014 TRIBUNE NR. 12 SPORTSDIREKTØR Michael Piloz mp@bakkenbears.com 4116 6633 Bakken Bears Idrættens Hus Vest Stadion Alle 70 8000 <strong>Århus</strong> C Tlf. 8938 6000 KONTAKT Vi skal bruge fl ere våben Den nye Bakken Bears-træner vil generobre trofæerne og samtidig gøre mere brug af de unge spillere. Af Christian Holst Haarsløv ”Jeg glæder mig helt vildt”. Den nye Bakken Bears-træner, Mads Sigersted, kan næsten ikke vente med at komme i gang med den udfordring, han har taget imod. Det er kun et år siden, at han stoppede som spiller, og nu står han uden den store trænererfaring over for at skulle være træner for det basketballhold, som har været landets mest succesfulde gennem de seneste 10 år. Mads Sigersted overtager kommandoen fra Geof Kotila, der i løbet af sine fi re år hos Bakken Bears førte holdet til fi re DM- og fi re pokalfi naler. ”Det er selvfølgelig svært at skulle afl øse en mand som Kotila, der har opnået så fl otte resultater. Det er en stor udfordring at skulle tage over efter ham. Jeg har dyb respekt for ham, og det, han har gjort med holdet, er helt fantastisk”, siger Mads Sigersted, der har Kotila og hans forgænger som Bakken-træner, Steffen Wich, som sine forbilleder. 33-årige Mads Sigersted har gennem fl ere år været træner for forskellige ungdomshold i Skovbakken, og til daglig underviser han på basketball-linjen på kostskolen Sansestormerne i Vejlby-Risskov. Men det er første gang, at han skal prøve kræfter med trænergerningen på basketliga-niveau. Derfor måtte Sigersted også tænke sig godt om, da han blev tilbudt jobbet. ”Jeg måtte lige tygge på det. Jeg var beæret over at blive spurgt. Det er jo et job, som mange godt kunne tænke sig at få. Jeg blev stolt over, at der blev peget på mig, men det er klart, at jeg overvejede det grundigt, før jeg sagde ja tak”. Den begrænsede trænererfaring behøver ikke at være en ulempe, mener Mads Sigersted. ”Jeg ser det som en fordel for mig, at jeg lige har været spiller. Jeg har en føling med, hvordan spillerne har det, og hvad de hver især har brug for”. Hurtigere spil Som nævnt har den kommende Bears-træner sine to forgængere på posten som forbilleder, og spillestilen bliver heller ikke forandret væsentligt, når Mads Sigersted overtager dirigentstokken. ”Men jeg kunne godt tænke mig, at vi spiller lidt hurtigere og med mere energi. Det betyder, at vi får brug for fl ere spillere, og dermed at unge spillere vil få mere spilletid. Og det er ikke fordi, jeg synes, de unge er nogle fl inke fyre, der skal have lov til at spille. Det skal ske, for at vi bliver et bedre hold. Vi skal forstå at udnytte, at vi har fl ere våben at angribe med. Samtidig håber jeg, det kan ryste posen lidt. Der har været en tendens til, at etablerede spillere har følt sig lidt for sikre på holdet. Jeg håber, at jeg kan få alle til at vise, at de vil være på holdet”, siger den kommende Bakken-coach. Offi cielt tiltræder han først som ny cheftræner 1. august, men allerede nu har han sat gang i talenttræning for de yngste spillere i truppen og unge spillere, som endnu ikke er med i førsteholdstruppen. Træningen skal være med til at gøre den enkelte spiller opmærksom på, hvad han skal arbejde med for at blive bedre. ”Jeg vil meget gerne have, at vi får nogle nye navne i gang i den kommende sæson. Men ikke for alt i verden. Den primære målsætning er stadig at vinde så mange kampe som muligt. Vi skal nå fi nalerne - og selvfølgelig helst vinde dem”, siger Mads Sigersted. Assistenttræner ikke på plads Hvem der skal hjælpe Mads Sigersted med at fi nde den formel, der giver succes, er endnu ikke afklaret. Men den kommende headcoach ved godt, hvilke kvaliteter hans assistent skal rumme. ”Det skal være én, som har en god taktisk forståelse, og som kan og vil være medvirkende til at lave det taktiske oplæg til kampe. Og så skal han have en vis autoritet”. De kvaliteter ligner dem, Sigersted mener, han selv har. ”Fra mine mange år som spiller har jeg en taktisk indsigt og forståelse. Jeg ved, hvad det vil sige at være spiller for Bakken Bears. Og så er jeg uddannet som træner af de bedste, Steffen Wich og Geof Kotila. Faktisk vil jeg sige, at jeg har hele pakken”, lyder det befriende ubeskedent fra Mads Sigersted. ”Men selvfølgelig, jeg har ikke prøvet at stå med ansvaret i NRGi Park med 600 mennesker på tilskuerpladserne. Jeg ved reelt ikke, hvordan det er. Jeg er spændt på, hvordan det bliver, men jeg er sikker på, at jeg kan klare det”. Hvordan Bakken Bears kommer til at fungere med Mads Sigersted som den ansvarlige på sidelinjen, kan man se, når Basketligaen går i gang igen til efteråret.
HOVEDSPONSOR TØJSPONSOR INFORCE ® EUROPA CUP SPONSOR GRIZZLY CLUB SPONSOR TIRSDAG 30. MAJ 15