skolenyt nr. 53 - Mølleskolen

November 2008 Nr. 53
SKOLENYT
SKOLENYT
Ved den store ombygning af
Mølleskolen for 7-8 år siden fik
skolen et nyt, synligt og centralt
placeret bibliotek. Dengang
omtalte byggeriets arkitekter
biblioteket som det sted,
der fremover skulle være skolens
bankende hjerte – og selv
om det var store ord – ja så
har vi stadigvæk visionen om
det bankende hjerte med, når
vi arbejder med og vil fortælle
om Mølleskolens bibliotek.
Biblioteksområdet ligger sammen
med skolens kantine direkte
ud mod Skanderborgvej.
Når man træder ind i området
oplever man et meget anderledes
rum med 9 meter til loftet,
med trapper, broer og søjler
og så konsekvent holdt i rå
og rustikke materialer.
I dette rum er skolebiblioteket
indrettet og det bruges
flittigt af skolens elever og
medarbejdere. Skolebiblioteket
er altid åbent og i skoletiden
er det altid muligt at få
hjælp og vejledning af en
bibliotekar.
Skolebibliotekets medarbejdere
er alle lærere med en
tillægsuddannelse som bibliotekar
eller IT-vejleder. Hele
det digitale område – med
adgang til databaser og Internet
- er en naturlig og
TEMA: SKOLEBIBLIOTEKET
Godt begyndt
er halvt fuldendt
side 2
Nyt personale 1
side 11
Venskaber for livet
side 19

Godt begyndt er
halvt fuldendt
Når så mange nye medarbejdere
skal i gang et nyt sted og mange af
dem med nye elever, så er det altid
lidt spændende, hvordan det
forløber. Men her er det gået godt.
I 0. klasse har børn og voksne fundet
en god rytme, og de 151 elever
på 7. årgang er kommet rigtig godt
i gang i de nye klasser, og det ser
meget lovende ud. I kan læse om
vore nye medarbejdere længere
omme i bladet.
Mølleskolens stab får stor ros af
nyansatte for den store hjælpsomhed
de møder, når de skal lære at
finde rundt i dette store hus. Man
kan næsten ikke få lov til at stå
stille for at tænke sig om, inden
man bliver kontaktet af en som
spørger om man har brug for
hjælp, siger en af lærerne.
INDHOLD
Godt begyndt er halvt fuldendt
side 2
Skolens bankende hjerte
side 3
Skolebiblioteket og alle de andre
side 4
Med børnehaveklassen i læsehjørnet
side 5
Børns læselyst
side 6
De unge og Skolebiblioteket
side 8
Læs, lyt og skriv med computeren
side 9
Lærernes sparringspartner
side 10
Nyt personale
side 11
Venskaber for livet
side 19
2. årgang har skovskole om torsdagen,
hvor hele undervisninger
er forlagt til udeområdet ved spejderhytten
i Gl. Rye. Indtil videre
har de haft godt vejr og solskin
næsten hver torsdag, og sådan
håber vi det må fortsætte for dem.
Eleverne tager godt fra, og de nyder
den aktive læring med masser
af luft og bevægelse.
Lærere og pædagoger arbejder i
smågrupper med teorien bag LPmodellen
(Læringsmiljø og Pædagogisk
analyse), og både elever og
lærere har besvaret et elektronisk
spørgeskema, som danner udgangspunkt
for en statusbeskrivelse
her på stedet, inden vi går i
gang med selve arbejdet.
2
November er mørketid, stearinlys
bliver tændt, klementiner og appelsiner
kommer på bordet, og det
er tid til at give læringen en
”ordentlig skalle” både i skolen og
hjemme. Men det er også sæson
for forældresamtaler, som jeg håber
afvikles med et godt udbytte
til alle tilfredshed.
skoleleder Bodil Munch af
Planlægningen rækker langt frem,
og vi har årets tema for skolefesten
til juni klar. Det bliver
1950’erne, så forældre og især
bedsteforældre kan godt begynde
at tænke på mulige effekter og
beklædningsgenstande til udlån,
så vores fest kan blive så autentisk
som muligt.
Bodil Munch
REDAKTION
Ansvarshavende redaktør:
Viceskoleleder Alma S. Andersen.
Annemette Mouritsen, Skolebestyrelsen,
Bolette Olsen, Skolebestyrelsen,
Annette Rehoff Christensen, SFO.
Layout: Inger Hansen
Stof til SKOLENYT indleveres på
skolens kontor. Redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte indlæggene.
Forside: Mads Clausen, Nikoline
Bredahl, Sarah Poulsen fra 2C undersøger
bibliotekets nye globus.

SKOLENS bankende hjerte
TEKST: Keld Virenfeldt
Ved den store ombygning af Mølleskolen
for 7-8 år siden fik skolen et nyt, synligt
og centralt placeret bibliotek. Dengang
omtalte byggeriets arkitekter biblioteket
som det sted, der fremover skulle være
skolens bankende hjerte – og selv om det
var store ord – ja så har vi stadigvæk
visionen om det bankende hjerte med,
når vi arbejder med og vil fortælle om
Mølleskolens bibliotek.
Biblioteksområdet ligger sammen med
skolens kantine direkte ud mod Skanderborgvej.
Når man træder ind i området,
oplever man et meget anderledes rum
med 9 meter til loftet, med trapper, broer
og søjler og så konsekvent holdt i rå og
rustikke materialer.
I dette rum er skolebiblioteket indrettet,
og det bruges flittigt af skolens elever og
medarbejdere. Skolebiblioteket er altid
åbent, og i skoletiden er det altid muligt
at få hjælp og vejledning af en bibliotekar.
Skolebibliotekets medarbejdere er alle
lærere med en tillægsuddannelse som
bibliotekar eller IT-vejleder. Hele det
digitale område – med adgang til databaser
og internet - er en naturlig og integreret
del af skolebibliotekets arbejdsområde.
Der er ligeledes et nært samarbejde
med skolens læsevejledere.
Skolebiblioteket er et undervisningsrum.
Børn og unge kan søge efter informationer
til deres undervisningsopgaver, og de
kan bearbejde disse informationer ved
arbejdspladserne i biblioteket. Her er der
adgang til kopimaskine, til computere og
til andet digitalt udstyr.
I forhold til læseindlæringen og danskundervisningen
generelt er bibliotekets
mange let-læse-bøger og romaner et
meget væsentligt element. Børns læseindlæring
og løbende læseudvikling støttes
gennem flittigt brug af bibliotekets materialer.
Det kan måske bedst illustreres
ved, at skolebiblioteket har næsten
50.000 udlån pr. år! I litteraturundervisningen
spiller biblioteket en særlig rolle,
når klasserne læser forfatterskaber, tidsperioder
eller skriver synopsis.
Vidste du, at Mølleskolen
abonnerer på følgende
databaser, som du også
kan bruge hjemme:
www.danske-dyr.dk
www.verdensdyr.dk
www.frilaesning.dk
www.abc.dk
www.elevunivers.dk
www.danskhistorie.dk
www.dr.dk/skole
www.filmstriben.dk
www.skoda.emu.dk
www.forskerland.dk
www.globetrekking.dk
Log på med dit uni-login.
Keld Virenfeldt, afdelingsleder
Lise Thomsen
it-vejleder
3
Kirsten Jespersen
bibliotekar
SKOLEBIBLIOTEKET
Peter Krukow
it-vejleder
Vi stræber efter at give børn og
unge en god oplevelse i skolens
bibliotek. Udstillinger og andre
aktiviteter i biblioteket har til
formål at pirre nysgerrighed og
lyst til at lære mere. Vi stræber
også efter, at børn og unge
oplever skolens bibliotek som et
frirum i en travl skolehverdag .
Et sted hvor man har mulighed
for et finde en krog til en hyggelig
og uforstyrret samtale. Et
sted hvor man bare kan være
sig selv, og et sted hvor man
kan tjekke sine mails, chatte
eller spille et spil.
På de næste sider præsenteres
forskellige sider af skolebibliotekets
hverdag.
Velkommen i Mølleskolens
bibliotek.
Claus Dinesen
bibliotekar
Hanne Lind
bibliotekar

