Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4. Hiroshige Ando.<br />
Den store port ved<br />
Atago-helligdommen,<br />
detalje af træsnit,<br />
ca. 1840. Kunstindustrimuseets<br />
Billedsamling<br />
kapitel i<br />
Japan gør sin entré<br />
Som et af de første lande i Vesten optog<br />
man i Danmark i 1880’erne en række af<br />
de basale træk ved den japanske kunst og<br />
transformerede denne inspiration til et nyt<br />
nationalt udtryk. Mødet med den japanske<br />
kunst forsynede <strong>dansk</strong> kunsthåndværk<br />
med nye incitamenter, der hurtigt omsattes<br />
til nye virkemidler inden for fl ere af<br />
kunsthåndværkets områder. <strong>Japanisme</strong>n<br />
blev for <strong>dansk</strong> kunst en katalysator med<br />
langtrækkende og langvarig effekt. Strømningen<br />
udgjorde en væsentlig forud sætning<br />
for den modernisme, der i det 20. århundrede<br />
gjorde Danmark til en designnation.<br />
Incitamentet til undersøgelsen af japanismens<br />
rolle i Danmark blev lagt for en del<br />
år siden. I forbindelse med udarbejdelsen<br />
af et oversigtsværk om <strong>dansk</strong> kunsthåndværk<br />
stødte jeg for første gang <strong>på</strong> fænomenet<br />
og dets udbredelse som et langt mere<br />
konstituerende fænomen end i de lande,<br />
som normalt bliver regnet for inspirationsgivende.<br />
Siden er spørgsmålet om, hvorfor<br />
æstetik, materialer og fremstillingsmåder<br />
<strong>fra</strong> et fjerntliggende land fi k så afgørende<br />
betydning for <strong>dansk</strong> design og kunsthåndværk,<br />
ofte vendt tilbage, uden at en tilfredsstillende<br />
besvarelse har vist sig. For hvor<br />
japanismen, der ude i verden, ikke mindst<br />
blandt de designførende lande, blev et<br />
fæno men, der i det store og hele ebbede ud<br />
som en bredere bevægelse i det 20. århundredes<br />
andet tiår for at dukke op i ganske<br />
andre udformninger i vor tid, så vedblev<br />
japanismen ikke blot med at udøve sin<br />
virkning i Danmark, men den blev en afgørende<br />
faktor for udformningen af <strong>dansk</strong><br />
kunsthåndværk, design og arkitektur. Inspirationen<br />
<strong>fra</strong> Japan absorberedes i <strong>dansk</strong><br />
kunsthåndværk og design og kom til at udgøre<br />
en væsentlig bestanddel. Og det fortsætter<br />
fremdeles; japanismen i Danmark<br />
er et uafsluttet kapitel.<br />
kapitel i . japan gør sin entré 13
fremmedartede ting. 81 Samlingen opløstes<br />
og fordeltes <strong>på</strong> forskellige institutioner i<br />
1820’erne, de fl este indgik i de museer, der<br />
siden blev sluttet sammen i Nationalmuse-<br />
et; Kunstkammerets bestand af japansk<br />
kunst fi ndes nu der. 82 En af samlingens sto-<br />
re grupper udgøres af en række lakarbejder<br />
med forgyldte dekorationer ( fig. 24 ), end-<br />
videre af et par spejle af metal, nogle porce-<br />
læner samt våben og musikinstrumenter<br />
og enkelte andre ting. Samlingen rummer<br />
desuden en række genstande, som Christian<br />
Jürgensen Thomsen, det senere Nationalmuseums<br />
første direktør, erhvervede <strong>fra</strong><br />
konsul Blochs samling ( fig. 25 ).<br />
På Den nordiske Industri-, Landbrugsog<br />
Kunstudstilling i København i 1888<br />
kunne man se en større samling japansk<br />
kunst udstillet af den parisiske kunsthand-<br />
42 japanisme <strong>på</strong> <strong>dansk</strong> . kunst og design 1870-2010<br />
ler Siegfried Bing, der 1880-81 havde besøgt<br />
Japan, og som havde en udstrakt handel<br />
med østasiatisk kunst. 83 Af stor betydning<br />
for udbredelsen af kendskabet til Japans<br />
kunst blev Bings udgivelse af det rigt illustrerede<br />
tidsskrift Le Japon artistique, Documents<br />
d’Art et d’Industrie, der udkom mellem<br />
1888 og 1891 ( fig. 63, 120 ).<br />
Fra Bings udstilling erhvervede samlere<br />
