusåens område i Hvidovre.......…………….... 6401 

6.4.2 Renseanlæg Avedøres område i Hvidovre........………………….. 6401 

6.5 Sanering i de enkelte regnvandsoplande.......…………..... 6501 

6.5.1 Generelt ....................................…………………………………..... 6501 

6.5.2 Hovedopland 1, Damhusåen..................……………………….......6501 

- Fællessystem.............................................................................................6501 

- Separatsystem ...........................................................................................6502 

- Status.........................................................................................................6502 

6.5.3 Hovedopland 2, Kalveboderne...............……………………….......6503 

- Separat regnvandssystem .........................................................................6502 

- Fællessystem.............................................................................................6503 

- Status.........................................................................................................6504 

6.5.4 Hovedopland 3, Fæstningskanalen...............……………………... 6504 

- Fællessystem.............................................................................................6504 


- Status.........................................................................................................6505 

6.5.5 Hovedopland 4, Hvidovregrøften.................………………….….... 6505 

- Fællessystem.............................................................................................6505 

- Separat regnvandssystem og fællessystem ..............................................6506 

- Status.........................................................................................................6506 

6.5.6 Hovedopland 5, Stadsrenden.....................………………………...6507 

- Fællessystem.............................................................................................6507 

- Status.........................................................................................................6507 

6.5.7 Hovedopland 6, Køge Bugt.....................……………………….……….....6507 


- Status.........................................................................................................6508 

Side

24-05-2005 

6.6 Kloakering af nye områder og større supplerende 

Side 

kloakprojekter...........................................................................................6601 

- Etablering af regnvandsledning ved Langkildevej…………………….........6601 

- Udvidelse af bassin. Matrikel 8 cx .….……….……...... .................................6601 

- Hvidovregrøften...………………………….….…. ........................................6601 

- Strandengen.…………………….…….........................................................6601 

- Avedøre Havnevej m.v...............................................................................6601 

- Ketilstorp Alle .............................................................................................6601 

- Matrikel 11 a ................................................................................................6601 

- Præstemosen............................…………………………………..…….........6601 

7. Investerings- og tidsfølgeplan..........……………..…………........ ........7001 

8. Bilagsfortegnelse.............................………………………………………….......8001 

9. Tilknyttede rapporter...................…………………………………….............. 9001 

10. Undersøgelsesrapporter...............……………………………..................10001 

11. Referencer.....................................……………………………………………........ 11001 

12. Ordliste.....................................………………………………………………….......... 12001

19-05-2005 

1. Indledning 

1.1 Indledning 

Spildevandsplan 2002 er en opdatering af Spildevandsplan 2000. Planperioden 

for Spildevandsplan 2002 er fastsat til 2002-2005 således at 

man fremover følger revision af Kommuneplanen og Regionplanen. 

1101 

Sigtet med spildevandsplanen er at få fastsat en overordnet målsætning 

og overordnede økonomiske/tekniske retningslinier for kommunens arbejde 

på spildevandsområdet, der skal sikre at indsatsen på spildevandsområdet 

er i overensstemmelse med: 

1. Gældende regionplan 

2. Miljøkrav til afledning fra renseanlæg 

3. Hvidovre kommunes egne miljø- og funktionskrav og 

4. at ressourceanvendelsen udnyttes med størst mulig miljømæssig effekt. 

Samtidig skal spildevandsplanen fastlægge en overordnet økonomi- og 

tidsfølgeplan for den planlagte renovering/udbygning af spildevandsanlæggene, 

der kan danne grundlag for kommunens opkrævning af kloakbidrag. 

Spildevandsplanen er endvidere tænkt som et værktøj for politikere og 

forvaltning i tilrettelæggelsen af detailplanlægningen af den fremtidige 

indsats.

19-05-2005 

1.2 Resume 

Spildevandsplanens statusdel er udarbejdet udfra gældende forhold ultimo 

2001. 

På nuværende tidspunkt har kommunen foretaget TV-inspektion af ca. 

70% af ledningsnettet og har således et godt grundlag for at vurdere 

ledningsnettets fysiske tilstand i udvalgte områder. 

1201 

På baggrund af foreliggende målinger, registreringer, kapacitetsberegninger, 

lokalt kendskab og viden om kloaksystemernes tilstand er opstillet 

retningslinier for den fremtidige indsats i planlægningsperioden fra 

2002-2015. 

For den første delperiode 2002-2005 er opstillet en ret detailleret indsatsplan, 

jf. ”Investerings- og tidsfølgeplan” afsnit 9.2, hvor udførelsesperiode 

og forventet investering er anført i tilhørende skemaer fordelt på 

hovedaktiviteter. 

For den efterfølgende periode 2006-2015 er kun opstillet foreløbige 

oversigtlige planer for indsatsen.

19-05-2005 

1.3 Revision 2002 

Siden revisionen i 2000 er der udarbejdet følgende rapporter: 

/U48f/ Krüger. 

Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan opland 451 og 540. Juli 2000. 

Foreløbigt udkast. 

/U49/ Krüger. 

Hvidovre Kommune. Udbedring af adgangsforholdene m.v. ved 6 

pumpestationer. Juli 2000. 


Hvidovre Kommune. Hydraulisk vurdering og fornyelsesforslag for 

kloakledninger i Avedørelejren. August 2000. 

/U53f/ PH-Consult for Hvidovre Kommune. 

Hvidovre Kommunes undersøgelsesopland 1D - detailsystem. 

September 2000. Foreløbigt udkast. 

/U54/ PH-Consult for Hvidovre Kommune. 

Hvidovre Kommunes undersøgelsesopland 1A - Arbejdsrapport. 

September 2000. 


Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 1A. 

November 2000. Foreløbigt udkast. 


Hvidovre Kommune. Ultralydsundersøgelse af rørsystemet for 

pumpestationerne SP03 og SP08. November 2000. 


Hvidovre Kommune. Bassinanlæg ved Strandengen. 

Skitseprojekt. Juli 2001. 

På baggrund af undersøgelsesrapporterne er der i perioden sket en 

revision af rapporten "Hvidovre kommune: Fornyelse af afløbssystemet. 

Investerings- og tidsfølgeplan. august 2001". 

Der regnes nu med at planens anlægsopgaver først er gennemført i år 

2015. 

I planperioden 2002-2005 gennemføres en kapacitetsforøgelse af 

afløbssystemet med flere bassiner. Der påbegyndes TV-inspektion af 

offentlige stikledninger. 

1301

19-05-2005 

2. Forudsætninger 

2.1 Grundlag 

2101 

Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplanen er ”Lov 

om miljøbeskyttelse af 15. Juli 1997” /R1/ med tilhørende bekendtgørelser, 

cirkulærer og vejledninger, og senere ændringer, hvoraf 

det fremgår at Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for 

bortskaffelse af kommunens spildevand. 

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven er det endvidere angivet at spildevandsplanen 

skal beskrive eksisterende og planlagte kloakanlæg. 

Spildevandsplanen må ikke stride mod regionplanen og de relevante 

vandområdeplaner. 

”Bekendtgørelse nr. 501 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelsesloven 

kapitel 3 og 4” (af 21. juni 1999) og ”Lov om ændring 

af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg 

m.v.” (lov nr. 325 af 14. maj 1997) fastlægger, at spildevandsplanen 

skal indeholde oplysninger om følgende: 

1. Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger. 

2. Områder, hvor Kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten 

og –pligten helt eller delvist. 

3. Den eksisterende tilstand af spildevandsanlæg samt planlagte fornyelser 

af disse. 

4. Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker 

nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, 

hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg. 

5. Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker 

rensning til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for 

kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt 

renseniveau. 

6. Hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på 

privat foranstaltning. 

7. Efter hvilken tidsrækkefølge projekterne forudsættes at være udarbejdet 

og anlæggene udført. 

I Hvidovre Kommune er antallet af ejendomme uden for offentlige kloakeringsområder 

særdeles begrænset. Derfor behandler denne spildevandsplan 

ikke specifikt punkterne 4 og 5 vedr. nedsivningsområder 

og renseniveauer i det åbne land. Afledning af spildevand fra de få ejendomme, 

der er tale om, er behandlet i afsnit 3.1.4. 

Det øvrige grundlag for Hvidovre Kommunes spildevandsplan er ”Investerings- 

og tidsfølgeplan” samt ”Spildevandsplan, målsætninger”, jf. 

henholdsvis afsnit 9.2 og 9.1.

19-05-2005 

2102 

”Investerings- og tidsfølgeplanen” indeholder investerings- og tidsplaner 

frem til 2015 planer og derudover en handlingsplan for tilstandsregistrering 

af afløbssystemet. ”Spildevandsplan, målsætninger” er en detaljeret 

plan over målsætninger for følgende hovedområder: 

• Recipienter 

• Drift og serviceniveau 

• Funktion 

• Grundvandsforhold 

• Sikkerhed, arbejdsmiljø og omgivelseshygiejne 

• Økonomi 

• Kvalitetsstyring 

I forlængelse Hvidovre kommunes egne mål for recipienter i er der i høringssvar 

til den kommende regionplan bemærket, at der overordnet bør 

stilles mere specifikke krav om reduktion af de regnvandsbetingede 

overløb til alle udløb til Kalveboderne og Harrestrup Å/Damhusåen. 

Kommunens egne målsætninger til overløb til pågældende recipienter 

er, i henhold til renoverings- og udbygningstakten i afløbssystemet, på 

nuværende tidspunkt formuleret til 

• Kalveboderne (Kystagerparken), fremtidig badevandskvalitet 

Mindst 500 m til nærmeste aktive overløbsbygværk, bygværker med 

overløb til Kalveboderne må højst aflaste 2 gange årligt. 

• Hvidovregrøften (der har udløb til Kalveboderne i U209, jf. Bilag 7) 

Aflastninger fra større oplande til Hvidovregrøften må højst ske med 

en hyppighed svarende til 3 gange årligt og aflastninger fra mindre 

oplande må højst ske med en hyppighed svarende til 4 gange årligt.

19-05-05 

2.2 Recipientforhold 

Spildevandsafledningen fra Hvidovre Kommune sker til de fire recipien- 

ter: 

- 1. Damhusåen/Harrestrup å 

- 2. Kalveboderne 

- 3. Køge Bugt 

- 4. Fæstningskanalen, 

der alle er en del af vandområdet Køge Bugt. Recipienternes beliggen- 

hed og udstrækning fremgår af kort 22-1. 

2201 

- 1. Damhusåen/Harrestrup Å 

Damhusåen/Harrestrup Å er et kommunalt vandløb, løbende fra Ballerup 

kommune i nordvest mod syd gennem Glostrup, Rødovre, Hvidovre og 

Københavns kommune til udløbet i Kalveboderne ved 

kommunegrænsen mellem Københavns og Hvidovre kommune. På hele 

strækningen fra Hvidovre kommunes nordgrænse til Kalveboderne ligger 

åen ved skellet mellem Hvidovre og Københavns kommune. 

Åen er på strækningen i Hvidovre kommune et ikke særligt æstetisk, 

kraftigt reguleret vandløb med kloaktilløb og synlige krydsende 

ledningsanlæg. Den tætte bebyggelse i oplandet og umiddelbart op til 

åen har nødvendiggjort, at åens afstrømningskapacitet har måttet 

forøges kraftigt ved uddybning, udretning og flisebeklædning for at sikre 

omliggende bygninger mod gentagne oversvømmelser fra opstuvninger i 

åen. Langs åens nedre strækning fra Holbækmotorvejen til udløbet i 

Kalveboderne er endvidere etableret dæmninger i ca. kote 1,90m til 

oversvømelsessikring af de lavtliggende boligområder langs åen. 

Damhusåen/Harrestrup Å fungerer som: 

* Rekreativt areal 

* Naturområde 

* Vandområde der modtager spildevand fra udløb fra regnafledningssystemer. 


Kalveboderne er en snæver bugt, der strækker sig fra Sjællandsbroen 

i nordøst til udmundingen ved Kalvebodbroen i syd. 

Kalveboderne har funktion som: 

* Rekreativt areal (sejlads) 

* Vildtreservat (vandfugle 

* Naturreservat 

* Vandområde der modtager en betydelig spildevandsudledning fra de 

tilstødende byområder gennem åer og udløb fra regnafledningssystemer. 


Køge Bugt er en åben bugt, der strækker sig fra Amager i nord til Stevns 

i syd.

...\iwi\dgn\spv_pl\kort22-1.dgn 19-05-2005 12:01:25

19-05-05 

2202 

Bugten har funktion som: 

* Rekreativt areal (sejlads, badning) 


* Fiskeområde 

* Vandområde der modtager betydelige spildevandsmængder fra renseanlæg, 

åer samt overløb fra spildevandssystemer og udløb fra 

regnafledningssystemer. 

- 4. Fæstningskanalen 

Fæstningskanalen er et kunstigt etableret vandløb, der løber fra Utter- 

slev mose i nord til Holme sø i Køge Bugt Strandpark. 

Vandløbet har funktion som: 

* Rekreativt areal 


* Kulturhistorisk område 

* Fiskeområde 

* Vandområde der modtager spildevand fra udløb fra regnafledningssystemer.

29-06-2005 

2.3 Renseanlæg 

2.3.1 Baggrund, organisation 

2301 

Hvidovre Kommune benytter to renseanlæg, Spildevandscenter Avedøre 

I/S’s renseanlæg på Avedøre Holme (RA) og Lynettefællesskabet I/S’s 

renseanlæg ved Damhusåen (RD). Renseanlæggene modtager henholdsvis 

1/3 og 2/3 af kommunens spildevand. 

Spildevandscenter Avedøre I/S (RA) er et fælleskommunalt interessentskab 

der ejes af 10 kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, 

Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Spildevandscentret 

ejer og driver renseanlægget på Avedøre Holme samt 

pumpestationerne i Vallensbæk og Ejby Øst med tilhørende hovedledningssystem. 

Lynettefællesskabet I/S er et fælleskommunalt interessentskab der ejes 

af 8 kommuner: København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, 

Gladsaxe, Herlev, Rødovre og Hvidovre. Lynettefællesskabet I/S ejer 

renseanlæg Damhusåen (RD) og renseanlæg Lynetten. 

Renseanlæggene er bygget til at rense spildevandet både mekanisk og 

biologisk. 

I april 1987 vedtog Folketinget regeringens beretning om Vandmiljøplanen, 

og den 10. december 1987 kom bekendtgørelse nr. 785 fra Miljøministeriet, 

som fastlagde generelle udledningskrav til kommunale 

renseanlæg. 

Udledningskravene blev heri fastsat til: 

Organisk stof, BOD5 < 15 mg/l 

Total kvælstof, N < 8 mg/l 

Total fosfor, P < 1,5 mg/l 

Den generelle tidsfrist blev fastsat til 1. januar 1993 med mulighed for 

dispensation. Vandmiljøplanens krav betød, at der skulle foretages me- 

get omfattende udbygninger af Lynetten/Damhusåen og RA i form af udvidelse 

af det biologisk rensning og fjernelse af næringssaltene kvælstof 

og fosfor. 

I starten af 1992 blev hovedkloaksystemerne i Københavns Kommune 

udskilt af Lynettefællesskabet. Lynettefællesskabet består herefter af 

spildevandsrenseanlæggene (Lynetten og Damhusåen) og ledninger 

fra RD til Lynetten samt udløbsledningerne til Øresund. 

Renseanlæggene Damhusåen og Lynetten er udbygget således, at rensekravene 

i Vandmiljøplanen kan overholdes fra 1997. Indtil da er den 

biologiske behandling kun foregået på Lynetten. Efter udbygningen foregår 

den biologiske behandling også på Damhusåen. Forud for beslutningen 

om udbygningen er der foretaget mange målinger, beregninger 

og forsøg med spildevandstilledningen. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng 

med, at den samlede anlægssum udgør ca. 1.800 mill. kr.

29-06-2005 

2303 

Den forurening som fjernes fra spildevandet, består for størstedelens 

vedkommende af slam bundfældet i for- og efterklaringstankene, samt 

af urenhederne opsamlet af de mekaniske riste, sand fra sandfanget 

samt fedt fra fedtfanget. Disse affaldsstoffer skal også behandles, før 

rensningen er afsluttet. 

Slammet som er størstedelen af affaldet, bliver i rådnetanke omdannet 

til energi (biogas), der kan anvendes til produktion af strøm og varme til 

renseanlæggets drift. 

Fra rådnetankene ledes slammet til mekanisk afvanding sammen med 

slammet fra efterklaringstankene. Det afvandede slam fra RD transporteres 

til renseanlæg Lynetten, idet de eksisteren-de forbrændingsovne 

her skal varetage dette sidste led i slambehandingen for begge 

anlæg. 

På RA foregår denne forbrændingsproces i renseanlæggets eksisterende 

slamforbrændingsanlæg. 

Anlæggene udbygges for fuld spildevandsbelastning samt betydelig 

regnvandsbelastning. 

Regnvandsbelastningen og temperaturen i spildevandet er de forhold, 

der normalt kan give driftsproblemer på renseanlæggene. 

Biologisk kvælstoffjernelse er en proces, der er mere sårbar over for 

hæmmende stoffer end de hidtidige processer. Hæmmende stoffer er 

stoffer, der nedsætter de biologiske processers hastighed, eller stoffer, 

der stopper de biologiske processer. Det er derfor vigtigt, at kom- 

munens kontrol med virksomhedernes spildevandsafledning fastholdes 

på et højt niveau. 

Som ovenfor nævnt brændes slammet på RA og på Lynetten. På 

renseanlæggene har slammet et forhøjet indhold af tungmetaller. 

Det forhøjede tungmetalindhold skyldes hovedsagelig industrielle udledninger. 

Virksomhedernes udledning af tungmetaller bør derfor nedbringes 

yderligere. 

Kontrollen med og vilkårene for virksomhedernes spildevandesafledning 

er beskrevet i Hvidovre Kommunes Miljøhandlingsplan. 

2.3.3 Udbygning af Renseanlæg Lynetten 

- Anlæg 1974-79 

Renseanlæg Lynetten blev i perioden 1974-79 bygget til at foretage 

den biologiske rensning af spildevand, som tilledes fra de otte kommuner 

i Lynettefællesskabet. 

Spildevandet tilledes fra det nordlige opland via Skovshoved, Tuborg- 

Nord og Strandvængets pumpestationer. Fra København og Frede- 

riksberg tilledes spildevandet via Kløvermarksvejs pumpestation, og fra 

det vestlige opland via RD. 

- Udbygning 1992-98 

I perioden er sket en udbygning af renseanlæg Lynetten der betyder, 

at spildevandet fra 1997 gennemgår en yderligere biologisk behandling 

for at fjerne næringssaltene kvælstof og fosfor. Samtidig er gennem-

29-06-2005 

2304 

ført en lang række foranstaltninger til forbedring af både det interne 

arbejdsmiljø og miljøet i anlæggets omgivelser. 

Bygværkerne fra det oprindelige anlæg er genbrugt i det nye anlæg, 

men nogle har fået andre funktioner. 

Til at gennemføre den biologiske rensning, er bygget et nyt tankanlæg 

på et areal der inddæmmes fra Øresund. I alt er inddæmmet 21 ha, som 

ud over renseanlægget rummer et miljøsikret depot for asken fra slamforbrændingen. 

Ved siden af har Københavns Havn etableret en deponeringsplads 

for oprenset havneslam. 

Der er også plads på det inddæmmede areal til en evt. yderligere udvidelse 

af renseanlæg Lynettens kapacitet. 

Det nye biologiske anlæg består af 20 tanke som tilsammen kan rumme 

147.000 m³ spildevand. De hidtidige iltningstanke på 24.000 m³ ombygges 

til dyrkning af de specielle mikroorganismer, som skal optage spildevandets 

indhold af fosfor. 

De eksisterende efterklaringstanke er suppleret med 10 nye. 

Det rensede vand løber via udløbspumpestationerne ud i Øresund 

gennem de to eksisterende 1.500 m lange rør, og opblandes med 

havvandet ved hjælp af diffusorer. 

2.3.4 Udbygning af Renseanlæg Damhusåen 

- Oprindelig anlæg 

RD stammer fra 1930 og er siden udbygget i flere etaper. Det har hidtil 

renset spildevandet mekanisk, således at de grove dele i vandet, 

og de urenheder, der af sig selv synker til bunds. Efter udbygning af 

renseanlæg Lynetten i perioden 1974-79 er afløbet fra renseanlægget 

efterfølgende sendt til biologisk rensning på Lynetten via Sjællandsbroens 

og Kløvermarksvejs pumpestationer. 

- Udbygning 1992-97 

I perioden 1992-97 er RD udbygget til et fuldt biologisk anlæg med 

kvælstof og fosfor. De fleste bygværker fra det eksisterende mekaniske 

anlæg er genbrugt, men moderniseret for at forbedre både det interne 

arbejdsmiljø og miljøet i det nye anlægs omgivelser. 

