TRODSER KRISEN - Fødevareforbundet Sjælland og Øerne - Nnf

SJÆLLAND OG ØERNE 

NR. 4 • DECEMBER 2012 

PRIVATE SLAGTERE 

TRODSER KRISEN 

27-ÅRIG TILLIDSREPRÆSENTANT FIK DEN ÆREFULDE TR-PRIS 

HARIBO: KLUBBESTYRELSEN SÆTTER OVERENSKOMSTEN PÅ KOLLEGERNES DAGSORDEN 

DANSK BAGERPAR I SYDNEY 

STORE FORVENTNINGER TIL NY JAPAN-AFDELING PÅ DC 

SIDE 6-7

HOLDNINGER OG KOMMENTARER// 

Brug for kampånden 

- også i det nye år! 

Henrik Tonnesen, 

afdelingsformand 

2 // SJÆLLAND OG ØERNE 

Så er vi igen ved et årsskifte, hvor der jo 

traditionen tro både gøres status over 

tiden, der gik, og skues frem over udsigterne 

for året og tiden, der kommer. 

Den økonomiske krise er stadig over 

os. Og vil givetvis være det en rum tid 

fremover. Som lønmodtagere, som 

fagforening vil vi se krisen præge vores 

arbejdsvilkår også i 2013. Vi har desværre 

ikke set de sidste indskrænkelser og 

fyringer i krisens kølvand. Og der vil også 

i det nye år være alt for mange medlemmer, 

som får brug for fagforeningens og 

a-kassens assistance. 

Men vi skal ikke lade os overmande af 

pessimisme. Det kan trods alt nytte at 

arbejde for at mindske krisens negative 

virkninger på almindelige lønmodtagere. 

Som fagforening må vi bare erkende, at 

det er nødvendigt at føre den kamp. Og 

heldigvis ser vi da også tegn på, at det 

kan betale sig at kæmpe for at gøre en 

forskel. 

Det så vi blandt andet med fedt- og sukkerafgifterne. 

Den foregående regering 

indførte en fedtafgift, som både var urimelig 

svær at administrere, næppe havde 

en positiv indvirkning på folkesundheden 

og i hvert fald kostede arbejdspladser. 

Fødevareforbundet NNF var i front med 

at gøre opmærksom på urimelighederne. 

Både på centralt plan, hvor der 

var et konstruktivt samarbejde med flere 

branche- og arbejdsgiverorganisationer, 

og på lokalt plan, hvor vi som afdeling 

kunne vise de konkrete negative følger af 

afgiften ude på arbejdspladserne. 

Den nuværende regering lyttede til kritikken 

og fik samlet flertal for at afskaffe 

fedtafgiften – og skrottede i samme 

ombæring den sukkerafgift, som skulle 

være trådt i kraft her til årsskiftet, men 

som vi kunne forudse samme dårlige 

erfaringer med som med fedtafgiften. 

At de borgerlige partier, som havde 

stået bag fedtafgiften, ikke ville deltage 

i forliget om at afskaffe den, er underligt 

og beklageligt. Men det siger også noget 

om den barske virkelighed, som S-R-SF 

regeringen skal manøvrere i. 

At regeringen så heller ikke altid gør det 

let for sig selv, er en anden side af den 

politiske virkelighed. En stor del af årets 

politiske debat er gået på virkningerne af 

de forringede dagpengeregler for ledige, 

som i sin tid blev strikket sammen med 

støtte fra det senere regeringsparti, 

de radikale. To gange akutpakke er det 

blevet til for at hjælpe de måske 20.000, 

som står til at miste dagpengeretten i 

begyndelsen af det nye år. Det er ikke 

godt nok. Men det er det muliges politiske 

kunst og bedre, end hvis der slet ikke var 

blevet lyttet til fagbevægelsens protester 

og ingenting gjort. 

Endelig skal jeg i denne korte nytårsstatus 

ikke forsømme at nævne den 

meget omtalte konflikt omkring Restaurant 

Vejlegården. Arbejdsretten har 

afgjort, at fagbevægelsens aktion mod 

restauratøren, som via aftaler med de 

kristelige fagforretninger har forringet 

vilkårene for de ansatte, grundlæggende 

er i orden! Det var også at vente. Enhver 

anden afgørelse ville ikke bare have 

været en katastrofe for lønmodtagerne 

og fagbevægelsen, men i strid med hele 

tankegangen om den danske model for 

arbejdsmarkedet. 

Både fedt-og sukkerafgifterne, de langtidslediges 

vilkår og sagen om Vejlegården 

viser, at der stadig er noget at 

kæmpe for. Der bliver brug for kampånden, 

også i det nye år. 

Glædelig jul og godt nytår!

Jeg ser behov 

Når Christine Christensen Jensen observerer ting, der ikke 

virker godt nok for kollegerne på Haribo, tager hun kampen. 

Hendes facon som tillidsrepræsentant er blevet bemærket langt 

uden for Haribos fabriksporte. Og på Fødevareforbundet NNFs 

Kongres fik hun tildelt den ærefulde TR-pris 

Det kom helt bag på hende den efterårstirsdag, 

da 400 mennesker i en 

kongressal i Ålborg pludselig rejste sig 

og klappede. Af hende. Fra talerstolen 

havde forbundsformanden fortalt, at 

syv kandidater var blevet indstillet til 

den ærefulde TR-pris, men at der ingen 

tvivl var om, hvem prisen skulle gå 

til. Og nu stod hun pludselig der. Badet 

i klapsalver og blitzlys og med et rejsegavekort 

på 20.000 kroner i armene. 

– Jeg er ung, og der er så mange 

dygtige tillidsfolk. Så jeg havde aldrig 

tænkt, at nogen ville indstille mig, og 

det kom så meget bag på mig, at jeg 

rystede en halv time efter, griner 

Christine Christensen Jensen. 

Markant målrettethed 

Ellers er den 27-årige tillidsrepræsen- 

tant ikke sådan at ryste. Tværtimod. 

Hun kombinerer det klassiske TRbenarbejde 

med ungdommens ukuelighed 

og sin evne til at sætte fokus på 

den værdi, et medlemskab af en rigtig 

fagforening skaber. Og det gør hun så 

godt, at flere og flere af kollegerne på 

Haribo vælger at melde sig ind i Fødevareforbundet 

NNF. 

Når Christine først spotter et behov for 

en forandring, bider hun sig fast. 

– Målrettetheden er bare en del af mig. 

Det har den altid været. Når jeg spotter 

et behov, finder jeg en løsning og går 

efter at få den igennem. Og så bliver 

jeg ved, til det lykkes, forklarer Christine 

Christensen Jensen, der blev fagligt 

aktiv i 2009, da aftenholdet på Haribo 

manglede en tillidsrepræsentant. 

Siden har tillidshvervene fyldt mere og 

TR-PRISEN// 

mere i den unge tillidsrepræsentants 

kalender. Både internt på Haribo, hvor 

hun i dag er formand for klubbestyrelsen, 

sidder i Samarbejdsudvalget 

og har en suppleantpost i Haribos bestyrelse. 

Og i Fødevareforbundet NNF, 

hvor hun både sidder i afdelingens og i 

NNF Landsklub 2012’s bestyrelser og 

har næstformandsposter i både afdelingens 

Sukker/chokoladeklub og dens 

ungdomsarbejde. 

Opbakning gør forskellen 

Udviklingen har været noget af en læreproces. 

– Fordi vi tidligere havde en 

meget dårlig dialog med ledelsen, har 

det da krævet lidt at finde sine egne 

TR-ben og balancen mellem kollegerne 

og ledelsen, erkender Christine 

Christensen Jensen. Men heldigvis har 

hun haft masser af opbakning. 

– For det første har jeg været heldig, 

at vi med den nye ledelse på Haribo er 

ved at få skabt en helt anden form for 

dialog end tidligere. Derudover er det 

jo ikke min indsats alene, men Klubbestyrelsens. 

Og så har jeg haft en rigtig 

stor støtte i Erling fra bestyrelsen, der 

har coachet mig, og fra mine forældre, 

der altid bakker mig op, fortæller 

tillidsrepræsentanten, der stadig bor 

hjemme hos forældrene i Fensmark 

23,6 km fra arbejdspladsen i Faxe. 

En strækning, hun ofte tilbagelægger 

efter en lidt for lang arbejdsdag. 

– Arbejdsdage på 10-11 arbejdstimer er 

selvfølgelig usunde på den lange bane. 

Men når jeg både skal nå at tale med 

ledelsen og kollegerne på dagholdet og 

være her om aftenen, er der ingen vej 

uden om, forklarer hun. 

– Jeg har jo ambitioner. Men kun på 

kollegernes og Klubbens vegne. Ikke 

på mine egne. Det kan da godt være, at 

jeg engang skal arbejde i en lokalafdeling 

eller i Forbundet. Men på den front 

har jeg ingen mål. Mine mål går alene 

på det, der sker her på Haribo. På at 

forbedre vilkårene for mine kolleger, 

slutter tillidsrepræsentanten. 

Mød Klubbestyrelsen bag 

Christine Christensen Jensen 

på næste side 

SJÆLLAND OG ØERNE // 3

HARIBO// 

Overenskomsten 

på dagsordenen 

Pitbullsne, den belæste, pengedamen og den ukuelige. En god klubbestyrelse skal rumme 

mange kompetencer. Og det gør Klubbestyrelsen på Haribo, hvor det faglige arbejde på kort 

tid er blevet løftet til et helt nyt niveau 

Snakken går lystigt omkring frokostbordet 

den tirsdag. Fagbladet har sat 

Haribos Klubbestyrelse stævne til en 

frokostsnak om de forandringer, den 

har undergået de sidste 10 måneder. 

Og nu sidder fem ud af de i alt seks bestyrelsesmedlemmer 

i Haribos kantine 

og sætter ord på deres fælles udvikling 

sammen Benny Mørch Sørensen fra 

Fødevareforbundet NNF Sjælland og 

Øerne. 

- Tidligere handlede vores bestyrelsesmøder 

ofte mere om kaffe og kage 

end om faglige forhold. Men når vi bruger 

vores fritid og mine produktionstimer 

på at holde møder, skal det altså 

give mening. Så skal det flytte noget 

for vores kolleger, fastslår Christine 

Christensen Jensen, der i februar blev 

formand for Klubbestyrelsen. 

Kolleger ved for lidt 

Det var nu aldrig, fordi hun og de øvrige 

bestyrelsesmedlemmer gik mere 

op i kage end i fagligt arbejde. 

