Hent Kunsthistorisk Bogliste nr. 5/2012 som pdf hér - Dansk ...

kan siges at dække over. De synes
tilsyneladende her at mene, at medi-
eringen må tillægges en mere stabil
og næsten reaktionær betydning,
hvilket ikke helt harmonerer med
det standpunkt, som de indtog i
hovedartiklen, idet kuratoren her
blev betragtet som synonym for mel-
lemmanden, som netop var knyttet
til det processuelle, performative
og handlingsorienterede frem for
til det stabile og forankrede subjekt.
Denne påpegning af den indbyrdes
forskydning, eller diskrepans, som
finder sted mellem de to tekstbidrag,
skal dog ikke opfattes som en kritik
eller afsløring af eventuelle fejlslut-
ninger. Derimod mener jeg, at de på
eksemplarisk vis illustrerer, hvilke
kompleksiteter kuratorbegrebet
indeholder og konnoterer. I efter-
skriftet foreslår de to forfattere, at
begrebet mediering er immunt over
for forandringer, og de tilnærmer sig
således fænomener som mægling og
forsoning; begreber hvis betydning
omhandler det at bygge bro mel-
lem to ellers umiddelbart polære og
uforsonlige parter. Denne analysedel
medfører, måske overraskende for
45
Kunsthistorisk Bogliste 5/2012
nogen, at medieringen i efterskriftet
artikuleres og accentueres som et
overvejende negativt begreb, og det
skyldes ifølge forfatterne, at den
medierende og dermed kuratoriske
praksisform ikke er radikal nok. De
påpeger, dristigt nok, at kuratoren
og medieringen ikke er i stand til at
lade sig omstrukturere eller ændre af
objektet. Kuratoren er dermed altid
underlagt de allerede eksisterende
hegemoniske og overdetermineren-
de diskurser, hvilket jeg personligt er
enig med dem i.
Den medierende funktion er i sig selv
imod forandring og transformation, for
den kan ikke lade sig forandre grundlæg-
gende af sin genstand.
Og videre:
(Andreasen og Bang Larsen, p. 64)
I medieringen kodificeres et objekt og
gøres tilgængeligt inden for eksisterende,
allerede anerkendte rammer for forståelse;
og det er afgørende for den medierende
funktion, at den kan gentage denne hand-
ling. Denne forventning er formentlig af
det gode, når det drejer sig om f.eks. mæg