Nordøst for det eksisterende anlæg på RD er op-ført en række nye tanke, 

hvor den efterfølgende biologiske rensning og fjernelsen af kvælstof 

og fosfor nu foregår, istedet for den tidligere viderebehandling på 

Lynetten. 

Processen i det nye biologiske anlæg sker i to trin. I et tankanlæg 

på tilsammen 8.000 m³ dyrkes de specielle mikroorganismer, som skal 

optage spildevandets indhold af fosfor. I de efterfølgende biologiske tanke, 

som tilsammen kan rumme 69.600 m³ vand, fjernes organisk 

forurening samt kvælstof og fosfor. Tankene drives parvist og under skiftevis 

iltrige og iltfattige forhold. 

I tilknytning til det biologiske anlæg er bygget en række nye efterklaringstanke 

på tilsammen 27.000 m³.

29-06-2005 

2305 

Det rensede spildevand ledes ud i Øresund via Sjællandsbroens pumpestation. 

Omkring RD findes allerede en smuk beplantning. I forbindelse med udbygningen 

suppleres den med kraftig skovbevoksning, som giver grønne 

grænser mod de omkringliggende boligområder, kolonihaver og 

parker. 

2.3.5 Udbygning af Renseanlæg Avedøre 

- Forhistorie 

RA er et kommunalt interessentselskab, som blev stiftet i 1965. Renseanlæggets 

1. udbygning blev taget i brug i 1969 og omfattede et mekanisk/biologisk 

anlæg, hvor den biologiske rensning blev foretaget i 

skærvefiltre. 

Omkring 1972 blev interessentskabets område udvidet med tilslutning 

af det nordlige Harrestrup Å opland, og interessentskabet blev udvidet, 

så det nu omfatter 10 kommuner der afleder spildevand til renseanlægget. 

Omtrent samtidig blev oplande i Greve og Roskilde kommuner mid- 

lertidigt tilsluttet renseanlægget. 

Selskabets øverste myndighed er en bestyrelse, hvis medlemmer udpeges 

af interessentkommunerne. 

I forbindelse med etablering af Køge Bugt Strandpark i 1979 blev 

interessentskabets 2 renseanlæg i Glostrup og Brøndby Strand ned- 

lagt, og spildevandet fra disse oplande blev tilsluttet anlægget på Avedøre 

Holme. På grund af den deraf følgende stigende belastning blev det 

oprindelige anlæg udvidet med 2 primærtanke og 2 sekundærtanke, 

som blev sat i drift 1987. 

- Udbygninger 

Allerede fra anlæggets start var det planlagt på et senere tidspunkt at 

udvide/erstatte de biologiske skærvefiltre med et behandlingsanlæg 

med aktiveret slam. Med henblik herpå blev der omkring 1985 iværksat 

planlægning af yderligere udbygning af anlægget. Efter vedtagelse af 

Vandmiljøplanen i 1986 og recipientkvalitetsplanen for Køge Bugt i 

1989 stod det klart, at renseanlægget skulle udbygges med henblik på 

næringssaltfjernelse, og udbygningsplanerne blev revideret med henblik 

på opfyldelse af disse nye krav. Dette resulterede i et dispositionsforslag 

(september 1987), som i alt væsentligt har været grundlaget for 

udbygningen frem til 1993. 

Udbygningsforslaget var baseret på en fremskrivning af tilløbs- og 

forureningsmængder og indeholdt herudover en reserve på ca. 15% til 

fremtidige stigninger. 

Som grundlag for fastlæggelse af biologiske processer indeholdt udbygningsplanen 

etablering af et forsøgsanlæg. Dette blev taget i drift i 

1987, og i hele driftsperioden blev anlægget afprøvet dels med simultan 

kvælstoffjernelse med efterfældning af fosfor, dels med Bio-Denitro 

metoden (I. Krüger). I begge tilfælde blev der opnået meget tilfredsstillende 

resultater.

29-06-2005 

2306 

I overensstemmelse med dispositionsforslaget blev der etableret 3 sæt 

luftningstanke på hver 20.000 m³ samt yderligere to efterklaringstanke. 

I forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse blev det besluttet at udføre 

yderligere 1 efterklaringstank, således at anlægget kunne drives 

med 6 parallelle linier, hver bestående af en luftningstank på 10.000 m³ 

og en efterklaringstank. 

Anlægget blev drevet med simultan kvælstoffjernelse og efterfældning af 

fosfor, men indrettet således, at det med supplerende maskininstalla- 

tioner kan ændres til drift efter Bio-Denitro metoden. 

Dette udbyggede anlæg blev taget i drift medio 1990. 

I 1992 blev der opført to ekstra rådnetanke, der blev taget i drift først i 

1993. 

I perioden 1993-97 er anvendt ca. 90 mill. kr. til ud- og ombygning på en 

af de biologiske dele af renseanlægget. Det ud- og ombyggede anlæg, 

der er baseret på Bio-Denitro metoden, er taget i fuld drift i 1997. 

Et nyt slamforbrændingsanlæg til ca. 120 mill. kr. er sat i drift i 1999. 

- Oplandsstruktur 

Det opland, der i første fase var tilsluttet renseanlægget, var for størstedelens 

vedkommende kloakeret med separatsystem eller forudsat 

ombygget til separatsystem. I enkelte oplande (Tåstrup nord og syd) 

blev de gamle fællessystemer opretholdt, men oplandene blev udbygget 

med bassinanlæg med det formål at reducere den hydrauliske belastning 

så meget, at maksimalafstrømningen var nogenlunde den 

samme som i separatkloakerede oplande. 

Ved tilslutning af Harrestrup Å oplandene blev værket belastet med 

yderligere fælleskloakerede områder i Ballerup, reguleret efter samme 

princip. 

De oplande, der blev tilsluttet i forbindelse med nedlæggelse af renseanlæggene 

i Glostrup og Brøndby Strand, var alle kloakeret med 

fællessystem, og der blev derfor etableret nye bassiner i disse oplande 

(70.000 m³ i "kilen" samt 5.200 m³ ved Brøndby Strand) til regulering af 

afstrømningen. For at give mulighed for bedre regulering af den hydrauliske 

belastning på renseanlægget blev der yderligere etableret et bassin 

på 40.000 m³ på selve renseanlægget. 

Oplandsstrukturen har medført, at renseanlægget altid har været udsat 

for meget svingende hydrauliske belastninger. Det har endvidere i hele 

perioden været klart, at der også i de separatkloakerede områder var 

betydelige indsivningsmængder og endvidere mange fejltilslutninger, 

der giver store hydrauliske belastning er under og efter regnskyl. 

Problemet blev nærmere undersøgt i forbindelse med tilslutning af de 

store fælleskloakerede områder i Glostrup og Brøndby Strand, og det 

blev skønnet, at der i de separatkloakerede oplande var tilslutning af 

lande var tilslutning af regnvand fra et reduceret areal på 100-150 ha. 

På basis af disse undersøgelser ansøgte renseanlægget i 1979 om udledningstilladelse, 

som blev givet af Hovedstadsområdet den 29. juli

29-06-2005 

2307 

1979, stort set i overensstemmelse med ansøgningen. Det var her forudsat, 

at anlægget skulle modtage en hydraulisk belastning på 7.500 

m³/time, og at dette ville resultere i en overløbshyppighed fra bassinanlægget 

på 2 overløb pr. 3. år. 

- Uvedkommende vand 

De svingende hydrauliske belastninger har i hele driftsperioden givet 

anledning til driftsproblemer, og der blev allerede i 1981 påbegyndt 

undersøgelser med henblik på løsning af dette problem. Resultaterne 

herfra har medført, at der i alle dele af oplandet er sket udbedringer, 

ombygninger m.v. for at reducere problemet. 

Resultatet af disse anstrengelser har været, at de "uvedkommende 

vandmængder" der i perioden 1981-85 udgjorde 67% af de anmeldte 

spildevandsmængder, er reduceret, så de i perioden 1988-92 har udgjort 

gennemsnitligt ca. 44% af spildevandsmængden og dermed fuldt 

ud opfylder regionplanens målsætning (50%). 

I 1994 iværksatte Spildevandscentret og de 10 ejerkommuner et projekt, 

som har til formål at reducere tilledningen af uvedkommende vand til 

renseanlægget som følge af fejltilslutninger og utætheder i afløbssystemet. 

Projektet omfattede en gennemgribende sanering af afløbssystemet 

i de ti ejerkommuner og er primært gennemført i 1994-96. I 1997 

er der foretaget vandføringsmålinger udvalgte steder i afløbssystemet 

for at vurdere effekten heraf. Målsætningen var at reducere mængden af 

uvedkommende vand med 30 % inden udgangen af 1996. På basis af 

vandføringsmålingerne anses målsætningen for at være opfyldt. Det forventes, 

at tilledningen af uvedkommende vand reduceres yderligere i de 

næste par år. 

- Driftsproblemer 

Ud over de ovenfor nævnte hydrauliske problemer har der været problemer 

med driften af luftningstankene, idet det aktiverede slam udviklede 

sig til slam med meget dårlige bundfældningsegenskaber. Det har 

ved større hydrauliske belastninger givet anledning til slamflugt fra 

anlægget. Et følge resultat af denne slamflugt har været, at renseresultaterne 

i efterfølgende perioder har været forringet på grund af for små 

slammængder i luftningstankene. Som følge af den seneste udbygning 

af anlægget, der blev afsluttet i midten af 1997 er det aktive slams 

bundfældningsegenskaber nu blevet forbedret.

19-05-2005 

3. Eksisterende forhold 

3.1 Eksisterende spilde- og regnvandsafledning 

3101 

Hvidovre kloakforsyning sørger for afledning af spilde- og regnvand (bilag 

7) fra et kloakopland på ca. 2.000 ha med ca. 49.000 indbyggere. 

Til afledningen har kommunen i perioden fra omkring 1925 

til 1999 (bilag 11) etableret egne afledningssystemer, der omfatter følgende 

anlæg: 

• ca. 265 km kloakledning/kanal. 

• ca. 15.000 stik (estimeret antal), svarende til ca. 90 km offentlige 

stikledninger. 

• 15 pumpestationer. 

• 33 overfaldsbygværker med udløb til recipient. 

• 13 overfaldsbygværker med udløb til bassin. 

• 11 åbne regnvandsbassiner, heraf 3 tørre. 

• 2 åbne regnvandskanaler med højtliggende tørt bassin. 

• 2 lukkede regnvands-rørbassiner. 

• 2 lukkede spildevandsbassiner. 

• 11 lukkede spildevands-rørbassiner. 

Derudover er Hvidovre kloakforsyning medejer af en række fælleskommunale 

anlæg i tilknytning til renseanlæg Avedøre (RA) og renseanlæg 

Damhusåen (RD). 

Den samlede genanskaffelsespris for ovenanførte egne afledningssystemer 

vurderes skønsmæssigt til ca. 1700 mill. kr. 

3.1.1 Hovedsystem - netopbygning 

- Spildevand 

Kommunens spildevandssystemer er delt i to hovedområder: 

• Hvidovreområdet 

• Avedøreområdet, 

der afleder spildevandet til henholdsvis renseanlæg Damhusåen (RD) 

og renseanlæg Avedøre (RA),(se kort 31-1). 

Fra RD afledes det rensede spildevand til Kongedybet i Øresund. 

Fra RA afledes det rensede spildevand til Køge Bugt. 

- Regnvand 

Kommunens regnvandssystemer er opdelt i 6 hovedregnvandsoplande 

(se kort 31-2): 

• 1. Damhusåen 

• 2. Kalveboderne 

• 3. Fæstningskanalen 

• 4. Hvidovregrøften 

• 5. Stadsrenden 

• 6. Køge Bugt



19-05-2005 

3102 

Af disse hovedoplande afvander oplande 1, 2, 3 og 6 til respektive recipienter, 

mens opland 4. Hvidovregrøften afvander til Kalveboderne, og 

opland 5. Stadsrenden afvander til Damhusåen. 

På bilaget er angivet et udløbsnummer for hvert udløb til recipient. 

3.1.2 Afledning fra de enkelte hovedspildevandsområder 

På kort 31-1 er vist de arealer, hvorfra spildevandet føres til enten RD eller 

RA. 

- Renseanlæg Damhusåens område 

Områdets udstrækning og opdeling i oplande fremgår af bilag 9. 

- Renseanlæg Avedøres område 

Områdets udstrækning og opdeling i oplande fremgår af bilag 10. 

3.1.3 Afledning fra de enkelte regnvandshovedoplande 

Regnvandshovedoplandene fremgår af kort 31-2. 

- 1. Damhusåen 

Hovedoplandets udstrækning og opdeling i oplande fremgår af bilag 1. 

Oplysninger om det enkelte opland er i skemaform angivet i bilag 14 og 

15. Skemaerne er udfyldt med de oplysninger, som kendes på nuværende 

tidspunkt. 





tidspunkt. 

- 3. Fæstningskanalen 




tidspunkt. 

- 4. Hvidovregrøften 




tidspunkt. 

- 5. Stadsrenden 




tidspunkt. 





tidspunkt.

19-05-2005 

3.1.4 Afledning uden for kloakeringsområder 

3103 

Uden for kloakeringsområder sker kun spildevandsafledning fra en 

ejendom, Stavnsbjerggård, matr.nr. 49 Avedøre by og sogn, der ejes af 

Hvidovre Kommune. 

Ejendommens afledning af regnvand sker til faskine. 

Afledningen forudsættes bevaret uændret så længe ejendommen anvendes 

til brug for Hvidovre Kommunes byøkologiske naturcenter 

(QUARK). 

Ejendommens spildevand afledes gennem samletank, septiktank og 

pumpebrønd til rodzoneanlæg der gennem sandmile(filter) har afløb til 

fiskedam. 

Anlægget er godkendt af fredningsnævnet den 20.07.1999 og Københavns 

Amt den 04.10.1999.

19-05-05 

3.2 Industrispildevand 

3.2.1 Spildevandsmonitering 

3201 

I perioden fra 1989 til 1991 foretog Teknisk Forvaltning en 

spildevandsmonitering. Til brug for spildevandsmoniteringen blev 

kommunen delt op i en række udvalgte områder. I hvert område blev der 

udtaget en stikprøve af spildevandet fra hele området. 

Formålet med spildevandsmoniteringen var at opspore virksomheder, 

der udledte større mængder miljøfremmede stoffer med spildevandet. 

Teknisk Forvaltning har nu et langt bedre kendskab til hvilke 

virksomheder der udleder miljøfremmede stoffer. Der har derfor ikke 

siden været behov for at gentage spildevandsmoniteringen i den form. 

3.2.2 Spildevandskontrol 

Teknisk Forvaltning gennemfører nu hvert år spildevandskontrol på en 

række virksomheder i kommunen. På baggrund af resultaterne af 

spildevandskontrollen prioriteres indsatsen overfor virksomhederne med 

henblik på at reducere udledningen af miljøfremmede stoffer. 

3.2.3 Arbejde med reduktion af udledningen af miljøfremmede 

stoffer 

Teknisk Forvaltning deltager løbende i arbejdsgrupper og projekter, med 

henholdsvis Lynettefællesskabet og Spildevandscentret, hvor 

interessentkommunerne samarbejder om at finde kilder til 

miljøfremmede stoffer i industrispildevand og metoder til at reducere 

udledningen heraf. 

I forbindelse med udarbejdelse af nye tilslutningstilladelser eller ved 

revision af ældre tilladelser lægger kommunen vægt på at der stilles krav 

og vilkår, som fremmer indførelse af renere teknologi på 

virksomhederne. 

3.2.4 Tømningsordning for olieudskillere 

Kommunen etablerede i 1992 en obligatorisk tømningsordning for alle 

olie- og benzinudskillere. Ordningen, som omfatter ca. 125 udskillere, 

sikrer, at udskillerne tømmes 2 gange om året, og at olien bortskaffes 

forsvarligt.

29-06-05 

3.3.1 Status 

3.3.2 Plan 

3302 

Denne undersøgelsesfase er påbegyndt i 1994 og pågår frem til og med 

2015. Undersøgelsesfasen skal danne grundlag for en løbende opdatering 

af spildevandsplanens investerings- og tidsfølgeplan samt igangsættelse 

af anlægsaktiviteter. 

For hvert af de 6 undersøgelsesoplande er der opstillet et undersøgelsesprogram 

med hensyn til undersøgelsesmetode, omfang, tidspunkt 

samt tilhørende prisoverslag. 

Undersøgelsesprogrammet omfatter således følgende aktiviteter: 

- TV- og brøndinspektion. 

- Flow- og niveaumålinger. 

- MOUSE- og SAMBA-modelberegninger. 

- Nedbørsmålinger. 

- Tilstandsvurdering af overløbsbygværker og pumpestationer. 

En vurdering af ledningernes fysiske tilstand foretages udfra forudgående 

TV-inspektion. For Hvidovre kommunes vedkommende er den 

systematiske TV-inspektion gennemført i undersøgelsesoplandene 2A, 

2B, 1A, 1B, 1C og 1D, hvor stort set samtlige spildevandsledninger og 

fællesledninger er inspiceret. Desuden er der inspiceret separate regnvandsledninger 

i delområder af 2A. 

Der er gennemført TV-inspektion af ca. 185 km af de i alt ca. 265 km 

kloakledninger. Dette medfører, at den fysiske tilstand i ca. 70% af 

ledningsnettet er kendt. 

Ovennævnte undersøgelsesprogram for fællessystem og separat spildevandssystem 

nærmer sig sin afslutning. Herefter forventes der kun 

gennemført supplerende undersøgelser i fællessystemet og det separate 

spildevandssystem i form af: 

- TV-inspektion (supplerende). 

- Stuvnings- og kapacitetsanalyse. 

- Målinger i afløbssystemet. 

Der er endnu ikke fastlagt et egentligt undersøgelsesprogram for det 

separate regnvandssystem, men en del af regnvandssystemet er dog 

TV-inspiceret. Systematisk gennemførelse af TV-inspektion af regnvandsledninger 

påbegyndes i 2003. 

Der er i 2000/2001 inspiceret ca. 300 udvalgte stikledninger, primært i 

de fælleskloakerede oplande. Det er den offentlige del af stikledningerne, 

der er inspiceret, og efterfølgende renoveres skader i henhold til 

kommunens detailmål for hovedledninger. 

I ”Investerings- og tidsfølgeplanen” jf. afsnit 9.2, om tilstandsregistrering 

er der opstillet en tidsplan for de videre undersøgelser og for det egentlige 

renoveringsarbejde.

29-06-05 

3303 

I forlængelse af en tilstandsregistrering og en tilstandsvurdering har 

Hvidovre Kommune allerede på nuværende tidspunkt udarbejdet fornyelsesplaner 

for store dele af de fælles– og separatkloakerede oplande 

samt igangsat renoveringsarbejder. 

Målsætningen for renoveringsarbejde og planerne for det fremtidige arbejde 

er nærmere behandlet i afsnit 6. 

Gennem undersøgelser på to udvalgte regnvandsoplande er det anslået, 

hvor stort renoveringsbehovet fremover vil være i disse ledningssystemer. 

Således er der fra 2003 budgetteret med udgifter til TV-inspektion 

og udarbejdelse af fornyelsesplaner for det separate regnvandssystem i 

hele Kommunen. 

Undersøgelser i de kommunale stik har medført, at der fra 2003 er budgetteret 

med TV-inspektion af stikledninger. 

For både regnvandsledninger og stikledninger gælder, at der inden 2003 

udarbejdes et undersøgelsesprogram for årene derefter.

19-05-05 

3.4 Pumpestationer 

3401 

På grund af Hvidovre Kommunes flade terræn er der i afløbssystemet 

indbygget pumpestationer for flere afløbsoplande for at kunne transpor- 

tere spildevandet til henholdsvis renseanlæg eller recipient. 

På fællessystemet findes 5 pumpestationer. På det separate spildevandssystem 

findes 9 pumpestationer, og på det separate regnvandssystem 

findes der 2 pumpestationer, hvoraf den ene ejes af Avedøre 

Holmes dige- og pumpelag. 

Pumpestationerne er vist på Bilag 8.

19-05-05 

3.5 Overfaldsbygværker 

Et overfaldsbygværk er et planlagt hul i kloaksystemet, hvorfra opspædet 

spildevand under regn enten kan ledes til bassin eller direkte til 

recipient, når det efterfølgende kloaksystem udsættes for en større 

regnbelastning, end det er dimensioneret for. 

Hvidovre Kommune har 47 overfaldsbygværker. 

Når 33 af disse overfaldsbygværker (ydre overfaldsbygværker) er i 

funktion, udledes opspædet spildevand direkte til recipient. Disse bygværker 

er vist på kort 35-1. 

3501 

Når de resterende 14 overfaldsbygværker (indre overfaldsbygværker) er 

i funktion, udledes spildevand til bassin. Først når et bassin er fyldt, 

sker der en udledning til en recipient over forannævnte 33 ydre overfaldsbygværker. 

De 14 overfaldsbygværker med afløb til bassin er vist 

på kort 35-2. 