- Vi havde meget svært ved at få opbygget 

en fornuftig dialog med ledelsen. 

Der var ringe respekt for, hvad vi som 

Hvor stærkt er 

sammenholdet på DIN 

arbejdsplads? 

Jo stærkere, I står sammen, og jo 

flere af jer, der er medlem af Føde- 

vareforbundet NNF, jo lettere er det 

for jeres tillidsfolk at forhandle gode 

vilkår hjem til jer. 


medarbejdere kunne bidrage med. Så 

det var svært at få noget som helst 

igennem, fortæller Kirsten Lykkegård 

Petersen om, hvordan det plejede at 

være at lave fagligt arbejde på Haribo. 

Men siden er der sket en perlerække 

af ting, som har ændret det faglige 

arbejde på virksomheden. 

Blandt andet fik Klubbestyrelsen 

kontakt til projektleder Mark Torabi 

fra Fødevareforbundet NNF, som hjalp 

dem med at iværksætte forskellige 

aktiviteter. 

- Vi fandt ud af, at mange af vores 

kolleger ved for lidt om, hvor stor en 

forskel overenskomsten gør i deres 

hverdag. De tror, at de overenskomstsikrede 

rettigheder er en selvfølge. For 

eksempel tror de, at der er en lovsikret 

mindsteløn. Men den er jo 0 kroner, 

fortæller Liselotte Hansen. 

Benny Mørch Sørensen fra afdelingen 

nikker. 

- Vi har som fagbevægelse været alt 

for dårlige til at vise, hvad det er for 

nogle opgaver, vi løser i hverdagen. Til- 

lids- og arbejdsmiljørepræsentanterne 

har jo mere travlt med at hjælpe deres 

kolleger end med at råbe højt om alt 

det, de laver. Om, at nu brugte de lige 

nogle timer på at forhandle, gøre ledelsen 

opmærksom på et problem, tjekke 

noget fagligt eller hjælpe en kollega 

videre i en svær situation, forklarer 

han. 

For at hjælpe kollegerne til at forstå 

sammenhængen mellem overenskomsterne 

og deres hverdag lavede 

Klubbestyrelsen en stribe ”Kære 

kollega”-plakater. 

- På plakaterne forklarede vi, at det 

var overenskomsten, der for eksempel 

sikrede dem pension, uddannelse, 

feriefridage og ikke mindst den løn, de 

får, forklarer Liselotte Hansen. 

Ny ledelse og klubformand 

Klubbestyrelsen har også ad flere 

omgange delt æbler, muffins, nøgleringe 

og informationsmateriale ud ved 

fyraften og lavet sms-konkurrencer 

om biografbilletter. 

- Det har fået flere kolleger til at

interessere sig for overenskomsten 

og for, hvad det er, fagforeningen gør 

for os, fortæller Christine Christensen 

Jensen. 

- Derudover fik vi en ny og noget mere 

dialogsøgende ledelse, fortæller Kirsten 

Lykkegård Petersen. – Og så fik 

vi ikke mindst Christine som formand i 

februar. Du har virkelig løftet arbejdet. 

Du er så ung og har alligevel formået 

at sætte struktur på tingene. Og du har 

udviklet dig meget undervejs og fået 

meget mere gåpåmod. 

- Ja, og så du er en meget åben 

formand. Du videndeler meget, så vi 

altid ved, hvad der sker, siger Karen 

Margrethe Hemmingsen. 

Det er da også kun få Klubbestyrelser 

forundt at have en formand, der har 

modtaget Fødevareforbundet NNFs 

ærefulde TR-pris. 

- Jeg har jo også fået stor opbakning 

fra jer og fra afdelingen. Erling i NNF 

Sjælland og Øerne har coachet mig 

med råd og vejledning, smiler Christine 

Christensen Jensen, der blandt andet 

har indført nyhedsbreve og en smsservice 

med nyheder og besked om, 

hvornår hun er på virksomheden, hvis 

nogen har brug for at tale med hende. 

Hun har også fået Lone Madsen fra afdelingen 

til at komme på virksomheden 

en onsdag hver måned og hjælpe kollegerne 

med spørgsmål om eksempelvis 

løn og pension. 

Hver sin rolle 

Mens snakken går rundt om frokostbordet, 

er det tydeligt, at hver ”mand” 

i bestyrelsen har sin særlige rolle. 

Christine er behovsspotteren, den 

strukturerede og ukuelige. Karen 

Margrethe er pengedamen, og Kirsten 

Lykkegård Petersen og Liselotte 

Hansen er pitbullsne, der skubber på 

og sikrer, at aftaler bliver ført ud i livet. 

Mens Sonja Klausen er den belæste, 

der har styr på detaljerne og til hvert 

eneste samtaleemne kan sætte fakta 

og tidsangivelser på. 

- Godt samspil er afgørende. Så når 

den nye Klubbestyrelse skal vælges 

først i det nye år, tager vi også tre dage 

på LO-Skolen for at sætte mål, få ny 

viden og blive rystet godt sammen, fortæller 

Christine Christensen Jensen. 

Hun og bestyrelseskollegerne er 

meget fortrøstningsfulde for fremtiden 

på Haribo. 

Fremskridtene i det faglige arbejde 

har givet Klubbestyrelsen på Haribo 

noget at smile af. Fra venstre: 

Liselotte Hansen, Sonja Klausen, 

Karen Margrethe Hemmingsen, 

Christine Christensen Jensen 

og Kirsten Lykkegård Petersen. 

Bestyrelseskollegaen Per Hjorth 

havde ikke mulighed for at medvirke. 

- Den nye ledelse tager os alvorligt og 

lytter til vores behov for ændringer. Det 

har de for eksempel gjort i forbindelse 

med rygepolitikken på aftenholdet. Og 

et stort antal kolleger har siden foråret 

valgt at melde sig ind i Fødevareforbundet 

NNF, så vi kan stå stærkere 

sammen. Dertil kommer, at vi har 

masser af ideer til forbedringer og en 

lokalaftale. Så det bliver et godt 2013, 

fastslår Christine Christensen Jensen. 

På agendaen står blandt andet et øget 

samarbejde mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne 

om psykisk 

arbejdsmiljø og et anti-mobbe-projekt. 

Men først står den på juleferie med tid 

til at lade op til et stærkt fagligt 2013. 


TEMA: SLAGTERE, DER TRODSER KRISEN // 

Over det næste år følger Fagbladet slagterbutikker, 

der trodser krisen ved at satse på kvalitet og være tro 

mod sig selv og deres brand. 

Kvalitet og service 

Det 20 meter brede vinduesparti mod 

gågaden giver fuldt indsyn til både 

butik og køkken. Enhver, der går 

gennem Kalundborgs Kordilgade kan 

fornemme, at her ligger en slagter 

med holdning til både faglighed og 

kvalitet. Og sammen med butikkens 

enkle, sort-vinrøde design fortæller 

det en historie om en slagterbutik, der 

forener tradition med nutid. 

Går man gennem de elektroniske 

glasdøre, kommer også lyden af god, 

gammeldags service på. Både moren, 

der vælger kød til aftensmaden, og 

den unge mand, der kigger på butikkens 

indbydende take away-udvalg, 

får vejledning og smil med på vejen af 

de to fagfolk bag disken. 

- Service går aldrig af mode. Alle vil 

helst ekspederes af et rart menneske, 

der både smiler og giver den bedst 

mulige vejledning. Derfor går vi højt 


op i både faglighed og kommunikation 

og vælger medarbejdere, der tager 

ejerskab, fortæller Slagter Jacob. 

2. generation i Kordilgade 

Han bærer efternavnet Agertoft Nielsen, 

er 40 år og 2. generation i butikken, 

som han overtog fra sin far i 1999. 

Og han er meget bevidst om, at det 

langt fra er en selvfølgelig, at butikken 

har overlevet finanskrisen. 

- Som selvstændige slagterbutikker 

er vi jo skrøbelige. Og finanskrisen har 

helt sikkert været et udskilningsløb, 

hvor dem, som ikke går til opgaven 

med dygtighed og ydmyghed, bliver 

skilt fra. Så vi er meget glade for stadig 

at være her, understreger Slagter 

Jacob. 

Han vurderer, at det er det vedholdende 

fokus på kvalitet og udvikling, 

der får folk til at stå i kø ved hans 

Faglig pingpong med 

kollegerne hæver niveauet, 

mener Slagter Jacob (tv), 

slagterlærling Steffen 

Skjold Winther Jeppesen (i 

midten) og slagter Kenny 

Holberg, der nu uddanner 

sig til pølsemager. 

Kvalitet, faglighed og god, gammeldags service. De tre klassiske dyder er i fokus hos Slagter Jacob i 

Kalundborg, der til gengæld vælger moderne veje til indkøb, markedsføring og butiksindretning 

butik, mens andre bukker under for 

finanskrisen. 

- Sammen med kundeservicen er 

kvaliteten vores varemærke. Vel at 

mærke kvalitet i åbningstiden, understreger 

slagteren, der ikke vil lege 

med på de ekstreme åbningstider. 

Medarbejdere skal plejes 

- Og så er det selvfølgelig vores 

indstilling til tingene. Både medarbejderne 

og jeg vil det her. Og entusiasme 

smitter, understreger slagteren, der 

også nævner personalepleje som en af 

parametrene bag successen. 

- Jeg har rigtig gode, faste medarbejdere. 

Blandt andet fordi de ved, hvor de 

har mig. Jeg siger både, når noget er 

godt, og når det ikke er godt nok. Og jeg 

kender jo også mine egne svagheder og 

lader for eksempel Pia, der er kanon til 

kundeservice, gå i butikken, når jeg i en

går aldrig af mode 

situation kan mærke, at min manglende 

tålmodighed gør bedre gavn i køkkenet 

end med kunderne, smiler han. 

Bevidste kunder 

Men hvem er de så, de kunder, der 

vælger Slagter Jacob frem for supermarkedskødet? 

- Det grå guld, som både har økonomien 

og går op i kvalitet, er blandt 

vores kernekunder. Men vi har også 

masser af børnefamilier og bevidste 

unge mennesker uden den store 

økonomiske formåen, som har truffet 

et bevidst valg om at spise rene varer 

uden laktose, gluten og e-stoffer, og 

som prioriterer det i budgettet, forklarer 

Slagter Jacob. 

