klik her - Thingbæk Kalkminer

More documents

Recommendations

Info

SIDE 14 Af 34 1863 1905 1902 (- 1917) 1915 (- 1940) 1920 1930’erne 1937 1940 50’erne 1955 1963 1969 1970’erne 2007 2009 2010 2011 (januar) HISTORIE Området ved Thingbæk Kalkminen rummer mange kalkhistoriske spor. Her er blevet udvundet kalk fra åbent brud i generationer. Thingbæk Kilde har været opstemmet og benyttet til mølledrift og elproduktion. Et landkort fra 1645 (Johannes mayer) viser, at vandmøllen allerede dengang var i drift. Thingbæk er beliggende ved et hærvejsspor, og antageligt har der her været et tingsted - jf. navnet. Her lå også fra gammel tid et traktørsted, og endelig findes der her et gammelt dambrug, Thingbæk mølle Dambrug, som har et musealt potentiale. HISTORISK OVERSIGT Thingbæk møllegård etableres. Anders bundgaard erhverver Thingbæk møllegård. bundgaard erhverver et stykke land ved ørnebjerg i Rebild bakker, hvor han opfører et hus, som bliver samlingssted for en række landskabsmalere frem til 1917 - også kaldet ørnebjergkolonien. Anders bundgaard og hans søn christian bundgaard i værksætter minedriften, hvor der frem til nu kun har været et åbent brud. I denne periode udgraves minerne og de fleste af bygningerne til minedriften opføres. Kalkværket opføres. Den ældste af minerne indrettes til museum for Anders bundgaards skulpturer. Anders bundgaards død. Umiddelbart efterfølgende fjernes hans atelier, der lå i forbindelse med sommerhuset (kaldet bundgaards hus). frem til 2. verdens krig er Thingbæk Kildes vand opstemmet til en mølledam, som føder møllehjulet. Oprindeligt brugtes det til at male korn, men i de sidste år blev det anvendt til at lave strøm til gården og omegnens beboere. møllehjulet blev fjernet i starten af 1940’erne. mølledammen nedlægges. Thingbæk mølle Dambrug anlægges, og vandet fra Thingbæk Kilde ledes nu hertil ad Thingbæk bæk. Kalkværket og flere andre bygninger, som er blevet overføldige efter kalkproduktionen er stoppet, nedrives. bundgaards skulpture i minen suppleres af billedhuggeren Karl Johan bonnesen. møllegården istandsættes. Niels moes erhverver Thingbæk Kalkminer og projektet skydes i gang. Styregruppen til Rebildcentret nedsættes. Skillingbro Dambrug godkendes som økologisk dambrug. by- og landskabsstyrelsen giver plantillladelse til Rebildcentret. Skillingbro naturskole indvies. Rebild Kommune påbegynder lokalplanlægning af Rebildcentret. Rebild byråd godkender udkast til kommuneplantillæg og lokalplan fra Rebildcentret, VVm schreening og miljøvurdering. Lokalplanen sendes til offentlig høring. NUVæRENDE OG TIDLIGERE bEbYGGEL- SES fORHOLD VED REbILDcENTRET A I b I c I D I E I f E G I H E I I J I K E L I m I N I O I P I Q I R E S E T E U E V E W E X I Y E E : eksisterende I : ikke eksisterende A åbent kalkbrud mølledam Vej indtil 1970 Thingbæk bæk til 1970 Vandhjul til vandmølle Kalkovn Hus til virespil Indgang til mine Kalkværk Udbygning billethus bygning, beboelse bygning bygning, to lejligheder bygning Driftsbygning Længe til møllegården Lade- og staldbygning Thingbæk møllegård, bolig To småhuse Garage Udhus bundgaards hus bundgaards atelier Klækkehus å b E N T K A L K b R U D GENNEm GENERATIONER RøDE møLLEVEJ J I V W H K møLLEDAm X b Y E U Q S T G P f P R THINGbæK møL- LE DAmbRUG O L N m VEJ 180 HObRO c D
KALKVæRKET Igennem generationer er der ved den gamle Thingbæk møllegård brudt kalk i åbent brud. I årene 1926-1956 foregik kalkbrydningen som regulær minedrift, hvilket dog ikke blev særlig rentabelt. Et stort kalkværk ved den nuværende indgang til minerne blev benyttet fra ca. 1920 til 2. Verdenskrig. En stor del af værket blev brudt ned og fjernet i 1963, mens resten blev dækket med overskudsjord fra minedriften. En af landets ældste kalkovne står stadig ved minerne. Teglværkets fundamenter og mure antages at kunne graves fri af den skovdækkede skrænt ved siden af minens indgang. Ruinen eller dele af denne kunne være en del af formidlingen af områdets historie. Og som kunsten indgår i minen, kunne der også udvalgte steder omkring mineindgangen placeres skulpturer. Den skovdækkede skrænt ved Thingbæk Kalkmine er et nyere fænomen. Den lange periode med åbent kalkbrud har medvirket til et åbent landskab med lange udsigter fra dalens sider ned mod dalbunden. KALKVæRKET OG møLLEDAmmEN cA. 1925 KALKVæRKET cA. 1960 KALKVæRKET SET fRA VEST. fORAN KALKVæRKET SES DE åbNE KALKbRUD cA. 1960 KALKVæRKET SET bAGfRA (fRA VEST) 1925 DEN GAmLE KALKOVN bAG møLLEGåRDEN bESøGENDE I THINGbæK KALKmINER cA. 1935 S I D E 1 5 A f 3 4
Page 1: Rebildcentret KALK, KILDER OG KUNST
Page 5 and 6: PROJEKTETS UDVIKLING OG STATUS Thin
Page 7 and 8: OmGIVELSER Thingbæk Kalkminer ligg
Page 9 and 10: UNDGåRDS HUS NY ANKOmSTbYGNING - T
Page 11 and 12: L I N D E N b O R G å S G E N N E
Page 13: Himmerland er meget underrepræsent
Page 17 and 18: UNDGAARDS HUS bundgårds hus havde
Page 19 and 20: RUTE 180 Rebildcentret er beliggend
Page 21 and 22: ORGANISERING Til projektets hovedem
Page 23 and 24: Ankomstbygningen tænkes udført so
Page 25 and 26: TAGTYPER bundgaards Hus har oprinde
Page 27 and 28: ANKOmSTbYGNING bygningens interiør
Page 29 and 30: N Y U D S T I L L I N G S b Y G N I
Page 31 and 32: STALD- OG LADEbYGNING Den gamle sta
Page 33: KILDER Hæftet er udarbejdet af Exn

klik her - Thingbæk Kalkminer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?