Uddrag fra Japanisme på dansk

4. Hiroshige Ando. 

Den store port ved 

Atago-helligdommen, 

detalje af træsnit, 

ca. 1840. Kunstindustrimuseets 

Billedsamling 

kapitel i 

Japan gør sin entré 

Som et af de første lande i Vesten optog 

man i Danmark i 1880’erne en række af 

de basale træk ved den japanske kunst og 

transformerede denne inspiration til et nyt 

nationalt udtryk. Mødet med den japanske 

kunst forsynede dansk kunsthåndværk 

med nye incitamenter, der hurtigt omsattes 

til nye virkemidler inden for fl ere af 

kunsthåndværkets områder. Japanismen 

blev for dansk kunst en katalysator med 

langtrækkende og langvarig effekt. Strømningen 

udgjorde en væsentlig forud sætning 

for den modernisme, der i det 20. århundrede 

gjorde Danmark til en designnation. 

Incitamentet til undersøgelsen af japanismens 

rolle i Danmark blev lagt for en del 

år siden. I forbindelse med udarbejdelsen 

af et oversigtsværk om dansk kunsthåndværk 

stødte jeg for første gang på fænomenet 

og dets udbredelse som et langt mere 

konstituerende fænomen end i de lande, 

som normalt bliver regnet for inspirationsgivende. 

Siden er spørgsmålet om, hvorfor 

æstetik, materialer og fremstillingsmåder 

fra et fjerntliggende land fi k så afgørende 

betydning for dansk design og kunsthåndværk, 

ofte vendt tilbage, uden at en tilfredsstillende 

besvarelse har vist sig. For hvor 

japanismen, der ude i verden, ikke mindst 

blandt de designførende lande, blev et 

fæno men, der i det store og hele ebbede ud 

som en bredere bevægelse i det 20. århundredes 

andet tiår for at dukke op i ganske 

andre udformninger i vor tid, så vedblev 

japanismen ikke blot med at udøve sin 

virkning i Danmark, men den blev en afgørende 

faktor for udformningen af dansk 

kunsthåndværk, design og arkitektur. Inspirationen 

fra Japan absorberedes i dansk 

kunsthåndværk og design og kom til at udgøre 

en væsentlig bestanddel. Og det fortsætter 

fremdeles; japanismen i Danmark 

er et uafsluttet kapitel. 

kapitel i . japan gør sin entré 13

fremmedartede ting. 81 Samlingen opløstes 

og fordeltes på forskellige institutioner i 

1820’erne, de fl este indgik i de museer, der 

siden blev sluttet sammen i Nationalmuse- 

et; Kunstkammerets bestand af japansk 

kunst fi ndes nu der. 82 En af samlingens sto- 

re grupper udgøres af en række lakarbejder 

med forgyldte dekorationer ( fig. 24 ), end- 

videre af et par spejle af metal, nogle porce- 

læner samt våben og musikinstrumenter 

og enkelte andre ting. Samlingen rummer 

desuden en række genstande, som Christian 

Jürgensen Thomsen, det senere Nationalmuseums 

første direktør, erhvervede fra 

konsul Blochs samling ( fig. 25 ). 

På Den nordiske Industri-, Landbrugsog 

Kunstudstilling i København i 1888 

kunne man se en større samling japansk 

kunst udstillet af den parisiske kunsthand- 

42 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010 

ler Siegfried Bing, der 1880-81 havde besøgt 

Japan, og som havde en udstrakt handel 

med østasiatisk kunst. 83 Af stor betydning 

for udbredelsen af kendskabet til Japans 

kunst blev Bings udgivelse af det rigt illustrerede 

tidsskrift Le Japon artistique, Documents 

d’Art et d’Industrie, der udkom mellem 

1888 og 1891 ( fig. 63, 120 ). 

Fra Bings udstilling erhvervede samlere 

forskelligt, og også Nationalmuseet købte 

en række ting. Blandt disse kan nævnes 

fl ere tedåser ( fig. 26 ) og tepotter, bl.a. en i 

stentøj dekoreret med japansk tekst og plantemotiver, 

hvor et frit modelleret blad sidder 

på overgangen mellem korpus og hank. 