Han vil gerne gøre op med fordommen 

om, at supermarkedskød er billigt, og 

slagterbutikkernes varer er dyre. 

- Som en del af Mad med mere-kæden 

har vi mulighed for fælles indkøb og 

markedsføring med næsten 50 andre 

selvstændige slagterbutikker. Vi er 

blevet skrappere til indkøb og matcher 

stort set supermarkedernes priser 

på nogle produkter. Men til forskel 

fra dem leverer vi slagtermesterens 

gode kvalitet. Og den er uforlignelig, 

fastslår Slagter Jacob, der tror, at 

danskerne er ved at få øjnene op for, at 

hakket kød ikke behøver at være fyldt 

med sener og klumper. 

Forfinet fremtid 

Som selvstændig spotter han altid efter 

morgendagens behov. Og han er ikke i 

tvivl om, hvad stikordet bliver 5, 10 og 

20 år frem i tiden. 

- Forfinelse! Vi skal raffinere vores 

koncepter endnu mere og skabe flere 

unikke specialiteter, som vi for eksempel 

gør i vores pølsemageri. Vi skal 

gøre det endnu lettere for kunderne 

at spise mad af høj kvalitet, der giver 

gode smagsoplevelser. Og måske skal 

vi også til at sælge vores kvalitetsvarer 

via nettet, lyder Slagter Jacobs bud på, 

hvordan slagterbutikken kan ruste sig 

til fremtidens krav. 

Han håber, at samfundet vil udvikle 

sig i en retning, som understøtter små 

virksomheder. 

- Giv os mere råderum, så vi kan skabe 

flere arbejdspladser. Fedtafgiften og 

andre forhindringer gør det sværere 

for små virksomheder at bidrage til 

at styrke vores velfærdssamfund, 

mener Slagter Jacob og fortæller, at 

de i den 10 mand store butik egentlig 

burde være en mand mere, men at det 

ikke bliver lige nu. For tingene skal 

også hænge sammen økonomisk. Især 

her oven på den nylige ombygning af 

køkken og butik, der både krævede 

investeringer og 14 dages lukning. 

Pølsemagere på vej 

De nye omgivelser er værdsat af medarbejderne. 

Blandt andet af 20-årige 

Steffen Skjold Winther Jeppesen, der 

har været hos Slagter Jacob i fem år. 

Først som opvasker og siden som slagterlærling. 

- Det er et spændende sted at være. Vi 

får lov til at lave alting, og her er meget 

høj faglighed, fortæller Steffen, der 

tilbringer lidt ekstra tid i lokalerne for 

tiden, fordi han træner til DM i Skills. 

Hans ambition er at uddanne sig videre 

til pølsemager. 

- Røgvarer og pølser er spændende at 

arbejde med. Og så er det jo ingen skade 

på cv’et, understreger han. 

Vil han vide mere om uddannelsen, 

kan han bare spørge sin kollega. Den 

21-årige slagter Kenny Holberg går allerede 

på den efterhånden sjældne uddannelse, 

og i september fik han bronze 

i det første nordisk-baltiske mesterskab 

indenfor opskæring og tilberedning af 

kød. For jo. Faglighed og engagement er 

en selvfølge bag den store glasfacade i 

Kalundborg. Uanset alder. 


PÅ JOB I UDLANDET// 

Solgt til Sydney 

Bagerparret Pernille og Klaus Rasmussen driver dansk-australsk bagerforretning på den anden side 

af jordkloden. Og det bliver de ved med 

Af Poul Damgaard 

32 grader og høj sol, lyder meldingen 

fra den anden side af jordkloden en 

kold decemberdag, hvor sneen daler 

blidt, og frosten bider i kinderne herhjemme. 

Men hos Royal Danish Bakery i en 

forstad til millionbyen Sydney er der nu 

ikke helt tilfredshed med det strålende 

solskinsvejr: 

- Det er ikke det bedste for forretningen. 

Det havde været bedre med lidt 

regn, konstaterer bagermester Klaus 

Rasmussen. Men ikke fordi de mangler 

beskæftigelse på det dansk-australske 

bageri. 

10 timer om dagen, syv dage om ugen. 

Sådan beskriver Pernille 

Rasmussen sin arbejdstid 

for tiden. Der mangler 

nemlig personale i bageriet. 

Dansk 

personale. 


Normalt er der to danske bagere blandt 

staben, men de pladser er ubesatte for 

tiden. Og i det hele taget er det svært 

at finde stabilt personale, beklager 

Pernille. 

- Hernede går mange stadigvæk 

hjemme, når de har fået børn, og når 

børnene begynder i skolen, vil de helst 

arbejde i skoletimerne, og det kan vi 

jo ikke bruge, da vi har åbent fra seks 

morgen til seks aften, fortæller Pernille 

Rasmussen. 

Sydney blev hendes skæbne 

Pernille, der kommer fra Stenløse, 

var næsten nyudlært bager fra Trørød 

Bageri, men havde også nået at arbejde 

med konditorvarer på Trianon 

i København, inden hun 

tog ud for at snuse til 

verden på den anden 

side af jordkloden. 

Det var i 1988, 

og det 

eventyr kom til at lægge kursen for 

hendes liv. For i Sydney mødte hun 

bagerkollegaen Klaus. Og dermed kærligheden. 

De tog godt nok hjem til Danmark igen. 

Og inden havde hun blandt andet arbejdet 

med at bage wienerbrød på et femstjernet 

hotel i Sydney. Men drømmen 

om Australien var ikke død. Specielt 

ikke hos Klaus, der er ud af en selvstændig 

bagerfamilie. Så i 1998 vendte 

de tilbage og åbnede en bagerforretning 

i Sydneyforstaden Warriewood. 

Den drev de i seks år, indtil sønnen 

nåede skolealderen. Så gik turen hjem 

til fædrelandet igen. Men stadig trak 

Australien, og efter endnu en gang 

ned-og-hjem-igen åbnede de for to år 

siden ny forretning. Denne gang i en 

anden Sydney-forstad, Dee Why, hvor 

de siden har gjort Royal Danish Bakery 

til en velbesøgt forretning med en blanding 

af australske og danske produkter.

Ikke vant til ordentligt brød 

Det royale fornægter sig ikke. Fotos af 

det dansk-australske kronprinsepar 

pryder butikken, og der er kager opkaldt 

efter både Mary, Frederik og de fire 

børn. 

- De er ikke vant til ordentligt brød 

hernede. Mest bare hvidt toastbrød. Men 

vores koldhævede flute er hurtigt blevet 

vores mest populære vare. Den sælger 

vi 1500 af om ugen, beretter Pernille. 

Også kringler og kager efter dansk opskrift 

er efterspurgte, og naturligvis er 

der også rugbrød på det dansk-australske 

repertoire. 

- Det bedste ved at have butik hernede er 

friheden ved at være selvstændig og se, 

at det lykkes for os. Det er også dejligt, 

at folk kan lide det, vi laver, selv om det 

er anderledes end det, de er vant til. Vi 

får så mange gode kommentarer hver 

dag, fortæller Pernille. 

Det værste er det med at få personale. 

Heriblandt altså gerne danskere. 

- Vi søger med jævne mellemrum bagere 

og konditor. På grund af visumbestemmelserne 

kan man kun være her et år 

og skal være under 30 år. Man skal også 

kunne arbejde selvstændigt og selv 

planlægge sin dag. Til gengæld giver det 

en super god erfaring. Vi laver jo også 

mange kager, som man ikke ser i Danmark, 

lyder lokketonerne fra Pernille. 

No worries 

Mens Klaus styrer fremstillingen af 

de mange forskellige produkter, står 

hun fortrinsvis for forretningen i Royal 

Danish Bakery, der i øjeblikket har fem 

australiere, en newzealænder og en 

dansker ansat. Og hun har efterhånden 

vænnet sig til den australske livsstil, der 

ikke er helt som den danske. 

- Australierne er mere afslappede. 

Udtrykket ’no worries’ er både godt og 

skidt. Det er ikke så godt, når de ikke 

møder på arbejde og aldrig kommer til 

tiden. Men livet er mere frit hernede. 

Folk går ikke så meget op i materielle 

goder, og på grund af det gode vejr 

foregår meget af livet udendørs, siger 

Pernille Rasmussen, der med egne ord 

bor tæt på nogle af de bedste strande i 

verden. 

Har overgivet sig 

Hun er på 17. år gift med Klaus, og sammen 

med børnene Pippi på 11 og Emil på 

15 er der dømt australsk tilværelse. 

- Jeg foretrækker godt nok at være i 

Danmark med alt det kendte og det, jeg 

er vokset op med. Men Klaus vil helst 

Australierne er vant til hvidt toastbrød, så parrets koldhævede flute er en succes for The Royal 

Danish Bakery. 

være hernede. Her er lettere at være 

selvstændig. Supermarkederne har 

ikke overtaget det hele. Her er masser 

af små butikker. Og på grund af vejret 

og den mindre skat har jeg overgivet 

mig. Her tror jeg også, jeg kan give 

mine børn en bedre opvækst. Her 

er bedre muligheder med hensyn til 

uddannelse og arbejde, ræsonnerer 

Pernille. 

- Det gode er også, at Australien kun 

er 200 år gammel som nation. Alle 

er ligesom nye. Man møder mange 

spændende mennesker fra alle mulige 

lande, og man ser ikke så megen racisme, 

tilføjer den 45-årige bager med 

de sjællandske rødder, som fortsat er 

under omplantning til Australien. 

Pernille oplever at kunne give sine børn en 

bedre opvækst i Australien. Her 11-årige Pippi 

med en koalabjørn. 

Vil du arbejde i 

Australien? 

Er du bager/konditor, og vil du vide mere 

arbejds- og livsforhold i Australien – eller 

måske lægge billet ind på et job hos 

Pernille og Klaus Rasmussen? 

Så kontakt: 

Royal Danish Bakery 

Shop 6 22 - 24 0aks Ave Dee Why 

NSW Sydney 2097 

royaldanishbakery@hotmail.com 


Giv mig dog det fleksjob! 

Afdelingen klager over Jobcentrets behandling af 51-årige Susan Nielsen, som er 

hårdt ramt af fibromyalgi, men gerne vil arbejde to timer om dagen. Jobcentret 

fastholder, at hun kan arbejde flere timer og har igen givet afslag på fleksjob 

Af Poul Damgaard 

Det tegnede rigtigt godt for Susan 

Nielsen, da hun tilbage i 90’erne uddannede 

sig som detailslagter, specialiserede 

sig i delikatesser og senere 

blev leder af delikatesseafdelingen hos 

Føtex i Hvidovre. 