forskelligt, og også Nationalmuseet købte<br />
en række ting. Blandt disse kan nævnes<br />
fl ere tedåser ( fig. 26 ) og tepotter, bl.a. en i<br />
stentøj dekoreret med japansk tekst og plantemotiver,<br />
hvor et frit modelleret blad sidder<br />
<strong>på</strong> overgangen mellem korpus og hank.<br />
En anden er af ler, omkranset af en bort af<br />
forgyldte bregneblade, hvor korpus fortsætter<br />
op i det kegleformede låg. En tekedel<br />
af sort metal indlagt med sølv og guld<br />
24. Dåse af lak til<br />
røgelse, Japan, 17. årh.<br />
Nationalmuseet.<br />
Hidrører <strong>fra</strong> Kunstkammeret<br />
indkøbtes også, endvidere et par krukker af<br />
samme type gråligt glaseret stentøj, foruden<br />
et kurveformet fad, hvor<strong>på</strong> en konkylie<br />
er modelleret. Et par fade af porcelæn<br />
med blåmalet bladdekoration erhvervedes<br />
ligeledes. Af en ganske anden karakter er et<br />
rektangulært fad af porcelæn, dekoreret i<br />
hvide og brunlige farver med bjerglandskab<br />
med et lille hus eller hytte omgivet af<br />
blomstrende træer; <strong>på</strong> bagsiden er malet et<br />
vers ( fig. 28 ).<br />
Meget smuk er en sakefl aske af porcelæn,<br />
dekoreret med et frit formet blomstermotiv<br />
i emaljefarver og guld <strong>på</strong> krakeleret<br />
glasur ( fig. 29 ). Interessant er en græskarformet<br />
sakefl aske i brunglaseret lertøj med<br />
en hank formet af to buer. Hvor den er sat<br />
fast <strong>på</strong> korpus, er et frit modelleret bladmotiv<br />
med en ranke ( fig. 30 ). På udstillin-
25. Skrin af lakeret<br />
træ, Japan, ant. 18. årh.<br />
Indgået 1864 <strong>fra</strong> konsul<br />
Blochs samling.<br />
Nationalmuseet<br />
26. Tedåse af lak<br />
med Shogunatets<br />
mon, Japan, 19. årh.<br />
Erhvervet <strong>fra</strong> Siegfried<br />
Bing <strong>på</strong> Den nordiske<br />
Industri-, Landbrugsog<br />
Kunstudstilling<br />
1888. Nationalmuseet<br />
kapitel i . japan gør sin entré 43
45. Hokusai Katsushika.<br />
»Viftesælgeren<br />
vender hjem <strong>fra</strong><br />
Markedet«, tuschmaleri,<br />
Japan, 19. årh.<br />
Gave <strong>fra</strong> Siegfried<br />
Bing til Karl Madsen.<br />
Nationalmuseet<br />
1911 blev solgt <strong>på</strong> auktion. Derfor indehol-<br />
der auktionskataloget gode beskrivelser<br />
og også fl ere afbildninger af samlingen<br />
( fig. 105 ). 102<br />
Blandt de mange publikationer om japansk<br />
kunst, såvel vestlige som japanske,<br />
abonnerede man i København <strong>på</strong> det eksklusive<br />
japanske tidsskrift Kokka, hvor det<br />
især er japansk malerkunst, der gengives i<br />
særdeles fi ne farveplancher. I Bings tidsskrift<br />
Le Japon artistique kan man fi nde fl ere<br />
paralleller til motiver i samtidens <strong>dansk</strong>e<br />
kunsthåndværk. Inden bibliotekets åbning<br />
i august 1894 indkøbtes bl.a. The Pictorial<br />
Arts of Japan af William Anderson <strong>fra</strong> 1886<br />
og The Industries of Japan af J.J. Rein, for kun<br />
at nævne et par af de mere vægtige. Karl<br />
Madsen omtaler bogen i sit katalog til<br />
Kunstforeningens udstilling i 1889, så man<br />
kan gætte <strong>på</strong>, at han også selv ejede værket.<br />
103 Nævnes skal også Art et Décoration,<br />
Revue mensuelle d’art moderne, udgivet <strong>fra</strong><br />
1897, der ganske vist ikke viser afbildninger<br />
af japansk kunsthåndværk, men derimod<br />
meget, hvor den japanske indfl ydelse kan<br />
spores. I den første årgang er der en artikel<br />
om den keramik, der udstilledes <strong>på</strong> Salonen<br />
i Paris samme år. Og her er det det <strong>dansk</strong>e<br />
porcelæn, der først omtales med fem afbildninger,<br />
alle med japansk-inspirerede<br />
fugle, fi sk og blomster. 104<br />
Karl Madsens førnævnte skrifter skal<br />