En anden er af ler, omkranset af en bort af 

forgyldte bregneblade, hvor korpus fortsætter 

op i det kegleformede låg. En tekedel 

af sort metal indlagt med sølv og guld 

24. Dåse af lak til 

røgelse, Japan, 17. årh. 

Nationalmuseet. 

Hidrører fra Kunstkammeret 

indkøbtes også, endvidere et par krukker af 

samme type gråligt glaseret stentøj, foruden 

et kurveformet fad, hvorpå en konkylie 

er modelleret. Et par fade af porcelæn 

med blåmalet bladdekoration erhvervedes 

ligeledes. Af en ganske anden karakter er et 

rektangulært fad af porcelæn, dekoreret i 

hvide og brunlige farver med bjerglandskab 

med et lille hus eller hytte omgivet af 

blomstrende træer; på bagsiden er malet et 

vers ( fig. 28 ). 

Meget smuk er en sakefl aske af porcelæn, 

dekoreret med et frit formet blomstermotiv 

i emaljefarver og guld på krakeleret 

glasur ( fig. 29 ). Interessant er en græskarformet 

sakefl aske i brunglaseret lertøj med 

en hank formet af to buer. Hvor den er sat 

fast på korpus, er et frit modelleret bladmotiv 

med en ranke ( fig. 30 ). På udstillin-

25. Skrin af lakeret 

træ, Japan, ant. 18. årh. 

Indgået 1864 fra konsul 

Blochs samling. 

Nationalmuseet 

26. Tedåse af lak 

med Shogunatets 

mon, Japan, 19. årh. 

Erhvervet fra Siegfried 

Bing på Den nordiske 

Industri-, Landbrugsog 

Kunstudstilling 

1888. Nationalmuseet 


45. Hokusai Katsushika. 

»Viftesælgeren 

vender hjem fra 

Markedet«, tuschmaleri, 

Japan, 19. årh. 

Gave fra Siegfried 

Bing til Karl Madsen. 

Nationalmuseet 

1911 blev solgt på auktion. Derfor indehol- 

der auktionskataloget gode beskrivelser 

og også fl ere afbildninger af samlingen 

( fig. 105 ). 102 

Blandt de mange publikationer om japansk 

kunst, såvel vestlige som japanske, 

abonnerede man i København på det eksklusive 

japanske tidsskrift Kokka, hvor det 

især er japansk malerkunst, der gengives i 

særdeles fi ne farveplancher. I Bings tidsskrift 

Le Japon artistique kan man fi nde fl ere 

paralleller til motiver i samtidens danske 

kunsthåndværk. Inden bibliotekets åbning 

i august 1894 indkøbtes bl.a. The Pictorial 

Arts of Japan af William Anderson fra 1886 

og The Industries of Japan af J.J. Rein, for kun 

at nævne et par af de mere vægtige. Karl 

Madsen omtaler bogen i sit katalog til 

Kunstforeningens udstilling i 1889, så man 

kan gætte på, at han også selv ejede værket. 

103 Nævnes skal også Art et Décoration, 

Revue mensuelle d’art moderne, udgivet fra 

1897, der ganske vist ikke viser afbildninger 

af japansk kunsthåndværk, men derimod 

meget, hvor den japanske indfl ydelse kan 

spores. I den første årgang er der en artikel 

om den keramik, der udstilledes på Salonen 

i Paris samme år. Og her er det det danske 

porcelæn, der først omtales med fem afbildninger, 

alle med japansk-inspirerede 

fugle, fi sk og blomster. 104 

Karl Madsens førnævnte skrifter skal 

også ses på baggrund af den udefrakommende 

japonisme, der ukritisk fortsatte kineseriets 

plukken i motiver uden hensyn til 

sammenhæng. Og argumenteres skulle der, 

for tiden var i den grad søgende. I 1887 havde 

der i Tidsskrift for Kunstindustri været en

46. Sværdprydelse, 

signeret Tomoyuki 

med scener fra Biwasøen, 

bronze med 

guldindlægning, 

18. årh. Halberstadts 

samling, Kunstindustrimuseet 


angeret en udstilling med omkring 50 for- 

skellige udstillere. 124 Flere af tingene er- 

hvervedes af Nationalmuseum – nu overført 

til Östasiatiska Museet. 125 

Japanske motiver med appel 

Hvert slægtled udvælger blandt det kunst- 

neriske arvegods det, som harmonerer med 

generationens egen tid, og lader andet lig- 

ge. Flertallet af de østasiatiske former og 

mønstre, der i tidligere århundreder havde 


gødet Europas kunsthåndværk, var nu 

uden interesse, på samme måde som de for- 

mer og motiver, der nu blev fremhævede, 

ikke tidligere havde vakt genklang i Vesten. 