- Men jeg føler ikke, jeg haft noget 

liv, siden jeg var 40, konstaterer den 

51-årige københavner i dag. 

Fibromyalgi er den fysiske forklaring 

på nedturen. En kronisk sygdom, som 

kan medføre både mange smerter, 

problemer med koncentration og hukommelse, 

at man hurtigt bliver træt 

og en række andre symptomer. 

- Når nogen spørger, hvordan det går, 

kan jeg på en god dag for eksempel sige: 

Det går fint, for jeg har selv været henne 

på tanken og fylde benzin på bilen. 

Sådan udlægger Susan succeskriteriet 

for hverdagen 2012. 

Lukket for penge 

En halv snes år tidligere var det størrelsen 

på ordrer og salgstal i delikatesseafdelingen, 

som afgjorde, om 

dagen var god. I hvert fald for arbejdsgiveren. 

Kravene var benhårde, og 

udfordringerne kørte stadig rundt i hovedet 

på Susan, når hun lagde hovedet 

på puden for at falde i søvn. 

- Jeg tror selv, det var stress, der gjor- 

Fleksjob 

”Kommunen skal visitere en person til 

fleksjob, hvis kommunen vurderer, at 

arbejdsevnen er varigt begrænset, og at 

arbejdsevnen ikke er tilstrækkelig til at 

kunne varetage et job på normale vilkår, 

herunder efter overenskomsternes sociale 

kapitler.” 

Fra Beskæftigelsesministeriets bekendt- 

gørelse om beskrivelse, udvikling og 

vurdering af arbejdsevne. 


de mig syg, siger Susan, som i løbet af 

nogle år blev mere og mere mærket af 

forskellige lidelser. 

Noget af det første var en dårlig skulder, 

som jo nok havde noget at gøre 

med de mange gentagne bevægelser, 

når 20 kilo fars dagligt skulle omsættes 

til frikadeller på panden. 

Den dårlige skulder førte til den første 

af en række af sygemeldinger, og til 

sidst blev der lukket for sygedagpengene. 

Og skruet op for den kontakt til 

”systemet”, som Susan har oplevet 

som et langt mareridt. 

Giv mig to timer om dagen! 

Helt aktuelt har Jobcentret endnu 

engang afslået at anerkende Susan som 

berettiget til et fleksjob. Det vækker dyb 

undren og forargelse hos Fødevareforbundet 

NNF Sjælland & Øerne, som 

fører sagen for Susan og har klaget til 

Københavns Kommune over afgørelsen. 

Alternativet for Susan er ikke førtidspension. 

Hun vil netop gerne arbejde i 

den udstrækning, hun er i stand til det. 

Det kunne være to timer om dagen. De 

lægelige vurderinger fastslår da også, 

at Susans arbejdsevne er væsentligt og 

varigt nedsat. Ikke desto mindre mener 

Jobcentret, at Susan har ’jobmuligheder, 

hvor der bliver taget fornødne 

skånehensyn til dig inden for kontor/ 

receptionistområdet eller Callcenter 

med hæve/sænkebord’, som det hedder 

i Jobcentrets afgørelse. 

Det er vendinger, som både Susan og 

socialrådgiver i Fødevareforbundet 

NNF Sjælland og Øerne, Susanne Kornerup 

Hansen, finder tragikomiske. 

- Jeg kan højst klare 10 minutter ad 

gangen ved en computer. Og at skulle 

sidde med headset på i et callcenter, 

jamen jeg kan ikke engang klare at 

have headset på i bilen, Jeg kan ikke 

engang overkomme at læse tekst-tv, 

siger Susan. 

Hun har senest været i praktik på en 

virksomhed i Brøndby, hvor hun blev 

arbejdsprøvet på forskellige områder. 

- Men de måtte sige til mig, at det ikke 

gik. Jeg ville så gerne, men når for 

eksempel hånden krampede sig om 

kniven, når jeg skulle vise en udskæring 

af kød, jamen, så duede det jo 

ikke, mindes Susan. 

Lignende negative erfaringer har hun 

høstet i andre arbejdsprøvninger. Ikke 

desto mindre fastholder Jobcentret, at 

hun er til mere end to timers fleksjob. 

Et lignende afslag faldt første gang 

tilbage i 2007. Siden har Susan været 

uden indtægt og henvist til forsørgelse 

fra ægtemanden. 

Kommuner tolker forskelligt 

Socialrådgiver Susanne Kornerup 

Hansen har en lang række kritiske 

bemærkninger til den behandling, 

skiftende sagsbehandlere hos det 

kommunale jobcenter gennem årene 

har udsat Susan Nielsen for. 

- Kommunerne tolker forskelligt. 

Nogle paragraffer går på ordet kan, 

mens andre siger skal. Og her stiller 

København skrappere krav end mange 

andre kommuner. Hvad fibromyalgi angår, 

så er holdningen hos Jobcentret, 

at den ikke anerkendes som sygdom, 

der giver adgang til fleksjob, til trods 

for, at lidelsen er anerkendt hos WHO 

og hos Sundhedsstyrelsen, siger Susanne 

Kornerup Hansen. 

I den aktuelle klage fra Fødevareforbundet 

NNF Sjælland & Øerne – stilet 

til det kommunale Center for Driftsunderstøttelse 

– peger socialrådgiveren 

også på, at Jobcentret ikke har 

foretaget den helheldsvurdering af 

Susan Nielsens ressourcer, som det er 

forpligtet til. 

- Jeg venter en afgørelse på Susans 

sag inden jul. Hun er for mig at se 

helt klart berettiget til et fleksjob og

Foto: Søren Zeuth 

dermed en indtægt, fastslår Susanne 

Kornerup Hansen. 

Bliv skilt og få penge 

Susan Nielsen husker tilbage på 

mange bemærkninger, både positive 

og negative, fra de mange kommunale 

sagsbehandlere, hun har måttet 

begynde forfra med at fortælle om sin 

sag. En af dem, hun husker bedst, var 

da en af dem sagde til hende, at hun 

jo kunne blive skilt, så hun kunne få 

nogle penge. 

Det var efter det første afslag på fleksjob 

tilbage i 2007. Som viet har Susan 

status som såkaldt ledig selvforsørgende. 

Og så er hun ikke berettiget 

til nogen ydelse, hvis manden tjener 

mere end to gange kontanthjælpssatsen, 

det vil sige godt 26.000 kroner om 

måneden. Det gør Susans mand med 

omkring 35.000 kroner i månedsløn. 

- Jeg spurgte sagsbehandleren, om 

jeg kunne få det på skrift, for jeg skulle 

Susan Nielsen (th) vil gerne 

arbejde de timer, hun kan. Men 

Jobcentret afslår at anerkende 

hendes ret til fleksjob. Det ryster 

Sjælland & Øernes socialrådgiver 

Susanne Kornerup Hansen 

(tv), som fører Susans sag og har 

klaget til Københavns Kommune 

over afgørelsen. 

jo gerne være sikker på, det var lovligt. 

Men næh, det kunne jeg ikke. 

Jeg er dybt forarget over sådan en 

bemærkning. Jeg blev jo gift med min 

mand, fordi vi elsker hinanden. Derfor 

Fibromyalgi 

”Fibromyalgi er en kronisk sygdom, hvor 

forstyrrelser i centralnervesystemet 

medfører, at de ramte lider af udbredte 

smerter, hurtig udtrætning, kognitive 

forstyrrelser i form af hukommelses- og 

koncentrationsproblemer samt en række 

andre symptomer. Forskere har påvist 

forstyrrelser i centralnervesystemet, og 

bl.a. SPECT-scanninger viser, at der er tale 

om en markant større smertereception i 

hjernen hos de ramte sammenlignet med 

raske kontrolpersoner. 

sagde vi ja til hinanden i kirken. Og han er 

en fantastisk støtte for mig. I alle de år, jeg 

har været syg, har vi ikke haft et eneste 

skænderi. Og vi skal bestemt ikke skilles. 

Heller ikke pro forma, fastslår Susan. 

Diagnosen kræver en grundig udregning og 

bør kun stilles af speciallæger med særlig 

viden og erfaring på dette område. 

Sundhedsstyrelsen anerkender, at der er 

tale om en fysisk lidelse – uanset årsagen 

til sygdommen er uafklaret, og lægger sig 

dermed på linje med WHO…” 

Kilde: www.fibromyalgi.dk, hjemmeside 

for Dansk Fibromyalgi-Forening, der blev 

stiftet i 1991. 

SJÆLLAND OG ØERNE // 11 

Foto: Kasper Kamuk/SkillsDenmark

JAPAN// 

Store forventninger til 

ny Japan-afdeling 

Et sted mellem 22 og 23 millioner har Danish Crown investeret i deres nye Japan- og 

Tenderporkafdeling i Ringsted. En investering, der har skabt nye jobs og masser af læring til 

virksomheden, som bliver dygtigere og dygtigere til at håndtere det fjerne marked 

Den er lidt hemmelig, den nye Japanafdeling 

på DC i Ringsted. Medarbejdere 

fra andre afdelinger kan ikke bare gå 

herind. For sådan foretrækker japanerne 

det. Af konkurrencehensyn ønsker 

de at beskytte deres specialprodukter 

mod omverdenens blikke. Og de får det, 

som de vil. For Japan udgør sammen 

med England, Kina og Rusland de fire 

helt store eksportmarkeder for Danish 

Crown. 

- Som højprismarked er Japan et 

meget interessant marked at være til 

stede på. Det er et marked, vi har store 

forventninger til, og vi bruger meget 

tid og mange kræfter på at leve op til 

de japanske krav. Så det er en afdeling, 

der fylder noget i hverdagen, fortæl- 


ler fabriksdirektør Frode Lauersen fra 

Danish Crown I Ringsted. 

Præcision og emballage 

Den 60-70 mand store afdeling er dels 

en fortsættelse af tidligere produktion 

fra Hadsund. Dels resultatet af investeringer 

på 22-23 millioner kroner. Og 

ifølge Frode Lauersen er der yderligere 

investeringer på vej til afdelingen. 