også ses <strong>på</strong> baggrund af den ude<strong>fra</strong>kommende<br />
japonisme, der ukritisk fortsatte kineseriets<br />
plukken i motiver uden hensyn til<br />
sammenhæng. Og argumenteres skulle der,<br />
for tiden var i den grad søgende. I 1887 havde<br />
der i Tidsskrift for Kunstindustri været en
46. Sværdprydelse,<br />
signeret Tomoyuki<br />
med scener <strong>fra</strong> Biwasøen,<br />
bronze med<br />
guldindlægning,<br />
18. årh. Halberstadts<br />
samling, Kunstindustrimuseet<br />
kapitel i . japan gør sin entré 59
angeret en udstilling med omkring 50 for-<br />
skellige udstillere. 124 Flere af tingene er-<br />
hvervedes af Nationalmuseum – nu overført<br />
til Östasiatiska Museet. 125<br />
Japanske motiver med appel<br />
Hvert slægtled udvælger blandt det kunst-<br />
neriske arvegods det, som harmonerer med<br />
generationens egen tid, og lader andet lig-<br />
ge. Flertallet af de østasiatiske former og<br />
mønstre, der i tidligere århundreder havde<br />
68 japanisme <strong>på</strong> <strong>dansk</strong> . kunst og design 1870-2010<br />
gødet Europas kunsthåndværk, var nu<br />
uden interesse, <strong>på</strong> samme måde som de for-<br />
mer og motiver, der nu blev fremhævede,<br />
ikke tidligere havde vakt genklang i Vesten.<br />
Førhen, i det 17. og 18. århundrede, havde<br />
man bl.a. været fascineret af de polykromt<br />
dekorerede porcelæner, der i tætte, næsten<br />
kompakte mønstre gengav planter og dyr.<br />
Et prægtigt bogværk med store gengivelser<br />
af dette porcelæn indkøbtes tidligt til<br />
Kunstindustrimuseet, men nogen effekt af<br />
det spores ikke. 126<br />
Blandt de motiver, der nu blev taget op<br />
overalt i Vesten, var det især de mere naturtro<br />
gengivelser af dyr og planter, der tildrog<br />
sig opmærksomhed, dvs. japanernes opfattelse<br />
af disse motiver. Ikke mindst et anderledes<br />
sortiment blev sammen med nye mønstre<br />
en kilde til fornyelsen af Europas dekorative<br />
kunst. I modsætning til tidligere tiders<br />
vestlige plante- og dyrefremstillinger,<br />
hvor det var den kultiverede natur og den<br />
mere eksotiske fauna der havde prioritet,<br />
blev det nu de vilde planter og blandt dyre-
54. Hokusai Katsushika.<br />
»Kajika zawa«<br />
<strong>fra</strong> »36 prospekter af<br />
Fuji«, træsnit, Japan,<br />
1829-33. Kunstindustrimuseets<br />
Billedsamling<br />
55. Arnold Krog.<br />
Fad af underglasurdekoreret<br />
porcelæn, Den<br />
kgl. Porcelainsfabrik,<br />
1887. Kunstindustrimuseet.<br />
Jf. fi g. 53<br />
kapitel i . japan gør sin entré 69
162. Harald Slott-<br />
Møller. Tekande<br />
med brænder af<br />
sølv, A. Michelsens<br />
sølvsmedje, 1898.<br />
Kunstindustrimuseet<br />
154
kgl. Porcelainsfabrik. I 1888 blev han leder<br />
af Michelsens værksted. I perioden om-<br />
kring århundredeskiftet var det især ham,<br />
der <strong>på</strong> korpusarbejder benyttede japanise-<br />
rende plantemotiver som tidsler, mælkebøtter<br />
og selvsagt tang, hvorimellem fi sk. 216<br />
En konkylie lånte form til en skål. Også hos<br />
ham er det de nationale grøftekantsblom-<br />
ster, der især smykker gruppen af brugs-<br />
163. Blomsterstand<br />
af bronze, Japan,<br />
18. årh. Nordenfjeldske<br />
Kunstindustrimuseum,<br />
Trondheim<br />
genstande, desuden også insekter. I hans<br />
tid førtes den japanske motivverden videre<br />
i smedjens mange sølvmonteringer til porcelænsvaser<br />
<strong>fra</strong> de to københavnske fabrikker,<br />
som f.eks. i form af bregneblade og<br />
små stiliserede, blomsterlignende cirkelornamenter,<br />
der er i slægt med japanske<br />
slægtsemblemer ( fig. 161 ). På Verdensudstillingen<br />
i Paris i 1900 viste fi rmaet et ud-<br />
valg af disse monterede vaser, og i et lille<br />
hæfte, der udgaves året efter, får man et<br />
