Spejdersport - De Gule Spejdere

Deres måde at være spejdere på i
Canada er på nogle punkter langt fra
den samme som vores her hjemme
i Danmark. Men grundprincipperne
er jo over hele verden den samme,
så det har jo kun været en positiv og
lærerig oplevelse at se, hvordan de
på den anden side af kloden tolker
konceptet ”Spejderliv/Scouting”. Der
var hver aften lejrbål på en lille platform
ude i vandet, hvor vi kunne sidde
og nyde roen over søen og alverdens
underholdning. Det var rigtigt
hyggeligt, og deres små ”Timberwolves”
(Timberwolves er det samme
som vores ulve) lavede en masse god
bålunderholdning, Mange af de sketcher
og sange de havde, kunne vi på
sin vis genkende fra, hvad vi ser herhjemme
i lejrbålets skær, det var lidt
sjovt at se. Den sidste dag på lejren
sluttede efter flagparade ved middagstid
efter en velfortjent frokost
med ristede hotdogs over bål.
De har en meget sjov og underholdende
måde at give glemte ting tilbage
på, man skal op foran alle og danse
en lille dans kaldet ”little prairie
flower”, og det skal siges, at det ikke
varede længe, inden den var tapet
fast inde i hovedet, for den blev danset
lystigt, når der var flagparade. Vi
stillede pænt op i fuld uniform med
gallasløjfe og det hele, og var klar til
at tage flagene ned for sidste gang.
Der blev overrakt en masse mærker. I
den lejr, hvor lejren blev holdt, er det
en tradition, at de laver et minde fra
lejren. De skriver navnene på hvem,
der har været med på lejren. På
denne lejr var det et dansk flag.
Det var trist at sige farvel til de canadiske
spejdere, vores venner vi aldrig
vil glemme. Men et par stykker af
canadierne skulle til Mexico, så de
skulle med os til Vancouver, hvor vi
skulle flyve fra. VI var i lejren en dag
mere end de andre, da der stadig var
4 dage, til vi skulle hjem igen.
På turen mod Vancouver så vi en
masse flot natur og dyr.
Og en masse bjørne! På en bjergside
kunne vi kigge op, og der var fuld af
bjørne, store og små, sorte og brune.
Vi var i en gammel landsby, som hed
Bakerville, hvor man kunne se, hvordan
de levede, da Canada var helt
ny. Det var utroligt spændende. Vi
tænkte på, at den gang var Canada et
helt nyt, selvstændigt land og stadig
er det.
Det tog os ca. 3 dage at køre til Vancouver.
Da vi kun manglede omkring
100 km, brændte bussen sammen,
og vi måtte gå resten af vejen. Heldigt
for os var der en lejrplads lige i
nærheden, hvor vi kunne overnatte,
og det lykkedes os dagen efter at
finde et busselskab, der ville køre os
til Vancouver billigt og hurtigt, så vi
kunne komme til lufthavnen til tiden.
Det var meget heldigt, og vi nåede
det også i tide til, at vi havde et par
timer til at gøre nogle indkøb i Vancouver.
Da vi midt på eftermiddagen var nået
til lufthavnen i Vancouver, skulle der
siges farvel, der var en del af os der
fik et par tårer eller ti i øjnene. Men
vi håber på, at De canadiske spejdere
havde en god tur til Mexico, og at de,
når muligheden er der, vil komme til
Danmark og besøge os, så vi kan forsøge
at give dem en ligeså fantastisk
tur, som de alle sammen var med til
at give os.
Så var det ellers bare at komme med
flyverne hjem til familien. Selvom vi
kommer til at savne Canada og canadierne,
så var det dejligt at komme
til Danmark og se familien igen. Det
var noget vi alle havde trængt til. Jeg
tror, vi alle kan blive enige om, at det
var én af de lejre, der aldrig vil bliveeglemt.
Skrevet af Maja Hall og Pernille Hall
15