Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

More documents

Recommendations

Info

sted. Mureren var betænkelig og spurgte, om forsikringen var i orden. Ellers ville han ikke vove livet ved at hænge i stillads på sådan en skyskraber! Skrædderen indførte moderne, amerikanske forretningsmetoder. Da han åbnede butikken, gjorde han det uhørte at dele gratis kaffe ud til folk. Også reklamens magt havde han oplevet. Endnu huskes. "Fra tå til top ekviperes De flot hos A. M. Nielsen, Skovsted". Skrædderens "blandede landhandel" blev om aftenen et samlingssted for egnens karle. Især lørdag aften var der mange. Folk sad i butikken og ventede på, at skrædderen skulle blive færdig med at sy sent på aftenen. Så blev der serveret kaffe, og kortene kom på bordet. I begyndelsen af 1950'erne udvidede skrædderen geschæften med et bageri foran huset. Selve bageriet blev passet af hans svigersøn. Slagfærdighed var et kendetegn for Skovsted skrædder. Engang havde lokalhistorikeren Anders Overgaard købt et lommeur af ham. Køberen klagede imidlertid over, at uret ikke kunne gå, når det lå ned. Prompte faldt svaret: "Det kan du vel heller ikke!" I Skovsted levede skrædderen tæt på fugle- og dyrelivet og fiskene i Lønnerup Fjord. Han blev lidt af en legende som jæger og fisker. Den til tider noget særprægede påklædning var sikkert medvirkende til, at mange især huskede ham i den rolle. I sine velmagtsdage sluttede han harejagten, når han havde skudt 12 harer - bortset fra det år, han gjorde en undtagelse og skød 23. Skrædderen skød sin sidste hare som 85-årig, men fortsatte dog med jagten lidt endnu. Som 90-årig kom han på Hillerslev alderdomshjem. Han mistede sin kone i 1952, men selv døde han først i 1974, næsten 97 år gammel. Skrædderen i Skovsted forsamlingshus i 1950'erne sammen med Karen Christoffersen Skrædderens Emma fortæller Emma Nielsen Emma Nielsen er født i 1917 som datter af skrædder A. M. Nielsen. I perioden 1949-67 boede hun det meste af tiden i sit hjem i Skovsted. Omkring 1950 blev der bygget et bageri, som hun drev sammen med sin mand. Livet omkring Skovsted forsamlingshus Jeg kan huske, at når folk flyttede fra Skovsted, ville de sælge deres aktier i forsamlingshuset. Når far købte dem, solgte han dem videre næste "kjørmesavten", for det var jo den aften, hvor alt vedrørende husets anliggender blev ordnet. Den aften blev der også budt på, hvem der skulle have vejgræs og "møskvase" græs, og hvem der skulle rense vandløbet. Vandløbet kom vist fra Chr. Jepsens eng og udmundede et sted på "møsk" og sluttede vel så i Lønnerup Fjord. Der var små broer over, da der jo var folk, der ejede engen på begge sider. Jeg husker tydeligt, at min onkel Olav Vestergård hjalp med at køre hø, og hestene sank ned i den bløde engbund. Hans bror boede i det hus, hvor Valdemar Pedersen boede, og der hørte eng til på begge sider af den græstørvsbro, som ikke kunne bære hølæsset. Ungdomsforeningen havde i min tid frk. Hansen som formand. Hun var lærerinde på Hillerslev skole og boede i den ene ende af skolebygningen. Det gjorde Else Hansen agtet i sognet, at hun var "mor" for to nevøer, Viggo og Børge, som havde mistet deres mor. Sidstnævnte var mejeribestyrer i Hillerslev i mange år. At frk. Hansen kommer med i fortællingen om Skovsted forsamlingshus skyldes, at min far havde utallige sammenstød med hende i forsamlingshuset. Far var helt sikker på, at det var en fejltagelse, at frk. Hansen bestemte noget, og hun var lige så sikker på, at mænd ikke var til at snakke med - mindst af alt skrædderen som det værst tænkelige