Førhen, i det 17. og 18. århundrede, havde 

man bl.a. været fascineret af de polykromt 

dekorerede porcelæner, der i tætte, næsten 

kompakte mønstre gengav planter og dyr. 

Et prægtigt bogværk med store gengivelser 

af dette porcelæn indkøbtes tidligt til 

Kunstindustrimuseet, men nogen effekt af 

det spores ikke. 126 

Blandt de motiver, der nu blev taget op 

overalt i Vesten, var det især de mere naturtro 

gengivelser af dyr og planter, der tildrog 

sig opmærksomhed, dvs. japanernes opfattelse 

af disse motiver. Ikke mindst et anderledes 

sortiment blev sammen med nye mønstre 

en kilde til fornyelsen af Europas dekorative 

kunst. I modsætning til tidligere tiders 

vestlige plante- og dyrefremstillinger, 

hvor det var den kultiverede natur og den 

mere eksotiske fauna der havde prioritet, 

blev det nu de vilde planter og blandt dyre-

54. Hokusai Katsushika. 

»Kajika zawa« 

fra »36 prospekter af 

Fuji«, træsnit, Japan, 

1829-33. Kunstindustrimuseets 

Billedsamling 

55. Arnold Krog. 

Fad af underglasurdekoreret 

porcelæn, Den 

kgl. Porcelainsfabrik, 

1887. Kunstindustrimuseet. 

Jf. fi g. 53 


162. Harald Slott- 

Møller. Tekande 

med brænder af 

sølv, A. Michelsens 

sølvsmedje, 1898. 

Kunstindustrimuseet 

154

kgl. Porcelainsfabrik. I 1888 blev han leder 

af Michelsens værksted. I perioden om- 

kring århundredeskiftet var det især ham, 

der på korpusarbejder benyttede japanise- 

rende plantemotiver som tidsler, mælkebøtter 

og selvsagt tang, hvorimellem fi sk. 216 

En konkylie lånte form til en skål. Også hos 

ham er det de nationale grøftekantsblom- 

ster, der især smykker gruppen af brugs- 

163. Blomsterstand 

af bronze, Japan, 

18. årh. Nordenfjeldske 

Kunstindustrimuseum, 

Trondheim 

genstande, desuden også insekter. I hans 

tid førtes den japanske motivverden videre 

i smedjens mange sølvmonteringer til porcelænsvaser 

fra de to københavnske fabrikker, 

som f.eks. i form af bregneblade og 

små stiliserede, blomsterlignende cirkelornamenter, 

der er i slægt med japanske 

slægtsemblemer ( fig. 161 ). På Verdensudstillingen 

i Paris i 1900 viste fi rmaet et ud- 

valg af disse monterede vaser, og i et lille 

hæfte, der udgaves året efter, får man et 

indtryk af et par af variationerne. 217 En 

cylinderformet, blåglaseret vase fra Den 

kgl. Porcelainsfabrik fi k nederst på korpus 

en montering med muslingeskaller og tang 

( fig. 160 ); en vase fra Kähler fi k omkring 

mundingen og på vasens skulder en uregelmæssigt 

formet, bølge- eller lavaagtig mon- 

kapitel ii . både fugl og fisk 155


185. Thorvald Bindesbøll. 

Vase af glaseret 

lertøj, udført på G. 

Eifrigs værksted, Valby, 

1895. Trapholt Kunstmuseum, 

Kolding

186. Vase med »signes 

de zodiaque« af bronze, 

japansk oldtid, afb. 

i Louis Gonse, L’Art 

Japonais, Paris, 1883. 

Kunstindustrimuseets 

Bibliotek 



lertøj, udført på 

J. Wallmanns værksted, 

Utterslev, 1888. 

Privateje 

kapitel iii . på vej mod modernismen 175




lertøj, udført på G. 