SKOLEBIBLIOTEKET
SKOLEBIBLIOTEKET,
folkebiblioteket og alle de andre
TEKST: Kirsten Jespersen
Skolebiblioteket har mange eksterne
samarbejdspartnere. En stor del af
den kontakt, som skolen har med det
omgivende samfund, foregår gennem
skolebiblioteket.
Fra ministerier og udvalg kommer
informationer og tilbud til undervisningen.
Museer og interesseorganisationer
sender jævnligt tilbud om
undervisningsmaterialer, besøg eller
anden formidling, som er relevant for
undervisningen. Alle disse tilbud
videreformidles til lærerne via skolebibliotekets
nyhedsbrev, der udkommer
ca. en gang om ugen.
Med folkebiblioteket samarbejder vi
især om de større børns projekter. Vi
informerer om projektets omfang og
emne, så bibliotekarerne
kan være forberedt på, at
mange elever kommer og
spørger om materialer
indenfor et bestemt område.
Endvidere er alle klasser
i løbet af mellemtrinnet
på besøg på folkebiblioteket,
hvor de bliver informeret
om muligheder og
procedurer ved lån.
Vi samarbejder også med
de andre skolebiblioteker i
kommunen. Vi mødes i
skolebibliotekarkredsen ca.
en gang om måneden til
møder, der enten handler
om valg af nye bøger til
biblioteket eller som har et
aktuelt, relevant tema. Vi
Lærer Søren Holm
Paulsen leder efter
nogle materialer,
han har bestilt.
4
Kirsten Jespersen klargør materialer.
drøfter f.eks. bibliotekets rolle i projektarbejde
eller læseindlæringen, og vi kan
have besøg af konsulenter og rådgivere.
Andet samarbejde kan være om materialer.
Det sker jævnligt, at skolerne låner
klassesæt hos hinanden. I sjældnere tilfælde
låner vi enkelteksemplarer. I kommunen
har vi en kørselsordning, der bringer
materialer rundt mellem skolerne.
I forhold til lån af materialer, er CFU
(Center For Undervisningsmaterialer) en
stor samarbejdspartner. Lærerne kan her
låne bøger, film og andre materialer til
brug i undervisningen. I løbet af et år har
vi over 500 lån herfra, svarende til op mod
10.000 bøger eller andre materialer, og det
er biblioteket der modtager, klargør og -
efter brug - afsender disse materialer.

Med BØRNEHAVEKLASSEN
i læsehjørnet
TEKST: Hanne Lind
Når børnene starter i 0. klasse,
stifter de meget hurtigt bekendtskab
med skolebiblioteket.
Klassen tildeles en ugentlig time
med en bibliotekar på biblioteket.
Vi starter altid i læsehjørnet, hvor
der læses højt. Der snakker vi også
om bogens emne, indhold og illustrationer,
måske fortæller børnene
om bøger, de har lånt, eller vi
snakker om andre ting, der vedrører
børnenes skolehverdag og
boglån.
Børnene lærer selv at ”bippe” bøgerne,
de låner, og vi snakker med
dem om, hvordan de skal passe på
bøgerne derhjemme og om at få
bøgerne afleveret igen.
Fra 0. Klasse begynder introduktionen
til bibliotekets materialer og
muligheder, som fortsættes gennem
det videre skoleforløb. Vi
vægter dog altid samtalen, oplæsningen
og mødet med litteraturen
højt. Vi vil gerne pirre børnenes
nysgerrighed, læse- og oplevelseslyst
samtidig med, at vi underviser
i relevante begreber som
f.eks. genre, forfatter, illustrator …
Klassens dansklærer deltager i
bibliotekstimen. Denne deltagelse
er nødvendig, når læseprocessen
tager fat, så eleverne kan få optimal
hjælp og opmærksomhed.
Let – tal - Læsbarhed i forhold til:
Antal sider
Antal ord
Antal lange ord (over 6 bogstaver)
Antal ord i længste sætning
Billedstøtte
Syntaks
Grammatiske konstruktioner
Fortællingens sammenhæng og
komplikationsgrad
Lix – tal – Læsbarhed i forhold til:
antal ord i teksten
antal punktummer i teksten
antal lange ord (over 6 bogstaver)
(Forlagene angiver Lix - tallet i
bøgerne)
Mølleskolen deler desuden bøgerne
op efter farver :
Gul – De letteste bøger
Blå – 2. klasse og mellemtrin
Rød – 2. klasse og mellemtrin
Orange – mellemtrin
5
SKOLEBIBLIOTEKET
Samtidig sker en del af undervisningen
på biblioteket i et samarbejde
med klassens lærere på den
måde, at vi her følger op på emner
og temaer, der aktuelt er oppe i
undervisningen. Hvis f.eks. klassen
har et forløb om rim og remser, så
præsenterer vi relevante bøger, og
snakker med eleverne om, hvad de
har lært, og supplerer måske med
andre vinkler på området.
Billedbøger for de yngste elever
placeret i et hjørne for sig. Hermed
er det nemt for børnene at finde de
bøger, de gerne vil låne. Vores let-