indtryk af et par af variationerne. 217 En<br />
cylinderformet, blåglaseret vase <strong>fra</strong> Den<br />
kgl. Porcelainsfabrik fi k nederst <strong>på</strong> korpus<br />
en montering med muslingeskaller og tang<br />
( fig. 160 ); en vase <strong>fra</strong> Kähler fi k omkring<br />
mundingen og <strong>på</strong> vasens skulder en uregelmæssigt<br />
formet, bølge- eller lavaagtig mon-<br />
kapitel ii . både fugl og fisk 155
174 japanisme <strong>på</strong> <strong>dansk</strong> . kunst og design 1870-2010<br />
185. Thorvald Bindesbøll.<br />
Vase af glaseret<br />
lertøj, udført <strong>på</strong> G.<br />
Eifrigs værksted, Valby,<br />
1895. Trapholt Kunstmuseum,<br />
Kolding
186. Vase med »signes<br />
de zodiaque« af bronze,<br />
japansk oldtid, afb.<br />
i Louis Gonse, L’Art<br />
Japonais, Paris, 1883.<br />
Kunstindustrimuseets<br />
Bibliotek<br />
187. Thorvald Bindesbøll.<br />
Vase af glaseret<br />
lertøj, udført <strong>på</strong><br />
J. Wallmanns værksted,<br />
Utterslev, 1888.<br />
Privateje<br />
kapitel iii . <strong>på</strong> vej mod modernismen 175
176 japanisme <strong>på</strong> <strong>dansk</strong> . kunst og design 1870-2010<br />
188. Thorvald Bindesbøll.<br />
Vase af glaseret<br />
lertøj, udført <strong>på</strong> G.<br />
Eifrigs værksted,<br />
Valby, 1906. Museet<br />
<strong>på</strong> Koldinghus
Man kan vel også se en vis parallelitet<br />
imellem Bindesbølls ornamentale abstraktioner<br />
og visse af tsubaernes mønstre, medens<br />
man i hans bogbind kan se en parallel<br />
til skyornamenter ( fig. 191 ), f.eks. som <strong>på</strong><br />
møbler af lak. I det hele taget indgår bevægelse<br />
i japansk kunst, det være sig i en kimonos<br />
foldekast eller gengivelsen af vand<br />
<strong>på</strong> en skærm. 237 Når disse få eksempler <strong>fra</strong><br />
Bindesbølls omfattende produktion fremdrages,<br />
er det, fordi japanismen må formodes<br />
at have været et væsentligt incitament<br />
til hans frigørelse <strong>fra</strong> den naturalisme,<br />
der stadig var udgangspunkt for hans samtidige.<br />
<strong>Japanisme</strong> og klassicisme hånd i hånd<br />
På samme tid tog en anden kunstner fat <strong>på</strong><br />
at tegne møbler – ligesom Bindesbøll efter<br />
først at have arbejdet inden for andre af<br />
kunstens genrer. Johan Rohde havde oprindeligt<br />
uddannet sig til læge, men kunsten<br />
trak, og i 1881 <strong>på</strong>begyndte han en uddannelse<br />
som maler <strong>på</strong> Kunstakademiet, hvis<br />
undervisningstilbud dog ikke harmonerede<br />
med hans intentioner. I 1892 tog han<br />
<strong>på</strong> studierejse til Frankrig, Belgien og Holland,<br />
og her mødte han tidens nye europæiske<br />
kunst og sugede til sig af indtryk.<br />
I kataloget til udstillingen, der omfattede<br />
alle aspekter af Rohdes virke, giver Gertrud<br />
Hvidberg-Hansen en fi n karakteristik<br />
af Rohdes tidligste malerier, dem <strong>fra</strong><br />
1890’ernes begyndelse. 238 At den <strong>fra</strong>nske<br />
symbolisme og især det nye hollandske<br />
maleri har haft afgørende betydning for<br />
Rohdes tidligste landskaber og bybilleder,<br />
kan der ikke herske tvivl om, men man for-<br />
189. Stencil til tekstiltilfremstilling af papir r og<br />
menneskehår, Japan, n,<br />
19. årh. Kunstindustritrimuseets Billedsamling ing<br />
190. Inro af lak med d<br />
perlemor, Japan,<br />
19. årh.s beg.<br />
Erhvervet 1903<br />
<strong>fra</strong> Nathansons<br />
antikvitetshandel.<br />
Kunstindustrimuseet
188 japanisme <strong>på</strong> <strong>dansk</strong> . kunst og design 1870-2010<br />
206. Carl Petersen.<br />
Udvalg af glaseret<br />
lertøj <strong>fra</strong> eget værksted,<br />
Hvidovre, <strong>fra</strong><br />
perioden 1900-1905.<br />
Kunstindustrimuseet<br />