Eifrigs værksted, 

Valby, 1906. Museet 

på Koldinghus

Man kan vel også se en vis parallelitet 

imellem Bindesbølls ornamentale abstraktioner 

og visse af tsubaernes mønstre, medens 

man i hans bogbind kan se en parallel 

til skyornamenter ( fig. 191 ), f.eks. som på 

møbler af lak. I det hele taget indgår bevægelse 

i japansk kunst, det være sig i en kimonos 

foldekast eller gengivelsen af vand 

på en skærm. 237 Når disse få eksempler fra 

Bindesbølls omfattende produktion fremdrages, 

er det, fordi japanismen må formodes 

at have været et væsentligt incitament 

til hans frigørelse fra den naturalisme, 

der stadig var udgangspunkt for hans samtidige. 

Japanisme og klassicisme hånd i hånd 

På samme tid tog en anden kunstner fat på 

at tegne møbler – ligesom Bindesbøll efter 

først at have arbejdet inden for andre af 

kunstens genrer. Johan Rohde havde oprindeligt 

uddannet sig til læge, men kunsten 

trak, og i 1881 påbegyndte han en uddannelse 

som maler på Kunstakademiet, hvis 

undervisningstilbud dog ikke harmonerede 

med hans intentioner. I 1892 tog han 

på studierejse til Frankrig, Belgien og Holland, 

og her mødte han tidens nye europæiske 

kunst og sugede til sig af indtryk. 

I kataloget til udstillingen, der omfattede 

alle aspekter af Rohdes virke, giver Gertrud 

Hvidberg-Hansen en fi n karakteristik 

af Rohdes tidligste malerier, dem fra 

1890’ernes begyndelse. 238 At den franske 

symbolisme og især det nye hollandske 

maleri har haft afgørende betydning for 

Rohdes tidligste landskaber og bybilleder, 

kan der ikke herske tvivl om, men man for- 

189. Stencil til tekstiltilfremstilling af papir r og 

menneskehår, Japan, n, 

19. årh. Kunstindustritrimuseets Billedsamling ing 

190. Inro af lak med d 

perlemor, Japan, 

19. årh.s beg. 

Erhvervet 1903 

fra Nathansons 

antikvitetshandel. 

Kunstindustrimuseet


206. Carl Petersen. 

Udvalg af glaseret 

lertøj fra eget værksted, 

Hvidovre, fra 

perioden 1900-1905. 


207. To teskåle af 

glaseret stentøj, Japan, 

18. årh. Den t.v. indgået 

før 1900, den t.h. har 

tilhørt Hugo Halberstadt.Kunstindustrimuseet

208. Sværdprydelser 

af jern, Japan, 14.-15. 

årh. Halberstadts 

samling, Kunstindustrimuseet 

nye form for ornamental dekoration, 253 

men også i København kunne han såvel på 

genstande som i bøger have set lignende or- 

namentik. F.eks. gengav Tidsskrift for Kunst- 

industri i 1891 en række japanske pilespidser 

dekoreret med det enkle blomstermotiv 

reproduceret efter en planche i Le Japon arti- 

stique fra 1888. Mulighederne var mange. 

Hele Folket var med i denne Dyrkelse. 

Opfi ndelsen af en sjælden Glasur eller 

den mesterligt henkastede Dekoration 

gjorde en Pottemager i Japan til en af 

Nationens berømte Mænd. Japanerne 

har trofast bevaret Navnene paa deres 

mange fremragende Keramikere, og 

hvor stor deres Beundring var for saadanne 

Kunstgenstande, ser man af 

den Omhu, hvormed disse blev opbevaret 

i Silkeposer og Æsker. De japanske 

Stentøjssager var i Reglen ikke af 

nogen betydelig Størrelse, men de 

opfattedes derfor ikke som Nips. 254 

Citatet er hentet fra Carl Petersens lille bog 

om stentøj og kan siges at være et manifest 

udtryk ikke kun for hans personlige holdning, 

men for mange kunstneres opposi- 

tion mod kunstindustriens massefremstillede 

dekorativisme. Det var tillige og ikke 

mindst en aktiv stræben efter at nedbryde 

grænserne mellem kunst og kunsthåndværk/industri. 