SKOLEBIBLIOTEKET
BØRNS læselyst
TEKST: Kirsten Jespersen
Når børnene kommer på mellemtrinnet - 3.- 6. klasse -
er mange af dem stadig i gang med læseindlæringen,
og en del af dem er blevet rigtig gode læsere.
På biblioteket er det en stor opgave for os at støtte
elever i deres personlige læseudvikling og at inspirere
dem til lystlæsning. De har fortsat en ugentlig time
med deres egen bibliotekar, hvor de får fortalt og læst
højt. Vi præsenterer et varieret udvalg af bøger, nye og
klassikere, forskellige genrer, tidsperioder og forfattere
samt serier, som mange børn på dette trin er glade for
at læse. Ofte anmelder og anbefaler eleverne bøger til
hinanden. Vi samarbejder med lærerne om at finde de
rigtige bøger til den enkelte elev og om at lave paralleller
til den undervisning, der foregår i klassen.
Min yndlingsbog er helt klart ”Far på søndag ”. Det er Petter
Lidbeck, der har skrevet den. Jeg har læst den 8 gange. Jeg
sagde til mine veninder at den var mega god. Nu har de vist
alle læst den. Jeg ved ikke hvorfor jeg syntes den er så god.
Det er nok fordi jeg gerne vil have et lige så frit liv som hende
i bogen. Der er 4 bøger i serien. Den første er ” Far på søndag”.
Den 2. bog er ”Vini´s vinter”. Den 3. i serien er ”Vini
her og der” og den sidste bog er ”Vini i forårshumør” . Desværre
har skolebiblioteket ikke de 3 sidste bøger i serien.
Bibliotekstimerne minder meget om hinanden, men der er
nogen jeg godt kan lide. Vi sidder og hører historier. Jeg kan
lide, når historierne er gode eller spændende. Jeg kan også
lide, når jeg har fundet en god bog. Jeg kan ikke sige, hvad
for en af timerne der er den bedste. Det er synd for de andre
timer.
Jeg bruger biblioteket til at låne bøger, eller hvis jeg skal
være sammen med nogen fra min parallelklasse eller sammen
med min søster. Det er faktisk ret godt at bruge biblioteket.
Christine 5.c
Herudover underviser vi mellemtrinseleverne i brugen
af bibliotekets mange andre muligheder. De lærer,
hvordan bøgerne er organiseret og stillet op, og de
lærer at bruge søgemaskinerne. Den mere systematiske
læsning af faglitteratur er et stort område i undervisningen
på mellemtrinnet, og vi lærer eleverne, hvordan
de finder den rigtige fagbog til et givet emne, og
om hvordan de kan vurdere en bestemt bogs egnethed.
Ofte samarbejder vi med klassens lærere om at tilrettelægge
læsekurser i faglig læsning. I løbet af perioden
6
på mellemtrinnet bliver det mere og mere almindeligt,
at eleverne arbejder individuelt eller i grupper
med egne emner og projekter. De lærer nu,
hvordan de selv kan henvende sig på biblioteket
og få hjælp i deres materialesøgning. Udover
fagbøgerne råder vi, til dette formål, også over en
pæn stor håndbogssamling samt tre daglige aviser.
Den bedste serie jeg har læst er Jack Stump-serien.
Den handler om en lille dværg, som er grøn. Da den
lille dværg blev ældre, fandt han to venner. De startede
sammen en detektivgruppe og kommer til at
opleve mange ting sammen bl.a. rotter med ak-47geværer,
et vampyrhotel og en talende kanin.
Den bedste bibliotekstime var nok den gang, vi fik
læst en bog op, som handlede om en dame, der ikke
havde råd til at give sine børn mad, og de var så
sultne. Damen blev nødt til at skære dele af sig selv
og koge dem og bagefter give dem til sine børn. Til
sidst skar hun det sidste af sig selv og kogte det. Nu
var alle børnene helt alene. Den var god, for man
vidste nemlig ikke, at hun skar i sig selv for at give
børnene mad, det fandt man først ud af til sidst.
Jeg bruger biblioteket til at låne bøger, som jeg ikke
har der hjemme. Hvis vi ikke havde skolebiblioteket,
så skulle skolen over til kommunebiblioteket. Og det
ville tage lang tid. Mathias 5.c

Den bedste bog jeg har læst er med i serien
Phenomena. Det er nummer to i serien (Parados´
øje af Ruben Eliassen). Den handler om to elverbørn,
der bliver født i en lille landsby. Deres
forældre smugler dem ud af landsbyen. Hvis de
ikke kommer væk, skal de arbejde i en mine til de
dør. Så de kommer ud i verden og oplever mange
spændende ting.
Min bedste bibliotekstime var dengang, hvor vi fik
historie. Den handlede om en kvinde ,der havde
mange børn, Men hun kunne ikke give dem mad.
Så hun blev nødt til at gøre et eller andet. Hun
kogte sig selv og gav kødet til børnene. (”Lidt har
også ret” af Bent Haller).
Jeg bruger biblioteket til at låne nogle gode bøger,
så jeg kan få læst lidt. Og så er det også lidt
hyggeligt nogle gange. Casper 5.c
På biblioteket abonnerer vi endvidere på en række databaser,
hvor eleverne kan søge forskellige oplysninger. En del af
disse kan også bruges hjemme, idet der kun kræves det
personlige UNI-login, som er det samme som anvendes til
f.eks. ElevIntra. Til elevernes brug i undervisningen har vi
endvidere et antal video- og digitalkameraer, diktafoner og
programmer til redigering af optagelser. Disse medier kan
eleverne låne efter aftale med deres lærere.
Nogle elever synes at det er spændende at kunne læse
bøger på fremmedsprog, når de begynder at lære disse.
Derfor har vi indrettet ”English Corner/Deutsche Ecke”, hvor
de kan låne bøger på disse sprog.
I det hele taget prøver vi at gøre noget ud af forskellige
former for kulturformidling. Vi laver udstillinger der er årstidsbestemte
eller inspireret af begivenheder i ”den store
verden”, og vi inviterer til film eller foredrag. Udstillinger af
elevarbejder fra forskellige fag, er også noget eleverne møder
når de kommer i biblioteket.
Min yndlingsbog er Krageungen, som Bodil Bredsdorff
har skrevet. Jeg synes bogen er spændende,
når Krageungen kommer til forskellige steder. Bodil
Bredsdorff er meget god til at beskrive, hvordan
mennesker vokser op.
Bibliotekstimerne er næsten det samme hver gang.
Vi får en bog læst op. Den bedste bog vi har fået
læst op er den, hvor en dame ikke har nok penge til
at passe sine børn, og til sidst går det galt med
hende. Hun skærer kød af sig selv og giver det til
børnene. (”Lidt har også ret” af Bent Haller). Når vi
har hørt historie, skal vi låne boger.
Jeg bruger biblioteket til at låne boger, og hvis man
skal sidde og vente på en anden. Jeg bruger også
nogle gange bibliotekscomputeren til at søge på
bøger eller forfattertitler. Anne 5.c
7
SKOLEBIBLIOTEKET

SKOLEBIBLIOTEKET
De UNGE og
SKOLEBIBLIOTEKET
TEKST: Claus Dinesen
Om det er oplev elsen ved en s pændende
bog, et st ille sted t il gruppearbejde,
støtte t il fremlæggelse
eller et ” her og nu ” behov for
hjælp t il en aktu el opga ve, så bruger
de unge i o verbygn in gen sko lebib
liote ket på mange måder.
I overbygningen er det nødvendigt, at
eleverne kan bruge biblioteket mere
fleksibelt. Derfor er tilbuddet til de
ældste elever anderledes og i højere
grad styret af det aktuelle behov. Hver
årgang har en fast bibliotekar, der
støtter årgangen og den enkelte klasse.
Fælles besøg på biblioteket aftales
mellem klasselæreren og bibliotekaren.
Hos de ældste elever er et fortsat fokus
på læsningen meget vigtigt. Langt de
fleste læser godt, men det er nødvendigt
fortsat at læse dagligt. Nødvendigt,
fordi den enkelte elev skal vedligeholde
læsefærdighederne og øge
læsehastigheden. Derfor er samarbejdet
omkring læsning særdeles vigtigt. I
dette samarbejde indgår også læsevejlederen,
ressourcelærer og lærere fra
støttecentret.
Den daglige kontakt med de
ældste elever er typisk når der
skal lånes et kamera, en bærbar
PC eller headset til undervisningen.
Andre gange kommer eleverne
for at søge informationer
om et aktuelt emne. Andre gange
igen er det for at redigere en lyd-
eller videofil.
I pauserne kommer eleverne for
at få oplevelser, typisk på nettet.
Det kan være et on-line spil, en
chat eller nyheder på ens yndlingsside.
I hver pause er der en
bibliotekar på biblioteket, og hun
er gerne behjælpelig med at finde
den helt rigtige bog.
En gang om året arbejder hver
klasse med en større opgave,
projektopgaven. Hvor elever, i
grupper, arbejder selvstændigt
med et problemområde, de vil
undersøge nærmere. Under hele
opgaven kommer eleverne på
biblioteket, hvor de søger støtte
til opgaven. Eleverne efterspørger
alle former for materialer, informationer
og vejledning. Før og
under projektopgaven tilbyder
biblioteket små kurser efter
behov.
Synopseprøven er den nye prøve
i mundtlig dansk. Her skal eleverne
fagligt fordybe sig i danskfaget.
For at støtte arbejdet laver
biblioteket hvert år i maj en
udstilling af danskmaterialer og -
tekster. Her kan eleverne i 9.
klasse hente vejledning, når de
skal forberede sig til den mundtlige
prøve i dansk. Biblioteket
afholder kurser for elever og
lærere i denne 8 prøveform, før og
under arbejdet.