At begå sig på det japanske marked er 

en helt andet opgave end at eksportere 

til eksempelvis Tyskland eller de 

nordiske lande. Og vælger man som 

virksomhed at gå ind på det japanske 

marked, er det med at være ydmyg over 

for de krav, markedet stiller. Ledelsen 

på DC i Ringsted har derfor været på 

kursus i japansk kulturforståelse, og 

der er planer for, at produktionsledelsen 

skal på udveksling i Japan for at 

skabe tættere relationer til landet og få 

en stærkere fornemmelse for, hvad det 

er for produkter, japanerne efterspørger. 

- Japanerne går meget op i kvalitet og 

præcision. Og i gaver og indpakning, og 

eftersom mange af vores varer bliver 

brugt som gaver, skal de præsentere sig 

på en helt anden måde, end vi er vant 

til fra vores bulkvarer, forklarer Frode 

Lauersen og tilføjer, at det fokus på 

eksakte tilskæringer og andre emballagetyper 

er en helt ny boldgade for 

virksomheden.

- Det er udfordrende krav at skulle 

leve op til. Især med mange nye medarbejdere, 

der lige skal have lært den 

særlige måde at arbejde med kødet på 

først. For eksempel med at tilskære 

brystflæskruller og nakker, fortæller 

fabriksdirektøren. 

Fremmedlegemer er fjenden 

- Heldigvis får vi mange tilkendegivelser 

fra vores japanske kunder om, at 

vi gør det rigtig godt. Især hvad angår 

vores evne til at overholde særlige 

specifikationer. Og også vores tiltag 

omkring fremmedlegemer har de tillid 

til, forklarer Frode Lauersen. 

Fremmedlegemer kan eksempelvis 

være brusk, ben, papir eller et 

lille stykke fra en plastikhandske. Og 

selvom ingen markeder ligefrem jubler 

over den slags i deres fødevarer, er det 

en helt særlig udfordring at tilfredsstille 

japanernes behov for håndtering 

af dem. 

- Ligesom vi kender det fra USA, har 

japanerne tradition for at rejse enorme 

erstatningskrav, hvis de finder det 

mindste stykke ben, brusk eller metal i 

deres kød. Og det skal vores udstyr og 

processer kunne tilgodese, understre- 

ger fabriksdirektøren og tilføjer, at den 

øvelse kræver enorme ressourcer. 

Brug for flere grise 

Han er meget bevidst om, at det japanske 

eventyr hurtigt kan få en ende, 

hvis ikke Danish Crown hele tiden er 

på tæerne. 

- Den allerstørste risiko er, hvis vi ikke 

får styr på fremmedlegemerne, understreger 

Frode Lauersen, der dernæst 

ser den manglende tilgang af grise 

som den mest sandsynlige showstopper. 

- I den nærmeste fremtid ser det fornuftigt 

ud med tilgangen af grise. Men 

som det ser ud nu, bliver vi udfordret 

op mod sommeren, siger han. 

En af løsningerne på denne type udfordringer 

kan blive, at Danish Crown selv 

begynder at gøre det mere attraktivt 

for landmændene at opdrætte grise til 

slagtning I Danmark. 

- For eksempel kan vi give en højere 

betaling for grisen eller give tilskud til 

renovering eller nybygning af slagtesvinestalde, 

nævner Frode Lauersen 

som eksempler på nogle af de ting, 

Danish Crown overvejer som veje til at 

få flere slagtesvin i Danmark. 

Japanske gæster 

Indtil videre har de dog rigeligt at se til 

i Ringsted. Blandt andet med at vise de 

mange japanske gæster rundt. 

- Japanerne kommer meget gerne 

og ser, hvordan vi arbejder, så det er 

flere gange om måneden, at vi viser 

japanske kunder rundt. Både gamle 

bulkkunder, der vil se, hvad vi ellers 

kan, og nye potentielle kunder. Og 

derudover bruger vi mange kræfter 

på at optimere mere på vores produkter. 

Det er vanskeligt at udnytte dyret 

optimalt med de store krav til præcision, 

tilskæringer og præsentationen 

af varerne. Men det er jo bare en af de 

udfordringer, vi som ledelse har taget 

op ved at vælge at satse så stort på 

Japan. Og indtil videre er det en rigtig 

god beslutning. Også fordi det giver os 

mulighed for at tage nye folk ind, slutter 

Frode Lauersen. 

Ikke kun til Japan 

Udover at levere til det japanske 

detailmarked, laver Japan- og Tenderporkafdelingen 

også tenderpork 

– altså saltede og marinerede varer, 

der primært sælges til Kina, Hongkong, 

Qatar, England og Tyskland. 


KØDGROSSISTEN// 

KødGrossisten på tidsrejse 

Da KødGrossisten tidligere på 

året flyttede fra et gammelt 

mejeri til en ny, moderne 

fabrik, tog virksomheden og 

dens medarbejdere både et 

teknologisk og mentalt skridt 

ind i fremtiden 

”Gad vide, hvordan de arbejder derinde 

bag de nye, sorte mure. Og hvad mon 

rører sig i deres hverdag?” 

Sådan tænker næstformand hos Sjælland 

og Øerne, Bent Hansen, en dag, da 

han på Motorvejen passerer KødGrossistens 

nye bygninger i Vemmelev. Så 

han sætter et møde op med virksomheden 

for at blive klogere. 

Driftschef Lars Frederiksen (th) 

indviede næstformand for Sjælland 

og Øerne Bent Hansen i den seneste 

udvikling hos KødGrossisten. 


Slut med gamle rutiner 

Det er driftschef Lars Frederiksen, der 

nogle dage senere byder indenfor bag 

de sorte mure og fortæller, hvordan 

virksomheden arbejder på at blive 

Danmarks førende og mest sikre, innovative 

og fremsynede leverandør af kød 

og pålægsvarer til det professionelle 

marked. 

- Ja, det er en lidt anden verden, end 

hvis du havde besøgt os i det gamle 

mejeri, hvor vi holdt til før, fortæller 

Lars Frederiksen. Og det er langt mere 

end omgivelserne, han refererer til. 

Tilbage i 2005 solgte den dengang 15 

år gamle virksomhed 55 procent af 

ejerskabet i KødGrossisten til Catering 

Engros, som så overtog resten af virksomheden 

i 2009. 

- Det var vores held, at vi blev købt op. 

For med opkøbet kom vi ind i en stor 

koncern, hvor vi naturligvis har skullet 

indordne os under nogle fælles spilleregler. 

Men vi har også fået nogle helt 

andre muligheder. Ikke mindst har vi 

fået adgang til koncernens 22 salgskonsulenter, 

fortæller Lars Frederiksen 

og tilføjer, at det er en af grundene 

til, at virksomheden siden har haft en 

vækst på 25-28 procent i både mængde 

og omsætning. 

For at følge med tiden var det også 

nødvendigt at have faciliteter, der passer 

til en moderne virksomhed. 

- Under indretningen af den nye fabrik, 

som vi flyttede til den 14. april i år, 

har vi blandt andet haft stort fokus på 

både hensigtsmæssige arbejdsgange,

Med den nye fabrik er vi blevet en højteknologisk 

virksomhed, forklarer driftschef Lars 

Frederiksen. 

fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø, 

forklarer Lars Frederiksen og tilføjer, 

at virksomheden med den fysiske rejse 

til en moderne, højteknologisk virksomhed 

også har vinket farvel til alle 

rygsøjlerutinerne fra det gamle mejeri. 

Moderne sporingssystem 

Et af de nye tiltag er indførslen af 

et moderne sporingssystem. Alle 

varer, der kommer ind i huset, tjekkes 

ved modtagelsen af en faguddannet 

slagter, og alle oplysninger om varen 

registreres elektronisk. Således får 

alle produkter – både handels-, produktions- 

og pålægsvarer – en stregkode, 

som følger produktet helt ud til 

slutbrugeren. 

- Sporingssystemet giver os fuld sporbarhed 

over alle varer. Det er en stor 

styrke. Både i forhold til fødevaresik- 

kerhed og til kvalitetssikring i alle led, 

siger Lars Frederiksen. 

Han forklarer, hvordan den udstrakte 

brug af it giver virksomheden langt 

mere professionelle arbejdsgange, 

men også har en bagside. 

- Alle vores processer kører via nettet. 

Det gør os sårbare over for netnedbrud, 

og det er en af de udfordringer, 

vi som så mange andre virksomheder 

arbejder på at løse, siger driftschefen. 

Medarbejdere tager ansvar 

En anden årsag til virksomhedens 

vækst er indstillingen til arbejdet hos 

de knap 60 medarbejdere. 

- Vi har dygtige folk, som forstår at 

levere god kvalitet hver eneste dag. De 

tænker selv, og derfor ved kunderne, at 

de kan regne med os og med, at de får 

varerne til tiden. Sner det for eksempel 

meget, møder vores chauffører helt af 

sig selv ind tidligere på natten, så de 

stadig får varerne ud til kunderne, uanset 

vejrforsinkelser på vejene, fortæller 

Lars Frederiksen og tilføjer, at medarbejderne 

også er meget loyale. De har 

typisk været i virksomheden i mange år 

og holder et meget lavt sygefravær. 

Som virksomhed er KødGrossisten en 

del af lokalsamfundet og dets udfordringer. 

Og det mærkes blandt andet 

på det antal jobansøgninger, virksomheden 

modtager for øjeblikket. 

- Vi kan jo godt mærke, at mange dagpengemodtagere 

ser 1. januar i øjnene 

og begynder at søge mere intenst. Men 

selvom vi gerne ville kunne hjælpe, har 

vi med vores lave medarbejderomsætning 

sjældent brug for nye hænder og 

hoveder, forklarer driftschefen. 

Af andre udfordringer nævner han 

fedtafgiften. 

- Efter flytningen har vi fået 

meget mere plads og et langt 

bedre flow i arbejdsgangene. 

Det giver os nogle meget mere 

professionelle arbejdsgange. 

Især fordi vi selv har været med 

til at indrette arbejdspladsen, 

så den er tilpasset vores behov. 

Om KødGrossisten 

KødGrossisten er ejet af en af Danmarks 

største cateringgrossister, Catering 

Engros. Virksomheden producerer og 

pakker det kød og pålæg, som Catering 

Engros sælger til deres kunder, men 

leverer også til egne kunder. Typisk 

professionelle køkkener, institutioner, 

hoteller, restauranter og kantiner på 

nogle af landets førende virksomheder. 

Virksomhedens slagtere producerer 

cirka 8 tons hver dag af forskellige 

udskæringer. Alt i alt leverer virksom- 

heden cirka 15 – 17 tons kød og pålæg 

ud hver dag. Det er en fremgang på 56 % 

indenfor de seneste to år. 