eksemplar. Gymnastikforening blev det også til. Det var Jens Kirk fra Brund, der var leder af såvel pige- som karlehold. Skovsted-gymnaster var meget dygtige - mange var med i Ollerup på landshold i 1935 - 100 karle og 100 piger kom fra Thy. Gymnastikopvisning var årets højdepunkt. Da vi fik lyseblå dragter med skjold broderet på med gult garn SGF, var vi meget fine. Så kom problemet (husk det var i 1935): lange strømper. Jens Kirk ville ikke høre tale om ankelsokker eller bare ben, så vi kom til Sjørring med de lange, lyse bomuldsstrømper. Hvordan de blev holdt på plads, har jeg glemt, men det må da også have voldt kvaler. Kjolen var tækkelig lang, med elastik i taljen og bukser af samme stof. Der findes sikkert mange
Skovsted og Kåstrup i tilbageblik billeder af de flotte piger. Hvert forår var der gymnastikstævne på Afholdshotellet i Thisted, og der var vi også med. Venstres Ungdom og Konservativ Ungdom holdt bal i Skovsted forsamlingshus. De fleste af os havde medlemskort begge steder - det var de færreste, der var særlig politisk bevidste - det var det med at komme til bal i forsamlingshuset, det drejede sig om. Musikken var jo i mange år Hans og Martinus. Der var en fra Brund, der hed Harry, og Frederik, der var i Bromølle, var med på trommer i nogle år. Så kom tiden, hvor det var Martinus med violinen og hans datter Nico på klaver. Der var vist også en periode, hvor Hans Madsbøll havde en søn med som partner. Skovsted forsamlingshus har i mange år været et samlepunkt. Her Gudrun og Kjærgaard Sunesen Juletræ i forsamlingshuset, det var fest i Skovsted! Sådan at stå i fineste stads i "den bette sal" og vente på, at fløjdørene skulle åbnes. Vi kom ind og gik rundt om det store juletræ, og lærer Gellert sang for til julesalmerne og læste en julehistorie. Uddeling af poser var også imødeset med glæde - og hvilke poser! Tænk om mine børnebørn i dag blev præsenteret for Hunstrup bagers pebernødder, blandede bolcher, måske lidt flødekarameller, et æble - og senere en appelsin. Så blev træet skubbet hen i et hjørne, det skulle jo bruges igen til de unges julebal. Vi dansede, og de voksne drak kaffe. I køkkenet regerede Ane Marie Roer i mange år - derefter hendes søster Sine Poulsen, der boede i huset, hvor Valdemar Pedersen boede. Små kår Sine Poulsen var gift med Anders Poulsen. Hvorfor de blev kaldt Poulsen, ved jeg ikke, for de havde Andersen som døbenavn. Det ved jeg med sikkerhed i mindet om, at såvel Anders Poulsen som broderen Martin Poulsen skrev Andersen på de utallige veksler, de skrev på hos far. Når regningen blev for stor, og far manglede penge, så skrev de en veksel, og den blev "sat om" med et afdrag og renter hver 3. måned. Anders og Sine havde børneflokken Frank, tvillingerne Kirstine og Marie, Kristian, Holger, Kærgård og efternøleren Agnete. Hos Martin Poulsen var der flokken Margrete, Ingeborg, Lars, Agnes, Anne, Marta, Kaj, Kamma, Hjalmar og dattersønnen Folmer. Martins kone hed Thora, og ingen i Skovsted havde så blanke gulve og så hvide, stivede gardiner som Thora, når hun var i barselseng. Af børneflokken ses, at det var ret så tit en begivenhed, som nabokonerne jo mødte op til. Det med barselvisit var den plage, der fulgte med begivenheden. Da skulle der vises, hvad huset formåede, og hvor fint mor og barn havde sengetøjet. Hos Fynboens, hvor Marie Nørgård Pedersen boede i barndomshjemmet indtil for få år siden, havde jeg en af de gode legepladser. Min bror Harry havde samme alder som Carl og var jo kammerat med ham. Der hed flokken Anders, Martin, Marie, Johanne, Jens, Carl, Holger, Aage og Ejnar. Jeg