klik her - Thingbæk Kalkminer

PROJEKTETS UDVIKLING OG STATUS
Thingbæk Kalkminer har været drevet som besøgssted siden ca.
1930. Gennem mange år har det årlige besøgstal ligget på ca.
40.000, medens det de senere år er faldet til 16 - 20.000.
Det er et mål med projektet at stoppe nedgangen og igen opnå et
besøgstal på ca. 40.000.
Projektudviklingen er især foregået fra 2007, hvor Niels moes
overtog Thingbæk Kalkminer.
Gennem de sidste 6 år er der opkøbt ejendomme i området for at
give grundlaget for udbygning af besøgsstedet til Rebildcentret. I
denne periode er erhvervet bundgårds Hus, Thingbæk mølle Dambrug,
Skillingbro Dambrug, en fiskemesterbolig, samt forskellige
eng- og overdrevsarealer, således at det samlede naturareal nu er
på 50 ha.
Projektudviklingen er foregået i dialog med forskellige netværk
inden for relevante myndigheder, naturformidling, frilufisliv, turisme,
økologi og museer.
I foråret 2009 blev der nedsat en styregruppe for projektet.
I eftersommeren 2010 blev lokalbefolkningen inviteret til orientering
om centerplanerne i den nye Skillingbro Naturskole. mere
end 100 “naboer” var mødt frem, og der var kun positive tilkendegivelser
til projektplaneme.
Projektet blev i 2009 medtaget i den nye kommuneplan for Rebild
Kommune.
I efteråret 2009 gav by- og Landskabsstyrelsen plantilladelse til
at gå videre med projektet, og i begyndelsen af 2010 blev lokalplanarbejdet
påbegyndt i Rebild Kommune.
Projektet blev konkretiseret og visualiseret i samarbejde med arkitektfirmaet,
Arkitegn, Ribe og Landskabskonsulenteme, Aalborg.
centerplanerne er under stor bevågenhed, da centerområdet er
beliggende i landzone midt i en ny fredning og tillige omfattet af
NATURA 2000.
I januar 2011 blev kommunens udkast til kommuneplantillæg og
lokalplan for centerområdet godkendt af Rebild byråd tillige med
en VVm screening, og en miljømæssig konsekvensvurdering.
forslagene er 8. februar 2011 sendt i offentlig høring.
EXNERS TEGNESTUE, århus giver gennem dette hæfte sit forslag
til rammer for den videre udvikling af centerområdet.
S I D E 5 A f 3 4