207. To teskåle af<br />
glaseret stentøj, Japan,<br />
18. årh. Den t.v. indgået<br />
før 1900, den t.h. har<br />
tilhørt Hugo Halberstadt.Kunstindustrimuseet
208. Sværdprydelser<br />
af jern, Japan, 14.-15.<br />
årh. Halberstadts<br />
samling, Kunstindustrimuseet<br />
nye form for ornamental dekoration, 253<br />
men også i København kunne han såvel <strong>på</strong><br />
genstande som i bøger have set lignende or-<br />
namentik. F.eks. gengav Tidsskrift for Kunst-<br />
industri i 1891 en række japanske pilespidser<br />
dekoreret med det enkle blomstermotiv<br />
reproduceret efter en planche i Le Japon arti-<br />
stique <strong>fra</strong> 1888. Mulighederne var mange.<br />
Hele Folket var med i denne Dyrkelse.<br />
Opfi ndelsen af en sjælden Glasur eller<br />
den mesterligt henkastede Dekoration<br />
gjorde en Pottemager i Japan til en af<br />
Nationens berømte Mænd. Japanerne<br />
har trofast bevaret Navnene paa deres<br />
mange fremragende Keramikere, og<br />
hvor stor deres Beundring var for saadanne<br />
Kunstgenstande, ser man af<br />
den Omhu, hvormed disse blev opbevaret<br />
i Silkeposer og Æsker. De japanske<br />
Stentøjssager var i Reglen ikke af<br />
nogen betydelig Størrelse, men de<br />
opfattedes derfor ikke som Nips. 254<br />
Citatet er hentet <strong>fra</strong> Carl Petersens lille bog<br />
om stentøj og kan siges at være et manifest<br />
udtryk ikke kun for hans personlige holdning,<br />
men for mange kunstneres opposi-<br />
tion mod kunstindustriens massefremstillede<br />
dekorativisme. Det var tillige og ikke<br />
mindst en aktiv stræben efter at nedbryde<br />
grænserne mellem kunst og kunsthåndværk/industri.<br />
Carl Petersen overlod ikke<br />
fremstillingen af sin keramik til et af tidens<br />
pottemagerværksteder, men eksperimenterede<br />
selv. 255 En af de ting, han arbejdede<br />
med, var krakelering, der i det østasiatiske<br />
stentøj udgør et dekorativt element. 256<br />
I 1909 publicerede Carl Petersen i Kunstbladet<br />
en artikel, hvor han med udgangspunkt<br />
i det kinesiske porcelæn giver <strong>dansk</strong> porcelænsfremstilling<br />
en opsang, da både deko-<br />
kapitel iii . <strong>på</strong> vej mod modernismen 189
239. Kande til sake<br />
af tin med låg af lak,<br />
indlagt med karakusaranker<br />
i guld. Købt hos<br />
R. Wagner, Berlin<br />
240. Sværdprydelse<br />
af jern, indlagt med<br />
sølv, Japan, 17.-19. årh.<br />
Halberstadts Samling.<br />
Kunstindustrimuseet<br />
220 japanisme <strong>på</strong> <strong>dansk</strong> . kunst og design 1870-2010<br />
241. Tove og Edvard<br />
Kindt-Larsen. Toiletgarniture<br />
af sølv,<br />
indlagt med forgyldte<br />
margueritter,<br />
A. Michelsen, 1958.<br />
H.M. Dronning<br />
Margrethe II
kapitel iv . integreret japanisme samt nye impulser <strong>fra</strong> japan efter 1950 221
former. Når man tager i betragtning, hvor<br />
omfattende den japanske <strong>på</strong>virkning har<br />
været <strong>på</strong> de sidste 50 års <strong>dansk</strong>e kunsthåndværk<br />
og design, og når man anskuer perioden<br />
<strong>fra</strong> 1920’erne og frem til 1950’erne ikke<br />
som en relativt homogen epoke, sådan som<br />
man ofte ser funktionalismen fremstillet i<br />
oversigtsværker, så er det <strong>på</strong>faldende, at der<br />
endnu mangler brikker i udlægningen af<br />
denne væsentlige periode i <strong>dansk</strong> designhistorie<br />
med dens mange medspillere. For<br />
det var en rig arv, mange af mellemkrigstidsgenerationens<br />
kunstnere videregav til<br />
deres elever.<br />
222 japanisme <strong>på</strong> <strong>dansk</strong> . kunst og design 1870-2010<br />
Hvordan var f.eks. den enkeltes forhold<br />
til Bauhaus-skolen? Selvsagt havde man viden<br />
om, hvad der foregik syd for grænsen;<br />
