DiN BaNk foRTieR saNDheDeN - Ribergård & Munk

Danskerne
stoler på
NemID
når danskerne skal logge
på netbank, føler vi os
ekstra sikre med nemID’s
nøglekort. Og det kan vi
også roligt gøre, viser nye
undersøgelser
Af Charlotte Friis eriksen
Over halvdelen af danskerne bruger Nem-
ID, og vi føler os trygge ved det lille nøglekort.
Hele 30 procent af danskerne føler
sig mere sikre online, efter at NemID blev
indført i sommeren 2010, viser en undersøgelse
foretaget i maj, som analyseinstituttet
YouGov har lavet for it-firmaet Symantec.
Og noget tyder da også på, at vi har god
grund til at føle os trygge, når vi logger på
netbank. Siden september 2010 har der
ikke været et eneste indbrud i netbankerne,
fortæller Finansrådet. Til sammenligning
blev der i 2008 og 2009 stjålet over 13 millioner
kroner ved 362 indbrud i netbankerne.
Vi er trygge med to koder
At kunne fejre et-års-fødselsdag med disse
resultater glæder firmaet DanID, der står
bag NemID. De er dog ikke overraskede
over, at danskerne føler sig mere trygge,
selv om det måske ikke er alle brugere, der
er klar over, at netbankerne har været fri
for indbrud. Årsagen skal findes i måden,
som sikkerhedssystemet er udformet på.
”Mange føler sig trygge ved to faktor-løsningen.
Man har både en fysisk kode i form
af nøglekortet og en kode i hukommelsen,
som er adgangskoden. Hvis nogen stjæler
nøglekortet, har de i hvert fald ikke den
anden kode og omvendt. Det får folk til at
føle sig ekstra trygge,” forklarer kommunikationschef
i DanID, Jette Knudsen.
n
Kreditkortgebyr læsses
af på forbrugerne
nye regler gør det fremover muligt for butikkerne at sende bankgebyret
for brug af kreditkort videre til forbrugerne. Og meget
tyder på, at forbrugerne ender med regningen
Af Charlotte Friis eriksen
Det kan blive dyrere for forbrugerne at svinge
deres Mastercard eller Visakort i butikkerne.
Fra 1. oktober i år må butikker og restauranter
sende det gebyr, som bankerne opkræver på
kreditkort, videre til forbrugerne. Som reglerne
er i dag, er gebyret på kreditkort på 0,75 procent
af prisen på dit køb. Det betyder, at det koster
7,50 krone, hver gang du køber for 1.000 kroner.
Ikke alle butikskæder har meldt ud, om de
fremover vil sende regningen videre til forbrugerne,
eller om butikkerne selv fortsat vil betale
gebyret, men ifølge supermarkedsgiganterne
Coop og Dansk Supermarked ser det ikke ud til,
at forbrugerne slipper.
”Vi vil som udgangspunkt sende gebyret videre,
og hvis den tekniske løsning er klar, vil vi
gøre det fra første dag,” siger Henrik Kirketerp,
direktør hos Dansk Supermarked.
Også hos Coop regner man med, at forbrugerne
kommer til at betale.
”Det er overvejende sandsynligt, at vi
vil sende kreditkortgebyrerne på de internationale
kort videre til kunderne,” siger Jens Juul
Nielsen, kommunikationsdirektør hos Coop.
”Det mest rimelige er, at de, der påfører udgifterne,
også er dem, der betaler. Alternativet
vil være, at omkostningerne skal dækkes af alle
kunder,” siger han.
I lande, som Holland og Australien, hvor
butikkerne også må opkræve kreditkortgebyr
fra kunderne, er gebyret blevet et konkurrenceparameter.
Det betyder, at forbrugerne slipper
for gebyret i de fleste butikker i disse lande.
Regler diskriminerede turister
Ændringen bunder i, at Europa-Kommissionen
mener, at de gamle gebyrregler er diskriminerende.