Carl Petersen overlod ikke 

fremstillingen af sin keramik til et af tidens 

pottemagerværksteder, men eksperimenterede 

selv. 255 En af de ting, han arbejdede 

med, var krakelering, der i det østasiatiske 

stentøj udgør et dekorativt element. 256 

I 1909 publicerede Carl Petersen i Kunstbladet 

en artikel, hvor han med udgangspunkt 

i det kinesiske porcelæn giver dansk porcelænsfremstilling 

en opsang, da både deko- 

kapitel iii . på vej mod modernismen 189

239. Kande til sake 

af tin med låg af lak, 

indlagt med karakusaranker 

i guld. Købt hos 

R. Wagner, Berlin 

240. Sværdprydelse 

af jern, indlagt med 

sølv, Japan, 17.-19. årh. 

Halberstadts Samling. 



241. Tove og Edvard 

Kindt-Larsen. Toiletgarniture 

af sølv, 

indlagt med forgyldte 

margueritter, 

A. Michelsen, 1958. 

H.M. Dronning 

Margrethe II

kapitel iv . integreret japanisme samt nye impulser fra japan efter 1950 221

former. Når man tager i betragtning, hvor 

omfattende den japanske påvirkning har 

været på de sidste 50 års danske kunsthåndværk 

og design, og når man anskuer perioden 

fra 1920’erne og frem til 1950’erne ikke 

som en relativt homogen epoke, sådan som 

man ofte ser funktionalismen fremstillet i 

oversigtsværker, så er det påfaldende, at der 

endnu mangler brikker i udlægningen af 

denne væsentlige periode i dansk designhistorie 

med dens mange medspillere. For 

det var en rig arv, mange af mellemkrigstidsgenerationens 

kunstnere videregav til 

deres elever. 


Hvordan var f.eks. den enkeltes forhold 

til Bauhaus-skolen? Selvsagt havde man viden 

om, hvad der foregik syd for grænsen; 

noget reagerede man negativt på, andet tog 

man op, men kun for snart at fi nde tilbage 

til en nationalt betinget strategi. Men 

kendte man til Bruno Tauts fascination af 

japansk kunsthåndværk, og i så fald havde 

det nogen betydning for danske kunsthåndværkere 

og arkitekter? 

Enkelte kunstneres oeuvre er i nyere tid 

blevet analyseret; det er ofte sådanne, hvis 

produkter er blevet produceret over en længere 

periode eller genoptaget i vor tid, for 

også vor tid udvælger selvsagt i arven fra 

242. Skåle af lak 

på træ eller bakelit, 

Japan, 1962. Indkøbt 

af Gunnar Biilmann 

Petersen. Kunstindustrimuseet 

243. Kristian Vedel. 

Stabelbare beholdere 

af melamin, Torben 

Ørskov & Co., København, 

tegnet 1955, i 

produktion fra 1960. 


fortiden, det, der klinger sammen med vor 

tids holdninger. Langt størstedelen af de 

mange, der dengang bidrog til at give niveauet 

af dansk brugskunst et løft, er kun 

blevet sporadisk behandlet, og i dag kan 

vi konstatere, at det skorter på kildemateriale, 

for vi kommer et par år for sent til at 

få interviewet aktørerne i tide. Det maner 

til forsigtighed ved forsøget på at dechifrere 

et enkelt aspekt i et oeuvre. Men for nu 

blot at nævne eet eksempel, så synes de enkle 

japanske lakarbejder at ligge som en 

blandt fl ere forudsætninger for Kristian 

Vedels brugsting i plastmaterialet melamin, 

tegnet i midten af 1950’erne, fremstil-

let hos Torben Ørskov & Co. fra 1958 til 1980 

og bl.a. solgt i Form & Farve ( fig. 242- 

243 ). 300 Når man ved synet af de forskellige 

stabelbare æsker og skåle associerer til 

japanske lakting, er det foruden på grund 

af tingenes enkle geometriske former og 

glatte overfl ade de klare røde og sorte far- 

ver, suppleret af en hvid. 301 Form & Farves 

logo blev i øvrigt i 1951 tegnet af Jørn Utzon 

med klare associationer til de japanske 

familievåben ( fig. 244-245 ). 