På Mølleskolen har vi i flere år arbejdet med
at støtte elever, der har læse- og skrivevanskeligheder
ved at bruge it-værktøjer.
Det drejer sig fx om brugen af programmet
CDORD6, der kan hjælpe eleven med at få
læst tekster højt og give ordforslag, når
eleven skriver. Dette har medført et øget
behov for at have tekster i digitaliseret
form til rådighed, så eleven nemt kan finde
en aktuel tekst og få den læst højt på computeren.
Her er det oplagt, at skolebiblioteket bidrager,
og vi har derfor søgt og fået midler fra
Biblioteksstyrelsen, så vi i samarbejde med
elevens lærere og vores læsevejledere kan
finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe
eleverne. Det handler både om, at der skal
skannes tekster ind, men også om at elever
og lærere skal have kendskab til portaler på
nettet, hvor man kan hente indskannede
tekster.
For at få adgang til disse portaler, skal eleven
have store læse/skrivevanskeligheder
og være indstillet til Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning. Det kræver ophavsretslovens
§ 17 .
SKOLEBIBLIOTEKET
Læs, lyt og skriv med
COMPUTEREN
TEKST: Lise Thomsen
Erfaringer fra tidligere projekter i Skanderborg, som Mølleskolen har
deltaget i, har vist, at programmet CDORD6 også er en stor hjælp
for elevers læse- og skriveudvikling i normalundervisningen. Alle
elever kan have brug for at få læst en svær fagtekst op eller til at få
ordforslag, når de skal skrive en tekst. Endvidere kan programmet
støtte i sprogundervisningen, idet programmet også indeholder mulighed
for at få læst engelske tekster højt og give ordforslag på engelsk.
På hjemmesiden www.itsu.dk , kan der læses mere om de tidligere
projekter.
For at udbrede kendskabet til programmet tilbyder skolebiblioteket
kurser m.m. til lærere og elever
CDORD6 og andre programmer fra Mikroværkstedet kan hentes på
nettet eller købes på skolen af elever på Mølleskolen. Se hvordan på
ForældreIntra. 9

SKOLEBIBLIOTEKET
LÆRERNES sparringspartner
TEKST: Keld Virenfeldt
Mølleskolens bibliotek er også lærernes bibliotek. I forbindelse
med lærernes møde- og forberedelseslokaler er der indrettet
et område hvor pædagogisk litteratur, lærervejledninger til
undervisningsmaterialer, faglige tidsskrifter og meget andet er
til rådighed.
Skolebiblioteket arrangerer udstillinger rettet mod lærerne.
Det kan være i forhold til et bestemt fagområde eller en bestemt
begivenhed eller det kan være de seneste, nyindkøbte
undervisningsmidler, der præsenteres.
En skolebibliotekar er tit sparringspartner for lærere, når de
planlægger undervisningsforløb. Når forløbene så senere
gennemføres, er aktiviteter i skolebiblioteket ofte en integreret
del af undervisningen. Da skolens 4. klasser f.eks. arbejdede
med eventyr, arrangerede skolebibliotekaren eventyrlæringsrum
i skolebiblioteket, som indgik som en del i undervisningen.
Samtidig havde mange andre børn glæde af eventyraktiviteterne
på skolebiblioteket.
Skolebiblioteket tilbyder også en række mini-kurser til lærere. Kurserne skal
ikke erstatte lærerens undervisning eller efteruddannelse – men supplere.
Kurserne kan have forskelligt formål. De kan være inspirationsgivende og give
gode ideer til undervisningsforløb, til projektarbejde eller som introduktion til
et nyt undervisningsmateriale.
10

NYT PERSONALE
Majbritt Mørk. Jeg er tilknyttet YX
sammen med Anni B. Frederiksen.
YX er en lille skøn specialklasse
med 4 dejlige drenge, som jeg
håber på, at jeg kan være med til
at give en rigtig god skolestart.
Jeg er oprindelig uddannet afspændingspædagog
og motoriklærer.
Senere tog jeg en pædagogisk
diplomuddannelse. Derefter arbejdede
jeg i Gammelgårdsskolens
SFO, inden jeg så 1. august startede
her på Mølleskolen.
Jeg brænder for sanseintegrationen
og – motorikken. I de 8 år jeg
har arbejdet inden for dette område,
har jeg set konsekvenser hos
børn med mangler og resultater
ved træning af sanseintegration
og –motorik.
Selvom Mølleskolen er en stor
skole, føles det ikke sådan. Det
virker som en stor skole med en
masse små afdelinger. Jeg arbejder
sammen med få faste kollegaer,
og de har været lynhurtige til
at tilbyde hjælp. Jeg er glad for at
være startet, og jeg synes, det er
spændende at være her.
Jeg bor i Århus, hvor jeg har små
gymnastikhold og babysvømning.
I MIN fritid prioriterer jeg at
klatre, og så vidt mulig få sneget
en løbetur ind.
Lene Skovby. Jeg underviser i 1.a og 1.b, har
dansk, kristendom, kl. tid, billedkunst, matematik og
idræt.
Jeg værdsætter rigtig meget begejstringen - i undervisningen,
i samværet i frikvarteret, hos børnene og
kollegerne – det er skønt. Det har været dejligt at
møde på Mølleskolen.
Jeg har boet i Ry 5 år nu og har 2 børn, hvor den ene
går i børnehave og den anden netop er begyndt i 0.
kl. Jeg har arbejdet som lærer siden 1995, afbrudt af
barselsorlov og uddannelsesorlov.
I en ledig stund ind imellem padler jeg kano, ror
kajak eller spænder løbeskoene på!
Anni Beese Frederiksen. Jeg er børnehaveklasseleder i YX.
Jeg er 32 år og bor i Ry sammen med min mand Jeppe og
vores 3 børn Nanna, Andrea og Mads. Vi har boet i Ry i 4,5
år.
Jeg blev sommeren 2004 færdiguddannet som idræt– og
sundhedspædagog på Jydsk Pædagog-Seminarium og blev
umiddelbart efter eksamen ansat som pædagog på Firkløverskolen
- afdeling Låsby. Firkløverskolen er en specialskole for
børn og unge med autisme/spektrumforstyrrelser og svær
DAMP/ADHD. Der arbejdede jeg i 4 år og blev i sommers ansat
her på Mølleskolen.
Jeg er meget glad for at være på Mølleskolen og især for de
søde elever, vi har i YX. Det jeg brænder for og ser som min
fornemmeste opgave på Mølleskolen, er at gøre skoledagen
for YX så tryg 11 og udfordrende som muligt.