På ovennævnte kort 35-2 er også vist 2 interne overløb, hvor spildevandet 

føres fra et opland til et andet opland, når det interne overløb er 

i funktion. 

Tilstandsregistrering- og vurdering af overløbsbygværker 

Der er foretaget tilstandsregistrering- og vurdering af samtlige 33 ydre 

overløbsbygværker. 

For hvert bygværk er der udarbejdet forslag til renoveringer og reparationer, 

forbedring af arbejdsmiljøforhold og der er udarbejdet forslag til 

erstatning af vandrette, manuelt rensede riste med mekaniske 4 mm 

riste eller sier.



19-05-05 

3.6 Overvågnings- og styresystem 

3601 

Det installerede overvågnings- og styresystem tjener både drifts- og 

planlægningsformål. 

Ud over oplysninger om den aktuelle driftssituation for den enkelte 

pumpestation giver systemet oplysning om drifttimer for den enkelte 

pumpe samt oplysninger om pumpefejl, strømsvigt m.m. 

I alt er der til systemet tilsluttet 79 niveaumålere og 2 regnmålere. 

17 af de tilsluttede niveaumålere er opsat i pumpestationernes pumpesump, 

24 er opsat i overfaldsbygværker, der, når de træder i funktion, 

har udløb til recipient, 8 er opsat i overfaldsbygværker, der, når de træder 

i funktion, har udløb til bassin, 9 er opsat i bassiner, en er opsat i 

Kalveboderne, 3 er opsat i Damhusåen og resten er opsat i ledningssystemerne. 

Placering af niveaumålerne er vist på kort 36-1. 

Overvågningssystemets opbygning på materielgården er vist på principdiagram, 

kort 36-2. 

Til planlægningsformål opsamles og gemmes oplysninger om de målte 

niveauer og regnhændelser. 

Disse opsamlede data skal senere benyttes til kalibrering af beregningsprogrammerne 

MOUSE og SAMBA, der benyttes i forbindelse 

med saneringsplanlægning/udbygning af kloaksystemet.


28-06-05 

3.7 Stikledninger 

3701 

Med virkning fra 1. januar 1993 har kommunen overtaget anlæg og 

vedligeholdelse af de private kloakstikledninger fra offentlig hovedkloak 

og i princippet til ejendommens grundgrænse. 

Overtagelsen gælder for den del af stikledningen, der ligger i vejareal 

og som uden sidetilløb og forgreninger fører ejendommens afløb 

frem til den offentlige hovedkloak. Afgrænsning mellem offentlig og 

privat stik er nærmere fastsat i udarbejdede: ”Retningslinier vedrørende 

offentlige kloakstikledninger i Hvidovre Kommunes Kloakforsyning. 

Januar 2000” , jf. afsnit 9 pkt. 4. 

Den nødvendige rensning og spuling (driften) af hele stikledningen 

varetages fortsat af grundejeren. 

Antallet af overtagne stik er skønsmæssigt beregnet til: 

- Fælleskloakerede ejendomme 

ca. 8.000 x 1 stik 8.000 stik 

- Separatkloakerede ejendomme 

ca. 3.500 x 2 stik 7.000 stik 

Samlet antal 15.000 stik 

Dette svarer til ca. 90 km offentlige stikledninger. 

I forbindelse med undersøgelser for fejltilslutninger på enkeltejendommene 

i de separatkloakerede oplande i Avedøre er undersøgte stik 

registreret i stikdatabase. Øvrige stik vil kun blive registreret i stikdatabase 

i tilknytning til udkald vedr. fejl på stik, eller i forbindelse med 

generelle undersøgelser af stik i tilknytning til renovering af hovedledningsstrækninger. 

Hvor stikledning renoveres ved opgravning sættes en ø400 mm pvcspulebrønd, 

såfremt der ikke findes f.eks. en skelbrønd indenfor ca. 4 m 

fra skel. 

Fra 2003 foretages undersøgelse af offentlige stikledninger. I den 

forbindelse tilbydes grundejere inspektion af private stik til første 

samlebrønd for marginalomkostning.

28-06-2005 

3.8 Fremmede spildevandsanlæg 

3801 

- Fælleskommunale anlæg 

I Hvidovre kommune ligger en væsentlig del af Spildevandscenter 

Avedøre I/S’s anlæg. Spildevandscenter Avedøre I/S’s anlæg omfatter 

følgende anlæg: 

1. Renseanlæg Avedøre med udløbsledning (jf. afsnit 2.3) 

2. Hovedspildevandsledning fra de nordlige Harrestrup Å oplande. 

3. Hovedspildevandsledning fra Brøndby Strand. 

- Vejdirektoratet 

Vejdirektoratets anlæg i Hvidovre kommune omfatter følgende anlæg: 

1. Regnvandsanlæg for afvanding af Holbækmotorvejens strækning 

fra Avedøre Byvej til Damhusåen, tilsluttet Damhusåen gennem 

Hvidovre kommunes systemer. 

2. Regnvandsanlæg for Vallensbæk-Tårnbymotorvejene st. 55700 til 

st. 59150, tilsluttet Østre Landkanal. 

3. Regnvandsanlæg for Vallensbæk-Tårnbymotorvejene fra Køge- 

bugtbanen til st. 55700, tilsluttet Fæstningskanalen. 

- Københavns Amt 

Københavns Amts anlæg omfatter følgende detailkloakanlæg: 

1. Vejafvandingsanlæg for Gammel Køge Landevej, tilsluttet Damhus- 

åen, Fæstningskanalen og Køge bugt (Holme sø). 

2. Vejafvandingsanlæg for Avedøre Havnevej, tilsluttet Hvidovre- 

grøften og Stadsrenden. 

- Avedøre Holme dige- og pumpelag 

Avedøre Holme dige- og pumpelagsanlæg omfatter afvandingsanlæg 

for afvanding af Avedøre Holme. 

Anlæggenes omfang fremgår af vedtægterne for dige- og pumpelaget. 

- Private anlæg 

Følgende virksomheder har etableret egen regnvandsafledning med 

udledning direkte til recipient: 

1. Avedøre Kraftværk 

2. Spildevandscenter Avedøre I/S 

3. DSB, Vestbanen

28-06-05 

4. Målsætning/funktionskrav 

4.1 Recipientmålsætning 

4101 

De overordnede minimumskrav til udledningerne fra kommunens spildevandsanlæg 

til de fire recipienter: 

1. Damhusåen/Harrestrup å 

2. Kalveboderne 

3. Køge Bugt 

4. Fæstningskanalen 

er fastlagt gennem den målsætning, der er indeholdt i den til enhver tid 

gældende regionplan. Nedenstående er udarbejdet på grundlag af Forslag, 

Regionplan 2001 for Københavns Amt /R28/. 

Køge Bugt 

SIGNATURFORKLARING: 

Fæstningskanalen 

Kommunegrænse 

Generel målsætning for søer 

Lempet målsætning for vandløb 

Skærpet målsætning for kystnære 

farvande 

RA 

Avedøre 

Damhusåen 

Figur 4.1 viser de målsatte recipienter hvortil Hvidovre Kommune har tilledning. 

S 

S 

RA Damhusåen 

S 

Kalveboderne 

Målsætning om badevandskvalitet 

Øvrige vandområder uden 

tilknytning til Hvidovre Kommune 

Figur 4.1

28-06-05 

4.1.1. Damhusåen/Harrestrup å 

For Damhusåen/Harrestrup å er fastlagt en "lempet målsætning" (C, D, 

E), dvs. vandløb: 

- der alene skal anvendes til afledning af vand 

- der er påvirket af spildevand 

- der er påvirket af vandindvinding 

Til den lempede målsætning er der desuden tilknyttet anbefaling om at 

der iværksættes aktiviteter til nedbringelse af tilførsel af opspædet spildevand. 

4102 

Københavns Kommune arbejder på at afskære alle overløb til Harrestrup 

Å fra fælleskloakerede arealer og derved på sigt ændre målsætningen 

for åen til en generel B3 målsætning. 

Den "lempede målsætning" er baseret på det tidligere udarbejdede projekt 

SPHARR C + ; vedrørende reduktion af spildevandsafledningen til 

den nedre del af Damhusåen/Harrestrup å. 

Projektet er fælleskommunalt og de samlede forprojektudgifter ekskl. allerede 

afholdte udgifter til forundersøgelser er beregnet til 125 mill. kr. 

(prisniveau 1995). Projektets udgifter forudsættes fordelt på kommunerne 

Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. 

Hvidovre kommunes andel er beregnet til 20-25 mill. kr. 

Hovedstadsrådet fastsatte i Recipientkvalitetsplan 89 /R24/, at der senere 

skulle foretages en efterfølgende vurdering af mulighederne for en 

yderligere forbedring af vandløbet, så det kunne opfylde en generel målsætning 

f. eks. ved vandløbsrestaurering. 

En foreløbig rapport /U3/ vedrørende denne opgave viser, at hovedproblemet 

her er sikringen af en tilstrækkelig sommervandføring. 

I juni 1999 har Lynetten I/S iværksat et fælleskommunalt undersøgelsesprojekt 

vedr. optimalt samspil mellem opland og renseanlæg i renseanlæg 

Damhusåen og renseanlæg Lynettens oplande. Projektet tilsigter 

at opstille og vurdere forslag til optimale, samstyrede indgreb for reduktion 

af forureningen i de to oplande. I projektet påregnes bl.a. foretaget 

en supplerende overordnet vurdering af det tidligere udarbejdede projekt 

SPHARR. 

Gennemførelsen af nye anlægsprojekter til forbedring af kloakanlæggene 

langs Damhusåen i Hvidovre kommune afventer resultatet af dette 

nye undersøgelsesprojekt.

28-06-05 

4.1.2 Kalveboderne 

I henhold til regionplanforslaget er der for Kalveboderne fastlagt "skærpet 

målsætning", hvilket beskrives som havneområder: 

- hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet. 

- der skal kunne anvendes til badning. 

- hvor der er mulighed for fiskeri med bundgarn. 

Kalveboderne er fredet vandområde. Vandkvaliteten er rimelig god, og 

der er et varieret planteliv i hele området. 

Hovedstadens Udviklingsråds Recipientkvalitetsplan 89 /R23/ og efterfølgende 

regionsplaner 93 /R4/ ,97 /R24/ og 01 /R28/ har ikke krævet 

bassinetablering ved overfaldsudløb til Kalveboderne. 

4103 

I vurderingen af indkomne indsigelser i tilknytning til den offentlige høring 

vedr. Repicientkvalitetsplan 89 anførte Hovedstadsrådet, at det på 

basis af de foreliggende oplysninger om effekten af udløb fra overløbsbygværker 

til marine områder ikke har kunnet vurdere, hvorvidt der er 

behov for at reducere denne belastning. Hovedstadsrådet ville dog ikke 

udelukke, at der i forbindelse med tilsynet med Køge Bugt og Kalveboderne 

vil fremkomme nye data, der viser, at det er nødvendigt at etablere 

bassiner på udløbene for at realisere den nuværende målsætning. 

Der er udarbejdet et statusnotat om badevandskvaliteten ved Kystagerparken 

/U6/ som oplæg til en mere generel fælleskommunal vurdering af 

vandkvaliteten. 

Efterfølgende har Hvidovre Kommune besluttet, at lade regionplanens 

retningslinier for badevand i Øresund være gældende for den kystnære 

del af Kalveboderne. Således er det hensigten, at de områder, som på 

figur 4.1 er markeret med S, på sigt kan opfylde målsætningen om badevandskvalitet. 

Afstand 

Størrelse på det fælleskloakerede oplandsareal (Ared) 

til badestrand < 1ha 1-5 ha > 5 ha 

< 0,2 km 2 1 1 

0,2 – 2,0 km 10 2 2 

>2,0 km Ingen krav 10 5 

Tabel 4.1 Retningslinier for maksimalt antal overløb til Øresund i badesæsonen. 

Ovenstående tabel angiver retningslinierne for det maksimale antal overløb 

til Øresunds badestrande. For de aktuelle områder i Hvidovre Kommune 

betyder det at der på sigt maksimalt må være 2 overløb fra 

afløbssystemet til recipient i badesæsonen. 

Nyt bassin ved Kystagerparken, der i driftsættes inden udgangen af 

2001, reducerer antal over løb til max 2 gange pr. år. Tiltag opstrøms 

udløb U 406 reducerer antal overløb til max 3 gange pr. år jf. afsnit 6.5, 

hvoraf også øvrige planer/tiltag med henblik på, at ovennævnte retningslinier 

fremgår.

28-06-05 

4104 

Hvidovre Kommune har med udgangspunkt i statusnotat om badevandskvaliteten 

ved Kystagerparken /U6/ planlagt, at foreslå at der gennemføres 

en fælleskommunal vurdering af den fremtidige 

recipientkvalitet i Kalveboderne. 

Som minimum bør vurderingen ske i samarbejde mellem I/S Lynetten og 

Hvidovre, København og Tårnby kommuner, der har direkte udledninger 

til Kalveboderne og Københavns amt/Københavns Kommune som recipientmyndigheder. 

4.1.3 Køge Bugt 

For Køge Bugt er fastlagt skærpet målsætning. 

Den skærpede målsætning ved Avedøre Holme er ved Hvidovre Kommunes 

kyst lempet i to lokale udledningsområder samt et nærområde: 

1. For Spildevandscenter Avedøre er der for spildevandsudløb i en radius 

af 200 m omkring udløbet fastsat "lempet målsætning - spildevandsområde" 

med hensyn til den hygiejniske vandkvalitet og til de 

almindeligt forekommende stoffer i udløbet fra renset husspildevand. 

2. Ved Avedøre Kraftværk er der udlagt et område med en radius af 

250 m fra opfyldningen med "lempet målsætning", idet påvirkning fra 

askedepotet accepteres. Påvirkning fra kølevandsudledningen fra 

Avedøre Kraftværk accepteres ligeledes i området med lempet målsætning 

omkring udledningen. 

3. Der er fastsat ”lempet målsætning” i det område af Køge Bugt, hvor 

der er placeret en klapplads til uforurenet eller svagt forurenet havneslam. 

Området er beliggende ca. 5 km syd for Amager og har en 

udstrækning på 200 m i diameter. 

4.1.4 Fæstningskanalen 

Der er fastlagt "generel målsætning” for søer (B) dvs. ”levested for alsidigt 

kun svagt påvirket dyre og planteliv".

28-06-05 

4.2 Miljøkrav vedrørende regnafledning 

4201 

Den væsentlige bebyggelse og den deraf følgende omfattende 

asfaltering m.v. af arealerne (veje, pladser m.v.) samt det store antal 

tagflader i kommunen medfører opsamling af store vandmængder 

under regn. I alt er ca. 80 % af kommunens areal kloakeret. Af dette 

areal afleder ca. 60 % regnvand til havet (Kalveboderne, Køge Bugt) 

og ca. 40 % regnvand til vandløb (Fæstningskanalen, Damhusåen). 

Hvis oplandet er kloakeret efter separatprincippet, det vil sige adskilt 

bortskaffelse af regnvand og spildevand, vil dette ske ved direkte 

udledning gennem et bygværk til vand løbet. Hvis oplandet er kloakeret 

efter fællesprincippet, det vil sige regnvand og spildevand føres i sam- 

me ledning, vil afledningen ske gennem et såkaldt overfaldsbygværk 

på ledningssystemet før renseanlægget. 

Dette overfaldsbygværk, som afleder en vis mængde af det samlede 

spildevand og regnvand, skal sikre, at renseanlægget ikke overbelastes. 

Det vand, der afledes til vandløbet er således opspædet spilde- 

vand. Baggrunden for disse overfaldsbygværker er, at det vil være 

økonomisk uoverkommeligt at dimensionere renseanlæggene efter de 

store vandmængder, der kommer i spidslastsituationer under regn. 

Med det afledte regnvand og det opspædede spildevand udledes en 

væsentlig stofmængde, der dels naturligvis stammer fra spildevandsbidraget 

og dels stammer fra den afspuling af tage, veje, 

pladser og ledningsystemer, som de store vandmængder giver 

anledning til. 

4.2.1 Generelt 

- Udledning til vandløb 

Til Hvidovre Kommunes to vandløbsrecipienter forekommer følgende 

udløbstyper: 

1. Overfaldsbygværker 

a) Udløb for opspædet spildevand. 

2. Regnvandsudløb 

a) Udløb for separat regnvand. 

b) Udløb fra regnvandsledning med tilledning af separat regnvand 

og opspædet spildevand (Stadsrenden). 

I vandløb giver regnvandsafledninger anledning til to typer hovedproblemer. 

For det første kan den fysiske vandafledningsevne for vandløbet overskrides 

således, at der sker oversvømmelse af tilliggende arealer, ligesom 

der kan ske en udspuling af bundmateriale, bunddyr m.v., som er 

levegrundlaget for vandløbets plante- og dyreliv. For det andet kan den 

væsentlige mængde af organisk stof skabe iltproblemer, ligesom der 

foregår udledning af andre forurenende stoffer herunder phenoler, 

tungmetaller m.v.

28-06-05 

4202 

Derudover giver udledningen af opspædet spildevand en forurening med 

sygdomsfremkaldende bakterier, der ved vandløb, der fører til badevandsområder, 

kan give anledning til hygiejniske problemer. 

De lokale forureningsmæssige problemer i et vandløb kan løses ved 

at etablere bassiner, som opmagasinerer de store regnvandsmængder 

med henblik på, at de kan ledes til vandløbet eller afledes til 

spildevandsanlægget i behersket tempo efter regnhændelsen. 

Det er et omfattende arbejde, med baggrund i en målsætning for et 

konkret vandløb, at fastlægge den nødvendige reduktion af vand- og 

stofafledning og dermed den nødvendige bassinstørrelse, der samme 

med reguleringer/styringer og lignende skal reducere udløbene. 

Bl.a. forudsætter dette arbejde en detaljeret viden om oplandets 

aflednings- og kloakeringsforhold. 

- Udledning til havet 

Til havrecipienterne Kalveboderne og Køge Bugt forekommer i Hvidovre 

Kommunes kystområde følende udløbsformer: 

1. Overfaldsbygværker 

a) Udløb for opspædet spildevand. 

2. Regnvandsudløb 

a) Udløb for separat regnvand. 

b) Udløb fra regnvandsledning med tilledning af separat regnvand 

og opspædet spildevand. 

3. Renseanlæg 

a) Overløb af renset spildevand. 

b) Overløb på tilløb. 

4. Vandløb 

a) Vandløb med tilledning af separat regnvand og opspædet 

spildevand (Damhusåen). 

b) Vandløb med tilledning af separat regnvand (Fæstningskanalen). 

Ved udledning til havet er der ikke fysiske kapacitetsproblemer. Der vil 

i øvrigt i princippet forekomme de samme problemer som ved udledning 

til vandløb, d.v.s., at udledning af væsentlige mængder af organisk stof 

vil skabe iltproblemer, ligesom der foregår en udledning af andre 

skadelige forurenende stoffer såsom phenoler, tungmetaller. 

Derudover giver udledningen af opspædet spildevand hygiejniske problemer 

i badevandsområder. De lokale forureningsmæssige problemer 

kan også her løses ved at etablere bassiner på fællessystemerne, som 

opmagasinerer de store regnvandsmængder med henblik på, at de 

kan ledes tilbage til fællessystemet i behersket tempo efter regnhændelsen.

28-06-05 

4.3 Funktionskrav til anlæg 

4.3.1 Overbelastningshyppighed, dimensioneringskriterier 

4301 

Kloakanlæg, der belastes af regn, dimensioneres for en overbelastningshyppighed 

"n" = 1/x, hvor x er det forventede antal år mellem forekomst 

af overbelastninger. Normalt anvendes for kloakanlæg et x på 

mellem 1 og 10 år (n = 1 til 1/10). 

Af økonomiske grunde er det nødvendigt at acceptere, at et kloakanlæg 

med mellemrum overbelastes. Ligesom ved dimensionering af diger i 

stormflodsområder vil det være økonomisk uoverkommeligt at dimensionere 

kloakanlæggene for de værst tænkelige tilfælde. 

For de enkelte anlægstyper vælges et "n", der giver rimelig sammenhæng 

mellem anlægsøkonomi og evt. skadeudgifter/gener i forbindelse 

med overbelastning. Da skadeudgifterne/generne ved overbelastning af 

de enkelte anlægstyper er meget uensartede, fastsættes forskellige nværdier 

for de enkelte anlægstyper. I Hvidovre Kommune anvendes 

følgende dimensioneringskriterier (jf. rapport ”Spildevandsplan, målsætninger”, 

afsnit 9.1): 

Nye ledningssystemer * 

Fællessystemer: Prioritet 

Vandstanden må ikke overstige 75 

cm under terræn for en gentagelsesperiode 

på 5 år. 

Separate regnvandssystemer: Prioritet 

Vandstanden må ikke overstige 75 

cm under terræn for en gentagelsesperiode 

på 2 år. 

Separate spildevandssystemer: Prioritet 

2 gange den maksimale spildevandsmængde 

(maksimale timevands- 

mængde). 

