Rapport om vurdering af stoffer i forhold til farlighed ... - Naturstyrelsen

Kobber adsorberes i væsentlig grad til jordens CEC og til det organiske stof i
jorden, og findes samtidig udfældet som karbonat og hydroxid/oxid.
I lerjorden jf. den konceptuelle model i figur 4, vil den store kapacitet for sorption
i de terrænnære dele resultere i en væsentlig adsorption af kobber, og samtidig
vil den begrænsede dynamik i nedtrængning af organisk stof resulterer i en
mindre mobilitet af kobber mod grundvandet.
I sandjorden jf. den konceptuelle model i figur 4, vil den noget mindre kapacitet
for sorption i de terrænnære dele resultere i en reduceret adsorption af kobber,
og samtidig vil den større dynamik i nedtrængning af organisk stof resultere i
større mobilitet af kobber mod grundvandet.
Kobber danner tungtopløseligt kobberoxid under neutrale forhold, og der ses
derfor alene en svag afhængighed af jordens pH-værdi jf. nedenfor.
Det fremgår af Sauvé et al. (2000), at adsorptionskoefficienter for kobber ved
lineær regression mod jordens pH værdi kan beskrives ved følgende udtryk:
Af dette udtryk fås følgende:
log Kd (Cu) = 0,27 ± 0,02 ● pH + 1,49 ± 0,49
pH = 6,5: log Kd (Cu) = 3,2
pH = 7,5: log Kd (Cu) = 3,5
Sauvé et al. (2000) finder endvidere, at der er statistisk signifikant
sammenhæng mellem den opløste fraktion af kobber og henholdsvis jordens
pH-værdi, jordens totale indhold af kobber, og jordens indhold af organisk stof.
Med stigende pH-værdi og med stigende indhold af organisk stof ses svage fald
i koncentrationen af opløst kobber, mens der med stigende totalt indhold af
kobber ses et stigende indhold af opløst kobber.
Det vurderes med baggrund i mobiliteten af kobber, at kobber almindeligvis kun
vil udgøre en mindre risiko i forhold til nedsivning til grundvandet.
Nikkel
Nikkel regnes almindeligvis for rimeligt immobil i jord, og de moderate log Kd
værdier i tabel 4 understøtter denne vurdering.
Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvand
47