NYT PERSONALE
Jeanette Sørensen. Jeg er 34 år, uddannet pædagog og
nyansat som børnehaveklasseleder her på Mølleskolen.
Siden 2004 har jeg arbejdet som børnehaveklasseleder - og
har i den tid været lidt omkring.
Jeg er faldet rigtig godt til på skolen, der er en god stemning,
og jeg oplever det som en spændende og inspirerende arbejdsplads,
en skole der gerne vil følge med tiden og udvikle
sig.
Jeg er blevet taget rigtig godt imod af mine nye kollegaer,
forældre og ikke mindst af de 25 skønne børn jeg har i 0.C.
Det jeg brænder for som børnehaveklasseleder er at lave en
sjov, spændende og lærerig undervisning og udvikle den, så
den giver børnene mulighed for at lege og samtidig lære.
Vigtigst af alt: at give børnene en god oplevelse af det at gå i
skole!
Bo Tjørnholm. Jeg blev ansat i SFO’en den 1. maj 2008
som pædagog på 0. årgang.
Nu er vi blevet til 1. årgang, og vi skal lære mange ting.
Jeg er med i skolearbejdet 5 timer om ugen, hvor vi har
naturfag, matematik og dansk.
Mølleskolen er en ”kæmpe” skole med et vældigt liv af
børn, unge, lærere og pædagoger. Det giver dynamik og
mangfoldighed. Karakteristisk for Mølleskolens medarbejdere
er faglighed, åbenhed, nærvær og arbejdsglæde.
Dette gør naturligvis, at det er en fornøjelse at være ansat
her.
Visioner og entusiasme præger denne skole og institution.
Jeg forsøger efter bedste evne at indgå i disse kvaliteter 12
og sammenhænge og ser frem til mange gode år med
børn, kolleger og forældre.
Jeg hedder Lone Eskesen Smidt er 37 år og ansat
som børnehaveklasseleder.
Jeg er bosiddende i Odder med min mand og vores to
børn. Jeg er uddannet i 1999 fra Jysk pædagog seminarium
og har senest arbejdet som børnehaveklasseleder på
Søndervangskolen i Viby.
Jeg er kommet godt i gang her på Mølleskolen hvor jeg
specielt synes, at udeskolen er et fantastisk tilbud, som
er spændende at arbejde med og være med til at udvikle.
Jeg ser frem til et godt samarbejde med børn, forældre
og kollegaer.

Line Koustrup Kristensen. Jeg er 28 år og uddannet
pædagog fra Peter Sabroe Seminariet i Århus
i juni 2007. Efterfølgende havde jeg et kort
vikariat i en integreret institution i Hasle, inden jeg
gik fra på barsel og i november blev mor til vores
første barn, Mads.
Både min husbond og jeg er fra Odder og omegn,
men har boet sammen i Århus i 5 år. Den 1½ værelses
på tredje sal, som vi boede i, blev dog ikke
ved med at være lige attraktiv, og i marts i år købte
vi så hus på Thorsvej her i byen. Så jeg er tilflytter
og nyansat i Mølleskolens SFO 1. september.
Jeg er tilknyttet 1. C, hvor jeg er med i 7 undervisningstimer
om ugen. Det er jeg bare rigtig glad for.
Trods en lidt ”rusten” start efter et år på barsel,
føler jeg mig nu klar til at tage de oplevelser og
udfordringer, der følger med jobbet både i skole-
og fritidsdelen.
Jeg nyder alsidigheden i at arbejde begge steder og
mener i al beskedenhed, at vi som pædagoger har
meget at bidrage med i undervisningen, ligesom vi
af lærerne kan lære meget, som kan bruges i
SFO’en. Jeg oplever Mølleskolen som et sted, hvor
man vil noget - og vil mere end det ”vi plejer at
gøre”. Det tiltaler mig meget.
Ny UU-vejleder. Jeg hedder Mette Bentsen og blev den 1. oktober i år ansat
som vejleder ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder-Skanderborg og
skal sammen med min kollega Anders Lundby varetage vejledningen af eleverne
i 6. til 9. klasse på Mølleskolen. Jeg er 43 år, og bor i Jaungyde med min familie,
som tæller mand og to døtre på hhv. 3 og 14 år.
Oprindelig er jeg uddannet korrespondent i engelsk og tysk, men jeg har i mange
år arbejdet med studieadministration og kommer fra en stilling på socialrådgiveruddannelsen
i Århus. Inden for de seneste år har jeg taget en diplomuddannelse
i vejledning og har også haft studievejledning som en del af mit arbejdsområde.
Jeg glæder mig meget til at komme ud i klasserne og ser frem 13 til et rigtig godt
samarbejde med både kolleger, elever og forældre her på Mølleskolen.
NYT PERSONALE
Jeg hedder Kristine Bisgaard og er 27 år. Jeg blev uddannet
lærer for et år siden på Silkeborg seminarium. Sidste år
var jeg på en folkeskole lidt udenfor Silkeborg. Her havde
jeg en almindelig 2. klasse, specialundervisning og en
række støttefunktioner. Jeg synes, at arbejdet med særlige
behov er spændende og udfordrende, og dette er grunden
til, at jeg søgte arbejdet i specialklasserækken på Mølleskolen.
Jeg har alle min timer i MA og MB, her underviser jeg
bl.a. i dansk og matematik.
Jeg håber at kunne være med til at lægge et solidt fundament,
så børnene kan få et godt liv. Jeg oplever, at der er
stor støtte fra både kollegaer og ledelse på Mølleskolen,
hvilket gør det nemmere at være ny.
På seminariet arbejdede jeg meget med pædagogisk
idræt, krop og bevægelse og den indflydelse et øget
fokus herpå, kan have på eksempelvis barnets evne
til at fungere socialt. Det synes jeg er utroligt spændende
og noget jeg gerne vil drage nytte af og arbejde
videre med her på Mølleskolen. Vi ses! Line