- Vi har vores egen it-afdeling, som 

lavede et program til at sikre, at alle 

beregninger skete automatisk. Så 

administrativt fik vi relativt hurtigt 

styr på fedtafgiften. Men afgiften har 

ændret vores kunders indkøbsmønstre. 

Vores kantinekunder eksempelvis 

har jo et budget og vælger derfor i 

stigende grad en lidt billigere vare. For 

eksempel kødtern og - strimler. Og det 

må vi tage højde for i vores sortiment, 

fortæller Lars Frederiksen. 

Bent Hansen nikker. Alle fødevarevirksomheder 

har mærket den fedtafgift, 

som nu heldigvis er afskaffet. Han har 

fået stillet sin værste nysgerrighed 

omkring virksomheden bag de sorte 

mure og siger farvel til Lars Frederiksen 

og KødGrossisten for at drage 

videre ud i lokalområdet. 

SLAGTER THOMAS NIELSEN: SERVICEMEDARBEJDER 

SUSANNE KARLSEN: 

- Der er en meget tydelig forskel 

på før og nu. Alting er meget mere 

professionelt nu. Til gengæld kan 

man godt savne familieånden fra det 

gamle sted. Men sådan er det vel at 

blive en mere professionel virksomhed. 


AKTIVITETER// 

KONTORTID 

FOR POLSKE 

MEDARBEJDERE 

Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne afholder 

kontortider for alle Polske medarbejdere 

(medlemmer og ikke-medlemmer af NNF). 

Har du/ I spørgsmål omkring din arbejdsplads, kan 

du/I møde Jerzy Okipny, som vil besvare alle jeres 

spørgsmål. 

Kontortiderne er: 

Tirsdag den 22. januar 2013 fra kl. 13–17. 

Tirsdag den 5. februar 2013 fra kl. 13–17. 

Tirsdag den 26. februar 2013 fra kl. 13–17. 

Adressen er: 

Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, 

Østre Parkvej 2 G, 4100 Ringsted. 

Kontaktoplysning på Jerzy: 

Jerzy Okipny +45 51 64 30 35, e-mail jo@nnf.dk 


BIURO DLA 

POLSKICH 

PRACOWNIKOW 

Zwiazek zawodowy NNF Sjælland og Øerne zaprasza 

wszystkich Polskich pracownikow do nowo 

otwartego biura w siedzibie zwiazku. 

Masz jakies pytanie dotyczace pracy lub inne to 

zapraszamy do siedziby zwiazku (rozmawiamy po 

Polsku). 

Wtorek 22 styczen 2013 w godzinach 13.00 do 17.00 

Wtorek 5 luty 2013 w godzinach 13.00 do 17.00 

Wtorek 26 luty w godzinach 13.00 do 17.00 

Adres: 

Zwiazek zawodowy NNF Sjælland og Øerne i Wyspy 

Østre Parkvej 2 G 

4100 Ringsted 

Fisketur fra Korsør 

Med det gode skib M/S Græsholm. 

Dag: Søndag den 03. februar 2013 

Tidspunkt: Afgang kl. 09.00 - hjemkomst kl. 15.00 

Der er plads til 30 medlemmer, og prisen, der er 50,- kr. per person, 

indeholder kaffe, rundstykker og en enkelt… 

Tilmelding: På tlf. 38 18 69 32 til Lars Langhoff Madsen i afdelingens 

åbningstid eller mail llm@nnf.dk 

Betaling: Sker på båden. 

Mad & drikke: Øl, vand og pølser kan købes af skipper. Der er også mulighed 

for at gå ned i læ og spise sin madpakke og få lidt varme. 

Med venlig hilsen 

Aktivitetsudvalget 

Kontakt: 

Jerzy Okipny +45 51 64 30 35 e-mail jo@nnf.dk

Tag med til Danmarks største 

cirkusproduktion nogensinde 

– og oplev en ganske særlig forestilling fra Nordens største cirkus. 

Det næsten 60 år gamle Cirkus Arena 

har lavet den største cirkusproduktion i 

Danmark – nogensinde! 

Det får du, din ægtefælle, børn og børnebørn 

mulighed for at opleve sammen 

med andre medlemmer og deres familier. 

Cirkusforestillingen foregår lørdag den 

9. marts 2013 kl. 15.30 på Cirkuspladsen 

Bellahøj. Den finder du på hjørnet 

af Hulgårdsvej og Borups Alle, 2400 

København NV. 

Igennem eftermiddagen vil du opleve: 

• Verdens bedste elefantnummer med 

elefanten Casselys 

• Den råstærke håndstandsartist Chu 

Young 

• Verdens sejeste dødshjul med Navas- 

brødrene 

• De frygtløse Diorios motorcykler – nu 

med 6 kørere 

• Imponerende cykelartister fra Kina 

• Fantastiske kinesiske sprængbrætartister 

• Sjove klovnerier med Morten Eisner 

og Jimmy Folco 

• Masser af forskellige dyr såsom zebraer, 

heste, dromedarer og lamaer 

Vi har over 400 billetter. Men skynd dig 

alligevel, da billetterne sælges “først 

til mølle”. De koster 50 kroner per 

styk, og der er max fire billetter per 

medlem. 

For tilmelding bedes du kontakte Karin 

på telefonnummer 38 18 69 49. 

Det bliver en helt speciel cirkusoplevelse 

med masser af sjove, skægge, fantastiske 

og dristige numre, som vil give dig 

magiske minder. Kom og del oplevelsen 

med dine nære og kolleger. Vi glæder os 

til at dele den med dig. 

Du kan besøge Cirkus Arena på 

www.arena.dk 


AKTIVITETER FOR SENIORER// 

Program for 

foråret 2013 

Torsdag den 17. januar, kl. 12.00: 

Nytårsfest med spisning. Pris 65,- kr. Tilmelding til 

formanden på tlf. 29 93 39 05 hurtigst muligt. 

Torsdag den 31. januar, kl. 13.00: 

Bankospil. 

Torsdag den 7. februar, kl. 12.00: 

Fastelavn, gule ærter. Husk varmt tøj. Pris 65,- kr. 

Sidste tilmelding den 17. januar. 

Torsdag den 21. februar, kl. 13.00: 

Hyggedag. Møde med afdelingsformand Henrik 

Tønnesen, NNF Sjælland & Øerne. 

Torsdag den 7. marts, kl. 13.00: 

Bankospil. 

Torsdag den 21. marts, kl. 12.00: 

Påskefrokost. Pris 65,- kr. Tilmelding senest den 7. 

marts. 

Torsdag den 4. april, kl. 13.00: 

Bankospil. 

Torsdag den 25. april, kl. 13.00: 

Kaffe med varme hveder. 

Torsdag den 2. maj, kl. 13.00: 

Bankospil. 

Torsdag den 16. maj, kl. 10.00: 

Skal vi se Universitetshaven på Frederiksberg 

og derefter spise et godt sted. Derfra kører vi til 

Marmorkirken ved Amalienborg og ser lidt på den, 

inden vi kører hjem. Pris 200,- kroner. Gæster 

250,- kroner. 

Lørdag den 1. juni, kl. 12.00: 

Afslutning i Svinninge Forsamlingshus. Du skal 

selv møde op. Ingen bus. Pris 200,- kr. Tilmelding 

senest 2.maj. 

Tilmelding: 

Kontakt Flemming Gjøg på 59 46 34 11/29 93 39 05 

eller fag@turbopost.dk. Husk, at tilmeldingen er 

bindende! 

Med aktive hilsner fra 

NNF Sjælland & Øerne - Seniorklub I Holbæk 


NNF Valby 

flytter 

per 2. januar 2013 

Vores nye adresse er: 

C. F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

Vores telefonnummer er stadig 38 18 69 00. 

Kontortider for A-kassen: 

Mandag: Kl. 8.15-11.30 

Tirsdag: Kl. 8.15-11.30 

Onsdag: Lukket for ekspedition 

Torsdag: Kl. 8.15-11.30 

Fredag: Kl. 8.15-13.00 

A-kassen har åbent, men kun for aftalte samtaler: 

Mandag, tirsdag og torsdag fra 12.30-15.30 

Kontortider for Faglig Afdeling: 

Mandag: Efter aftale 

Tirsdag: Kl. 8.15-11.30 og 12.30-15.30 

Onsdag: Lukket for ekspedition 

Torsdag: Kl. 8.15-11.30 

Fredag: Kl. 8.15-12.00 

Bestyrelsens telefonnumre: 

Flemming Gjøg (Formand) 59463411/29933905 

Kaj Pedersen (kasserer) 59277192 

Oluf Christensen(næstformand) 59185705 

Jørgen Nielsen 59438046 

Gunnar Jensen 59471661 

Suppleant Harry Kofoed 20652988 

Suppleant Villy Jensen 59273325

Huset er beliggende på en 400 kvadratmeter 

stor naturgrund, som støder 

op til et stort fredet område tæt ved 

Vesterhavet. Huset er bygget i 1986 i 

mørkerøde mursten og er på 81 kvadratmeter 

samt et redskabsrum. 

Huset indeholder en stor lys stue med 

udgang til en sydvendt terrasse. Der 

er en Morsø-brændeovn (brænde 

medbringes selv, hvis du ønsker denne 

form for varme), og ellers er der el-radiatorer, 

åbent køkken med køleskab, 

fryser, elkomfur og mikrobølgeovn. 

Badeværelse med vaskemaskine og 

tørretumbler, tre soverum med plads 

til min. 6 personer + en weekendseng. 

Du skal selv medbringe sengelinned. 

I redskabsrummet forefindes havestole 

og -bord samt en grill. 

NYHED 

Feriehus i Nordjylland 

I samarbejde med Fødevareforbundet NNF Nordjylland har vi fået mulighed for at udleje dette 

feriehus, som kan danne rammerne om en skøn ferie i et naturskønt område nær skov og strand med 

gode spisesteder, vandrestier og golfbane 

Priser & vilkår 

Sommerhuset udlejes kun i hele uger. 

Det vil sige fra mandag morgen og til 

søndag aften. 

Prisen er varierende: 

I ugerne 1-13 og 43-52: 

1.000,- kroner for hele ugen. 

I ugerne 14-21 og 36-42: 


I ugerne 22-35: 


Dertil kommer forbrug af el, som 

afregnes med 2,50 kroner per kWh. 