Skal overholdes 



* 

Ved nye ledningssystemer forstås: 

- nyanlæg, som er stuvningsmæssigt uafhængigt af eksisterende afløbssystemer.

28-06-05 

Renoverede ledninger * 

Afskærende ledninger i 

Fællessystemer: 

Vandstanden må ikke overstige 

75 cm under terræn for en gentagelsesperiode 

på 4 år. 

Prioritet 

Hovedledninger i fællessystemer: Prioritet 

Vandstanden må ikke at overstige 


på 4 år. 

Detailledninger i fællessystemer Prioritet 



på 2 år. 

Separate regnvandssystemer: Prioritet 



på 1 år. 

Separate spildevandssystemer: Prioritet 

2 gange den maksimale spildevandsmængde 

(maksimale timevandmængde). 

Skal normalt overholdes 

Tilstræbes overholdt 




* 

Ved renoverede ledningssystemer forstås 

- udskiftning af ledninger eller foring af ledninger på baggrund af en 

fornyelsesplan. 

4302

28-06-05 

Bassiner 

Bassiner på regnvandssystemet Prioritet 

1 gang hvert 10. år 

Bassiner på spildevandssystemet Prioritet 

1 gang hvert 5. år 

Overløbsbygværker 

Overløbsbygværker på fællessystemet 

Baseres på opstillet krav vedr. 

maksimal gennemsnitlig årlig samlede 

aflastning til pågældende recipient. 

Generelt 

Derudover tilsigtes at overløbsbygværker 

til recipient gennemsnitlig 

har en aflastning på højest 5 

gange pr. år 

For badevandsområder 

Der tilsigtes højest aflastning fra 

overløbsbygværk til recipient 2-3 

gange pr. år (jf. retningslinier for 

Øresund) 


4303 

Krav reguleres på baggrund af de 

lokale økonomiske/genemæssige 

konsekvenser af overbelastningen 


Krav reguleres på baggrund af de 

lokale økonomiske/genemæssige 

konsekvenser af overbelastningen 

Prioritet 


Kravfastsættelse vedr. samlet årlig 

aflastning foretages på baggrund 

af målsætningen i SPHARRprojektet 

forslag C+ 

På Hvidovre Kommunes fællessystemer er der på en del af overløbsbygværkerne 

langs Kalveboderne etableret bassiner, der sammen med 

det etablerede styresystem skal sikre, at opspædet spildevand fra oprindelige 

dimensionsgivende regnhændelser kan rummes i spildevandssystemet 

og ledes til Damhusåens renseanlæg/Lynetten efter det 

enkelte regnskyls ophør. 

På øvrige overløbsbygværker fortrinsvis langs Hvidovregrøften og langs 

Damhusåen er endnu ikke etableret bassiner. Antallet af overløbsbygværker 

forsøges i de kommende år reduceret og aflastninger fra afløbssystemet 

skal samles i bygværker med finrist.

28-06-05 

4304 

Placering af bassiner er vist på Bilag 7 og overløbsbygværker er vist på 

kort 35-1 og 35-2. 

4.3.2 Serviceniveau, drift, fejlrettelse 

Hvidovre Kommunes målsætning for serviceniveau, drift og fejlrettelse er 

beskrevet i Spildevandsplanens målsætninger, jf. afsnit 9.1 . 

Kommunen udfører rutinemæssig tilsyn/rensning af kloakanlæggene 

med kloakservicevogn og slamsuger. Fejl kan hele døgnet indtelefoneres 

til materielgårdens vagt, der kan tilkalde kloakservicevognen. 

Alle større pumpestationer m.m. overvåges af kommunens Edb-overvågningssystem, 

der registrerer fejltype og tidspunkt for fejl. 

Registrerede data på det centrale Edb-system bruges som udgangspunkt 

for arbejdet i tilknytning til udkald, og til tilrettelæggelse af det daglige 

arbejde. På baggrund af registreringen af driftsdata søges etableret 

en udbygget systematisk vedligeholdelse, der stort set eliminerer betydende 

fejl eller driftsstop. 

Drifts- og tilsynsdata planlægges indberettet på transportabel PC på kloakservicevogn 

og slamsuger. Eksisterende vagtsystem suppleres således 

at vagthavende/kloakservicevogn får modemopkobling til centralt 

overvågningssystem. 

Udbygning af områder der dækkes af styrings- og alarmsystem, er gennemført 

i 1999 – 2000. SRO-hovedstationen udskiftes i 2001. 

4.3.3 Arbejdsmiljø 

Ved etablering/ændring af spildevandsanlæg, skal sikres et godt arbejdsmiljø 

for det personale, der skal drive og tilse anlæggene. 

Vigtige bygværker, som kræver jævnlig vedligeholdelse, ombygges så 

vedligeholdelsen kan foretages på en hensigtsmæssig måde. 

Så vidt muligt skal anlæggene kunne vedligeholdes/drives således at 

driftspersonalet kan undgå at stige ned i anlæg, der er i direkte kontakt 

med spildevand. 

Risiko for fysisk overbelastning gennem arbejde på afløbssystemet, skal 

minimeres ved anskaffelse af nødvendigt teknisk/mekanisk udstyr. 

4.3.4 Krav til indsivning/udsivning 

Ind- og udsivning af vand i utætte ledninger kan give væsentlige problemer 

både miljømæssigt og driftsmæssigt.

28-06-05 

4305 

- Overordnede retningslinier 

De generelle målsætning fremsat af den enkelte kommune udfra en vurdering 

af de eksisterende problemer, vil tillige med retningslinier fra andre 

myndigheder medføre konkrete krav til funktionen af systemet. 

I Københavns Amts regionplanforslag 2001 stilles der krav til at indsivning 

af grundvand til kloaksystemet højst må udgøre 50% af spildevandsmængden. 

Indsivningsmængden i oplandet til de enkelte renseanlæg 

må desuden ikke udvise stigende tendens. 

I en afstand af 300 m fra drikkevandsboringer, skal der være en særlig 

sikkerhed mod udsivning, på grund af risikoen for forurening af drikkevandet 

(jf. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 36, 1992 /R20/). 

Desuden skal kloakledninger beliggende i en afstand af 50 m fra drikkevandsboringer 

overholde skærpede krav til tæthed jf. DS455. Tæthedsprøvninger 

af ældre afløbsledninger i kommunen viser, at disse ikke kan 

overholde de skærpede krav til tæthed. 

- Fælleskommunale retningslinier 

Foruden de overordnede krav til grundvandsbetinget indsivning og udsivning 

er der på fælleskommunalt plan arbejdet med målsætninger for 

uvedkommende vand. 

Spildevandscenter Avedøre besluttede i 1994 i samarbejde med interessentkommunerne, 

at mængden af hurtigt uvedkommende vand skulle 

reduceres med 50% og mængden af langsomt uvedkommende vand 

skulle reduceres med 20% (også benævnt ”50/20” målsætningen) inden 

udgangen af 1998. Der blev i den forbindelse foretaget undersøgelser af 

uvedkommende vand i oplandet til Avedøre Kloakværk i hhv. 1994 og i 

1997 /R30/, /R31/, herunder i en del af Hvidovre Kommune. 

Efter undersøgelserne har Spildevandscenter Avedøre i 1998 revurderet 

målsætningen med henblik på at opstille forslag til en mere operativ 

målsætning. Konklusionen herpå blev, at hvis målsætningen om reduktion 

på 50% af hurtigt uvedkommende vand skal nås i de separatkloakerede 

oplande alene, må mængden af hurtigt uvedkommende vand i 

hvert opland højst må udgøre det der svarer til 2,4% af det separatkloakerede 

reducerede areal. Hvis målsætningen om at reducere det langsomme 

uvedkommende vand med 20% skal nås, må mængden i hvert 

delopland højst udgøre 35% i forhold til spildevandsmængden. 

- Undersøgelser 

I Hvidovre Kommune er der udført målinger for registrering af uvedkommende 

vand i måleoplandene HvK1, HvK2 og HvK3 i 1994. Måleoplandene 

er vist på figur 4.3.1. Resultaterne viste, at der ikke var uvedkommende 

vand af betydning i HvK2. I 1997 blev måleprogrammet gentaget 

for opland HvK1, og der kunne ikke konstateres nogen forskel af 

betydning i forhold til 1994.

28-06-05 

4306 

Med henblik på at lokalisere yderligere fejltilslutninger samt måle effekten 

af gennemførte tiltag har Hvidovre Kommune fra 1998-1999 foretaget 

kontrolmålinger i undersøgelsesopland 2A i måleoplandene HvK1 og 

HvK4. I forhold til tidligere undersøgelser viser kontrolmålingerne at tilledningen 

af uvedkommende vand i oplandene HvK1 og HvK4 er reduceret 

med 60%, hvilket viser effekten af de tiltag, der er udført for at 

fjerne fejltilslutninger. 

Fra udgangen af 2001 er det planlagt, at der etableres softwaresensor 

på et opland, der svarer til HvK1 (permanent måling i Gl. Køgevejs 

Pumpestation), for at kunne bestemme mængden af tilstrømmende spildevandvand, 

og derigennem fastslå mængden af uvedkommende vand.

28-06-05 

4307 

I undersøgelsesopland 2B er der i 1999 foretaget vandføringsmålinger i 

spildevandssystemet i Stamholmen (HvK3). Målingerne viste en lille 

mængde uvedkommende vand under regn bl.a. på grund af tilslutning af 

vaskepladser. 

- Tiltag 

For at afhjælpe problemerne med ind- og udsivning foretager Hvidovre 

Kommune fortsat forskellige undersøgelser/tiltag, herunder: 

- etablering af vandføringsmålinger på udvalgte steder i ledningssystemet. 

På baggrund af målingerne foretages hydrauliske beregninger 

og kontrol. 

- afhjælpe med fornyelse/sanering og vedligeholdelse 

- konstaterede fejltilslutninger/overlækninger på privat eller offentligt 

område udbedres. 

- konstateret indsivning klasse 3 og 4 tætnes. 

- omlægning af vandledninger, hvis det uvedkommende vand skyldes 

utætte vandledninger. 

- Tilbagevendende TV-inspektion af afløbsledninger indenfor sikkerhedszonen 

på 300 m fra drikkevandsboringer. 

- Tætning af ledninger beliggende i en afstand af 50 m fra aktive drikkevandsboringer.

07-06-05 

4.4 Krav til tilslutninger 

4401 

Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til tilslutning til det offentlige 

spildevandsanlæg. 

4.4.1 Separatsystem i ny bebyggelse og ved renovering 

Spildevandsafledning fra ny bebyggelse såvel som gennemgribende renovering 

eller udskiftning af afløbssystemet i eksisterende bebyggelse 

skal udføres med separat afledning af regnvand og spildevand med tilhørende 

separate skelbrønde. 

4.4.2 Skelbrønde 

Skelbrønde skal ved såvel ny bebyggelse som ved renovering eller udskiftning 

udføres min. ø425 mm for spildevand og min. ø1200 mm for 

regnvand. Såfremt alene skelbrønden renoveres eller udskiftes på en 

ejendom med fælles afledning af regnvand og spildevand, tillades udført 

én fælles skelbrønd min. ø1250 mm. 

Skelbrøndene forsynes med støbejernsdæksler i niveau med omgivende 

terræn og anbringes let tilgængeligt inden for 2 m fra ejendommens 

grundgrænse. 

4.4.3 Husspildevand 

Tilladelse til afledning af husspildevand til kloaknettet gives sammen 

med byggetilladelserne, hvori der bl.a. stilles vilkår om overholdelse af 

ovennævnte krav om separering af spildevand og regnvand og om skelbrønde 

samt nedennævnte krav til bortskaffelse af regnvand og vand fra 

udendørs vaskepladser. 

Der stilles ingen særlige krav til spildevandets indhold ved tilslutning af 

almindeligt husspildevand til kloaknettet. 

4.4.4 Regnvand 

Regnvand skal så vidt muligt nedsives. Nedsivning må dog kun anvendes 

i egnede områder jf. Bilag 12. Såfremt ny regnvandsafledning fra en 

ejendom ikke i fuldt omfang kan ske ved nedsivning, må regnvandsafledning, 

der ledes til fælleskloakerede offentlige hovedkloakanlæg, højest 

andrage 0,3 l/sek. pr.100 m 2 grundareal ved en gentagelseshyppighed 

på 2 år (n=½). 

4.4.5 Industrispildevand 

Tilladelse til afledning af industrispildevand til kloaknettet gives efter 

nærmere fastsatte regler. Tilladelserne kan indeholde vilkår om tilladelige 

vandmængder, koncentrationer og totale døgnmængder af forurenende 

stoffer samt krav til driftskontrol og eventuelt forrensning. 

Tilladelserne gives som særskilte tilladelser. 

4.4.6 Vand fra udendørs vaskepladser 

Såfremt der i et separat kloakeret område stilles krav om at udendørs 

vaskepladser skal tilsluttes det separate spildevandssystem, skal der 

af hensyn til spildevandsledningernes kapacitet ske en neddrosling af

07-06-05 

4402 

afløbet fra vaskepladsen til spildevandssystemet til 0,2 l/sek/ha af 

ejendommens nettoareal. D.v.s. at den maksimale afstrømning af 

regnvand til spildevandssystemet må højst være 0,2 l/sek/ha nettoareal 

(ca. 25% af den spildevandsmængde fra ejendommen, der udgør dimensioneringsgrundlaget 

for spildevandssystemet). 

4.4.7 Vand fra afværgeboringer 

Kloakforsyningen er ikke pligtig til at modtage vand fra afværgeboringer. 

Såfremt det er miljømæssigt forsvarligt og såfremt kloakledningernes 

kapacitet gør det muligt, vil en tilladelse til tilslutning kunne aftales. Selve 

aftalen betyder at den enkelte afværgeborings vand er omfattet af 

reglerne i betalingsvedtægten og takstbladet. 

Er kloakledningernes kapacitet tilstrækkelig, vil kommunen umiddelbart 

kunne give tilladelse til tilslutning til fællessystemet og det separate 

spildevandssystem, såfremt renseanlæggets udledningstilladelse ikke 

herved overskrides. 

Såfremt der ønskes tilladelse til tilslutning til det separate regnvandssystem, 

skal Hvidovre kommune først have en udledningstilladelse fra 

recipientmyndigheden ( Amtskommunen ) for det vand, der kommer fra 

afværgeboringen, førend en tilladelse til tilslutning kan gives.

28-06-05 

5. Betalingsvedtægt, takster 

5.1 Generelt 

Betalingsvedtægten for Hvidovre kommunes kloakforsyning, afsnit 9.3, 

vedtages/er vedtaget af kommunalbestyrelsen ultimo 2001. 

5101 

Betalingsvedtægten bygger på princippet om, at betaling sker efter 

målt afledning (vandforbrug). 

I henhold til reglerne i betalingsvedtægten fastsætter kommunalbestyrelsen 

hvert år taksten pr. m³ afledt spildevand. Samtidig fastsættes 

evt. særbidrag for særligt forurenet spildevand og tilslutningsbidrag. 

Taksterne fremgår af takstblad for det enkelte år. Taksterne fastsættes 

på grundlag af de budgetterede udgifter til anlæg og drift i en planlægningsperiode 

på normalt 5 år. 

Betalingsvedtægten er udarbejdet i henhold til lov nr. 182 af 9. maj 2000 

om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. /R27/ 

Loven giver blandt andet mulighed for lempelse af bidragsbetalingen for 

afledning af særligt spildevand, der giver anledning til færre omkostninger 

for kloakforsyningen og atter åbne mulighed for at de løbende bidrag 

kan opdeles i et fast årligt bidrag og et variabelt bidrag på basis af årlig 

afledning. 

5.1.1 Bidrag fra vaskepladser 

Hvor der i et separatsystem udføres udendørs vaskepladser med tilslutning 

til det separate spildevandssystem fastsættes den vandmængde 

i m³, der skal betales bidrag for, som produktet af det tilsluttede 

areal i m² og en årlig nedbør på 0,57 m. Nedbøren er fastsat som en årlig 

gennemsnitlig nedbør. 

5.1.2 Bidrag for opsamlet regnvand 

Hvor det opsamlede regnvand erstatter/afløser drikkevand og tilledes 

kloakanlægget stilles krav om måling af forbruget/afledningen normalt 

en vandmåler). Dette forbrug ligestilles med vandforbruget ved beregningen 

af vandafledningsafgiften. 

5.1.3 Bidrag for afledning fra afværgeboringer, af filterskyllevand 

m.v. 

Bidraget for afledning fra afværgeboringer, af afløbsskyllevand og af kølevand 

er fastsat til samme bidrag som bidraget pr. m 3 vandforbrug. 

Ny lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg /R29/ 

åbner dog mulighed for at Kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering 

kan nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning 

af vand fra afværgepumpninger til det offentlige 

spildevandsanlæg, såfremt tilledningen af afværgevandet giver anledning 

til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledningen af almindeligt 

spildevand, og når samfundmæssige og miljømæssige hensyn 

taler herfor.

28-06-05 

6. Fremtidig regn- og spildevandsafledning 

6.1 Målsætning 

6101 

Folketingets vandmiljøplan og den efterfølgende regionsplan 97 samt 

forslag til regionplan 2001 med retningslinier for vandkvaliteten og spildevandsafledning 

i vandområderne Øresund og Køge bugt (afsnit 2.3 og 

4.1) har medført en række nye skærpede krav til Hvidovre Kommunes 

spildevandsafledning. 

For renseanlæggene Avedøre og Damhusåen har det medført en udbygning, 

der er beskrevet i punkterne 2.3.3 til 2.3.5. For kommunens 

ledningsanlæg medfører de skærpede krav umiddelbart: 

• at ledningsanlæggene i de fælleskloakerede områder må påregnes 

udbygget med bassiner ved overfaldsbygværkerne og/eller at de afskærende 

ledninger skal suppleres. 

• at udsivning fra alle ledningsanlæg skal reduceres. 

• at tilstrømning af uvedkommende vand skal reduceres/fjernes. 

På længere sigt må det endvidere påregnes: 

• at overløbsbygværker med aflastning til recipient udstyres med mekanisk 

rengøring af riste/sier med henblik på at forhindre at synlige 

uæstetiske genstande med en hulstørrelse på 2 - 4 mm udledes til 

recipient. 

• at der før regnvandsledningers udløb til recipient skal udføres åbne 

bassinanlæg af henblik på en reduktion af udledningen af sedimenterbart 

stof. 

En detaljeret beskrivelse af målsætningen for afløbssystemet fordelt på 

7 områder kan findes i Spildevandsplan, målsætninger, jf. afsnit 9.1. 

Kommunen er inddelt i 6 undersøgelsesoplande som etapevis danner 

grundlag for kommende undersøgelser med henblik på en samlet tilstandsvurdering 

af kloaksystemet i de enkelte undersøgelsesoplande. 

Såfremt disse undersøgelser viser, at kloaksystemet er forældet på et eller 

flere områder, skal der foretages en renovering/udbygning af kloaksystemet. 

Om der kan/skal foretages en opgravningsfri renovering, en 

punktvis renovering og/eller udføres lægning af nye rør, afhænger i hvert 

enkelt tilfælde af hvilken løsning, der er den teknisk/økonomisk optimale. 

6.1.1 Strategi for sanering 

Saneringsplanlægning består af følgende: 

• Undersøgelse af ledningernes fysiske og driftsmæssige tilstand 

(TV-inspektion og spulerapport). 

• Undersøgelse af brønde og bygværkers fysiske og driftsmæssige 

tilstand.

28-06-05 

• Undersøgelse/beregning af om ledningernes kapacitet svarer tilde/den 

for ledningsanlæg i pkt. 4.3.1 stillede krav/målsætning for 

ledningsanlæg. 

• Måling/registrering af uvedkommende vand i kloaksystemet. 

• Vandførings- og nedbørsmålinger. 

• At udarbejde den teknisk/økonomisk optimale løsning. 

• At indarbejde løsningen i en investerings og tidsfølgeplan, se kapitel 

7. 

• At indarbejde udgiften i kommunens budget. 

6102 

På baggrund af de gennemførte undersøgelser udarbejdes for hvert undersøgelsesopland 

en eller flere planer for sanering af kloaksystemet. 

Fornyelsesplanerne beskriver løsningsforslag samt prisoverslag for renovering 

af kloaksystemet. 

Status for ovennævnte arbejde fremgår af afsnit 3.3. 

På baggrund af foreliggende undersøgelser og driftserfaringer med 

kommunens kloaksystemer, er det vurderet at hovedopgaverne i saneringsplanlægningen 

for Hvidovre Kommune vil være ar løse af problemerne 

omkring kloaksystemernes kapacitet. I praksis viser kapacitetsproblemerne 

sig i dag som: 

• Opstuvninger/kælderoversvømmelser. 

• Kapacitetsproblemer på renseanlæg. 

• Forurening af recipienter under regn. 

