projektevaluering - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

skuffelse og det er noget der virker rigtig godt på mig som elev. Jeg husker tydeligt selv hvordan det var at
have de sure gamle lærere som brugte mere tid på at skælde ud eller være frustrerede over at man som elev
ikke forstod eller ikke lærte, end at bruge tiden på at motivere eleverne. Nogle gange virkede det endda som
om, at lærerne koncentrerede sig om at understrege deres autoritet og demonstrere deres viden, frem for at
hjælpe hver enkelt elev til at forstå. (Casper 12did13)
Selvom jeg er blevet overrasket over hvad studiet indeholder og kræver har det ikke skræmt mig væk endnu.
Jeg synes egentlig kun at det gør det mere spændende at der ligger en masse udfordringer i det. Både mht.
lektier og opgaver, men bestemt også i at skulle få ansvaret for en masse unge elever så tidligt i forløbet.
(Joakim 12did13)
Fortiden fornægter sig aldrig
Fortiden, og de kompetencer der er udviklet i den, bringes naturligt med ind i uddannelsen. Som en
ressource ofte, men ofte tillige et element den studerende må bringe til selverkendelse og indsigt. Her er
de små overskuelige laboratorier et trygt og egnet rum for efterfølgende selvreflektion. Og selvfølgelig helst
i samarbejde med en gruppe ligestillede medstuderende.
Der var enkelte sekvenser i timen, hvor jeg ville have gjort det anerledes, hvis jeg kunne gøre det om. Et ret
iøjnefaldende øjeblik i undervisningen var, da jeg skulle have eleverne til at stille sig op på to rækker overfor
den makker, de havde valgt at være sammen med. Jeg føler, at jeg udtrykker mig klart og tydeligt, da jeg
siger, at de skal gøre det, men der sker ingenting. Der opstår en tilstand, hvor jeg som sergent i Forsvaret,
prompte ville have slået ned på, at de ikke gør, hvad jeg siger, og dermed være blevet kommanderende og
bestemt i min måde at udtrykke mig på. Jeg kan mærke sergenten komme op i mig med andre ord, og jeg
skal til at reagere, som var jeg i Forsvaret, men kommer med ét i tanke om, hvad jeg havde sat mig for, da
jeg startede på læreruddannelsen – at jeg ikke skulle være for kommanderende. Det er tydeligt at se på den
video, der er blevet lavet over timen, at jeg træder et par skridt tilbage og har min indre kamp. Vælger at
skubbe sergenten til side, og træder ind mellem eleverne, og får skabt orden ved ikke at være
kommanderende, men ved at vise at jeg er til stede i rummet.
Det er blevet meget tydeligt for mig, efter denne time, at jeg stadig har en sergent i mig, som jeg skal være
opmærksom på ikke overtager styringen, når jeg underviser børn. På samme tid er jeg glad for at have den
side af mig selv. Jeg kan gribe fat i sergenten, hvis jeg vurderer, at det er det, der skal til, for at få skabt ro
hos eleverne. Det, jeg så nu skal finde ud af, er, hvornår det er hensigtsmæssigt at gøre brug af den side, og
om det er overhovedet er hensigtsmæssigt. (Morten 12did13)