Rengøring skal du selv foretage, inden 

huset forlades, således at huset er klar 

til den næste lejer umiddelbart herefter. 

Lejemålet er personligt og kan ikke 

overdrages til andre. 

NB! Husdyr må ikke medbringes i 

sommerhuset. 

Sådan booker 

du huset 

Som medlem af Fødevareforbundet 

NNF har du muligheden for en god og 

billig ferie i vores sommerhus, 

så det er bare om at tilmelde dig i 

Nordjylland-afdelingen på telefon 38 

18 70 00. Men skynd dig. Huset fordeles 

efter først til mølle-princippet. 

Sommerhuset ligger på adressen 

Liusborgsti 15, Klitmøller, 

7700 Thisted. 


DIN AFDELING// 

BILLIG FERIE// 

Marielyst: 

Ferie helt efter 

din smag 

Udflugter og aktiviteter: 

Gå ture i skoven tæt på husene, eller 

iagttag livet i det store fuglereservat, 

der nu er overtaget af Skov- og Naturstyrelsen. 

Eller gå langs Marielysts 

kilometerlange, børnevenlige, hvide 

sandstrand. 

Eller hvad med at tage lidt længere 

væk? For eksempel til Zoologisk Have 

og Middelalderscentret i Nykøbing F, 

Knuthenborg Park og Safari ved Maribo, 

Lalandias vandland ved Rødbyhavn 

(cirka 50 kilometer i bil) eller BonBonland 

i Holme-Olstrup på Sjælland. Er du 

til golf, anbefaler vi Marielyst Golf Klub. 

En velplejet par 71-bane. Ud over 18 

hullers-banen har klubben en 9-hullers 

ungdoms- og børnevenlig pay and playbane, 

hvor alle må spille. 

Kombiner med storbyen Berlin: 

Vil du have storbyoplevelser med, så 

kombiner ferien med et besøg og en 

overnatning eller to i millionbyen Berlin. 

Med eller uden bil. Uden bil: Tag blot 


Stranden er 

blevet kåret 

som landets 

bedste. 

Hvad er du til? Storby eller natur? Aktiv ferie eller afslapning? 

Soloferie eller familieferie? Hvad enten du vil holde ferie på de 

voksnes eller på børnenes præmisser, er afdelingens billige 

feriehuse på Marielyst et skønt omdrejningspunkt for en veldrejet 

ferie 

færgen fra Gedser til Rostock og derefter 

toget til Berlin. Eller stå på København-Berlin-Bussen 

i enten Nykøbing 

F., Gedser eller Rostock (læs mere hos 

www.eurolines.dk og www.graahundbus.dk). 

Efter 5-6 timers transport når 

du Berlins nye hovedbanegård eller 

Bahnhof Zoo i byens absolutte centrum. 

Et stenkast derfra ligger Zoologisk 

Have og byens akvarium. Er du historisk 

interesseret, kan STASIs hemmelige 

og uhyggelige fængsel i udkanten af 

Østberlin anbefales. Berlins førende 

stormagasin, KadeWe, har på 6. etage 

spisesteder og en gourmetafdeling, der 

vil fryde enhver fagmand og alle andre 

med smag for god og kreativ mad. 

Priserne: 

I højsæsonen er medlemsprisen 2.200,- 

kroner per uge (uge 23 til 36 samt 

påsken og efterårsferien). Medlemmer 

af andre NNF-afdelinger (eller andre 

LO-forbund) skal betale 2.500,- kroner. 

Vil du af sted før uge 23 eller efter 

uge 36, er ugeprisen 1.600,- kroner 

for medlemmer. Pensionister betaler 

Berlins 

stormagasin 

KadeWe. De 

øverste etager 

er et rent 

madmekka. 

1.400,- kroner og andre 1.800 kroner. Et 

ugelejemål gælder fra lørdag klokken 

14 til den efterfølgende lørdag klokken 

11. Oveni prisen bliver du opkrævet et 

depositum på 500 kroner, som betales 

tilbage, hvis alt er OK ved afrejsen. Der 

er også mulighed for weekendleje fra 

fredag til søndag eller en delt uge fra 

mandag til torsdag. Her gælder udlejningen 

hele dage. Det koster henholdsvis 

600,- og 800,- kroner. Pensionister 

slipper 100 kroner billigere. Andre 

lejemuligheder kan aftales. 

Husene: 

Husene har to soverum og fire sovepladser, 

deraf to køjer. De består af 

stue med hjørnesofa, TV (DR og TV2), 

dvd- og cd-afspiller/radio, veludstyret 

køkken med spisebord og seks stole, 

høj barnestol. Køkkenet har køleskab, 

kaffemaskine, komfur og kogekande. 

I forældresoveværelset er der dobbeltseng. 

Et mindre soveværelse har to 

køjesenge. 

Vil du vide mere? 

Se alle fakta om husene, afstande og 

udflugtsmuligheder på afdelingens 

hjemmeside: www.sj.nnf.dk. 

For bestilling: Kontakt receptionist 

Lone Poulsen i afdelingen på 38 18 69 

46 eller lpo@nnf.dk.

BILLIG FERIE// 

LAD OP I DEN NORSKE 

NATUR for små penge 

Storslået natur og frisk luft, der går 

lige i sjælen. Det er ikke for ingenting, 

at flere og flere NNFere får øjnene op 

for bjerghytterne i Norge, som kan 

lejes både sommer og vinter. 

Successen til trods er der stadig 

ledige uger til de hurtige. Prisen er 

kun 1.100,- kroner per uge. Så er du 

til fjelde, vandreture, fiskestang og 

Turen derop: 

Hytterne ligger cirka 900 kilometers 

kørsel fra København via Sverige over 

Oslo/Lillehammer. Fra Oslo til feriebyen 

er der 300 km. Du får tilsendt en kørselsvejledning 

forud for turen. 

Hytteområdet: 

Hytterne er bygget i 1967. De ligger 

spredt i området nord for p-pladsen og 

grusvejen og tæt på en skovkant. Undgå 

at ankomme i mørke, hvor det er svært 

at orientere sig i området, som er uden 

belysning. Hytte nummer 6,7,8 og 11 har 

god udsigt. Hele året indbyder området 

til fjeldvandring i den smukke natur. Der 

er også fine fiskemuligheder og mulighed 

for bådleje om sommeren. Husk at 

købe fiskekort. Riverrafting og ridning 

er andre populære tilbud i sommerhalvåret. 

Besøgende om vinteren får glæde 

af områdets skiløjper og en bakke med 

skilift, der ligger ved Lemonsøen. 

Hytterne: 

Hytterne indeholder opholdsstue og to 

måske riverrafting, er det bare om at 

få booket. 

Hytterne tilhører Fællesklubben ved 

Ringnes Bryggeri, der er en del af 

NNFs norske søsterforbund, NNN. De 

ligger i de smukkest tænkelige omgivelser 

i den imponerende norske natur. 

Uge-ønskerne skal afgives i god tid til 

soveværelser med henholdsvis to og 

fire køjesenge. I det mindste af soveværelserne 

er underkøjen en dobbeltseng, 

og der er således syv sovepladser i alt. 

Derudover er der badeværelse med 

toilet, brusekabine og gulvvarme, men 

ikke faciliteter til tøjvask. Køkkenkrogen 

har mini-ovn og to kogeplader samt 

køleskab med lille fryserum. I entreen 

er der skostativ med indbygget varme. 

Hytten har el-radiatorer, og stuen 

har endvidere brændeovn. Brænde er 

inkluderet i lejen. Alle hytter har tv med 

NRK1, NRK2 og NRK3 samt dvd-afspiller 

og radio. Fra entreen er der udgang til 

en stor, nybygget træterrasse. Tre af 

hytterne er røg- og dyrefri (nummer 6, 7 

og 9). Medbring selv sengelinned (der er 

dyner og puder i hytterne), håndklæder, 

viskestykker, rengøringsartikler til slutrengøringen 

ved afrejse samt toiletpapir 

til opholdet. 

Restaurant, tv og internet: 

Den hyggelige og smukt beliggende 

Lemonsjø Fjellstue, der ligger 11,7 

kilometer fra hytterne, er et velbesøgt 

afdelingen, NNF Sjælland og Øerne, 

Østre Parkvej 2 G, 4100 Ringsted, att. 

Lone Poulsen, eller på lpo@nnf.dk. 

Du betaler 500,- kroner i depositum 

ved bestillingen. Bortset fra den meget 

populære påskeuge får næsten 

alle deres ferieønsker opfyldt. Lejemålet 

løber normalt fra lørdag klokken 

13 til den efterfølgende lørdag 

klokken 12. 

samlingssted og i øvrigt om vinteren et 

knudepunkt for langrendsløjperne. Her 

kan du også gå gratis på nettet med din 

medbragte pc. Fjeldstuen byder også 

på flere tv-kanaler, end du har i hytten, 

og i restauranten kan du købe mad og 

drikke. For eksempel elgkarbonader. 

Her er også udlejning af cykler og både 

til fem søer. 

Gode råd: 

• Spar mange penge ved at medbringe 

dagligvarer fra Danmark. 

• Vær indstillet på, at afstandene er 

større, end du er vant til i Danmark. 

Der er kort og godt lidt langt til alt. 

• Medbring en kraftig lygte/lommelygte. 

Noget for dig? 

Sætter du pris på de norske fjelde og 

smuk natur, og har du bil til rådighed, 

er dette et fantastisk feriemål til små 

penge. 


KONGRES 2012// 

BEDRE FAGFORENING 

FOR FÆRRE PENGE 

I fællesskabets tegn! Denne klicheprægede 

vending kunne anvendes som 

slogan for snart sagt enhver kongres i 

et fagforbund. Men da 300 delegerede 

mødtes i Aalborg sidst i september for 

at gøre status og lægge linjen for de 

kommende fire års kongresperiode, 

optrådte ordet fællesskab i endnu 

højere grad end normalt ved den slags 

forsamlinger. 

For netop fællesskabet skal sikre 

medlemmerne mere fagforening for 

færre penge. Det er udgangspunktet 

for Projekt Fællesskabsløsninger, 

som Kongressen med stort flertal 


gav opbakning til. Et projekt, som skal 

sikre, at Fødevareforbundet NNF trods 

medlemstilbagegang og dermed færre 

kontingentindtægter også består i de 

næste fire år. 