noget reagerede man negativt <strong>på</strong>, andet tog<br />
man op, men kun for snart at fi nde tilbage<br />
til en nationalt betinget strategi. Men<br />
kendte man til Bruno Tauts fascination af<br />
japansk kunsthåndværk, og i så fald havde<br />
det nogen betydning for <strong>dansk</strong>e kunsthåndværkere<br />
og arkitekter?<br />
Enkelte kunstneres oeuvre er i nyere tid<br />
blevet analyseret; det er ofte sådanne, hvis<br />
produkter er blevet produceret over en længere<br />
periode eller genoptaget i vor tid, for<br />
også vor tid udvælger selvsagt i arven <strong>fra</strong><br />
242. Skåle af lak<br />
<strong>på</strong> træ eller bakelit,<br />
Japan, 1962. Indkøbt<br />
af Gunnar Biilmann<br />
Petersen. Kunstindustrimuseet<br />
243. Kristian Vedel.<br />
Stabelbare beholdere<br />
af melamin, Torben<br />
Ørskov & Co., København,<br />
tegnet 1955, i<br />
produktion <strong>fra</strong> 1960.<br />
Kunstindustrimuseet<br />
fortiden, det, der klinger sammen med vor<br />
tids holdninger. Langt størstedelen af de<br />
mange, der dengang bidrog til at give niveauet<br />
af <strong>dansk</strong> brugskunst et løft, er kun<br />
blevet sporadisk behandlet, og i dag kan<br />
vi konstatere, at det skorter <strong>på</strong> kildemateriale,<br />
for vi kommer et par år for sent til at<br />
få interviewet aktørerne i tide. Det maner<br />
til forsigtighed ved forsøget <strong>på</strong> at dechifrere<br />
et enkelt aspekt i et oeuvre. Men for nu<br />
blot at nævne eet eksempel, så synes de enkle<br />
japanske lakarbejder at ligge som en<br />
blandt fl ere forudsætninger for Kristian<br />
Vedels brugsting i plastmaterialet melamin,<br />
tegnet i midten af 1950’erne, fremstil-
let hos Torben Ørskov & Co. <strong>fra</strong> 1958 til 1980<br />
og bl.a. solgt i Form & Farve ( fig. 242-<br />
243 ). 300 Når man ved synet af de forskellige<br />
stabelbare æsker og skåle associerer til<br />
japanske lakting, er det foruden <strong>på</strong> grund<br />
af tingenes enkle geometriske former og<br />
glatte overfl ade de klare røde og sorte far-<br />
ver, suppleret af en hvid. 301 Form & Farves<br />
logo blev i øvrigt i 1951 tegnet af Jørn Utzon<br />
med klare associationer til de japanske<br />
familievåben ( fig. 244-245 ).<br />
I nyere tid har maleren Preben Hornung<br />
benyttet det runde mon-lignende emblem<br />
som signatur <strong>på</strong> sine malerier og har i lig-<br />
hed med Toulouse-Lautrec malet det i rødt<br />
ligesom signaturerne <strong>på</strong> de japanske træsnit<br />
( fig. 246 og fig. 88 ). Og det er med<br />
stor sandsynlighed disse, der er forudsætningen,<br />
for som det fremgår af korrespondance<br />
med Preben Hornungs søn, havde faderen<br />
en samling af Hiroshiges eller Hokusais<br />
værker <strong>på</strong> hjemmets vægge. Foruden<br />
signaturen kan også fl ere af kunstnerens<br />
sort-hvide malerier og grafi ske arbejder<br />
lede tanken mod Japan; men dette være<br />
sagt med forbehold for denne forfatters aktuelle<br />
fokus.<br />
Når <strong>dansk</strong> modernisme fi k en så markant<br />
plads <strong>på</strong> det 20. århundredes verdenskort,<br />
var den direkte og indirekte modsvarighed<br />
til japansk kunst en medvirkende faktor.<br />
Den skyldtes, at man <strong>på</strong> visse områder af<br />
den japanske kunst fandt et mentalt fællesskab,<br />
man turde bygge videre <strong>på</strong>. Danske<br />
kunstnere var blandt de første, der assimilerede<br />
japanske motiver og former, og som<br />
allerede før århundredeskiftet kunne demonstrere,<br />
at inspirationen kunne udmøntes<br />
i en syntese, så det japanske, og hvad jeg<br />
har kaldt den nationale klassicisme – for<br />
ikke at sige mådeholdenhed eller tilbageholdenhed<br />
– gik op i en højere enhed.<br />
kapitel iv . integreret japanisme samt nye impulser <strong>fra</strong> japan efter 1950 223