Før skelnede man mellem udenlandsk og
dansk udstedte betalingskort. På de udenlandske
skulle man betale gebyr, hvor man med
et dansk udstedt kort var fri for gebyrer. Det
var diskrimination af udlændinge og turister,
Debetkort
er betalingskort som Dankort, Visa/
Dankort, Visa Electron og MasterCard
Direct. Her bliver beløbet trukket fra
kontoen med det samme, når
man betaler med kortet i butikkerne.
kreditkort
er blandt andre MasterCard, Visa
(ikke Visa/Dankort), American Express
og Diners. På disse er der tilknyttet en
kredittid, og beløbet bliver først trukket
på kontoen senere, for eksempel 45
dage efter købet i butikken.
som kom til Danmark og brugte kortet, mente
Europa-Kommissionen. De truede med en traktatkrænkelsessag,
og derfor valgte Økonomi- og
Erhvervsministeriet at ændre reglerne.
Nu skelnes der i stedet mellem debetkort
og kreditkort, så debetkort forbliver gebyrfrie,
mens butikkerne får mulighed for at opkræve
gebyr fra kreditkortbrugere.
Hvis butikkerne vælger at sende gebyret til
forbrugerne, lægges det oven i beløbet ude i
butikkerne, og gebyret skal fremgå af bonen.
Butikkerne er under alle omstændigheder
forpligtet til at oplyse, hvorvidt kunderne skal
betale gebyret, og hvor højt det i så fald er.
n
Sig farvel til din bankbog
De store banker udfaser den fysiske bankbog. Men husk at hjælpe de
ældre, når hævekortet tager over, beder ældre Sagen
Af Charlotte Friis eriksen
Det er slut med den gammeldags,
fysiske bankbog hos Nordea. Fra
1. november 2011 skrotter banken
nemlig alle bankbøger. Fremover
skal kontanthævninger ordnes
med hævekort, for det er både
mere sikkert og praktisk, mener
banken. Og Nordea er ikke de første
til at lukke bankbøgerne, for et
lille års tid siden valgte Sydbank at
lukke for deres kunders bankbøger.
Deres begrundelse var, at det er et
gammeldags og forældet medie at
holde styr på sin økonomi med.
Nu melder flere af de andre store
banker, at de snart vil følge trop.
For eksempel har Danske Bank
stadig bankbøger, men oplever en
meget lille interesse for de små
plastikindbundne bøger.
”Det er muligt at få en bankbog,
men det er ikke noget, vi anbe-
faler. Alt tyder på, at bankbogen
udfases,” siger Mark Namensen,
afdelingsdirektør i Danske Bank.
Også Jyske Bank regner med, at
bankbogen lige så stille forsvinder.
De har ikke planer om at lukke
helt for dem endnu, men kan også
mærke den faldende interesse.
De ældre vil savne bankbogen
Men langt fra alle er glade ved
tanken om at miste den lille bog.
Souschef hos Ældresagen, Jens
Højgaard, mener, at mange ældre
vil være betænkelige ved at skulle
af med bankbogen.
”Det er meget vigtigt, at de ældre
får nogle gode alternativer. Det
kan for eksempel være at få hjælp
til at hæve penge med dankortet
i hæveautomaten, og at de stadig
har mulighed for at henvende sig
ved skranken og få hjælp,” siger
Jens Højgaard.
Han mener også, at beslutningen
om at lukke bankbøgerne
kan skabe konkurrence blandt bankerne:
”Hvis kun nogle af bankerne
vælger at afskaffe bankbøgerne,
kan det få de usikre ældre til at
søge over til en anden bank, der
stadig vil tage imod bogen.”
Jyske Bank er godt klar over, at
det kan få konsekvenser at lukke
bankbøgerne.
”Det er også med i vores overvejelser,
at den kundegruppe, som
primært efterspørger bankbogen,
nemlig de ældre kunder, generelt
set er en attraktiv kundegruppe,”
siger Claus Bo Pedersen, områdedirektør
i Jyske Bank.
Ældre Sagen har indtil videre
kun fået få henvendelser fra ældre
i forbindelse med afskaffelsen af
bankbogen, men de regner med, at
der vil komme flere, når beslutningen
træder i kraft. n
6 | Tænk Penge | 11-2011 11-2011 | Tænk Penge | 7
NyheDeR
Bodil Larsen fra espergærde har
for nylig skiftet bankbogen ud
med et hævekort, da hun fik brev
fra banken om, at bankbøgerne
nu udfases. Hun foretrækker dog
stadig at gå ind i sin vante
nordea-afdeling og hæve penge
ved kassen. ”Jeg har fået
pinkode til kortet, så jeg kan
hæve i automaten, men jeg har
ikke prøvet det endnu,” siger
Bodil Larsen.
Foto: ThomasTolstrup