Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

højtrangerende æder først og de kæmper om foderet, mens de lavere rangerende æder ud på aftenen
og nogle hen mod midnatstid.
De velfærdsmæssige konsekvenser af en så konkurrencepræget fodringssituation er vidtrækkende.
Alle søerne er meget sultne, særlig hvis de fodres restriktivt uden adgang til grovfoder (se kapitel
6). På grund af rangordenen reagerer de imidlertid forskelligt på den situation, som Fit-mix fodringen
skaber. I den ene ende af skalaen ophørte nogle søer helt med at æde, formenligt fordi de
var for bange til at komme til Fit-mix stationen (Hansen og Gamby, 2003). Den generelle sult hos
søer er i sig selv et velfærdsmæssigt problem, men oven i dette kommer altså i Fit-mix systemet
lavtrangerende søers manglende mulighed for at optage foder og den frygt, der er forbundet med
et system med så megen konkurrence og aggression.
I den anden ende af skalaen reagerede søer med et meget højt antal besøg i Fit-mix automaten.
Dette skyldtes dels, at de blev fortrængt, mens de var i gang med deres foderration, hvorfor de
igen og igen måtte tilkæmpe sig adgang for at få den fulde ration. Dette kan have strakt sig over
lang tid, da foderrationen blev opdelt i gennemsnitlig 53-67 portioner. Udover disse foderbesøg
havde de søer, der trods alt kom til automaten omtrent lige så mange tombesøg. De 5 til 10 sekunder,
der gik før end røret lukkede, medførte, at soen kunne få en smule af den fortrængte sos
foder. Det har næppe været muligt for den so, der gerne ville fortrænge en so med Fit-mix røret
i munden, at vide, om den pågældende so var ved at æde eller, om hun faktisk var færdig med
sin ration. Derfor har den so, der gerne vil til, ikke kunne vide, om hun ville få en rest ved at fortrænge
soen i automaten eller ej. I starten af foderdøgnet er foderrester som regel blevet udløst
ved fortrængning af en anden so, fordi mange søer endnu ikke har ædt deres døgnration. Det vil
sige, at der næsten hver gang er belønning forbundet med at fortrænge en anden so. Som foderdøgnet
skrider frem vil der dog kun være foderrest (belønning) ind imellem, afhængig af om netop
den so, der fortrænges, har ædt op eller ej. I den teoretiske adfærdsbiologi kaldes en belønning,
der ikke kommer hver gang en adfærd udvises, men kun ind i mellem, for en intermitterende reinforcer
(Tarpy, 1997). Man ved fra mange forsøg, at hos dyr, der har lært sammenhængen mellem
det at udføre en bestemt adfærd og at modtage en belønning, vil et skift fra en hyppig forudsigelig
belønning til en belønning med uforudsigelige mellemrum betyde, at dyret bliver meget persisterende
i adfærden. Dyret vil fortsætte med at lave den adfærd - der kun nogle gange belønnes
- meget lang tid/mange gange, også når belønningen bliver sjældnere og sjældnere. Derimod vil
dyr, der normalt belønnes hver gang en adfærd udføres hurtigt ophøre med at udføre adfærden,
hvis belønningen udebliver (begrebet ekstinktion (Tarpy, 1997)). Overført til Fit-mix situationen
vil det sige, at hvis soen belønnes efter et uvist antal gange, hun har fortrængt en anden so, så
vil hun fortsætte med at fortrænge søer, også selvom det efterhånden som foderdøgnet skrider
frem mere og mere sjældent giver hende adgang til rester. Hun vil være meget persisterende i adfærden,
fordi hun erfarer, at netop denne gang kunne være den gang, der kommer belønning, og
jo flere gange hun prøver, jo større chance er der for at opnå foder. Manglende belønning, hvor
en sådan forventes, skaber frustration (Tarpy, 1997), særlig fordi søerne er meget sultne – også
selvom de har ædt deres egen foderration – og aggressionsniveauet hos disse søer bliver derfor højt.
Som det fremgår, er der tale om meget alvorlige velfærdsproblemer for alle søer på skalaen, helt
fra de søer, der på grund af lav rang ophører med at nærme sig foderstationen til de søer, der
kæmper om adgangen til deres egen foderration og de andre søers foderrester. De beskrevne forhold
stemmer dårligt overens med lovgivningens krav. Der er således krav om, at der for søer og
gylte træffes foranstaltninger for at minimere aggression i flokke og at dyrene fodres ved hjælp af
et system, der sikrer at hvert dyr kan få tilstrækkelig foder, også når der er konkurrenter til foderet
til stede (Anon., 2003b).
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 29