252. Erik Chr. Sørensen, Opholdsstue i eget hus, Ordrup, 1954.<br />
denne sammenligning skal nok ikke træk-<br />
kes for langt. Man kan endvidere pege <strong>på</strong><br />
de overdækkede partier, der forløber i hele<br />
husets længde ud mod haven eller naturen<br />
– et karakteristisk træk ved det traditionelle<br />
japanske hus ( fig. 263-264 ). Bygningskroppen<br />
opdeltes nu også gerne i en række pavillonlignende<br />
dele, dog som regel indbyrdes<br />
forbundne, og indvendigt vinder den<br />
åbne plan frem.<br />
230 japanisme <strong>på</strong> <strong>dansk</strong> . kunst og design 1870-2010<br />
Ansporet af den japanske arkitekturs<br />
brug af materialer som træ, bambus og papir<br />
vandt det lyse træ indpas i det <strong>dansk</strong>e<br />
interiør – og i nogle huse indførtes skydevægge<br />
( fig. 255 ). Flere <strong>dansk</strong>e møbelarkitekter<br />
har tegnet skærme, ikke som i det 19.<br />
århundrede, hvor forskellige skærmtyper<br />
blev populære enten som afskærmning<br />
eller som en ekstra væg til tidens nips og<br />
fotografi er. Den moderne skærm tilfører en<br />
vis dynamik i rummets opdeling gennem<br />
sine skulpturelle kvaliteter. Poul Kjærholm<br />
tegnede i 1956 sin i segmenter, så de kan<br />
sættes sammen i en bølgende, fl eksibel<br />
form ligesom de japanske ( fig. 256 ).<br />
Tæpper og måtter af strå blev populære,<br />
ligeledes rispapirlamper. I denne periode<br />
forsvandt den traditionelle sofagruppe i<br />
mange hjem for at blive erstattet af enkeltstole.<br />
Benene <strong>på</strong> det traditionelle sofabord
253. Veranda <strong>fra</strong><br />
det kejserlige palads<br />
i Kyoto, afb. i Tetsuro<br />
Yoshida, Das Japanische<br />
Wohnhaus, Tübingen,<br />
1954. Kunstindustrimuseets<br />
Bibliotek<br />
254. Halldor Gunnlögsson.<br />
Facade og<br />
dæk i andet eget hus,<br />
Rungsted, 1958-59.<br />
kapitel iv . integreret japanisme samt nye impulser <strong>fra</strong> japan efter 1950 231
340. Masahiro Mori,.<br />
Fade af glaseret<br />
porcelæn, Mori<br />
Masahiro Design<br />
Studio, Arita, 1984<br />
304<br />
341. Forskellige<br />
japanske teknikker,<br />
opslag i Richard Manz’<br />
dagbog <strong>fra</strong> familiens<br />
ophold i Arita 1975<br />
342. Skåle, opslag<br />
i Bodil Manz’ dagbog<br />
<strong>fra</strong> familiens ophold<br />
i Arita 1975
mikere og værksteder. Igen i 1996 foretog<br />
de d en studierejse di j til il Japan, ddenne<br />
gang<br />
sammen med ægteparret Richard og Bodil<br />
Manz.<br />
I fi re måneder havde ægteparret Manz og<br />
deres to børn i 1975 boet i et traditionelt<br />
japansk hus i Arcta det gamle centrum for<br />
keramisk fremstilling. Her deltog de i arbejdet<br />
<strong>på</strong> et af de mange værksteder, bl.a.<br />
hos Masahiro Mori ( fig. 340 ) og iagttog,<br />
hvorledes han i arbejdet med formen kombinerede<br />
teknik og håndværk med en maskinel<br />
fremstilling som supplement til de<br />
traditionelle manuelle arbejdsprocesser.<br />
a<br />
Endvidere d id var det d et karakteristisk k k<br />
træk, at<br />
det enkelte værksted koncentrerede sig om<br />
enkelte former og ofte enkle dekorationer.<br />
Da Bodil Manz vendte tilbage til byen 20 år<br />
efter, kunne hun konstatere, at de forskellige<br />
værksteder fremdeles holdt fast ved<br />
den samme traditionelle produktionsform<br />
som tidligere.<br />
Under opholdet førte begge ægtefolk<br />
dagbog; bøgerne er fyldt med oplysninger<br />
om områdets produktioner, med oplysninger<br />
om de japanske kolleger og ikke mindst<br />
med information om deres arbejde <strong>på</strong> de<br />
værksteder, de kom i kontakt med ( fig. 341-<br />
342 ). Her afprøvede de forskellige teknikker,<br />
også <strong>på</strong> dekorationsområdet. Og her<br />