NYT PERSONALE
12 HURTIGE om Mikkel Kristiansen
Lavet af elever i 1.a i samarbejde med Mikkels tutor
Peter Kilden Grøn
Barndommens land.
Tidens mælketand.
Verden er ny for dit øje.
Folk er to tre meter høje,
så de må bøje sig
ned til dig.
Benny Andersen
Seks elever i 1.a har svaret på tolv spørgsmål om
Mikkel.
Hvor høj er Mikkel?
Mie og Annika: Han er vel ca. 3-4 meter.”
Hilal: ”Han er nok 20 centimeter høj.”
Johannes: ”Jeg tror han er 2.20 meter.”
Hvilken størrelse sko bruger Mikkel?
Ali: ”Jeg er ikke helt sikker, men vist nok str. 20.”
Johannes: ”Sådan cirka str. 32.”
Mathilde: ”Mon ikke det er str. 42? Ej, nok mere str.
421/2.”
Hvor gammel er Mikkel?
Hilal: ”Han er 50, år fordi han er stor og har skæg.”
Johannes: ”Det ser ud som om, han er ca. 44 år”
Mie og Anika: ”Det føles, som om han er 25 år, og så
har han altid morgenhår”
Hvor bor Mikkel?
Hilal: ”Han bor i Silkeborg, for han tager jo toget. Han
bor i et rødt hus med brunt tag.”
Mie og Anika: ”Han bor i Århus i et legehus eller et
højhus”.
Ali: ”Jeg tror nok, han bor lige ved siden af mig.”
Hvad laver Mikkels kæreste?
Johannes: ”Hun hedder Astrid, og hun er fotomodel”
Mie og Anika: ”Hun hedder Astrid, og hun passer hus,
vasker tøj og laver mad. Ellers arbejder hun nok i en
tøjbutik eller i en bager.”
Mathilde: ”Hun laver noget med musik.”
Hvor længe har Mikkel været lærer?
Mathilde: ”Siden han begyndte i 1. klasse”
Ali: ”Han har været lærer i 5 år.”
Hilal: ”Næsten i 2 år”
Hvad kan Mikkel undervise i?
Johannes: ”Dansk, kristendom og afrikansk.”
Mie og Anika: ”Dansk, kristendom, matematik, tysk,
svensk, østrigsk og italiensk.”
Mathilde: ”Dansk, klassens tid og så noget med de
store elever.”
Hvad laver Mikkel i sin fritid?
Mie og Anika: ”Så holder han møder, spiller computer
eller leger tagfat.”
Hilal: ”Han går i hvert fald ikke til sport. Fordi når man
er gammel, så går man ikke til sport”
Mathilde: ”Der laver han nye arbejdshæfter til os.”
Hvad er Mikkels livret?
Johannes: ”Pasta med kødsovs.”
Mathildel: ”Kylling med kartofler”
Mie og Anika: ”Pandekager og pizza.”
Mikkel
tegnet af
Thea
Mikkel tegnet af Esther
14
Hvad gør Mikkel glad?
Johannes: ”Når vi er stille tre døgn i træk!”
Hilal: ”Når vi overrasker ham.”
Mie og Anika: ”Når vi leger godt sammen i frikvartererne
og er søde ved hinanden”
Hvad gør Mikkel sur?
Ali: Når smartboardet i klassen ikke virker. Så siger
han ”pokkers den”.”
Mie og Anika: ”Hvis der bliver smidt remoulademad på
tavlen, eller hvis hans kæreste ikke gider lave mad.”
Johannes: ”Hvis vi ikke gør, som vi skal, når der er
brandalarm.”
Hvis Mikkel var en fodboldspiller, hvem var han så?
Hilal: ”Messi, fordi han er rigtig god.”
Ali: ”Ronaldo, fordi han er den bedste.”
Johannes: ”Det ved jeg godt nok ikke, men han ville
spille med nr. 36:”
Selv den bedste planlægning
kan ikke slå et rigtigt svineheld
Mikkel Kristiansen
Mikkel har svaret på tolv spørgsmål om Mikkel.
Hvor høj er Mikkel?
”Jeg er 1.71 meter høj.”
Hvilken størrelse sko bruger Mikkel?
”Jeg bruger str. 42 1/2.
Hvor gammel er Mikkel?
”Jeg er 27 år gammel.”
Hvor bor Mikkel?
”Jeg bor i Århus i en lejlighed”
Hvad laver Mikkels kæreste?
”Min kæreste hedder Astrid og hun er pædagog”
Hvor længe har Mikkel været lærer?
”Jeg blev uddannet sidste sommer fra lærerseminariet
i Århus”
Hvad kan Mikkel undervise i?
”Mine linjefag er dansk, natur og teknik, historie og
biologi.”
Hvad laver Mikkel i sin fritid?
I min fritid vil jeg helst ud og nyde naturen eller slappe
af med en god bog.”
Hvad er Mikkels livret?
”Det må være Lasagne”
Hvad gør Mikkel glad?
”Når nogen laver skæg med andre med et glimt i øjet.”
Hvad gør Mikkel sur?
Når nogen laver skæg med andre på en træls og dum
måde.”
Hvis Mikkel var en fodboldspiller, hvem var han så?
”Peter Graulund, fordi han er loyal og aldrig giver op.”

Mette Mondrup - præsenteret af Ida, Signe og Pernille, 8.b
Vi fik Mette til engelsklærer omkring marts sidste år, og det har vi siden været rigtig glade for. Hun har bragt et godt
sammenhold til klassen og hygge til engelskundervisningen. Hun er god til finde nye og spændende emner til hendes
timer, og hun fortæller gerne historier fra hendes eget liv.
Her er hvad folk har sagt om Mette:
”Hun giver altid positiv respons på opgaver og er altid i godt humør.” Simone, 8.c
”Jeg synes hun er rigtig flink, og så snakker hun russisk. Og så er hun ikke så hård.” Rikke, 8.b
”Hun er flink og sød.” William, 8.b
”Jeg kan utrolig godt lide Mette. Hun er en god kollega.” Thomas Nørgaard,
klasselærer i 8.b
”Jeg elsker hende.” Nicklas, 8.b
”Hun er ikke så krævende, hun er bare sådan: ’peace and love to everybody’.
Luna, 8.c
”Det er herre sejt at hun kan snakke russisk. Og så er det fantastisk at hun
altid er så glad!.” Emma, 8.c
”Hun laver et interessant undervisningsprogram.” Anton, 8.c
”Jeg ved overhovedet ikke hvem hun er, men hun er et dejligt menneske, og
jeg er bare vild med hendes entusiasme.” Anne, 8.a
Så alt i alt er Mette en dejlig lærer, som vi alle er rigtig glade for.
Mette Mondrup underviser i engelsk på 8. årgang (8B og 8C). Resten af tiden er hun tilknyttet Sprogstøttecentret.
Hej. Jeg hedder Mette Sidenius, og jeg har haft min gang på skolen
siden februar 2008.
I indeværende skoleår underviser jeg på mellemtrinnet i engelsk og er
desuden tilknyttet Sprogstøttecentret, hvor jeg underviser i dansk som
andetsprog.
Jeg har altid været glad for sprog og har gennem årene primært undervist
i fremmesprog (engelsk og fransk) samt dansk (som andetsprog).
Jeg oplever, at børn er meget motiverede, når de skal i gang med at
lære nye sprog, og at de finder stor glæde og stolthed, når de kan begynde
at kommunikere på fremmede tungemål. Denne positive tilgang til
fagene gør det sjovt som lærer at undervise i sprogfag.
I dansk som andetsprog har man god mulighed for at gøre en forskel for
de pågældende elever som har brug for en ekstra hånd til det danskfaglige
felt. Den tætte kontakt man har med børnene når de kommer til os i
Sprogstøttecentret, er ligeledes meget givende.
Mølleskolen oplever jeg som et godt sted at være for både lærere og
elever. Lærerkollegiet er stort, og der er altid mulighed for at finde
kolleger, som man kan sparre med, både fagligt og socialt. Det ser jeg
15
som en stor styrke her på stedet foruden den positive holdning, der er til
at arbejde sammen på kryds og tværs og dele gode erfaringer med
hinanden.
NYT PERSONALE

NYT PERSONALE
Jonas Nyhus Wiinholt. Jeg underviser på 1. årgang i matematik,
idræt, natur/teknik og billedkunst samt på 8. årgang i
matematik, idræt og geografi.
Jeg vil, som lærer, gerne være en medvirkende faktor i elevernes
dannelsesproces. En dannelse som skal gøre dem parate til
at indgå aktivt i et demokratisk samfund. Jeg ønsker derfor at
lave en undervisning, som gerne tager udgangspunkt i elevernes
diskussionslyst og ytring af egne meninger.
Jeg har på Mølleskolen mødt meget stor opbakning fra mine nye
kolleger. Det er meget vigtigt for en ny lærer, at man altid føler
sig velkommen til at spørge, hvis der er noget man er i tvivl
om. Jeg har aldrig følt, at der har været nogle ”dumme” spørgsmål.
Det føles allerede som om jeg har været her længe.
Martin Thomsen. Jeg har som ny lærer på Mølleskolen mødt en
meget stor imødekommenhed blandt skolens elever og lærer.
I min undervisning brænder jeg meget for naturfagene, som jeg
prøver at formidle gennem mange eksperimenter og megen brug
af IT. Min daglige gang har jeg primært i specialrækken, men har
16
også fysik/kemi og biologi på 7. klassetrin.
Jens Philipp præsenteret af Lasse og Oliver 7.B
Jens lytter til hans elever og hører på hvad de gerne vil lave. Han er
seriøs omkring de ting han laver men også sjov. Han har god humor.
Vi har lært meget af de ting som han har lavet med os.
Når vi har ham til engelsk er han super til at snakke engelsk sådan
at vi forstår det. Vi har ham også til historie og der er han god til at
gøre historietimerne så sjove som de nu kan blive.
Jens Philipp underviser på 7. årgang i fagene dansk (7F), engelsk
(7B, 7F, 7G) og historie (7B, 7F), og sløjd i 5A.
Jens Anker Hansen. Jeg er uddannet i år 2000 på Århus Dag- og
Aftenseminarium, med linjefagene historie og musik. Efter at have
arbejdet på en efterskole på Als og i 10. klassecenteret på Vejlby
Skole, er jeg nu ansat på Mølleskolen, hvor jeg er en del af teamet
omkring 9. årgang, samt faglærer i specialklassen MA.
Jeg er blevet godt modtaget af elever, forældre og kolleger - og ser
frem til det fortsatte samarbejde.