I nyere tid har maleren Preben Hornung 

benyttet det runde mon-lignende emblem 

som signatur på sine malerier og har i lig- 

hed med Toulouse-Lautrec malet det i rødt 

ligesom signaturerne på de japanske træsnit 

( fig. 246 og fig. 88 ). Og det er med 

stor sandsynlighed disse, der er forudsætningen, 

for som det fremgår af korrespondance 

med Preben Hornungs søn, havde faderen 

en samling af Hiroshiges eller Hokusais 

værker på hjemmets vægge. Foruden 

signaturen kan også fl ere af kunstnerens 

sort-hvide malerier og grafi ske arbejder 

lede tanken mod Japan; men dette være 

sagt med forbehold for denne forfatters aktuelle 

fokus. 

Når dansk modernisme fi k en så markant 

plads på det 20. århundredes verdenskort, 

var den direkte og indirekte modsvarighed 

til japansk kunst en medvirkende faktor. 

Den skyldtes, at man på visse områder af 

den japanske kunst fandt et mentalt fællesskab, 

man turde bygge videre på. Danske 

kunstnere var blandt de første, der assimilerede 

japanske motiver og former, og som 

allerede før århundredeskiftet kunne demonstrere, 

at inspirationen kunne udmøntes 

i en syntese, så det japanske, og hvad jeg 

har kaldt den nationale klassicisme – for 

ikke at sige mådeholdenhed eller tilbageholdenhed 

– gik op i en højere enhed. 


252. Erik Chr. Sørensen, Opholdsstue i eget hus, Ordrup, 1954. 

denne sammenligning skal nok ikke træk- 

kes for langt. Man kan endvidere pege på 

de overdækkede partier, der forløber i hele 

husets længde ud mod haven eller naturen 

– et karakteristisk træk ved det traditionelle 

japanske hus ( fig. 263-264 ). Bygningskroppen 

opdeltes nu også gerne i en række pavillonlignende 

dele, dog som regel indbyrdes 

forbundne, og indvendigt vinder den 

åbne plan frem. 


Ansporet af den japanske arkitekturs 

brug af materialer som træ, bambus og papir 

vandt det lyse træ indpas i det danske 

interiør – og i nogle huse indførtes skydevægge 

( fig. 255 ). Flere danske møbelarkitekter 

har tegnet skærme, ikke som i det 19. 

århundrede, hvor forskellige skærmtyper 

blev populære enten som afskærmning 

eller som en ekstra væg til tidens nips og 

fotografi er. Den moderne skærm tilfører en 

vis dynamik i rummets opdeling gennem 

sine skulpturelle kvaliteter. Poul Kjærholm 

tegnede i 1956 sin i segmenter, så de kan 

sættes sammen i en bølgende, fl eksibel 

form ligesom de japanske ( fig. 256 ). 

Tæpper og måtter af strå blev populære, 

ligeledes rispapirlamper. I denne periode 

forsvandt den traditionelle sofagruppe i 

mange hjem for at blive erstattet af enkeltstole. 

Benene på det traditionelle sofabord

253. Veranda fra 

det kejserlige palads 

i Kyoto, afb. i Tetsuro 

Yoshida, Das Japanische 

Wohnhaus, Tübingen, 

1954. Kunstindustrimuseets 

Bibliotek 

254. Halldor Gunnlögsson. 

Facade og 

dæk i andet eget hus, 

Rungsted, 1958-59. 


340. Masahiro Mori,. 

Fade af glaseret 

porcelæn, Mori 

Masahiro Design 

Studio, Arita, 1984 

304 

341. Forskellige 

japanske teknikker, 

opslag i Richard Manz’ 

dagbog fra familiens 

ophold i Arita 1975 

342. Skåle, opslag 

i Bodil Manz’ dagbog 

fra familiens ophold 

i Arita 1975

mikere og værksteder. Igen i 1996 foretog 

de d en studierejse di j til il Japan, ddenne 

gang 

sammen med ægteparret Richard og Bodil 

Manz. 

I fi re måneder havde ægteparret Manz og 

deres to børn i 1975 boet i et traditionelt 

japansk hus i Arcta det gamle centrum for 

keramisk fremstilling. Her deltog de i arbejdet 

på et af de mange værksteder, bl.a. 

hos Masahiro Mori ( fig. 340 ) og iagttog, 

hvorledes han i arbejdet med formen kombinerede 

teknik og håndværk med en maskinel 

fremstilling som supplement til de 

traditionelle manuelle arbejdsprocesser. 

a 

Endvidere d id var det d et karakteristisk k k 

træk, at 

det enkelte værksted koncentrerede sig om 

enkelte former og ofte enkle dekorationer. 