bekræftedes de i deres ønske om selv at stå<br />
for produktionen frem for at være tilknyttet<br />
en porcelænsfabrik.<br />
Netop fordi både Bodil og Richard Manz<br />
allerede havde foldet sig ud som keramikere,<br />
da de i 1975 tog til Japan, fi k mødet<br />
med den japanske keramik betydning for<br />
dem gennem nye synsvinkler. Man kan vel<br />
sige, at den bekræftede dem i deres valg<br />
kapitel iv . integreret japanisme samt nye impulser <strong>fra</strong> japan efter 1950 305
326 japanisme <strong>på</strong> <strong>dansk</strong> . kunst og design 1870-2010<br />
364. Tilbehør til sværd<br />
af bronzelegering og<br />
sølv i repoussé, Japan.<br />
Halberstadts samling,<br />
Kunstindustrimuseet<br />
365. Claus Bjerring.<br />
»Tartan«, armbånd<br />
af sølv og kobber,<br />
eget værksted, 1983.<br />
Privateje
366. Allan Scharff.<br />
»Made in Denmark«,<br />
sølvskål af 999-fi nsølv,<br />
eget værksted, 2009.<br />
Privateje<br />
367. Allan Scharff.<br />
»Luna«, stol af japansk<br />
cedertræ, udført af<br />
japanske håndværkere<br />
i Nigata-shi-provinsen,<br />
2007. Privateje<br />
368. Lene Wolters.<br />
»Uchu-koh-goo,<br />
Universet«, æske af<br />
shakudo-metal indlagt<br />
med kobber,<br />
sølv og guld samt<br />
amalgam-forgyldning,<br />
eget værksted, 2003.<br />
Privateje<br />
kapitel iv . integreret japanisme samt nye impulser <strong>fra</strong> japan efter 1950 327
374 japanisme <strong>på</strong> <strong>dansk</strong> . kunst og design 1870-2010<br />
423. Sori Yanagi.<br />
»Butterfl y«, taburet<br />
af frugttræ og metal,<br />
udført af Tendo,<br />
Japan, 1956. Kunstindustrimuseet<br />
424. Hans Sandgren<br />
Jakobsen. »Midori«,<br />
møbelserie af eg,<br />
udført af Beijing QM<br />
Furniture Co., Kina,<br />
2004<br />
425. Japansk gadefacade,<br />
fotograferet<br />
af Hans Sandgren<br />
Jakobsen
åde ud- og indvendigt sorte, hylder og jalousi<br />
til det lukkede reolskab er af lyst træ<br />
– ahorn, bøg eller kirsebær. Serien suppleredes<br />
to år efter med en serie skabe til kontorer.<br />
Begge serier er fremstillet af Fredericia<br />
Furniture.<br />
På tegnestuens hjemmeside står med<br />
tydelige bogstaver ordet minimalisme. Og<br />
minimalisme <strong>på</strong> den japanske måde kan siges<br />
at karakterisere hans taburet »Gallery«,<br />
der er formet af et bøjet stykke fi neret træ<br />
holdt i spænd af to stålrør ( fig. 422 ). Oprindeligt<br />
blev den i 1996 tegnet til Kunstforeningen<br />
i København, men snart derefter<br />
kom den i produktion. 495 Her er det også<br />
stukning, der har muliggjort bøjningen af<br />
ét stykke fi neret træ, ahorn, kirsebær eller<br />
bøg, der er enkel og skulpturel. Man kan<br />
kalde taburetten et svar <strong>på</strong> den japanske<br />
designer Sori Yanagis taburet af lamineret<br />
træ »Butterfl y« <strong>fra</strong> 1956 ( fig. 423 ). 496 I 2003<br />
tegnede Sandgren Jakobsen tabu retten<br />
»Apple«, der kun udførtes i fi re eksemplarer.<br />
To snedkere og en drejer ud førte taburetterne,<br />
der er sat sammen af en række<br />
kileformede, dampbøjede bøgetræsstykker<br />
<strong>fra</strong> Davinde Savværk. Som Sandgren Jakobsen<br />
formulerede det, så udførtes de af »tilstrækkeligt<br />
dygtige håndværkere, der kan<br />
deres kram i så høj grad, at de tør gå<br />
Vorherre i bedene og tage hans æble og –<br />
for en gangs skyld lade være at bide i det!<br />
– men genskabe det som en taburet til at<br />
sidde <strong>på</strong>!«<br />
Sandgren Jakobsen peger <strong>på</strong> to mere direkte<br />
japanske udgangspunkter: bambus<br />
og lodrette lister. Bambus, der jo bl.a. benyttes<br />
til afgrænsning og isolering af enkeltpartier<br />
i den japanske have, inspirerede<br />
kapitel iv . integreret japanisme samt nye impulser <strong>fra</strong> japan efter 1950 375