Line Bøgelund Thomsen. Jeg er ikke et helt nyt ansigt på Mølleskolen.
Jeg har været tilknyttet skolen en del år efterhånden, men
kun som vikar – og så er man jo ikke ”rigtig” lærer! Men i sommers
afsluttede jeg min lærereksamen på Silkeborg Seminarium, og så
var jeg så heldig at få muligheden for at folde mine vinger ud som
”rigtig” lærer her på skolen.
Det har jeg nu været i snart tre måneder, og jeg er det for en 3.
klasse på mellemtrinnet, hvor jeg underviser i dansk, historie,
kristendom, billedkunst og idræt. Jeg underviser også to 7.klasser i
tysk i overbygningen. Så jeg har et ben i hver lejr (afdeling), hvilket
fungerer godt. Jeg har fået nogle rigtig dejlige børn på både 3. og 7.
årgang. Nogle børn, der er meget motiverede og engagerede i deres
arbejde, og det er jo noget af et privilegium – og bestemt også med
til at gøre starten for en nyuddannet lærer god.
Jeg er også blevet taget varmt imod af mine kollegaer, især af mit
team på årgangen, min tutor Hanne Voss og min klasselærerkompagnon,
Stinne Nørregaard, som jeg får rigtig god sparring og støtte
af. Der kan derfor også allerede tælles mange gode oplevelser her
på skolen. Nogle af de bedste hører nok til nogle af de litteratursamtaler,
jeg har haft på 3. årgang, da min kæphest i folkeskolen er
Line Bøgelund Thomsen
Stinne Marie Nørre-
Stinne Marie Nørregaard. Nu varer det ikke længe, før jeg kan fejre mine
første 100 dage som lærer på Mølleskolen. Det tror jeg, jeg vil gøre med
hjemmebag, mørk chokolade og en meget stærk kop kaffe i godt selskab
med mit team. For der er meget at fejre. Jeg møder hver dag på arbejde til
et hav af glade børn, godt kollegialt samarbejde, ny inspiration, høj faglighed,
humor, fællesskab og en masse andet som gør det dejligt at være på
Mølleskolen. Der er altid hjælp at hente enten hos ledelse, kolleger eller
elever, hvis jeg har brug for nye ideer, hjælp til at løse en opgave, et svar
på et spørgsmål om stort eller småt, eller jeg simpelthen bare ikke lige kan
finde et stykke kridt. På mindre end 100 dage, har jeg faktisk lært dobbelt
så mange børn og voksne i byen at kende, som da jeg flyttede hertil for 3
år siden! Det er da værd at fejre.
Det meste af dagen bevæger jeg mig rundt på mellemtrinsgangen 17 og i
musiklokalerne. Jeg er hovedsagligt på 3. årgang, men har også timer i 2.
NYT PERSONALE
litteraturfaget. Men jeg vil også
gerne nævne det forløb, jeg lige
har afsluttet på 3.årgang. Et forløb
om gamle dage under overskriften
”De bedste historier.” Her har vi i
3.a arbejdet med bedsteforældrenes
tid og historier. Vi har fået
breve fra bedsteforældrene og haft
et par stykker på besøg, der har
fortalt spændende historier fra
bl.a. deres skolegang og
2.verdenskrig - lige så hårene
rejste sig på os. Vi sluttede forløbet
af med en skoledag som i
gamle dage, hvor vi lærere måtte
agere skrappe skolelærere. Det
udløste også nogle interessante
diskussioner, for hvordan er det
lige med autoritetsbegrebet i
skolen i dag? Diskussionerne fortsætter
nok, når vi på 3. årgang
efter efterårsferien skal arbejde
med en litterær figur, der bestemt
ikke er autoritetstro, nemlig Astrid
Lindgrens Pippi Langstrømpe.
Mine afsluttende ord må derfor
være: at jeg er rigtig glad for at
være blevet ”rigtig” lærer på den
helt rigtige skole – nemlig Mølleskolen!
og 4. klasse. Jeg nyder at være
en del af de kære børns hverdag
og give dem udfordringer,
ny viden og forhåbentlig en
masse gode oplevelser. Og på
en god skoledag skal der være
plads til både alvor og leg. Som
fx da vi i 3. klasse tilbragte en
dag i den ”gamle skole”, hvor
drengene mødte med vandkæmmet
hår, seler og lædertasker,
og pigerne med fletninger,
nederdele og rene negle.
Jeg ser frem til mange gode år
her på Mølleskolen – og i nærmeste
fremtid til at fejre mine
100 første vellykkede og gode
dage!

NYT PERSONALE
Linda K Erichsen. Jeg er et af de mange nye ansigter, som har
fået sin gang her på Mølleskolen efter sommerferien. Jeg har
fået den gode opgave at være en af klasselærerne i 4. C, og af
den grund tilbringer jeg en stor del af min timer netop her.
Derudover byder mit skema på en hel del engelsktimer både
på mellemtrinnet og i overbygningen. Det er jeg glad for, jeg
synes rigtig godt om at undervise i engelsk og er lidt småtosset
med sproget.
Indtil videre har den første tid på Mølleskolen været spændende
og travl. Det er en stor skole med en god dynamik, og der
er mange spændende initiativer i gang. De elever, jeg har
mødt her på skolen, har været imødekommende og meget
villige til at lære. Det er jo rigtig skønt, og det har været med
til at give mig en god start her på skolen.
Rasmus Groth Eriksen. Mine arbejdsområdet findes primært på 7.årgang
– dog med en enkelt afstikker i 8.a. På 7. årgang er jeg klasselærer for
7.d, som jeg underviser i dansk, geografi, historie og tysk. Disse er
ligeledes mine linjefag. Arbejdet i skolens ældste klasser har altid tiltalt
mig meget. Dels på grund af det faglige niveau, men samtidig også at
kunne være en del af, samt medvirke til dannelsen af eleverne udi et
ungdoms- og senere voksenliv. På 7. årgang har man med elever at
gøre, der befinder sig et sted mellem barndommen og ungdomslivet og
som gennemgår en stor udvikling. Denne overgangsfase finder jeg som
lærer udfordrende, men samtidig også utrolig spændende at være med
til.
Som lærer lægger jeg meget vægt på den enkelte elevs holdningsdannelse
og personlige stillingtagen – et element jeg forsøger at implementere
i min undervisning. Derudover tiltaler det musisk/lyriske arbejde
i f.eks. danskfaget mig meget.
Jeg føler, at jeg er kommet rigtig godt i gang med mit arbejde her på
Mølleskolen. Elever, kolleger og forældre har taget rigtig pænt imod
mig, hvilket har medført, at jeg efter nu tre måneders ansættelse
allerede føler mig meget veltilpas på skolen – et meget vigtigt element
som nyuddannet lærer på en ny arbejdsplads.
18
Skal vi bytte drømme?
Onsdag den 26. november
kl. 19.30
STORE SAL, MØLLESKOLEN
Dørene åbnes kl. 19.
Billetsalg ved indgangen.
Voksne: 35 kr.
Børn u/16 år: 20 kr.
Øl og vand kan købes.

