Spejdersport - De Gule Spejdere

Ulveturneringen 2012 Bromme
Så var det endelig blevet Skjoldungernes
tur til at stå for ulveturneringen,
og da vi jo er en lille gruppe,
vidste vi, at det ville være af stor
betydning, at være så godt forberedt
som muligt og så tidligt, som det
kunne lade sig gøre. Det betød, at jeg
op til og under ulveturneringen, som
Rold Skov stod for i 2011, ringede og
stillede de mest umulige spørgsmål,
ligesom jeg under stifinderturneringen
en kort overgang stod til et nyt
navn, Spørge Jørgen. Nå, jeg undgik
at komme i seng uden pandekager,
hvilket kun kan skyldes Kirsten fra
Rold Skov og Preben fra Fugl Phønix’
usandsynligt store tålmodighed.
Sidst på sommeren satte Gitte, Simone,
Kirsten og jeg os sammen og trak
de store linjer op og opfandt poster.
Efter utallige møder, aftener og
weekender stod vi klar til at modtage
ulvene, velvidende, at ingen plan
er så god, at den tåler mødet med
virkeligheden. Køkkenet, som på
en ulveturnering er en af de store
opgaver, stod Miranda og Berit for.
De lavede tilsammen mad til ca. 300
personer hver dag, og stifinderne
hjalp, hvor de kunne.
Fredag eftermiddag skete så det, det
hele drejede sig om. Ulvene begyndte
at ankomme til Bromme, og den
10
tomme mark forvandlede sig støt og
roligt til en fantastisk lejrplads med
liv og løjer, højt humør og telte og
soveposer.
Lørdag morgen startede med morgenmad
og flagparade, hvorefter der
var ulveløb, hvor ulvene skulle dyste
i alle gode og kendte ting; knob,
førstehjælp, nordiske flag osv. Efter
frokost var det tid til det kulørte løb,
som handlede om, at ilden var blevet
væk, og ulvene skulle hjælpe landsbyen
med at fremskaffe den. Det
gjorde de bl.a. ved at bygge en båltransportør.
På en anden post skulle
de flytte gløder fra et bål i skoven til
et bålsted. På en post skulle de samle
et spyd og på en skulle de tegne og
klippe et dyrehoved, der på en senere
post skulle bruges som skydeskive.
Da de skulle kaste med spyd på den
sidste post, skulle ulvene dække tagene
på nogle hytter med gran.
Det var en ren fornøjelse at se den
iver og det gåpåmod, som ulvene
lagde for dagen på alle poster, både
på ulveløbet og det kulørte løb, på
trods af at det var slædehundekoldt,
eller skulle jeg skrive ulvekoldt. Efter
aftensmaden var det tid til lejrbål
med underholdning fra ulvene. Bålet
var lavet på de gløder, som ulvene
havde transporteret under det kulørte
løb, og her var det igen en
glæde at se, hvad ulvene havde fået
stykket sammen på ganske få timer.
Jeg var godt gammeldags imponeret.
Efter en hyggebid var det tid til en tur
i poserne.
Søndag var sidste dag, hvor vi jo
skulle have præmieoverrækkelse og
bryde lejren ned, men først var der
jo lige en tovtrækningskonkurrence,
der skulle klares, med blandede hold,
som vi jo har tradition for. Her blev
der flået og trukket og hevet, så man
undres over, at den stakkels trosse
kunne holde, men traditionen tro
holdt den også denne gang. Her blev
alle de sidste kræfter lagt i, og om
man trak eller heppede var et fedt,
det var en fest.
Pludselig var det hele forbi. Teltene
var væk, ulvene kørt og skoven var
igen blevet stille. Ingen glade råb,
ingen leg på tværs af grupperne,
tilbage var kun et svagt ekko fjernt
fra skoven om sammenhold og kammeratskab.
Men da jeg kørte derfra, var det med
et stort smil på læberne, og en tanke
slog mig. Når de ulve, vi har nu, bliver
rovere, så skal jeg vist til at tage
mig rigtigt sammen til roverturneringen,
for de ulve, vi har i korpset i
dag, de kan deres kram.
Løft i flok samlet trop
Rene, Skjoldungerne