Overbelastninger/kapacitetsproblemer skyldes ofte et eller flere af følgende 

forhold: 

• En større/kraftigere regnmængde end forudsat ved dimensioneringen. 

Se dimensioneringskriterier pkt. 4.3.1. 

• En udbygning i oplandet overstiger dimensioneringsforudsætningerne. 

• At udledningen fra overfaldsbygværkerne i kommunens lavtliggende 

arealer er afhængig af vandstanden i recipienterne således, at jo 

højere vandstanden i recipienten er over overfaldskanten, desto 

større risiko/sandsynlighed er der for kælderoversvømmelser i bebyggelserne 

på de lavt beliggende arealer. 

• Tilførelse af uvedkommende vand i systemerne. 

• Skærpede dimensioneringskrav vedr. overbelastningshyppighed og 

forurening af recipienter. 

• Tidligere manglende mulighed for en samlet beregningsteknisk vurdering 

af et samlet system.

28-06-05 

Og i et vist omfang: 

• Ringe fysisk tilstand af rør og samlinger. 

6103 

• Utilstrækkelig afbalancering/styring af anlæg, der f.eks. viser sig 

ved, at nogle bassiner/overfald i et system sjældent udnyttes, mens 

andre bassiner/overfald udnyttes ofte. 

Med foreliggende viden kan der kun udarbejdes et groft skønsmæssig 

overslag over de samlede udgifter til en sanering. 

Et mere præcis overslag over udgifterne fås når der er udført en supplerende 

undersøgelser, beregninger og opstillet egentlige saneringsforslag.

28-06-05 

6.1.2 Kapacitetsforøgelse, bassiner/ledninger 

6104 

I forbindelse med udarbejdelsen af saneringsplaner for de enkelte deloplande 

foretages en vurdering af hvor der er kapacitetsproblemer i afløbssystemet. 

Vurderingen foretages på baggrund af driftserfaringer 

samt beregninger og evt. målinger i systemet. 

- Beregninger og målinger 

Der er opstillet MOUSE-modeller, hvor der er konstateret væsentlig hydraulik 

væsentlig hydraulisk overbelastning i afløbssystemet. Samtlige 

ledningsstrækninger er registreret i MOUSE og der er udført stuvnings- 

og kapacitetsanlyse for en del af undersøgelsesoplandene. 

Beregninger suppleres eventuelt med spørgeundersøgelser med henblik 

på registrering af kælderoversvømmelser. 

Der er udført flowmålinger og SAMBA-beregninger i undersøgelsesoplandene 

1A, 1B og 1C for fastlæggelse af aflastninger til Damhusåen 

i forbindelse med SPHARR-projektet. 

I forbindelse med ISAK-projektet er der ligeledes udført målinger af aflastninger 

fra udvalgte overløbsbygværker i undersøgelsesoplandene 1A 

og 1B for at fastlægge aflastningerne fra Hvidovre Kommune, samt for at 

måle de afskærende ledningers hydrauliske forhold langs Damhusåen. 

Endvidere er der i forbindelse med Avedøre undersøgelsen gennemført 

måleprogram for undersøgelse af uvedkommende vand til Spildevandscenter 

Avedøre. 

I alt er der til systemet tilsluttet 79 niveaumålere og 2 regnmålere. 

17 af de tilsluttede niveaumålere er opsat i pumpestationernes pumpesump, 

24 er opsat i overfaldsbygværker, der, når de træder i funktion, 

har udløb til recipient, 8 er opsat i overfaldsbygværker, der, når de træder 

i funktion, har udløb til bassin, 9 er opsat i bassiner, en er opsat i 

Kalveboderne, 3 er opsat i Damhusåen og resten er opsat i ledningssystemerne. 

Placering af niveaumålerne er vist på kort 36-1 

- Udpegning af problemområder 

På baggrund af resultaterne fra stuvnings- og kapacitetsanlyse for undersøgelsesoplandene 

udpeges problemområder. Disse områder defineres 

som steder i kloaksystemet, hvor den fastlagte målsætning ikke 

opfyldes. Målsætningerne er beskrevet i Spildevandsplan, Målsætninger, 

jf. afsnit 9.1. Når problemområderne er udpeget udarbejdes et udbygningsforslag, 

hvori et forslag til opfyldelse af målsætningen 

beskrives. Forslaget beskriver nye ledninger samt på hvilke strækninger 

ledningsdimensionerne skal ændres og hvor der evt. skal etableres et 

bassin. 

- Bassin typer 

Bassiner udformes åbne eller lukkede. Kun bassiner på regnvandssystemet, 

kan udformes som åbne bassiner. Bassiner på fællessystemer 

skal udføres som lukkede bassiner. I forbindelse med renovering af eksisterende 

bassiner ændres åbne til lukkede bassiner.

28-06-05 

Udformningen af åbne bassiner på regnvandssystemer skal tilpasses 

omgivelserne og fremstå som æstetiske parklignende anlæg i de pågældende 

områder. 

6105 

- Overordnede krav 

For at sikre at bassinerne fungerer optimalt og for at forbedre arbejdsmiljø 

og øge sikkerheden er der opstillet følgende krav: 

• Vigtige bygværker, som kræver jævnlig vedligeholdelse, ombygges, 

så nødvendig vedligeholdelse reduceres og kan foretages på en 

hensigtsmæssig måde. 

• Lugtgener fra bassinerne må ikke forekomme. 

• Opsporing, begrænsning og overvågning af giftige eller eksplosionsfarlige 

gasser skal gives høj prioritet. 

• Ved arbejde kloaksystemet skal der anvendes måleinstrumenter, så 

farlige kloakgasser kan opspores. 

- Strategiplan for løsning af stuvningsproblemer 

Modelberegninger for de udarbejdede forslag til renovering af ledningssystemerne 

viser, at stuvningsmålsætningen for hovedledninger er opfyldt. 

Samtidigt viser beregningerne, trods forbedringer i hovedledningerne, 

at der er problemer med at opfylde målsætningen i detailledningerne 

i mange af topstrækningerne. På baggrund af disse forhold er der 

igangsat et pilotprojekt vedrørende stuvningsproblemerne i 2 karakteristiske 

områder med topstrækninger i Undersøgelsesopland 1D. 

Projektet har til formål at belyse arbejdsmetoder og databehov, og på 

basis af dette en udarbejdelse af katalog over mulige løsningsforslag, 

f.eks.: 

• lokal nedsivning af regnvand ved etablering af faskiner på privat 

grund 

• separering af regnvand på de enkelte ejendomme eller for vejarealer 

Foranstaltninger til at undgå opstuvninger i den private del af afløbssystemet 

f.eks.: 

• ved etablering af lokal pumpe/højvandslukker 

• korte supplerende ledningsstrækninger eller nye regnvandsledninger 

• Forbindelsesledninger til udnyttelse af hovedledningssystemets 

magasineringsvolumen 

Efter gennemførelsen af pilotprojektet, er der dannet grundlag for udarbejdelse 

af strategiplaner for detailledninger i de enkelte undersøgelsesoplande, 

hvori følgende elementer er fastlagt i en aktivitets- og 

økonomiplan:

28-06-05 

• Etablering af nye bassinanlæg m.v. i Damhusåens opland, herunder 

status for gennemførelse af ledningsfornyelse 

• Beskrivelse af målsætninger, love og planlægningsgrundlag. 

• Procedure for forbedring af stuvnings- og kapacitetsproblemer i eksisterende 

detailledninger. 

6106 

• Udarbejdelse af informationsskrivelse til beboere, som har kælder med 

oplysninger om, hvad beboerne selv kan gøre for at afhjælpe opstuvning 

i kælderen, f.eks. ved at montere højvandslukker eller pumpe. 

• Evt. forslag til ændringer af den nuværende spildevandsplan/betalingsvedtægt 

• Fastlæggelse af procedure for godkendelse af afledning af regn- og 

spildevand fra ny bebyggelse og fra udbygning af eksisterende bebyggelse 

til det offentlige afløbssystem.

28-06-05 

6.2 Resume af Investerings- og tidsfølgeplan 

6201 

Investerings- og tidsfølgeplanen indeholder en ajourføring af undersøgelsesomfanget 

samt en opdatering af investeringer og alle anlægsprojekters 

tidsplaner for perioden 2001 – 2015. 

Investerings- og tidsfølgeplanen indeholder 

1) En budgetoversigt for indeværende år, gældende frem til og med 

2015. Efter budgetoversigten er de enkelte projekter angivet mht. 

udførelsesperiode og kontonummer i budgettet gennemgået i 

hovedklassificeringerne. 

2) Handlingsplan for den fremtidige tilstandsregistrering i hele Hvidovre 

Kommune herunder en vurdering af hvilke undersøgelser, 

der er nødvendige at gennemføre for at få et samlet overblik over 

afløbssystemets tilstand, samt at prissætte de nødvendige 

fremtidige investeringer til såvel undersøgelser som fornyelse af 

afløbssystemet. 

I investerings- og tidsfølgeplanen fremgår det, at de samlede 

anlægsudgifter for perioden 2001 – 2015 udgør 363.870.000 kr. baseret 

på 2001 prisniveau. De samlede anlægsindtægter for perioden 2001 – 

2015 udgør 22.560.000 kr. 

På baggrund af en opstillet aktivitetsplan foreslår rapporten, at der i 

saneringsperioden foretages en yderligere tilstandsregistrering af 

afløbssystemerne, med det formål at foretage analyse af 

afløbssystemets kapacitet-, stuvnings- og aflastningsforhold, samt at 

registrere afløbssystemets fysiske og driftsmæssige tilstand for udvalgte 

stikledninger og udvalgte kloakledninger. 

De oprindeligt planlagte undersøgelser i alle undersøgelsesoplandene 

er færdiggjort hvad angår spildevands- og fællesledninger, og der er 

udarbejdet fornyelsesplaner. Således følges der nu op på 

anbefalingerne i fornyelsesplanerne. Desuden er der angivet, hvornår 

regnvandsledninger og stik skal undersøges og tilstandsvurderes.

28-06-2005 

6.3 Sanering, økonomi 

6301 

I investerings- og tidsfølgeplanen, jf. afsnit 9.2 er opstillet følgende 

foreløbige overslag over den del af den samlede økonomi, der afsættes 

i perioden 2001 – 2015 til sanering/renovering af afløbssystemet: 

1. Tv-inspektion 

- Tv-inspektion af regnvandsledninger 1.640 

- Tv-inspektion af stik 2.100 

- Fornyet TV-inspektion 1.105 

2. Stuvnings- og kapacitetsanalyse, inkl. målinger 1.460 

3. Fornyelsesplaner 500 

4. Ledningsfornyelse, klasse 3-4 21.624 

5. Forøgelse af ledningsdimensioner 51.790 

6. Renovering af overløbsbygværker 16.703 

7. Renovering af pumpestationer 3.700 

8. Etablering af bassinanlæg/hjælpeledninger 127.620 

Samlet udgift i 1000 kr. 228.242 

Udgifterne er uddraget af investerings- og tidsfølgeplan for perioden 

2001 – 2015.

29-06-05 

6.4 Sanering i de enkelte spildevandsområder 

6401 

Som beskrevet i kapitel 3 pkt. 3.1.1 er spildevandssystemet opdelt i to 

hovedområder der afleder spildevandet til henholdsvis renseanlæg 

Damhusåen (RD) og renseanlæg Avedøre (RA). De to hovedområder er 

vist på kort 31-1. 

I de følgende afsnit om spildevandsoplande behandles kun det separate 

spildevandssystem. Da det på fælleskloaksystemet er den samlede 

spildevands- og regnvandsafledning, der er dimensioneringsgrundlaget 

og da regnvandsafledningen er langt den største, vil fælleskloaksystemet 

blive behandlet under regnvandsoplande, afsnit 6.5. 

6.4.1 Renseanlæg Damhusåens område i Hvidovre 

I oplandet til RD er planlagt/eksisterer 5 større områder, der er separatkloakeret. 

Af de 5 områder er de 4 spildevandsmæssigt tilsluttet fælleskloaksystemet 

i Hvidovre, medens det sidste område er direkte tilsluttet 

den fælleskommunale afskærende ledning i Københavns Kommune. 

Som det fremgår af pkt. 6.1.1 medfører de skærpede krav ikke direkte 

nogen udbygning af det separate spildevandsanlæg. Om der i disse 

0mråder skal ske en sanering af spildevandsledningerne, vil først kunne 

vurderes efter TV-inspektion evt. suppleret med vandføringsmålinger og 

kapacitetsberegninger, d.v.s. en vurdering af ledningernes fysiske tilstand 

m.m. Der er p.t. ingen kendskab til gener i de 5 oplande. 

6.4.2 Renseanlæg Avedøres område i Hvidovre 

På nær et reduceret areal på 9,7 ha. villaområde syd for Kettevej og 

vest for Avedøre Havnevej, AV-miljø og 0,6 ha. reduceret areal af 

Avedøre lejren er hele oplandet separatkloakeret. 

Af praktiske årsager kan det samlede spildevandsområde deles i 4 hovedoplande: 

• Et hovedopland hvor spildevandet fra oplandene 802 til 810 forskellige 

steder tilsluttes den fælleskommunale spildevandsledning fra 

Ejby pumpestation i Glostrup til RA (Hovedopland Avedøre øst). 

• Opland 801, hvor spildevandet via en pumpestation på Gl. Køge 

Landevej tilsluttes ovennævnte fælleskommunale spildevandsledning 

(Hovedopland Avedøre vest). 

• Opland 702, hvor spildevandet fra Avedøre Stationsby tilsluttes den 

fælleskommunale spildevandsledning fra Vallensbæk pumpestation 

til RA (Hovedopland Avedøre Stationsby). 

• Opland 900, hvor spildevandet fra Avedøre Holme direkte er tilsluttet 

RA Hovedopland Avedøre Holme). 

De skærpede krav til udledninger til recipient medfører ikke, at der i disse 

hovedoplande skal ske anlægsudbygninger.

29-06-05 

6402 

Med undtagelse af opland 900 (Avedøre Holme) er der i forbindelse 

med langvarige store regnskyl opstuvningsproblemer med vand i kældre 

i alle spildevandsoplandene. 

For oplandene 802 til 810 (Avedøre øst) og oplandet 702 (Avedøre Stationsby) 

med direkte tilslutning til RA’s fælleskommunale spildevandsledninger 

skyldes disse opstuvninger dels indsivning og fejltilslutninger 

på det separate spildevandssystem i hele RA’s opland, dels en for stor 

regnvandsafstrømning fra de tilsluttede fælleskloakerede oplande. 

Disse store vandmængder medfører driftsproblemer m.m. på RA, se 

pkt. 2.3.5 om RA. 

For opland 900 (Avedøre Holme) kan konstateres en mindre forøgelse i 

spildevandsafledningen under og efter regnskyl. Årsagen hertil er både 

tilladte vaskepladser o.lign. og evt. fejltilslutninger samt indsivning. Den 

konstaterede forøgelse i vandmængderne giver ikke gener for spildevandssystemet 

i oplandet. 

For opland 801 (Avedøre vest) kan der på pumpestationen ved Gl. Køge 

Landevej konstateres en forøgelse af afledningen under og efter 

hvert regnskyl af en vis størrelse. En del af forøgelsen skyldes den af 

landvæsenskommisionen godkendte spildevandstilledning, der incl. 

regnvand fra det fælleskloakerede område i Avedøre lejren maximalt 

må være 20 l/s. I forbindelse med Hvidovre Kommunes lokalplan for 

Avedørelejren, anlægges nye separate ledninger i Avedørelejren sammen 

med en fornyelse af det eksisterende separate system. 

I perioden 1995–1998 er der foretaget omfattende undersøgelser med 

henblik på at lokalisere uvedkommende vand i spildevandssystemet til 

RA. Der er konstateret fejltilslutninger/overlækning, svarende til et samlet 

areal på 1,2 ha. 

Resultatet af disse undersøgelser fremgår af rapport vedr. ”Lokalisering 

og fjernelse af uvedkommende vand i Avedøre oplandet”, /U21/ 

Udbedring af konstaterede fejltilslutninger pågår og forventes afsluttet i 

løbet af 2001. 

I forlængelse af arbejdet med lokalisering af uvedkommende vand, opsættes 

der en permanent softwaresensor på pumpestationen på Gl. 

Køge Landevej, der løbende angiver mængden af tilledt vand. Sammenholdes 

med det aktuelle vandforbrug, udvalgte regnhændelser mm. 

kan reduktion i mængden af uvedkommende vand løbende følges.

04-07-05 

6.5 Sanering i de enkelte regnvandsoplande 

6.5.1 Generelt 

6501 

Hovedregnvandsoplandene er beskrevet i kapitel 3 pkt. 3.1.3, og de enkelte 

deloplande med de dertil hørende oplysninger er i skemaform vist 

på hver sit kortbilag. 

6.5.2 Hovedopland 1, Damhusåen 

Dette opland består at findes både fællessystem og separatsystem. 

Fællessystem 

Fællessystemet kan opdeles i to deloplandstyper: 

a. En type a, hvor overløbsbygværket ligger i Hvidovre Kommune, og 

den afskærende ledning ligger i Københavns Kommune og er en 

fælleskommunal ledning. Størrelsen på ledningen fra overløbsbygværket 

til den afskærende ledning er fastsat således, at der kan ske 

en afledning igennem den, på op til 4 x tørvejrsafledningen, hvorefter 

overløbsværket træder i funktion. 

Disse udløb ses på bilag 7 og har udløbsnumrene U110, U118, 

U122 og tilslutningsnumrene K110, K118, K122 for tilslutning til den 

afskærende ledning i København. 

b. En type b, hvor både overløbsbygværket og den afskærende ledning 

ligger i Hvidovre Kommune. 

Her er det den afskærende ledning, der er dimensioneret til at kunne 

aflede op til 4 x tørvejrsafledningen, førend overløbsbygværker træder 

i funktion. Dette opland er samtidigt et pumpeopland med pumpestation 

ved Sydkærsvej/Risbjerggårds Alle. 

Afløbet fra pumpestationen tilsluttes ledningen i København (tilslutningsnummer 

K106 på bilag 7). 

Udløbene fra overløbsbygværkerne til Damhusåen ses på bilag 7 og 

har udløbsnumrene U104, U105, U106, U107, U108, U109, U111, 

U113, U116 og U117. 

På strækningen fra Sønderkær mod syd er der herudover indsat kontraklapper 

på overløbsledningen til Damhusåen for at forhindre å-vandet i 

at løbe tilbage ind i kloaksystemet. Den situation at vandspejlet i åen ofte 

og især under regnvejr er højere end overløbskanterne kan medføre 

kælderoversvømmelser, da der ikke kan ske aflastning til åen, førend 

vandspejlet i kloaksystemet er højere end vandspejlet i åen. 

I forbindelse med udbygningen med bassiner og/eller supplering af den 

afskærende ledning skal det overvejes om den til recipienten tilladelige 

udledning af opspædet spildevand eventuelt skal sikres ved pumpning til 

Damhusåen.

04-07-05 

6502 

Separatsystem 

Det separate regnvandssystem er opdelt i deloplande med hver sit udløb 

til Damhusåen, med udløbsnumrene U103, U180, U181, U182, U112, 

U114, U115, U120, U183, U121, U123, og U124 nævnt i rækkefølge fra 

Gl. Køge Landevej mod nord. 

Udløbene U103, U180 og U112 er private udløb fra henholdsvis Amtsvejen 

GL. Køge Landevej og statsvejen Holbæk motorvejen. 

Udløbene U183 og U184 er private udløb dels fra en enkelt ejendom 

dels fra DSB's banegrøft på sydsiden af Hvidovre Station. 

Udløb U182 er udløbet fra den rørlagte Stadsrende, der behandles senere 

som et selvstændigt hovedopland. 

Endnu er ingen af udløbene fra det separate regnvandssystem forsynet 

med olieudskiller. Det forventes, at der kan blive stillet krav om olieudskiller 

på en del af disse udløb. 

Status 

Der er udført MOUSE-modelberegninger med henblik på vurdering af 

analyse af stuvnings- og kapacitetsmæssige forhold i afløbssystemet 

samt fastlæggelse af behov for yderligere bassinvolumen. Modelberegningerne 

viser at der skal etableres nye bassinanlæg svarende til i alt 

ca. 6000 m 3 samt etableres diverse afskærende ledninger. 

Der er arbejdet fornyelsesplan for undersøgelsesopland 1A på baggrund 

af udførte TV-inspektioner og inspektion af tilhørende brønde samt beregninger. 

Rebæk Sø har i dag status af regnvandsbassin og er ikke målsat i forbindelse 

med amternes recipientplanlægning. Undersøgelser viser, at 

søen i dag er præget af meget store slam-aflejringer med højt indhold af 

næringssalte. Endvidere har søen en ringe vanddybde, som i kombination 

med det høje indhold af næringssalte i slammet er hovedårsagen til 

de hyppige vandkvalitetsproblemer med iltsvind og fiskedød til følge. 