af Stinne Andreasen
journaliststuderende
(tidligere elev på Mølleskolen)
Strut med de numser. Skidegodt. I
danser jo smukt,” råber ni elever
fra husholdningsskolen i munden
på hinanden fra et vindue på
fjerde sal, mens de klapper og
pifter ned mod gæsterne på
gårdspladsen.
I gården myldrer 68 elever fra
Mølleskolens 8. årgang i Ry omkring
og prøver at klappe i hænderne
på de rigtige tidspunkter.
”Det lød okay fedt med de
der venskaber for livet”
”En, to tre, klask. En, to, tre, stød
numserne sammen,” kommanderer
en lærer fra husholdningsskolen,
hvorefter 68 teenagebagdele
rammer hinanden i højlydte klask
til pulsen fra Michael Jacksons:
Don’t stop till you get enough.
”Skal vi røre ved drengene,”
spørger en pige med tyk øjenmakeup
oprørt, mens hun sender
skeptiske blikke til sin makker af
hankøn.
De skal røre ved drengene. Sådan
danser man her på SilkeborgSkolen,
der på papiret er en husholdningsskole,
selvom skolens
Menneskepyramide
Cecilie Ventzel
(nederst t.h.) kæmper
sammen med
klassens piger om at
lave en pyramide, der
19 er flottere end
drengenes.
elever kalder den en efterskole. Og
i dag har SilkeborgSkolen inviteret
8.-klasserne fra Ry på besøg for at
øge deres interesse for efterskolelivet.
Menneskepyramider og mudrede
knæ
”Seriøst, det er altså virkelig hårdt
at bære én både på røven og
skulderbladene,” udbryder 14-årige
Cecilie Ventzel fra sin plads nederst
i en tre lag høj menneskepyramide.
Hun trækker læberne ud i et bredt
smil, som afslører et sæt grå togskinner
i over- og undermund.
Øjnene og håret er kastanjefarvede,
og den slanke overkrop er
dækket af en grå hættetrøje.
Cecilie Ventzel har set frem til
dagens arrangement. Hun er nemlig
blandt de få elever fra 8.årgang
i Ry, som endnu ikke ved, om de
vil på efterskole, gymnasium eller
noget helt tredje efter 9. klasse.
Sammen med vennerne fra 8.E
leger Cecilie Ventzel nu akrobat på
Silkeborg Skolens regnvåde og
mudrede badmintonbane i det fri.
”Super flot pyramide, tøser. I har
forstået, at akrobatik ikke handler
om råstyrke men derimod om
kropsspænding og balance,” roser
læreren fra husholdningsskolen.
En flok drenge fra klassen skuler
misundeligt mod pigernes pyramide,
som er højere end deres egen.
En fyr med langt, lyst hår tager
tilløb og springer op på ryggen af
sin kammerat, som vakler et par
skridt under vægten.
”Dét her, det er sgu balance,”
råber den langhårede fyr til stor
morskab for resten af drengeflokken.
Drenge har ellers ikke altid været
velkomne på SilkeborgSkolen, som
ved sin start i 1902 var en skole,
hvor unge piger uddannede sig til
husmødre. Her lærte de at rulle
duge, gøre rent, lave mad og
passe børn. I 1999 ændrede skolen
(fortsættes næste side)

”Det lød okay fedt med de der venskaber for livet”
navn til ”SilkeborgSkolen. Sundhed
og Sport i Søhøjlandet,” og siden
har den huset godt 80 elever fra
10.klasse med interesse i sport og
sund kost.
Hakkede løg og - fingre
Sund kost er også på programmet
onsdag formiddag, da 8.E befinder
sig i SilkeborgSkolens køkken. En
stærk lugt af løg nedkæmper
duften af de bagte kyllingelår, som
8.D tilberedte for en time siden.
”Skal vi gemme enderne af løgene
til det der fjong,” spørger 14-årige
Marcus Vendelbo, som har bundet
et gråt forklæde over sin røde
fodbold-T-shirt og sine sorte
shorts.
Kokken nikker.
”Men det hedder fond - ikke fjong,”
understreger han.
Sammen med kammeraten Gustav
er Marcus i fuld gang med at hakke
rødløg, som blandet med bulgur,
agurk, tomat og persille skal udgøre
en sund bulgursalat. Eller
”guldbursalat,” som en rødhåret
pige kalder det.
”Fuck du er syg til at hakke løg,
Gulle. Har du prøvet det før,”
spørger Marcus Vendelbo sin kammerat,
som allerede er adskillige
fintsnittede rødløg foran ham.
Marcus sætter tempoet op; han vil
ikke stå tilbage for lynsnitteren
Gustav. Kniven smutter, og han
skærer sig i venstre tommeltot, så
blodet pibler frem. Men en blødende
finger hindrer ikke Marcus i at
fortsætte hakkerikapløbet. Først da
den skrappe løglugt får hans øjne
til at løbe i vand, lægger han
kniven på køkkenbordet og forsøger
med fedtede løgsaftfingre at
gnubbe tårerne væk.
”Tricket er at blinke med øjnene.
Du må endelig ikke gnide i dem,”
siger kokken.
Men for sent. Tårerne strømmer ud
af Marcus’ øjenhuler med fornyet
styrke.
Marcus Vendelbo er ligesom Cecilie
Ventzel ikke afklaret med, hvad
han skal efter 9. klasse. Derfor er
han glad for at få et indtryk af
efterskolelivet i dag. For selvom
SilkeborgSkolen formelt hedder en
Pas på fingrene
Trods stor koncentration
måtte både
Marcus Vendelbo
(billedet) og en
kammerat fra 8.E
have plaster på, da
de hakkede grøntsager
til frokosten
husholdningsskole, adskiller den
sig kun fra efterskoler ved at
være forpligtet til, at mindst en
tredjedel af undervisningen skal
handle om kost og sundhed.
Farvel - og på gensyn
”Hvis I er ligeglade med idræt og
sund mad, skal I ikke gå på SilkeborgSkolen,”
siger husholdningsskolens
viceforstander, Carsten
Mathiasen, til de 68 elever, som
er samlet i spisesalen, før turen
går tilbage til Ry.
Han opfordrer de unge til at læse
om landets 250 efterskoler på
www.efterskole.dk.
”For på efterskoler bliver I ikke
kun klogere fagligt. I bygger
unikke venskaber, som varer livet
ud,” slutter Carsten Mathiasen.
Fødder tramper, og stole skraber
over trægulvet, da Cecilie Ventzel,
Marcus Vendelbo og kammeraterne
forlader spisesalen for
at pakke tasker 20 og sportstøj før
hjemturen.
”Jeg er i hvert fald ikke blevet
skræmt væk i dag. Jeg har nærmere
fået mere lyst til at komme på efterskole,”
fortæller Cecilie på vej ud.
Hun vil dog ikke starte på Silkeborg-
Skolen, for Cecilie drømmer om at gå
et sted, hvor hun kan have sin hest
med. Efter forsmagen i Silkeborg vil
hun nu besøge forskellige skoler med
rideundervisning på Efterskolernes Dag
den 28. september.
”Jeg kunne måske godt finde på at
starte på SilkeborgSkolen. Jeg er ikke
sikker. Men det har været fedt at få et
indtryk af, hvad man laver herude,”
siger Marcus til en kammerat, da de
sjosker over skolens gårdsplads med
kurs mod togstationen.
”Ja det lød okay fedt med de der unikke
venskaber for livet,” svarer vennen.
Fra tagvinduet på fjerde sal bøjer tre
elever fra husholdningsskolen sig ud
over vindueskarmen og råber efter
gæsterne fra Ry:
”Faarvel. På gensyn om to år.”