Da Bodil Manz vendte tilbage til byen 20 år 

efter, kunne hun konstatere, at de forskellige 

værksteder fremdeles holdt fast ved 

den samme traditionelle produktionsform 

som tidligere. 

Under opholdet førte begge ægtefolk 

dagbog; bøgerne er fyldt med oplysninger 

om områdets produktioner, med oplysninger 

om de japanske kolleger og ikke mindst 

med information om deres arbejde på de 

værksteder, de kom i kontakt med ( fig. 341- 

342 ). Her afprøvede de forskellige teknikker, 

også på dekorationsområdet. Og her 

bekræftedes de i deres ønske om selv at stå 

for produktionen frem for at være tilknyttet 

en porcelænsfabrik. 

Netop fordi både Bodil og Richard Manz 

allerede havde foldet sig ud som keramikere, 

da de i 1975 tog til Japan, fi k mødet 

med den japanske keramik betydning for 

dem gennem nye synsvinkler. Man kan vel 

sige, at den bekræftede dem i deres valg 



364. Tilbehør til sværd 

af bronzelegering og 

sølv i repoussé, Japan. 

Halberstadts samling, 


365. Claus Bjerring. 

»Tartan«, armbånd 

af sølv og kobber, 

eget værksted, 1983. 

Privateje

366. Allan Scharff. 

»Made in Denmark«, 

sølvskål af 999-fi nsølv, 


Privateje 

367. Allan Scharff. 

»Luna«, stol af japansk 

cedertræ, udført af 

japanske håndværkere 

i Nigata-shi-provinsen, 

2007. Privateje 

368. Lene Wolters. 

»Uchu-koh-goo, 

Universet«, æske af 

shakudo-metal indlagt 

med kobber, 

sølv og guld samt 

amalgam-forgyldning, 


Privateje 



423. Sori Yanagi. 

»Butterfl y«, taburet 

af frugttræ og metal, 

udført af Tendo, 

Japan, 1956. Kunstindustrimuseet 

424. Hans Sandgren 

Jakobsen. »Midori«, 

møbelserie af eg, 

udført af Beijing QM 

Furniture Co., Kina, 

2004 

425. Japansk gadefacade, 

fotograferet 

af Hans Sandgren 

Jakobsen

åde ud- og indvendigt sorte, hylder og jalousi 

til det lukkede reolskab er af lyst træ 

– ahorn, bøg eller kirsebær. Serien suppleredes 

to år efter med en serie skabe til kontorer. 

Begge serier er fremstillet af Fredericia 

Furniture. 

På tegnestuens hjemmeside står med 

tydelige bogstaver ordet minimalisme. Og 

minimalisme på den japanske måde kan siges 

at karakterisere hans taburet »Gallery«, 

der er formet af et bøjet stykke fi neret træ 

holdt i spænd af to stålrør ( fig. 422 ). Oprindeligt 

blev den i 1996 tegnet til Kunstforeningen 

i København, men snart derefter 

kom den i produktion. 495 Her er det også 

stukning, der har muliggjort bøjningen af 

ét stykke fi neret træ, ahorn, kirsebær eller 

bøg, der er enkel og skulpturel. Man kan 

kalde taburetten et svar på den japanske 

designer Sori Yanagis taburet af lamineret 

træ »Butterfl y« fra 1956 ( fig. 423 ). 496 I 2003 

tegnede Sandgren Jakobsen tabu retten 

»Apple«, der kun udførtes i fi re eksemplarer. 

To snedkere og en drejer ud førte taburetterne, 

der er sat sammen af en række 

kileformede, dampbøjede bøgetræsstykker 

fra Davinde Savværk. Som Sandgren Jakobsen 

formulerede det, så udførtes de af »tilstrækkeligt 

dygtige håndværkere, der kan 

deres kram i så høj grad, at de tør gå 

Vorherre i bedene og tage hans æble og – 

for en gangs skyld lade være at bide i det! 

– men genskabe det som en taburet til at 

sidde på!« 

Sandgren Jakobsen peger på to mere direkte 

japanske udgangspunkter: bambus 

og lodrette lister. Bambus, der jo bl.a. benyttes 

til afgrænsning og isolering af enkeltpartier 

i den japanske have, inspirerede

Uddrag fra Japanisme på dansk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?