I forlængelse af de undersøgelser, der har været lavet omkring tilledningen 

til Rebæk Sø, blev der i 1998 udarbejdet et notat, der beskriver alternative 

muligheder for oprensning af slam. 

I 1999 blev tilledning af materiale og olie afskåret ved anlæggelse af 

sandfang, olieudskiller og iltningskanal. Herefter enedes de tre kommuner 

Hvidovre, Rødovre og Brøndby om udgiftsfordelingen ved den foreskrevne 

oprensning, og i forår og sommer 2000 blev arbejdet projekteret 

og udbudt. I sensommeren blev oprensning af slam i Rebæk Sø påbegyndt. 

Slammet lægges i midlertidigt depot, hvor det afvandes frem til 

sommeren 2001, inden slutdeponering. 

6.5.3 Hovedopland 2, Kalveboderne 

Den afskærende ledning i dette opland ligger i Hvidovre Strandvej, 

Strandbovej og Åmarksvej. 

Oplandet er et pumpeopland med to pumpestationer, en ved Lystbådehavnen 

og en ved Åmarken Station. Fra den sidstnævnte pumpestation

04-07-05 

6503 

tilsluttes spildevandet tilløbskammeret på renseanlæg Damhusåen (RD). 

Tilslutningen ses på bilag 7 med tilslutningsnummer K102. 

Fællessystem 

Overløbsbygværkernes udløb til recipient ses af bilag 7. Udløbene til 

kalveboderne har udløbsnumrene U102, U201, U202, U203, U207 og 

208 nævnt i rækkefølge fra Åmarkens pumpestation mod Avedøre Holme. 

Udløb U102 er et fællesudløb for både afløbssiden mod København og 

tilløbssiden til pumpestationen. På afløbssiden træder udløbet i funktion, 

når kapaciteten i den afskærende ledning i København til RD overskrides, 

d.v.s. når opstuvningen og dermed vandspejlet når overløbskanten 

i overløbsbygværket på afløbssiden af pumpestationen. Overløbsbygværket 

er forsynet med tromlesi. Også på tilløbssiden er der et overløbsbygværk. 

Kloaksystemet er med en kontraklap sikret mod tilbageløb 

af åvand. Dette overløbsbygværk træder i funktion, når vandspejlet i kloaksystemet 

er over niveauet på overløbskanten og højere end vandspejlet 

i Damhusåen. Denne situation kan opstå, såfremt tilstrømningen på 

tilløbssiden er større end pumpernes kapacitet. Bygværket fungerer også 

som nødoverløb ved længerevarende strømsvigt. 

I 1997 blev afløbskapaciteten fra Åmarkens pumpestation til RD fordoblet, 

med deraf følgende reduktion af udledningen af opspædet spildevand 

til recipienten. 

Mellem overløbsbygværket i Strandbovej og udløb U203 er der indbygget 

et dobbelt rørbassin i Lodsvej, og overløbsbygværket ved udløbet er 

forsynet med kontraklap. 

Pumpestationen ved Lystbådehavnen er principielt opbygget som pumpestationen 

ved Åmarksvej med et fællesudløb U207 for overløbsbygværket 

på afløbssiden og overløbsbygværket på tilløbssiden af 

pumpestationen. Mellem overløbsbygværkerne og udløbet er indbygget 

et rørbassin, og overløbsbygværket ved udløbet er forsynet med kontraklap. 

Mellem overløbsbygværket i Hvidovre Strandvej ved Konkylievej og udløb 

U208 er indbygget et rørbassin, og overløbsbygværket ved udløbet 

er forsynet med kontraklap. 

Indbygningen af bassiner i dette hovedopland er dels forårsaget af kapacitetsproblemer 

på den afskærende ledning, og dels forårsaget af et 

ønske om at reducere forureningen af Kalveboderne. Bassinstørrelserne 

blev fastsat på grundlag af en vurdering af størrelsen af de krav 

til reduktion af udledning af opspædet spildevand til recipient, der kunne 

forventes at komme, se pkt. 4.3.1 – overløbsbygværker på fællessystemer. 

I oplandet sker der hyppigst udledning til recipienten gennem udløbene 

U102 og U 207 fra overløbsbygværkerne på afledningssiden af pumpestationerne. 

Årsagen hertil er en maksimal udnyttelse af pumpestationernes 

kapacitet, af hensyn til en reduktion i antallet og omfanget af 

kælderopstuvningsgener på tilløbssiden til pumpestationerne. 

Såfremt der som forventet skal ske en reduktion i udledningen af opspædet 

spildevand fra disse udløb, kan det ske ved en bassinudbygning 

på tilløbssiden og/eller på afløbssiden af pumpestationen.

04-07-05 

6504 

Status 

Der er gennemført MOUSE-modelberegninger med henblik på vurdering 

af aflastningerne til Kalveboderne og analyse af de stuvnings- og kapacitetsmæssige 

forhold i afløbssystemet. Modelberegningerne har dannet 

grundlag for fastlæggelse af størrelse på nye bassinanlæg i Kalvebodernes 

opland. MOUSE-modelberegningerne viser at der er behov for etablering 

af nyt bassin ved Kystagerparken på ca. 6.000 m 3 med tilhørende 

afskærende ledninger. 

Med denne udbygning reduceres antallet af overløb ved Kystagerparken 

til max. 2-3 gange pr. år, jvf. /U22/ og /U61/. 

Forureningsmæssigt medfører bassinanlægget at aflastningerne fra 

overløbsbygværker ved Kalveboderne, reduceres med ca. 75 % hvilket 

påsigt muliggør fremtidig badning i Kalveboderne, samt reducere risikoen 

for opstuvning af spildevand i kældre betydeligt. 

I 2000 er nyt ledningsanlæg på ca. 1750 m etableret i Kystagerparken 

mellem Hvidovre Havn og Åmarken. Ledningen fungerer som supplement 

til den eksisterende ledning i Strandbovej, der er forbundet med 

den nye ledning via 4 aflastningsledninger. Det til projektet hørende 

bassinanlæg på 6000 m 3 i Kystagerparken er påbegyndt i 2000 og forventes 

afsluttet i år 2001. 

I forbindelse med etablering af ledningsanlæg og bassin i Kystagerparken 

er overløbsbygværkerne 201000Y og 202000Y lukket, og der er 

etableret to nye nødoverløb til henholdsvis Mørtelværkshavnen og 

Damhusåen. 

I forbindelse med en planlagt opførelse af ældreboliger langs Engstrands 

Allé blev der i forår og sommer 2000 etableret nyt rørbassin langs 

Engstrands Allé. Arbejdet omfattede etablering af ca. 180 m ø800 mm 

rørbassin med tilhørende vandbremse, samt tilhørende ca. 250 m regn- 

og spildevandsledninger. 

6.5.4 Hovedopland 3, Fæstningskanalen 

Hovedoplandet er separatkloakeret. Undtaget herfra er det af landvæsenskommisionen 

godkendte fælleskloakerede delareal af Avedørelejren. 

Fællessystem 

Afledningen fra det fælleskloakerede areal sker gennem et mindre bassin 

til det separate spildevandssystem. Når afledningen bliver større end 

20 l/s og bassinet er fyldt, sker der en udledning af opspædet spildevand 

til det separate regnvandssystem og dermed til Fæstningskanalen. 

Separatsystem 

Det separate regnvandssystem er opdelt i deloplande med hvert sit udløb 

til Fæstningskanalen. 

Udløbene, der ses på bilag 7, har udløbsnumrene U301, U302, U303, 

U304, U307, U312, U311, U315, U314, U316, nævnt i rækkefølgen fra 

Fæstningskanalens udløb ved Stamholmen til Holbæk motorvejen.

04-07-05 

De væsentlige udløb er forsynet med olieudskiller eller bassin, der fungerer 

som sådan. 

Udløb nummer U312, U315 og U316 er private udløb fra Vallensbæk – 

Tårnby motorvejen, der er en statsvej. 

Om der i det enkelte delopland skal foretages en sanering af kloaksystemet, 

vil først kunne afgøres efter en saneringsplanlægning i det enkelte 

delopland. 

6505 

Status 

For at stoppe udledning af opspædet spildevand fra fællessystemet til 

fæstningskanalen og samtidig reducere belastningen på det separate 

spildevandssystem, skal det fælleskloakerede delareal af Avedørelejren 

separatkloakeres, idet lejren er overgået til anden anvendelse, (jf. pkt. 

6.4.3). I forbindelse med udstykning af Avedørelejren separeres det fælleskloakerede 

delareal i 2001, i tilknytning til en generel renovering/fornyelse 

af lejrens detailkloakanlæg. 

Separeringen har krævet, at der blev udført en ny regnvandsledning fra 

lejren til matr. nr. 13 ar, Avedøre. Denne ledning er etableret i foråret 

2000. 

Der er udarbejdet fornyelsesplaner for separate regnvandsledninger i 

deloplandene 451 og 540. Der er ligeledes udarbejdet fornyelsesplan for 

Avedørelejeren i 2000. 

Som en del af projektet Kvartérløft i Avedøre Stationsby er der igangsat 

detailprojekt til forbedring af vandkvaliteten i kanalen syd for Avedøre 

Stationsby. Endvidere indeholder projektet renovering af kantsikringen, 

skråninger og gangsti langs kanalen, herunder etablering af ny beplantning. 

6.5.5 Hovedopland 4, Hvidovregrøften 

Udløbet til recipienten Kalveboderne fra dette opland har udløbsnummer 

U209. Udløbet ses på bilag 7 og ligger umiddelbart nord for Vallensbæk- 

Tårnby motorvejen. 

I dette opland, hvor der findes både fællessystem og separatsystem, 

sker overløbet fra fællessystemets overløbsbygværker til det separate 

regnvandssystems hovedledninger Hvidovregrøften/Østre landkanal. 

Fællessystem 

Udløbene fra fællessystemets overløbsbygværker til regnvandssystemet 

ses af bilag 7. Udløbene har numrene U400, U401, U402, U403, U404, 

U405, U406 og U407, nævnt i rækkefølge fra Krogholtsvej/ Avedøre 

Havnevej til udløbet i Kalveboderne. 

Den fælleskommunale spildevandsledning i Avedøre Havnevej fungerer 

som afskærende ledning for deloplandet til U400. Tilløbet til den afskærende 

ledning er reduceret til ca. 2 x spildevandsmængden for deloplandet.

04-07-05 

Den afskærende ledning for fællessystemets øvrige deloplande ligger i 

Hvidovre Boulevard, Muslingevej og Hvidovre Strandvej og fortsætter 

som afskærende ledning i hovedopland 2, Kalveboderne. 

Separat regnvandssystem og fællessystem 

Oplandet er et pumpeopland med pumpestation ved Muslingevej/Hvidovre 

Strandvej. 

Mellem overløbsbygværket i Hvidovre Strandvej og udløb U407 er der 

indbygget et rørbassin. 

Mellem overløbsbygværket i Hvidovre Strandvej og udløb U406 er der 

indbygget et rørbassin. 

Mellem pumpestationen ved Muslingevej og udløb U406 er der indbygget 

et rørbassin (bassin på afledningssiden af pumpestationen). 

6506 

At der er indbygget bassiner i dette hovedopland er hovedsagelig forårsaget 

af kapacitetsproblemer på den afskærende ledning. Bassinstørrelserne 

blev fastsat på grundlag af en vurdering af størrelsen af de krav 

til reduktion af udledning af opspædet spildevand til recipient, der kunne 

forventes at komme, se pkt. 4.3.1, under delafsnit - Overløbsbygværker 

på fællessystemer. 

Der forventes ikke at skulle foretages en udbygning af det separate 

regnvandssystem. 

Status 

Der er gennemført MOUSE-modelberegninger med henblik på vurdering 

af aflastningerne til Hvidovregrøften og analyse af de stuvnings- og kapacitetsmæssige 

forhold i afløbssystemet. Modelberegningerne har 

dannet grundlag for fastlæggelse af størrelse på nye bassinanlæg i Hvidovregrøftens 

opland. 

Mouse-modelberegninger har vist, at der behov for etablering af: 

- nyt bassin ved Hvidovre Strandvej på ca. 2.500 - 3.000 m 3 med tilhørende 

ca. 450 m afskærende forbindelsesledning. 

- ny afskærende ledning i Avedøre Havnevej. Incl. forøgelse af pumpekapaciteten 

på Muslingevejens pumpestation. 

Skitseprojekter for ovenstående er under udarbejdelse. Med denne udbygning 

reduceres antallet af overløb fra overløbsbygværk i Hvidovre 

Strandvej til udløb U406 ned til max. 2-3 gange pr. år jvf. /U22/, /U36/, 

/U53f/ og /U61/. 

Forureningsmæssigt medfører bassinanlægget at aflastningerne fra områdets 

overløbsbygværker reduceres og risikoen for opstuvning af spildevand 

i kældre reduceres. 

I foråret 2001 blev der etableret ca. 150 m ø1600 mm rørbassin (ca. 300 

m 3 ) med vandbremse ved Frihedens butikscenter, herunder etablering af 

nyt overløbsbygværk med ny mekanisk rist, samt i alt ca. 160 m regnvandsledning.

04-07-05 

6.5.6 Hovedopland 5, Stadsrenden 

Udløbet fra Hovedopland 5 til recipienten Damhusåen har nummer 

U182. Udløbet ses på bilag 7 og ligger umiddelbart syd for Sønderkær. 

I dette opland, hvor der findes både fællessystem og separatsystem, 

sker overløbet fra fællessystemets overløbsbygværker til det separate 

regnvandssystems hovedledning Stadsrenden. 

6507 

Fællessystem 

Fællessystemet består af det fælleskloakerede opland 510/12, der er et 

pumpeopland med en pumpestation på matrikel nr. 21 cb Høvedstensvej 

23 (kommunens materielgård). Oplandet er afgrænset af Avedøre Havnevej, 

Høvedstensvej, Hvidovrevej og Brostykkevej. 

Status 

Gennemførte modelberegninger af det eksisterende afløbssystem viste, 

at de eksisterende bassinanlæg var utilstrækkelige i forhold til de skærpede 

krav til aflastninger til recipient. Endvidere er der i området registreret 

kælderoversvømmelser i forbindelse med længere varende 

regnskyl. 

Modelberegningerne viste at der i opland 510/12 var behov for udbygning 

af bassinvolument med 1200 m 3 ved Materielgården og udbygning 

af bassinvolument med 2100 m 3 ved Biblioteksvej m.v. 

I 1997 blev der etableret nyt lukket bassin ved Materielgården og i 

1998/1999 blev der etableret bassinanlæg m.v. ved Biblioteksvej. 

Med etableringen af bassinerne reduceres de nuværende hyppige opstuvninger/kælderoversvømmelser 

i oplandet, således at der statistisk 

set ikke opstår opstuvning i kældre oftere end hvert 5 år. Endvidere opnås 

en reduktion af udledningen af opspædet spildevand til Damhusåen. 

6.5.7 Hovedopland 6, Køge Bugt 

Hovedopland 6 er separatkloakeret. Det separate regnvandssystem er 

opdelt i deloplande med hver sit udløb til Køge Bugt. Udløbene til Køge 

Bugt ses af bilag 7. Udløbene har numrene U609, U610, U 612 og U613 

nævnt i rækkefølge fra Avedøreværket til kommunegrænsen til Brøndby. 

Separatsystem 

U609 er et privat udløb fra Avedøreværket. U612 er et fælleskommunalt 

regnvandsudløb fra renseanlæg Avedøre (RA), der indtil fornyelig også 

var nødoverløb for tilløbet til RA. Dette nødoverløb er flyttet til et nyt udløb 

i syddæmningen, U615. U613 er et privat udløb fra en del af amtsvejen 

Gl. Køge Landevej. 

Udløb U610 er udløb fra Avedøre Holmes dige- og pumpelags anlæg. 

Deloplandets separate regnvandssystem er tilsluttet dige- og pumpelagets 

anlæg. Der er p.t. ikke planer om en renovering/udbygning af det 

separate regnvandssystem. 

Status

04-07-05 

Der er gennemført renovering af pumpestationerne SP11, SP12, SP15, 

SP16, SP17 og SP18 på Avedøre Holme, for at gøre arbejds- og adgangsforhold 

bedre. 

6508 

Der er foretaget ledningsrenovering på Avedøre Holme i henhold til Fornyelsesplanen 

fra 1999, primært som strømpeforing og opgravningsfri 

punktreparation.

29-06-05 

7. Investerings- og tidsfølgeplan 

7001 

Investeringsplan med tilhørende udførelsesperiode fremgår af 

"Investerings- og tidsfølgeplan", jf. Afs. 9 pkt. 2 . Hele planperioden løber 

fra 2002–2015. 

Planen indgår som en del af fornyelsesplanlægningen for afløbssystemet 

i Hvidovre Kommune, og er udarbejdet på baggrund af indsamlede 

data for afløbssystemet, tiltag beskrevet i fornyelsesplanerne og kommunens 

budget. Investerings- og tidsfølgeplanen revideres årligt.

01-08-00 

8. Bilagsfortegnelse 

1. Hovedregnvandsopland 1, Damhusåen. 

2. Hovedregnvandsopland 2, Kalveboderne. 

3. Hovedregnvandsopland 3, Fæstningskanalen. 

4. Hovedregnvandsopland 4, Hvidovregrøften. 

5. Hovedregnvandsopland 5, Stadsrenden. 

6. Hovedregnvandsopland 6, Køge bugt. 

7. Ledninger og udløb. Oversigtstegning. 

8. Pumpestationer. 

9. Hovedspildevandsområde 1, Damhusåen. 

10. Hovedspildevandsområde 2, Avedøre kloakværk. 

11. Anlægs alder, undersøgelsesområder. 

12. Anvendelse af nedsivningsanlæg. 

13. Projekter. Fortegnelse over ejendomme der berøres ved ekspropriation. 

14. Udløb fra fællessystemer, status. 

15. Udløb fra separate regnvandssystemer, status. 

16. Udløb fra fællessystemer, planlægning. 

17. Udløb fra separate regnvandssystemer, planlægning. 

8001

...\dgn\spv_pl\bilag2kalvebod.dgn 29-06-2005 11:49:01

...\dgn\spv_pl\bilag4hvidgr.dgn 29-06-2005 11:53:35

...\dgn\spv_pl\bilag5stadsr.dgn 30-06-2005 12:40:42

...\dgn\spv_pl\bilag6koegeb.dgn 29-06-2005 11:55:02

...\iwi\dgn\spv_pl\c765-2.afl 30-06-2005 14:14:33

...\dgn\spv_pl\bilag8pumpest.dgn 29-06-2005 11:57:36

...\iwi\dgn\spv_pl\2bilag9spv1.dgn 29-06-2005 11:37:21

...\iwi\dgn\spv_pl\bilag10spv2.dgn 29-06-2005 11:39:55

...\dgn\spv_pl\bilag11.un_omr.dgn 29-06-2005 11:44:36

...\dgn\spv_pl\bilag12nedsiv.dgn 29-06-2005 11:46:03

05-07-05 

Bilag 13.1 

Projekter. 

Fortegnelse over matrikler, der i forbindelse med udførelse 

af kloakprojekter i perioden 2001 – 2005, eksproprieres eller 

deklareres. 

Etablering af ca. 1300 m 3 bassinanlæg samt tilhørende pumpestation for 

enden af Holmelundsvej. 

Skitse 

Anlæggelse af tilhørende ø600 supplerende ledning vil finde sted i vejareal. 

Pumpestationen vil få kapacitet på ca, 600 l/s. 

Følgende matrikler af Hvidovre By, Hvidovre er i projektets skitseform berørt: 

Matr. nr. : Adresse: Ejer : Adresse : 

3 cr Holmelundsvej 26 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 

2650 Hvidovre

05-07-05 

Bilag 13.2 

Projekter. 

Fortegnelse over matrikler, der af i forbindelse med udførelse 


deklareres 

Regnvandsbassin ved Strandengen 

Arealforhold, ekspropriation. 

Hele anlægget omfattet af skitseprojektet ligger uden for offentligt vejareal. 

I forbindelse med projektet skal derfor gennemføres en åstedsforretning efterfulgt af de 

nødvendige ekspropriationer. 

Følgende matr. nr. af Hvidovre By Strandmark er berørt af projektet: 

Matr. nr. : Ejer : Adresse : 

9 c Hvidovre Kommune 

Hvidovrevej 278 

2650 Hvidovre 

9 gæ Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 


c/o Benny Haaning Hansenen 

23 øi Grundejerforeningen Strandby Krebsevej 19 


16 l Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 


05-07-05 

Bilag 13.3 

Projekter. 

Fortegnelse over matrikler, der i forbindelse med udførelse af 

kloakprojekter i perioden 2001 – 2005, eksproprieres eller 

deklareres. 

Anlæggelse af supplerende ledning i Avedøre Havnevej og Muslingevej. 

Skitse 

Anlæggelse af ny supplerende Ø800 ledning vil finde sted i offentligt vejareal, over 

offentlig ejendom og over privat ejendom. I forbindelse med detailprojektering skal 

der således udfærdiges deklaration på de arealer, der gennemskæres af den ny 

ledning. 