var Ejnars barnepige og kørte meget med barnevognen. Fynboen var en meget stor og stærk mand. Arbejdet med tærskeværket om efteråret var han kendt for. Hans kone Tine var så lille og tynd. Jeg mindes så tydeligt, når jeg kom derop, at hun stod og æltede dej ved køkkenbordet - store brød blev det. Mit følgeskab til skolen var de første år "æ mannes Anna", der boede i "Skovly", som det vist hedder nu. Om morgenen på vej til skole skulle vi hente avisen hos Ane Vestergård, der boede i det lille, gule hus. Avisen, som lå på gruekedlen i bryggerset skulle vi tage med hen til hendes søster og svoger, Marie og Anders Jensby. Vi syntes, det var meget morsomt at komme ind til Ane og opdage, at hun skråede tobak. Anna blev kun 18 år, og jeg tænker tit på, hvilke kår hun havde. Men hun kendte jo intet andet liv, så hvad ved vi om, hvordan hun oplevede det. Da hun var seks år, og hendes mor var død, flyttede hun med sin far fra Korsø mølle og til Skovsted. Jeg var jo også seks år på det tidspunkt og var så glad for at få en legekammerat. Hvorfor hendes far altid blev kaldt "æ mand" eller "Bassimand" / "Bassikål" ved jeg ikke. Måske sidste benævnelse var en omskrivning af navnet Badstue, som de vist også hed. Når mor syede forklæder eller strikkede strømper til mig, så blev der også til Anna. Alle havde medlidenhed med den lille pige med den lidt sære far, men jeg husker ikke nogen, der på nogen måde tog sig af hende - uden mor og så Laura og Anton Bach, der fik de også mange gode måltider. Når vi spurgte Anna, hvad de havde fået at spise i dag, var svaret tit: stegt brød på panden. Jeg husker tydeligt synet af komfuret med stegepanden og brødhumplerne. Når de var i Thisted, fik de gammelt brød i Fællesbageriet i Lillegade, og det var jeg tit med til at spise, både når det var fra posen, og når det havde været på panden. Vi sad på bordet med benene på den faste bænk og med panden mellem os - eller posen hvis det var morgensnitter med creme fra Fællesbageriet. I mine mange år som bagerkone kom tankerne ofte til Skovsted, når jeg solgte cremesnitter, og kunden kun ville have dem varme, friskbagte. Når vi blev sendt et sted hen, og folkene ikke var hjemme, kom vi tilbage og sagde bare: "Der var en pind
Page 1 and 2: 1 Skovsted og Kåstrup i tilbagebli
Page 3 and 4: 3 Redaktion: Svend Sørensen Layout
Page 5 and 6: Oddershedevej 5 Skovsted, som jeg h
Page 7 and 8: Han driver Nr. Kortegård som en kv
Page 9 and 10: Hjemmet talte syv børn: Dagny, Jen
Page 11 and 12: Kristian Tousig i postuniform samme
Page 13 and 14: Bromøllevej Bromøllevej 1 (Skovst
Page 15: Skovsted skrædder A. M. Nielsen sk
Page 19 and 20: ikke gik ild i træet. Og ens mor m
Page 21 and 22: Måltagning til nyt tøj var en pro
Page 23 and 24: mødre for 5.935 kr. Dette sidste b
Page 25 and 26: Maleri af det gamle Bromølle Ude i
Page 27 and 28: De følgende portrætter er et resu
Page 29 and 30: Karl Olesen Karl Olesen blev født
Page 31 and 32: fliser. Efter hans mening kom der r
Page 33 and 34: Skovstedlund - en gård ved søen a
Page 35 and 36: angivet 126 læs korn (byg, rug og
Page 37 and 38: Familien Krog og striden om Skovste
Page 39 and 40: og Anton Tousig et barn, der døde
Page 41 and 42: Brændselsrum, 6 Læs Skottetørv
Page 43 and 44: I en beskrivelse over Thy fra 1802,
Page 45 and 46: har jeg rod, derfra min verden går
Page 47 and 48: gamle ordsprog: "Den man elsker, tu
Page 49 and 50: Der var også andre i det lille sam
Page 51 and 52: Nedergaard havde sørget for til os
Page 53: Kammerråden i Bisgaard. Kåstrup h

Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?