Det centrale forbundsapparat og 

afdelingerne skal udnytte de fælles 

ressourcer bedre. Arbejdsområderne 

opdeles i en foreningsdel og en forretningsdel. 

Foreningsdelen står for 

de demokratiske beslutningsprocesser 

omkring det faglige arbejde, mens 

forretningsdelen tager sig af organisationens 

drift og udmøntningen af de beslutninger, 

som tages i foreningsdelen. 

Ambitionen fra Kongressen 2012 var ikke 

til at tage fejl af: Fødevarebundet NNF 

skal være en endnu bedre fagforening for 

medlemmerne i morgen, end den var i går. 

Også selvom der er færre ressourcer at 

gøre godt med. Vejen frem hedder Projekt 

Fællesskabsløsninger og skal sikre, at 

Forbund og lokalafdelinger udnytter de 

fælles ressourcer endnu bedre 

Antallet af valgte personer skæres ned. 

På Forbundskongressen afskaffede 

man således posterne som henholdsvis 

hovedkasserer og organisationssekretær, 

så der nu blot er seks valgte personer 

tilbage i forbundsdelen. Og i de 

syv lokalafdelinger skal fremover kun 

vælges en formand og en næstformand. 

De øvrige medarbejdere, både i den 

faglige del og i a-kassen, skal i vid 

udstrækning som fællesskabsmedarbejdere 

kunne fungere på tværs af 

geografiske skel. 

Landets bedste fagforening 

Ambitionerne er udtrykt i det målprogram 

for de kommende fire år, som de 

delegerede tilsluttede sig. Her hedder 

det, at Fødevareforbundet NNF skal 

være landets bedste fagforening. Den 

skal være førende på fødevareområdet 

og øve markant indflydelse på den 

fagpolitiske dagsorden. 

- Det lyder flot, men jeg tror på, vi kan 

leve op til det. Vi har vist, at vi kan være 

med til at sætte dagsordenen. Fødevareforbundet 

NNF fortjener en del af 

æren for, at vi slap for fedt- og sukkerafgifterne, 

og vi er også i front, når det 

gælder om at fokusere på den sociale 

dumping, som har kostet mange job 

blandt vores medlemmer. Vi ville i det 

hele taget slet ikke blive hørt på samme 

måde, hvis havde ladet os opsluge

af et andet og større forbund, siger 

formand for Fødevareforbundet NNF 

Sjælland og Øerne, Henrik Tonnesen. 

Hele to ministre deltog da også i 

Kongressen. Finansminister Bjarne 

Corydon holdt en tale, hvor han 

blandt andet slog fast, at Fødevareforbundet 

NNFs melding om at få 

afskaffet fedt- og sukkerafgifterne 

virkelig var forstået. Samme toner lød 

fra den socialdemokratiske partifælle, 

fødevareminister Mette Gjerskov, 

som satte præg på en temadebat om 

fødevaresektorens fremtid. Og kort 

tid efter Kongressen kom så i øvrigt 

meddelelsen om, at regeringen var 

blevet enig med Enhedslisten om en 

eliminering af de to afgifter. 

Stadig ungdomsarbejde 

For det tilfælde, at et medlem skulle 

føle, at det med en bedre fagforening 

kikser i en konkret sammenhæng, 

besluttede Kongressen at nedsætte 

et klageråd. Her kan medlemmerne 

klage over den sagsbehandling, de 

har modtaget i organisationen. 

På faglige kongresser er det næsten 

en tradition, at ”systemet” skal 

have mindst et nederlag. Og det 

kom denne gang ved behandlingen 

af Hovedbestyrelsens forslag om 

at nedlægge ungdomsarbejdet og er- 

statte det med en særlig indsats for 

lærlinge og elever. 

Som en ung delegeret udtrykte det: 

Ansvar for fremtiden er et rigtigt 

godt kongresslogan. 

Hvorfor så skære ungdommen væk, 

når det er os, der er fremtiden? 

Det vandt gehør, og i stedet for at 

afskaffe ungdomsarbejdet, blev aldersgrænsen 

for, hvor længe medlemmer 

kan være med i det, udvidet 

fra 30 til 35 år. 

- Det nederlag tog vi i Hovedbestyrelsen 

på os uden beklagelser. Problemet 

har de seneste år været at 

finde unge, der ville gå ind i arbejdet. 

Men nu må vi håbe, de er der, for så 

er ungdomsarbejdet klart en styrke 

for organisationen, lyder forhåbningen 

fra Henrik Tonnesen. 

Læs mere om Kongressen på 

www.nnf.dk/kongres2012, 

eller se den dvd, som blev 

distribueret sammen med 

Forbundets medlemsmagasin 

Substans nr. 5/2012, hvor et 

udpluk af Kongressen kan 

opleves i lyd og billeder. 

Åbningstider: 

AFDELINGSKONTOR 

Østre Parkvej 2G 

4100 Ringsted 

Tel. 38 18 69 00 

Kontortid 

Mandag kl. 09.00-16.00 

Tirsdag kl. 09.00-16.00 

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 09.00-16.00 

Fredag kl. 09.00-14.00 

Lukket mellem 12 og 13 

OMRÅDEKONTOR 

KØBENHAVN 

Fra 2. januar får Valby ny 

adresse og nye åbningstider. 

Se side 18. 

Ramsingsvej 28b 

2500 Valby 

(NNFs indgang er fra gården) 

Tel. 3818 6900 

Åbningstiderne 

i a-kassen er: 

Mandag fra kl. 09.00 – 12.00 

Tirsdag fra kl. 09.00 – 12.00 

Torsdag fra kl. 09.00 – 12.00 

Fredag fra kl. 09.00 – 12.00 

Mandag, tirsdag og torsdag 

er der fra kl. 13.00 – 16.00 

kun åbent for forudbestilte 

samtaler. 

Onsdag er der lukket! 

Åbningstiderne i faglig 

afdeling er: 

Tirsdag fra kl. 09.00-12.00 

& kl. 13.00-16.00 

Torsdag fra kl. 09.00-12.00 

Fredag fra kl. 09.00-12.00 

Fagbladet og hjemmesiden 

Næste nummer af fagbladet for Fødevareforbundet NNF 

Sjælland og Øerne postomdeles i marts 2013 (Uge 11) 

Sidste frist for indlevering af stof er: 

Onsdag den 13. februar 2013 

På afdelingens hjemmeside www.sj.nnf.dk kan du 

løbende få helt friske nyheder og opdatere dig om 

arrangementer. 

Ansvarshavende redaktør: 

Henrik Tonnesen 

SATELLITKONTOR 

SLAGELSE 

Rugvænget 26 

4200 Slagelse 

tlf. 3818 6900 

Kontortid: 


Redaktør: 

Maria Bernbom Svejstrup, 

kommunikationshuset Reflekt/Mixerpulten 

Layout og tryk: 

KLS Grafisk Hus. Produceret CO2-neutralt 

OMRÅDEKONTOR 

STEGE 

Møllebrøndstræde 27 

4780 Stege 

Tlf. 3818 6900 

Kontortid: 


& kl. 13.00-16.00 

Fredag fra kl. 09.00-12.00 

Den 1. tirsdag hver måned er 

der morgenåbent fra 

kl. 07.00-08.30 


NYKØBING F 

Engboulevarden 18 

4800 Nykøbing F 

Tel. 38 18 69 00 

Kontortid 

Kl. 09.00-12.00 & 13.00-16.00 

om torsdagen i ulige uger. 


NAKSKOV 

Havnegade 19-21 

(3F’s bygning) - 4900 Nakskov 

Tel. 38 18 69 00 

Kontortid 

kl. 09.00-12.00 & 13.00-16.00 

om torsdagen i lige uger. 


Tak, fødevarearbejdere! 

Hvor meget fylder fødevarerne 

egentlig i danskernes jul? Vi 

spurgte familien Lysberg Bernbom 

nord for København. Og de var 

ikke i tvivl: Uden de traditionsrige 

fødevarer – ingen rigtig jul! 

Som fødevarearbejdere fylder du og 

dine kolleger ikke bare danskernes 

borde og julestrømper med alle de 

traditionsrige lækkerier. I kickstarter 

julestemningen hos store og små. 

Hos Mikkeline på 11, Pauline på 14 og 

deres forældre Rikke og Kim sætter 

julestemningen først ind for alvor, når 

julelækkerierne kommer på bordet. 

- Julen starter altid 1. søndag i advent, 

hvor skinken og grønlangkålen kommer 

på bordet ved den store julefrokost hos 

min mor, og gæsterne skal gætte, hvad 

skinken vejer, fortæller Rikke. 

Døtrene Pauline og Mikkeline bruger 

julegodterne til at forkæle deres nissevenner 

i skolen. I hemmelighed forærer 

klassekammeraterne hinanden små 

opmærksomheder i løbet af december. 

Typisk pebernødder, klejner, vaniljekranse 

og brunkager. 

Og far Kim elsker at se glæden hos 

pigerne, når de første pebernødder og 

klejner bliver 

købt. 

– Så ved de, 

at juleaften 

nærmer sig, 

forklarer han. 

En særlig 

tradition i 

familien er Lillejuleaften 

med 

risengrød og 

mandelkamp. 

En 40 år lang 

tradition i Kims 

Magasinpost MMP 

ID-nr. 46314 

familie, som Rikke justerede lidt på, da 

hun kom ind i familien. 

- Jeg tilføjede en håndmad med godt 

pålæg til menuen. Det smager altså 

bedre end risengrød, griner Rikke, mens 

døtrene ryster på hovedet i uenighed. 

Den 24. vågner pigerne til guf og gaver 

i deres ophængte julestrømper. Lidt at 

hygge med i de lange timer til familien 

skal sætte tænderne i anden og flæskestegen, 

der tilberedes på udendørs grill. 

- Der er altid mange flere gaver til 

børnene end til os voksne, så vi får lidt 

for god tid til at fylde os med den dejlige 

konfekt, fortæller Kim. Men han har nu 

altid appetit til sin julefavorit, sylten, 1. 

juledag. Her har alle deres favorit ved 

det store julebord: Mikkelines er flæskestegen, 

Paulines er æbleflæsket, og mor 

Rikke spiser løs af frikadellerne. 

- Julen ville bare ikke være jul uden 

maden og alle godterne. Desværre spiser 

vi alt for meget af den, men det er jo 

ikke jeres læseres skyld, smiler hun til 

Fagbladet.

TRODSER KRISEN - Fødevareforbundet Sjælland og Øerne - Nnf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?