Følgende matrikler af Hvidovre By Strandmark er i projektets skitseform berørt: 


102 Hvidovrevej 440 – 448 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 


26 ce Gl. Køge Landevej 392 Boligforen. 

Hvidovrebo 

Strandhavevej 34 


13 ku Muslingevej 44 - 46 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 


05-07-05 

Bilag 13.4 

Projekter. 



deklareres. 

Etablering af ca. 500 m 3 bassinanlæg ved Åstrupgårdsvej 

Skitse. 

Anlæggelse af 80m ø600 supplerende ledningsforbindelse mellem Hvidovrevej og nyt 

bassin vil forløbe over matrikel 3 a Hvidovre. 



3 a Hvidovregade 17 A Andelsboligforeningen 

Aastruphave 

3 gy Hvidovre Alle 23-51 Arbejdernes Andels- 

Boligforening 

3 gx Hvidovre Alle 23-51 Arbejdernes Andels- 

Boligforening 

Ejendomsadministrationen. 

Frederiksberg Alle 41 

1820 Frederiksberg C 

Afdeling 63 

Havnegade 29 

1058 København K 

Afdeling 63 

Havnegade 29 

1058 København K

05-07-05 

Bilag 13.5 

Projekter. 



deklareres. 

Etablering af 1500 m 3 bassinanlæg ved Sønderkærhave 

Skitse. 

Bassinanlæg etableres med forbindelse til eksisterende ledninger omkring bygværk 

117000Y. 



5 eh Hvidovregade 41 K-L Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 


05-07-05 

Bilag 13.6 

Projekter. 



deklareres. 

Etablering af 500 m 3 bassinanlæg ved Næsborgvej 

Skitse 

Effekten af bassinet fordrer desuden forøgelse af ledningsdimension fra ø400 til 

ø600 over en strækning fra brøndnr. 113004 – 113001. I forbindelse med projektet 

ændres den midterste ledning på strækningen 109006 – 109000Y fra ø400 til ø1200. 

Desuden forbindes bygværkerne 109000Y – 106000Y med en ø1200 ledning. 



2 r Vigerslev Alle 365 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 


2 s Vigerslev Alle 363 Georg Kofod Vigerslev Alle 363 


2 t Vigerslev Alle 361 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 


05-07-05 

Bilag 13.7 

Projekter. 



deklareres. 

Etablering af 4000 m3 bassin ved Sydkærsvej 

Skitse 

Ændringer i ledningsdimensioner foregår i offentligt vejareal. Der etableres desuden 

en overløbspumpe med kapacitet på 1000 l/s i forbindelse med bassinet. 

Følgende matrikler af Hvidovre By, Risbjerg er i projektets skitseform berørt: 


14 lv Sydkærsvej Vej & Park Njalsgade 13 

2300 København S 

14 lv 001 Sydkærsvej 16 KFUM Spejderne v/Niels Henriksen 

Bjeverskov Alle 35 


05-07-05 

Bilag 13.8 

Projekter. 



deklareres. 

Etablering af 1000 m3 bassin ved Krogholtsvej 

Skitse fremgår af Bilag 7. 

Bassinet påtænkes etableret som et langt rørbassin i offentligt vejareal. I forbindelse 

med tilslutning til afskærende ledning kan privat matrikel blive berørt. 

Følgende matrikler af Avedøre By, Avedøre er i projektets skitseform berørt: 


7 do Krogholtsvej 2 Vibeke Hauer Andersen og 

René Brogaard Andersen 

Krogholtsvej 2 


Udløb fra fællessystemer, status Bilag 14

Udledningsskema Skema U2 Bilag : 14 side 1 

Udledning fra fællessystem til Damhusåen 

Amtskommune : København A - status X 

Kommune : Hvidovre B - planlægning 

Byområde : Hvidovre 

Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning 

løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger 

nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit) 

pr. år N P m³/år 

U122* 8 16,50 54 14550 R Holmelundsvej 

U119* 1 1,53 13 550 R Hvidovre Alle 

U118* 12 14,21 38 9150 R Hvidovregade 

U117 4 7,57 19 573 36 9 3500 R Sønderkærhave På matr. Nr. 5eh 

U116 2 0,46 9 27 2 160 R Hvidovregade På matr. Nr. 2d 

U113 5 7,14 5 156 10 3 940 R Vigerslev Alle 

U111 8 6,00 28 1401 90 23 8200 R Sønderkær nord 

U110 88 60409 4191 1131 284170 R Sønderkær Syd På matr. Nr. 2uf 

U109 12 6,76 9 318 20 5 1920 R Vestkærs Alle 

U108 6 3,20 6 128 8 2 770 R Ejby Alle 

U107 0 7,41 15 411 6 7 2510 R Bjeverskov Allé 

U106 21 3,59 8 352 22 6 2110 R Risbjerggår. Allé 

U105 2 1,97 ½ 1 1 5 R Grønholtvej 

Grønholtvej/ 

U104 0 4,80 10 719 46 12 4330 R Lerbjergvej 

For de med * gælder, at der endnu ikke foreligger beregninger på udledte stofmængder 

Symbolforklaring : 

Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin) 

R = Rist O = Olieudskiller 

S = Skumbrædt A = Sandfang 

T = Tromlesi 

På matr. Nr. 3gx 

Excl. 5 aflastninger og 70 m3 udledning 

pr. år fra U118/1 

28-06-2005


Udledning fra fællessystem til Kalveboderne 








U201 10 8,86 13 53 14 3.300 A,S,R Kystagerparken 

Alle tal er opdateret ift. ny beregning medio 2000 

De angivne stofmængder er fra beregning 1998 

U202 10 0,83 9 1 0 530 A,S,R Kystagerparken 

U203 110 10,95 6 58 14 3.165 B Lodsvej 

U207 200 3,93 41 841 214 62.500 B,S,R Hvidovre Havn 

U208 220 3,50 ½ 1 0 50 R,B Konkylievej 

U102 1300 37,22 4 46 12 2.950 A,T Åmarksvej 





T = Tromlesi 

28-06-2005


Udledning fra fællessystem til Hvidovregrøften 








Hvidovre Alle tal er opdateret ift. Ny beregning medio 2000 

U407 130 2,99 17 154 39 10340 B Strandvej De angivne stofmængder er fra beregning 1998 

U406 700 0,00 9 156 40 9530 B,S Strandholms Allé 

U405 10 8,75 ½ 1 65 R Muslingevej 

U400 0 9,70 9 9 2 640 R Krogholtvej Hed tidligere U410 

U401 0 3,64 10 16 4 1120 R Brostykkevej 

U402 0 12,75 13 117 30 7900 R Paris Bouleward 

U403 0 8,97 22 235 61 16500 R Gl. Køge Landev. 

Hvidovre Vejafvanding fra Avedøre Havnevej ledes 

U404 10 6,42 7 30 8 1970 S,R Enghavevej direkte til Hvidovregrøften 

Hvidovrevej 

U409 0 9,81 3 13 3 900 R Gl. Køge Landev. 





T = Tromlesi 

28-06-2005


Udledning fra fællessystem til Stadsrenden 








U510/512 3300 32,40 A,B,R 

Materialgård 

/Biblioteksvej 





T = Tromlesi 

28-06-2005


Udledning fra fællessystem til Køge Bugt 








U611 

Udløbsledning, renset spildevand fra 

Avedøre Renseanlæg * 

U612 Nødoverløb Avedøre Renseanlæg * 

Nødoverløb fra indløbspumpe st. 

U614 Spildevandscenter Avedøre 

* Der henvises til årlige opgørelser i henhold til udledningstilladelse for Spildevandscenter Avedøre I/S 





T = Tromlesi 

28-06-2005


Udledning fra spildevands- og fællessystem til fælleskommunal ledning 








U820 6,86 

U816 0,30 

U815 1,40 

U813 6,15 

U812 10,31 

U811 2,04 

U807 3,38 

U806/U805 1,66 

U802 5,66 

U803 0,71 

U804 0,94 

U801 53,25 

U710 24,67 

U702 0,28 

U701 0,00 

U400 14,10 

U900 145,99 Direkte indløb til RA 





T = Tromlesi 

28-06-2005


Udledning fra fællessystem til Københavns kommune 




K125 





K124 Separat spv. ledning til Kbh. Kommune 

K122 

K118 

K110 

K106 

K102 





T = Tromlesi 

28-06-2005


Udledning fra spildevandssystem til Brøndby Kommune 








K704 0,46 Udløbsnummer ændret fra U704 





T = Tromlesi 

28-06-2005

Udløb fra separate regnvandssystemer, status Bilag 15


Udledning fra regnvandssystem til Damhusåen 








U123 7200 13,8 3.146 126 31 62.928 (B) Kløverprisvej 

U121 0 1,6 365 15 4 7.296 - Matr. 3bf 

U183 0,3 71 3 1 1.414 Matr. 3.g Privat udløb 

U184 0 2,0 456 18 5 9.120 Hvidovre station 

U115 3950 8,9 2.038 82 20 40.766 (B) Næsborgvej 

U114 10 8,0 1.824 73 18 36.480 Vigerslev Allé 

U112 0 0,4 91 4 1 1.824 Holbækmotorvejen 

U182 8700 28,9 6.589 264 66 131.784 B Stadsrenden Udløb fra rørlagt tidligere vandløb 

U181 0 0,1 23 1 0 456 Stadsrenden Udløb fra oprindeligt vandløb 

U180 0,2 41 2 0 821 Gl. Køge Landevej Vejafvanding Køgevej 

U103 0 0,4 91 4 1 1.824 Gl. Køge Landevej Vejafvanding Køgevej 

U101 0 0,7 160 6 2 3.192 Åmarksvej 

U120 0,7 160 6 2 3.192 Landlystvej 





T = Tromlesi 

Kommentarer : 

Til beregning af stofudledning i regnvandsudløb er anvendt følgende standarværdier 

Årlig nedbør [mm] 570 

Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8 

COD[mg/l] 50 

N-tot[mg/l] 2 

P-tot[mg/l] 0,5 

28-06-2005


Udledning fra regnvandssystem til Kalveboderne 








U206 12,47 2.843 114 28 56.863 R,S 

Befæst.grad 36 %, sum af Regvandsoplande 

med udløb i U206 

U209 er udløb fra Hvidovregrøften / Østre 

U209* 731 187 48.965 R,S,B,O Landkanal 

*anførte stofmængder er sum fra fællessystem til Hvidovregrøften (dvs. ekskl. regnvand) 





T = Tromlesi 

Kommentarer : 




COD[mg/l] 50 

N-tot[mg/l] 2 


28-06-2005


Udledning fra regnvandssystem til fæstningskanalen 








U307 * 4,80 1.094 44 11 21.888 O,A Gl. Køge Landevej 

U311 * 62,00 14.136 565 141 282.720 A, B,O,S Avedøre Stationsby Kanaludløb 

U312 * 5,20 1.186 47 12 23.712 B,O Motorvej 

U314 * 8,10 1.847 74 18 36.936 B,O,A Avedøre Tværvej 

Incl. overløb fra ca. 0,9 red. Ha fælleskloaakeret 

areal der frasepareres i 2001 

Motorvejsafvanding, Areal i Brøndby Kom- 

U315 * 4,90 1.117 45 11 22.344 B,O mune 


U316 * 8,70 1.984 79 20 39.672 B,O mune 

U301 0,37 84 3 1 1.687 - Stamholmen 

U303 0,37 84 3 1 1.687 - Stamholmen 

U317 * 2,40 547 22 5 10.944 B,O 

Motorvejsafvanding, Areal i Brøndby Kommune 

* angiver, at bassinvoluminerne er ukendte 





T = Tromlesi 

Kommentarer : 




COD[mg/l] 50 

N-tot[mg/l] 2 


28-06-2005


Udledning fra regnvandssystem til Køge Bugt 








Avedøre Holme, Udløb for avedøre holme Dige- og Pumpe- 

U610 0,00 248,00 56.544 2.262 565 1.130.880 R,O syddæmning lags pumpestation 

U605 Regnvand fra Avedøreværket 

U613 2,72 620 25 6 12.403 - Vejvand Gl. Køge Landevej 

U601 Stamholmen Udløb fra bassin råhavn 

U612 





T = Tromlesi 

Kommentarer : 




COD[mg/l] 50 

N-tot[mg/l] 2 


28-06-2005


Udledning fra regnvandssystem til Hvidovregrøften 








U404 0,22 50 2 1 1.003 

U407 2,66 606 24 6 12.130 U407 regnvandsudløb via fællessystem 

U450 3,24 739 30 7 14.774 

U451 6,00 1.368 55 14 27.360 

U452 6,25 1.425 57 14 28.500 

U453 4,12 939 38 9 18.787 

U454 2,25 513 21 5 10.260 

U455 3,41 777 31 8 15.550 

U456 0,92 210 8 2 4.195 

U409 0,73 166 7 2 3.329 

Separat regnvandsudløb i fælleskloakeret 

område. 

U457 0,25 57 2 1 1.140 

U458 0,19 43 2 0 866 

U459 0,08 18 1 0 365 

U460 1,19 271 11 3 5.426 

U461 1,09 249 10 2 4.970 

U462 0,24 55 2 1 1.094 

U463 0,34 78 3 1 1.550 

U464 0,27 62 2 1 1.231 

U470 7,73 1.762 70 18 35.249 

U471 0,15 34 1 0 684 

U472 2,90 661 26 7 13.224 





T = Tromlesi 

Kommentarer : 




COD[mg/l] 50 

N-tot[mg/l] 2 


28-06-2005


Udledning fra regnvandssystem til Stadsrenden 








U540 8,38 1.911 76 19 38.213 

U535 0,00 0 0 0 0 

U530 2,93 668 27 7 13.361 

U529 1,16 264 11 3 5.290 

U527 1,10 251 10 3 5.030 

U524 4,72 1.076 43 11 21.523 

U521 0,11 25 1 0 502 

U523 6,41 1.461 58 15 29.230 

U520 4,10 935 37 9 18.696 

U515 0,13 30 1 0 593 

U514 0,24 55 2 1 1.094 

U519 0,00 0 0 0 0 

U513 0,09 21 1 0 410 

U511 1,48 337 13 3 6.749 

U509 0,00 0 0 0 0 

U508 0,00 0 0 0 0 

U507 0,40 91 4 1 1.824 





T = Tromlesi 

Kommentarer : 




COD[mg/l] 50 

N-tot[mg/l] 2 


28-06-2005

Udløb fra fællessystemer, Planlægning Bilag 16


Udledning fra fællessystem til Damhusåen 

Amtskommune : København A - status 

Kommune : Hvidovre B - planlægning X 



løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Bemærkninger 



K124 Kløverprisvej 

U122* 8 16,50 4 3.550 B Holmelundsvej Etablering af bassin 800 m3 

U119* 1 1,53 13 550 R Hvidovre Alle Kan muligvis lukkes 

U118* 12 14,21 5 2.900 R Hvidovregade Etablering af bassin 800 m3 

U118-1* 2 30 

U117 4 7,57 1 51 4 1 380 TB Sønderkærhave 

U116 2 0,46 Hvidovregade Skal nedlægges 

U113 5 7,14 ½ 5 0 0 30 R Vigerslev Alle 

U111 8 6,00 3 75 5 1 460 R Sønderkær nord Bassin på 500m3 etableres 

U110 4 1.798 144 37 13.240 B Sønderkær Syd Bassin på 4000m3 etableres v. Sydkærsvej 

U109 12 6,76 1 84 5 1 520 R Vestkærs Alle 

U108 6 3,20 Ejby Alle Skal nedlægges 

U107 0 7,41 Bjeverskov Allé Skal nedlægges 

U106 21 3,59 0 0 0 0 0 - Risbjerggår. Allé 

U105 2 1,97 Grønholtvej Skal nedlægges 

Grønholtvej/ 

U104 0 4,80 10 4.494 Lerbjergvej Skal nedlægges 

Der er foreslået en omfattende udbygning af kloakoplandene til dsse bygværker. Dels skal der anlægges bassiner, og dels skal der omlægges 

ledninger, for at opnå de anførte udledninger. Desuden etableres kontraklap i 110000Y. 





05-07-2005


Udledning fra fællessystem til Kalveboderne 






nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit) Alle tal er opdateret ift. Ny beregning medio 2000 

pr. år N P m³/år Der angivne stofmængder er fra beregning 1999 

U201 10 8,86 0 0 S,R Kystagerparken Nedlægges 

U202 10 0,83 0 0 S,R Kystagerparken Nedlægges 

U203 110 10,95 0 0 B Lodsvej Nedlægges 

U207 200 3,93 0 0 B,S,R Hvidovre Havn Nedlægges 

U208 220 3,50 1 1 1 50 B Konkylievej 

U102 1300 37,22 2 46 12 2.950 B,T Åmarksvej 

U100 4000 78 19 5.225 B,T 4000 m3 Bassin v. Kystagerparken 

I planlægningssituationen er forudsat omlægning/separering af ledninger, samt anlæggelse af bassiner 





T = Tromlesi 

05-07-2005


Udledning fra fællessystem til Hvidovregrøften 






nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit) Alle tal er opdateret ift. Ny beregning medio 2000 

pr. år N P m³/år De angivne stofmængder er fra beregning 1999 

der etableres ca. 3000 m3 Bassin 

U406 0,00 5 * * 

* 

18400 B,S Strandholms Allé v. Strandengen 

U405 10 8,75 1 * * 260 R Muslingevej 

* * 

U400 0 9,70 9 * * R Krogholtvej Hed tidligere U410 

* * 

U401 0 3,64 4 * * 380 R Brostykkevej 

* * 

U402 0 12,75 6 * * 3090 R Paris Boulevard 

* * 

U403 0 8,97 3 * * 1460 R Gl. Køge Landevej 

* * Hvidovre 

U404 10 6,42 2 * * 400 S,R Enghavevej 

* * Hvidovre Hvidovre 

U407 130 2,99 0 * * 0 S Strandvej Strandvej 

* * Hvidovrevej 

U409 0 9,81 3 * * 1282 R Gl. Køge Landev. Etablering af 120 m3 Bassin 

I planlægningssituationen er forudsat omlægning/separering af ledninger (Kettilstorps Allé), samt anlæggelse af bassiner og ekstra brøndvolumen 





T = Tromlesi 

Kommentarer : 

05-07-2005


Udledning fra fællessystem til Stadsrenden 








Materialgård 

U510/512 3300 32,40 A, B,R /Biblioteksvej 





T = Tromlesi 

05-07-2005


Udledning fra fællessystem til Køge Bugt 





løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Kloakopland nr. 



U611 

Udløbsledning, renset spildevand fra 

Spildevandscenter Avedøre 

U612 

U614 


* Der henvises til fremtidig udledningstilladelse for Spildevandscenter Avedøre I/S 




T = Tromlesi 

Kommentarer : 

Nødoverløb fra indløbspumpestation 

Spildevandscenter Avedøre * 

Internt overløb Spildevandscenter 

Avedøre 

05-07-2005

Udløb fra separate regnvandssystemer, Planlægning Bilag 17


Udledning fra regnvandssystem til Damhusåen 








U123 7200 13,8 3.146 126 31 62.928 B,O Kløverprisvej 

U121 0 1,6 365 15 4 7.296 O Matr. 3bf 

U183 0 0,3 71 3 1 1.414 Matr. 3.g Privat udløb 

U184 0 2,0 456 18 5 9.120 O Hvidovre station 

U115 3950 8,9 2.038 82 20 40.766 (B),O Næsborgvej 

U114 10 8,0 1.824 73 18 36.480 O Vigerslev Allé 

U112 0 0,4 91 4 1 1.824 O Holbækmotorvejen 

U182 8700 28,9 6.589 264 66 131.784 B,(O) Stadsrenden Udløb fra rørlagt tidligere vandløb 

U181 0 0,1 23 1 0 456 O Stadsrenden Udløb fra oprindeligt vandløb 

U180 0,2 41 2 0 821 Gl. Køge Landevej Vejafvanding Køgevej 

U103 0 0,4 91 4 1 1.824 O Gl. Køge Landevej Vejafvanding Køgevej 

U101 0 0,7 160 6 2 3.192 O Åmarksvej 

U120 0,7 160 6 2 3.192 O Landlystvej 





T = Tromlesi 

Kommentarer : 




COD[mg/l] 50 

N-tot[mg/l] 2 


05-07-2005


Udledning fra regnvandssystem til Kalveboderne 








U206 12,47 2.843 114 28 56.863 R,S,O sum af 201, 202, 203 

U209 er udløb fra Hvidovregrøften til 

Kalveboderne 

U209* 731 183 25.272 R,S,B,O 

*anførte stofmængder er sum fra fællessystem til Hvidovregrøften (dvs. ekskl. regnvand) 





T = Tromlesi 

Kommentarer : 




COD[mg/l] 50 

N-tot[mg/l] 2 


05-07-2005


Udledning fra regnvandssystem til fæstningskanalen 








U307 * 4,80 1.094 44 11 21.888 O,A Gl. Køge Landevej U308+U309+U310 samlet 

U311 * 62,00 14.136 565 141 282.720 O,S Avedøre Stationsby Kanaludløb 

K312 * 5,20 1.186 47 12 23.712 B,O Motorvej 

U314 * 8,10 1.847 74 18 36.936 B,O,A Avedøre Tværvej 

Incl. overløb fra ca. 0,9 red. Ha fælleskloaakeret 

areal der frasepareres i 2001 

Motorvejsafvanding, Areal i Brøndby 

K315 * 4,90 1.117 45 11 22.344 B,O 

Kommune 

Motorvejsafvanding, Areal i Brøndby 

Kommune 

U316 * 8,70 1.984 79 20 39.672 B,O 

U301 0,37 84 3 1 1.687 O Stamholmen 

U303 0,37 84 3 1 1.687 O Stamholmen 


K317 * 2,40 547 22 5 10.944 BO mune 

* angiver, at bassinvoluminerne er ukendte 





T = Tromlesi 

Kommentarer : 




COD[mg/l] 50 

N-tot[mg/l] 2 


05-07-2005


Udledning fra regnvandssystem til Køge Bugt 








Avedøre Holme, Udløb for avedøre holme Dige- og Pumpe- 

U610 0,00 248,00 56.544 2.262 565 1.130.880 R,O syddæmning lags pumpestation 

U605 0 0 0 0 O Regnvand fra Avedøreværket 

U613 2,72 620 25 6 12.403 O Vejvand Gl. Køge Landevej 

U601 Stamholmen Udløb fra bassin råhavn 

U612 Regnvand fra Avedøreværket 





T = Tromlesi 

Kommentarer : 




COD[mg/l] 50 

N-tot[mg/l] 2 


05-07-2005

29-06-05 

9. Tilknyttede rapporter 

1. Hvidovre kommune. Spildevandsplan. 

Målsætninger, revideret august 2001. 

