Levende Natur - WWF

punkt vedtage el stop fo'r ægindsamlingen. Men i mellemtiden er
hans budskab om, at havterner ikke er høns, nået vidt omkring og
har givet anledning til megen snak i Diskobugten. Forhåbentlig kan
initiativet føre til, at havternen alter vender tilbage til Grønne Ej lande.
-PROBLEMET ER, at voksne mennesker har så svært ved at lave
om på deres vaner. Især de dår! ige vaner. Derfor skal vi have fat i
børnene. Det skal ske allerede i skolerne, så børnene lærer, at naturen
heroppe ikke er et uudtømmeligt skatkammer, hvor man bare
kan tage, hvad man vil. Jeg har etableret forbindelser til skolerne
her i Ilulissat, i Nuuk og i Aasiaat. M in e forbindelser er folk , der er
vant til at arbejde med børn og unge.
Jens Peter Langes nye organisation får opbakning fra adskillige byer
på Grønlands Vestkyst. Omkring 50 mennesker har henvendt sig for
at give udtryk for deres støtte, og det er mange i et land med kun
55 .000 mennesker og ingen tradition for miljøarbejde.
- Vi har fået fastsat vedtægter for organisationen, og i slutningen af
november blev vi etableret officielt som en NGO. Vi vil lægge ud
med en konkurrence om et logo og et godt navn. Det er vigtigt, at
folk får indflydelse lige fra starten, og navnet er vigtigt, så folk husker
det.
Jens Peter Lange har knyttet kontakter til Danmarks Naturfredningsforening,
der hjælper med at få organisationen til at fungere.
Samtidig har han bedt WWF Verdensnaturfonden om hjælp til sit
kampagnearbejde.
- Men jeg vil gerne slå fast, at det er en grønlandsk organisation, og
vores primære formål er at få grønlænderne til at tage deres ansvar
for naturen al vorligt. Vi skal føre diskussionen på grønlandsk, ellers
når vi ikke ud i alle krogene af vores samfund. Vi skal f.eks . have fat
i politikerne, så de også tør stå frem med upopulære holdninger. Det
er allerede lykkedes at få nogle politikere i tale.
Jens Peter Lange er fuld af fortrøstni ng til fremtiden. •
L eve nde Na t u r nr. 4 - 200 1 19