2. Hvidovre kommune. Fornyelse af afløbssystemet. 

Investerings- og tidsfølgeplan, revideret august 2001. 

3. Hvidovre kommune. Betalingsvedtægt for Hvidovre 

kommunes kloakforsyning, december 2001. 

4. Hvidovre kommune. Retningslinier vedrørende 

offentlige kloakstikledninger i Hvidovre kloakforsyning, 

revideret august 2001. 

9001

29-06-05 

10. Undersøgelsesrapporter 

10001 

/U1/ PH-consult. 

Indledende analyse af investeringsbehovet for opfyldelse af recipientkvalitetsmålsætningen 

for Harrestrup Å, August 1991. 

/U2/ Krüger. 

Hvidovre Kommune, Fornyelse af afløbssystemet, Handlingsplan for tilstandsregistrering, 

Maj 1994. 

/U3/ Hedeselskabet. 

Idéprojekt for restaurering af Harrestrup Å, Nedstrøms Nordre Ringvej, 

Maj 1995. 

/U4/ PH-Consult/Krüger. 

Projekt SPHARR, fælleskommunal spildevandsplanlægning for oplandet 

til Harrestrup Å, Resumérapport, Maj 1995. 

/U5/ Krüger. 

Hvidovre Kommune, Undersøgelse for lokalisering af uvedkommende 

vand i opland HvK 1, Januar 1996. 

/U6/ PH-Consult. 

Notat vedrørende Badevandskvalitet ved Kystagerparken, Marts 1996. 

/U7/ Krüger. 

Hvidovre Kommune. Åmarkens pumpestation. Skitseprojekt, Juni 1996. 

/U8/ Krüger. 

Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 2A, Nord, 

13. august 1996. 

/U9/ Krüger. 

Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 2A, Syd, 

14. august 1996. 

/U10/ PH-Consult. 

Hvidovre Kommune. Undersøgelse af Hvidovre kommunes opland 1C, 

August 1996. 


Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 1C, Syd, 

21. august 1996. 


Hvidovre Kommune. Undersøgelse for lokalisering af uvedkommende 

vand i opland HvK I (syd), 21. august 1996. 


Hvidovre Kommune. Bassinanlæg ved Stadsrenden. Skitseprojekt, 

Januar 1997. 



vand i opland HvK 5, Januar 1997.

29-06-05 

10002 


Hvidovre Kommune. Rebæk sø. Fase 2 supplerende undersøgelser, 

Februar 1997 


Hvidovre Kommune. Lokalisering og fjernelse af uvedkommende vand i 

Avedøre oplandet. Februar 1997. 


Hvidovre Kommune. Afhjælpende foranstaltninger til sedimentfjernelse i 

Rebæk Sø. Oktober 1997. 


Hvidovre Kommune. Forbedringer af vandkvaliteten af tilløbet til Rebæk 

Sø. Oktober 1997. 



vand i opland HvK 4 m.v., Februar 1998. 


Hvidovre Kommune. Undersøgelse af Hvidovre kommunes opland 1C. 

Projekt HFOR-2. Marts 1998. 


Hvidovre Kommune. Lokalisering og fjernelse af uvedkommende vand i 

Avedøre oplandet. Maj 1998. 


Hvidovre Kommune. Notat vedrørende projektet: Undersøgelsesopland 

1D i Hvidovre kommune. Maj 1998. 


Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 1D. 

Maj 1998. 


Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan. Tillæg til undersøgelsesopland 2A. 



Hvidovre Kommune. Rebæk Sø. Notat fra følgegruppe. 



Hvidovre Kommune. Beregning af aflastede stofmængder til Kalveboderne 

fra Hvidovre Kommunes opland 1D. Januar 1998. 


Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan. Tillæg til undersøgelsesopland 1D. 

Marts 1999. 


Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 2B. 

Marts 1999.

29-06-05 

10003 


Hvidovre Kommune. Undersøgelsesopland 1B og 1C (nordlig del) i 

Hvidovre Kommune. Juli 1999. Udkast til arbejdsrapport. 


Hvidovre Kommune. Tilstandsregistrering og -vurdering af pumpestationer 

SP05, RP06 og SP07. Juli 1999. 


Hvidovre Kommune. Bassinanlæg ved Kystagerparken. Skitseprojekt. 

August 1998. 


Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 1B og 1C 

nord. April 1999. 


Vurdering af kapaciteten i afløbssystemet i undersøgelsesopland 1B og 

1C nord, Hvidovre Kommune. Oktober 1999. 

/U35/ PH-Consult & Krüger for Lynettefællesskabet. 

Optimalt samspil mellem afløbssystem og renseanlæg i Lynettefællesskabets 

opland. Oktober 1999. 


Bassinanlæg Kystagerparken. Skitseprojekt, alternative projektforslag. 

Vurdering af hydraulisk funktion/bundfældning. Marts 1999. 


Hvidovre Kommune. Regnvandssystem, Avedørelejren. Skitseprojekt. 

Februar 2000. 


Hvidovre Kommune. Tilstandsregistrering og –vurdering af Pumpestation 

SP03 og SP08 samt overløbsbygværk OVB opland 400. April 2000. 



Maj/Juni 2000. Foreløbigt udkast. 


Hvidovre Kommune. Kontrolmåling af uvedkommende vand i oplandene 

HVK 1, 3 og 4. Oktober 1999. 


Hvidovre Kommune. Orienterende forundersøgelser v. Hvidovre Strandvej. 

December 1999. 


Hvidovre Kommune. Avedøre Stationsby, kvarterløftforslag til forbedring 

af vandkvaliteten i kanalen syd for Avedøre Stationsby. December 1999. 


Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan opland 451 og 540. 

Juli 2000. Foreløbigt udkast.

29-06-05 


Hvidovre Kommune. Hydraulisk vurdering og fornyelsesforslag for 

kloakledninger i Avedørelejren. August 2000. 



September 2000. Foreløbigt udkast. 


Hvidovre Kommunes undersøgelsesopland 1A - Arbejdsrapport. 



Hvidovre Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 1A. 

November 2000. Foreløbigt udkast. 

10004 


Hvidovre Kommune. Ultralydsundersøgelse af rørsystemet for pumpestationerne 

SP03 og SP08. November 2000.

29-06-05 

11. Referencer 

11001 

/R1/ Miljøministeriet. Lovbekendtgørelse nr. 625 af 15.juli 1997 om miljøbeskyttelse, 

med ændringer senest lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 

1998. 

/R2/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser. 

/R3/ Miljøministeriet. Cirkulære af 30. maj 1986 om tilførsel af spildevand til 

vandløb, søer eller havet m.v. 

/R4/ Københavns amt. Regionplan 93, juni 1993. 

/R5/ Hvidovre kommune. Miljøhandlingsplan 1993. 

/R6/ Hvidovre kommune. Vandforsyningsplan 1993-2005. 

/R7/ I/S Avedøre kloakværk. Undersøgelse af hydrauliske og procesmæssige 

forhold, aug. 1993. 

/R8/ Lynettegruppen. Notat vedrørende udløbsledning fra renseanlæg Damhusåen 

til Kongedybet. Udvidelse af ledningens kapacitet fra de planlagte 

13000 m³/h til 18000 m³/h. 

/R9/ Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen. Nr. 13 1990 om udarbejdelse af 

fornyelsesplaner for afløbssystemer. 

/R10/ Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen. Nr. 47 1992 om faskiner. 

/R11/ Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen. Nr. 48 1992 om uvedkommende 

vand i afløbssystemer. 

/R12/ Miljøministeriet. Miljøprojekt nr. 137 1990 om regulering af forurening fra 

afløbssystemer under regn. 

/R13/ Stadsingeniørens direktorat København. Tungmetalundersøgelser, april 

1993. 

/R14/ Hvidovre kommune. Vandforsyningsplan, januar 1992. Lokalisering af 

kalkboringer. 

/R15/ Miljøstyrelsen, spildevand. Vejledende bestemmelser for udledning af 

spilspildevand nr. 6, 1974. 

/R16/ "Miljøsamarbejdet" mellem kommunerne i Københavns vestegn og 

Roskilde amt. Udledning af industrispildevand til offentlig kloak. Udkast 

til vejledende grænseværdier, kontrolvilkår og prøvetagning, maj 1992. 

/R17/ Statens byggeforskningsinstitut. SBI-anvisning 96 om afløbsinstallationer, 

1974. 

/R18/ Dansk ingeniørforening. DS 440 1983; Norm for mindre afløbsanlæg 

med nedsivning. 

/R19/ Stads- og havneingeniøren nr. 11, 1989.

29-06-05 

11002 

/R20/ Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen. Nr.36 1992 om lokalafledning af 

regnvand. 

/R21/ Hillerød Kommune, Teknisk forvaltning. Projekt - Faskiner, 1992. 

/R22/ IDA Spildevandskommiteen. Nedsivning af regn vand/dimensionering, 

Skrift nr. 25, 1994. 

/R23/ Hovedstadsrådet. Recipientkvalitetsplan 89, 1989. 

/R24/ Københavns Amt. Regionsplan 97, november 1997. 

/R25/ Arbejdstilsynets Bkg. Nr. 473 af 7 oktober 1983. Bekendtgørelse om 

kloakarbejde. 

/R26/ Københavns Amt. Spildevand i det åbne land. Teknisk redegørelse for 

fastlæggelse af renseklasser for enkelte ejendomme. November 1999. 

/R27/ Miljø- og Energiministeriet. Lovbekendtgørelse nr. 182 af 9. maj 2000 

om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 

/R28/ HUR. Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt, oktober 2000. 

/R29/ I/S Avedøre Kloakværk, undersøgelse for uvedkommende vand, Hvidovre 

Kommune, Delrapport 10, 1994. 

/R30/ Spildevandscenter Avedøre I/S, Opfølgende undersøgelse for uvedkommende 

vand, 1997. 

/R31/ Spildevandscenter Avedøre I/S, Forslag til Afløbsteknisk Spildevandsplan, 

2000.

29-06-05 

12. Ordliste 

Afstrømningsområde Område, hvorfra regnvandet vil udledes til havet via samme 

vandløb. 

12001 

Afvanding I f.eks. centrifuger afgiver slammet hovedparten af sit vand- 

indhold. Denne af vanding foregår efter slammets behandling i 

rådnetanken. 

Afværgepumpning Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke 

spreder sig. 

Aktivt slam Slam består af mikroorganismer. Ved tilførsel af ilt, aktiveres 

slammet dvs. mikroorganismerne, således at de kan trives og 

derved foretage den biologiske rensning af spildevandet. 

Bassin Bassiner etableres på spildevandssystemet for at opmagasinere 

vand, enten for at nedbringe spidsbelastningen (sparebassin), 

for at sikre bundfældning af partikler i regnvand (regnvandsbassin), 

for at reducere den hydrauliske belastning af recipient 

eller kloaksystem (udligningsbassin) eller for at 

tilbageholde spildevandet, således at renseanlæg og kloaksystem 

udnyttes optimalt (forsinkelsesbassin). 

Bod5 Biochemical Oxygen Demand. Engelsk forkortelse for BI5, der 

står for Biokemisk Iltforbrug over 5 døgn. BI5 angiver hvor meget 

ilt, der bruges af spildevands mikroorganismer på 5 dage. 

Bygværk En ikke cirkulær brønd (knudepunkt), der ofte har tilknyttet en 

speciel afløbsfunktion f.eks. bassin eller overfaldsbygværk. 

Drænvand Grundvand og nedsivet overfladevand, der bortledes gennem 

f.eks. et drænrør. 

Efterklaringstank En tank, hvori slammet - efter den mekaniske rensning (primærtank) 

h.h.v. den biologiske rensning (sekundærtank) af spildevandet-, 

falder til bunds (bundfældes). 

Erhvervsspildevand Omfatter spildevand ( f.eks. kølevand, spulevand og regnvand) 

afledt fra virksomheder, herunder afløb fra laboratorier, sygehuse 

og dambrug. 

Faskine Nedsivningsanlæg (stendræn) for overfladevand og drænvand. 

Fedtfang Teknisk bygværk, som udskiller olie og fedt (ved luftning af 

vandet) således, at det lægger sig på vandoverfladen. 

Forureningsgrad (F o ) Resultat af undersøgelse af smådyrssammensætningen i vandløb. 

Forureningsgraden går fra det reneste (F o I) til det mest forurenede 

(F o IV) og kan, incl. mellemværdierne I-II, II-III og III-IV, 

antage i alt 7 værdier. 

Grundvand Vand i jord, hvor porevandstrykket mindst er lig med atmosfæretrykket. 

Grøde Samlebetegnelse for plantevækst i vandløb og søer.

29-06-05 

12002 

Hovedopland Det kommunale areal der udleder spildevand/regnvand til samme 

recipient eller hovedsystem. 

Husspildevand Omfatter det spildevand der kommer fra de enkelte husholdninger. 

Hydraulisk belastning Belastning med vand i et givet kloaksystem eller vandløb. 

Hydrografi Læren om vands strømning i vandsystemer. 

Iltsvind Situation, hvor iltforbruget i vandsystemet er større end den tilførte 

mængde, hvorved livsvilkår for en lang række dyr forringes, 

måske i en sådan grad, at liv ikke er muligt at opretholde 

for iltkrævende organismer. 

Iltmætning Den mængde ilt, der ved en given temperatur kan indeholdes i 

vand. 

Iltningstank Tanke hvori den biologiske rensning af spildevandet foregår. 

Rensningen foregår ved at de i vandet opløste stoffer, omdannes 

til slam under medvirken af bakterier og ilt. 

Kloaksystemer Fællessystem: System, hvor spildevand fra huse, industrier og 

lignende føres i de samme ledninger som regnvand fra tage, 

veje og andre befæstede arealer. Er oftest opbygget til kun at 

kunne tage en vis mængde regnvand, hvorefter overskuddet via 

et overløbsbygværk aflastes til recipient eller lagres i sparebassiner. 

Separatsystem: System, hvor der er en separat ledning til spildevand 

og en til regnvand. Regnvandsledningen udleder normalt 

direkte til recipient. 

Kontraventil Ventil, der sikrer, at vandet kun kan strømme i én retning. 

Ledning Generel betegnelse for en afløbs-, eller forsyningsledning. 

Lækage Huller eller revner i ledninger hvor vandet kan sive ud igennem. 

N Nitrogen (kvælstof). Her i betydningen næringssalt. 

Næringssalte Næringssalte opfattes snævert som kvælstof-, fosfor- og kaliumforbindelser 

(NPK). Derudover findes en række mikronæringssalte, 

der er nødvendige for plantevækst. 

O Oxygen (ilt). 

Olieudskiller Teknisk bygværk, som separerer den lettere olie fra det tungere 

vand, hvorefter olien kan fjernes. 

Opholdstid Den teoretiske tid, der medgår, førend alt vand i en sø eller et 

bassin principielt er skiftet ud 1 gang. 

Opland Det areal der afleder spildevand/regnvand til et bestemt udløb 

recipient eller hovedsystem. 

Opstuvning Den hævning af vandstanden, der kan ske ved store vandtilførsler 

i kloakkerne, f.eks. ved regnskyl.

29-06-05 

12003 

Organisk stof Organisk stof er en samlebetegnelse for en lang række organiske 

forbindelser, der stammer fra levende og døde organismer. 

Ved nedbrydning af organisk stof forbruges ilt. Store mængder 

organisk stof i et vandløb eller en sø kan således medføre iltsvind 

under nedbrydningen. 

Overfladevand Fællesbetegnelse for regnvand og andet forurenet vand, som 

tilføres fra terræn og bygningsoverflader. 

Overløbsbygværk Teknisk bygværk på fælleskloakeret system der aflaster til recipient 

eller bassin via overløbsbygværket, når kapaciteten i en 

del af et kloaksystem er overskredet. 

P Phosphor (fosfor). Her i betydningen næringssalt. 

PE Personækvivalent. En PE svarer til den mængde forurening én 

person bidrager med. I Danmark svarer det til 60 g BI5/d. 

pH pH er et mål for spildevandets surhedsgrad. Neutral pH er 7. 

Surt vand har pH under 7, mens basisk vand har en pH over 7. 

Primære grundvandsmagasin Det dybest beliggende grundvand. 

Primærtank Se efterklaringstank. 

Recipient Vandløb, sø eller havområde der modtager spildevandsudledning. 

Reduceret areal Den del af et givet areal, der er befæstet, og som derfor i regnsituationer 

bidrager med vand til kloaksystemet. 

Regnvand Forurenet regnvand , som tilføres fra terræn og bygningsoverflader. 

Regnvandsbetinget udløb Aflastning fra kloaksystemet til recipient under regn. 

Renovering Reparation og vedligeholdelse af afløbssystemet. F.eks. tætning 

af utætte rør. 

Rådnetank I rådnetanke nedbrydes og reduceres slammets indhold af organiske 

stoffer og bakterier, under opvarmning og uden luftens 

adgang. Under processen dannes en energirig biogas, som kan 

anvendes til produktion af strøm og varme. 

Sandfang Teknisk bygværk, som bundfælder sand og andre tunge partikler. 

Sanering Omfatter renovering og udbygning/forbedring af afløbssystemet. 

Sedimentation Bundfældning. 

Sekundærtank Se efterklaringstank. 

Separatsystem Se kloaksystemer. 

Sigtdybde Måles ved nedsænkning af hvid skive i vandet. Sigtdybden er 

den dybde, hvor skiven netop kan skelnes.

29-06-05 

12004 

Slamflugt Når slammet, istedet for at falde til bunds i efterklaringstanken, 

flyder videre ud med det rensede spildevand. 

Slamindex Et udtryk for det aktive slams bundfældningsegenskaber. Jo lavere 

slamindex, desto bedre bundfældningsegenskaber. 

Spildevand Spildevand omfatter husspildevand, og erhvervsspildevand. I 

officiel sprogbrug omfatter spildevand ovennævnte samt regnvand 

afledt fra bebyggelse og befæstede arealer. 

Trykledning Ledning, hvor transporten sker ved tryk. 

Udpumpningsanlæg Anlæg til udpumpning af grundvand til de øvre dele af vandløb 

for at sikre sommervandføringen. 

Uvedkommende vand, hurtigt Indsivning af vand i afløbssystemet stammende fra f.eks. fejltilslutninger 

eller overlækning fra separate regnvandsledninger. 

Uvedkommende vand, langsomt Grundvandsbetinget indsivning til afløbssystemet. 

Vandbremse En tragtformet bremse, der har til formål at regulere afløbet fra 

et bygværk. 

Vandføring Den vandmængde, der pr. tidsenhed passerer et tværsnit i et 

vandløb, f.eks. 1,34 m³/sekund. 

Vandområdeplan Plan for kvaliteten og udnyttelsen af alle vandløb, søer, kystvande 

(vandområdet) inden for et eller flere afgrænsede afstrømningsområder, 

f.eks. Vandområdeplan, Køge Bugt. 

Vandsystem Omfatter alle vandløb og søer i det samme afstrømningsområde, 

som f.eks. Harrestrup Å/Damhus Å systemet.

Hvidovre Spildevandsplan - hofor

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?