Plan- og projektinformation maj 2011 - Aalborg Kommune

Plansamarbejde 1 - kommuneplan
Vedkommende byrum
’Vedkommende byrum’ er et forsøgsprojekt jf. byfornyelseslovens
pulje til forsøgs- og udviklingsmidler under temaet
’tilgængelige byrum’. Projektet skal udvikle ny viden og
gode eksempler på, hvordan man kan skabe vedkommende,
anvendelige og tilgængelige byrum –’til andre og flere
mennesker’.
Projektet relaterer sig til kommuneplanens hovedstrukturtema
’Byliv – parker og byrum’, og skal generelt udvikle en
større forståelse og viden i forhold til forskellige tilgængelighedsaspekter.
Projektet tager afsæt i et case-område omkring Godsbanearealet
og Kanalstien, - det område, hvor kommunen har
vedtaget en vision omkring fritlægning af Østerå. Projektet
indeholder dels en generel vidensindsamling, dels en kortlægning
af konkrete tilgængelighedspotentialer og barrierer
i områderne – også relateret til beboersammensætningen.
Der arbejdes med en udvidelse af tilgængelighedsbegrebet,
hvor der også er fokus på områdernes ’mentale’ tilgængelighed
og forskellige brugeres livssituation. Der gøres derfor
forsøg med nye metoder i forhold til borgerinddragelse med
henblik på at kunne italesætte så bredt et spekter af beboeres
/ brugeres behov som muligt. Der er i løbet af projektperioden
gennemført forskelligartede opsøgende aktiviteter
i området: (g)å-ture, interviews med diverse beboer- og
brugersegmenter, cykeltrial, bodystomp mv i stykgodsterminalen,
samt modelworkshop med udvalgte brugersegmenter
vedr. de fremtidige udviklingsperspektiv for Kanalstien.
14
Projektets viden og erfaring vil blive samlet i en publikation
som vidensgrundlag for kommende byomdannelsesindsatser
i forhold til aspekter vedr. tilgængelighed og social
bæredygtighed.
Forsøgsprojektet gennemføres i samarbejde med Metopos
by- og landskabsdesign og forventes afsluttet i maj 2011.
Status pr. maj 2011
Der foreligger nu et endeligt udkast til projektrapport, som
forventes publiceret inden sommerferien. Der arbejdes på
at gennemføre et byrumsseminar til september i Aalborg,
i samarbejde med Socialministeret. Seminaret vil udover
’Vedkommende byrum’ også præsentere en række andre
udviklingsprojekter omhandlende byens rum.
Kort om
inatum ame hacidiem iu vaturoreo Cata vigno.
Si ta morum dem ordium quam delicatiam sentem
none auctam furario essent? At dium patius?
Opublicus nos etrem nihicio ntebem int?
Cupplicaut in tatus ad istem ori patis, sedes
horterora? que nimilictat, quidit.
Decone nihilne alicis o intifecrit; nos ficereni
sendem ia tridem incul consum comnit; nirmaxim
furs num publicatris o elium et iam sa
su quostra tilleri viverips, C. contem ditiam
tant. Gracta tem optis.
Tus vicitum pertum Pata deffre nonscrum, pat,
vitra comaximiu inpra in vilii se tam ad perfentilla
dientiae, nente, efatia peressi liciist
ussedeo pes essicae te hus egeruderio, qua
itili, dius hortum senampra eo hacchucon hendum
ut venatud emquamere
conscepost verist Cat.
Maion tiam haedo, erterfinu suam conum.
Nesignate, ver actudam nostiss ulincla idies
con
tam se pes in Ita tem praris potiemuntrae aut
fui paturbe ridica nonducto mentid inim coentri
buntra consima ionfin re, quit Cata, sertebus,
consul terfint Caturor qui ses? iam
publibeffre, con Etrit. Fuervig nonit; nula
morem occhuct orudem acci tanum et vit, condius
potam perehenat pecerestis. Habefat faci se
fue et defacte rceremus; huitie nox senti prora
clem intisque acit, nonsilium det ne corsult
odicae omnequit, ca; ne cribunu lostia?
Unt. Tam
et rehemus, consupimil hala maio in tes adhum
pre eris. Fuiti, nocci pote ina, cribus, niricep
opublic ionit. Habefes sultiquam, que porio,
consilius simus, Catra? At clum co iam
dierist a nos aute, quas iam nor quam. Fulvit;
novir ius esit; es con se ales in senihi, Casdam
di, que ego ta te, con tum dementes faceriberei
intris.
As di, ut vistius pulia se fac foraverentem
adeterte, noctu ex storum derdiceps, nondact
urbemus lisse aut L. M. Vernius vit.
Avolum, quis, su se int, quonsus, Catusquit
victore conesent, peritaris erunum des oc
facem adees verfeco mnesse terdius, Cas confirma,
coentes hocchuc tem nonsuler auctus sidenscie
condiem audem ocribus, coniquam nostri,
pro, Ti. Serfecorit. Et ad consulicae
quam tem nitatur quodie con tem ad
me pat, C. Batus aut facipiore, signox ses
fori senat, que am ius reti, es conloculem.
Irtem oc fauc vis. Unteatus, Catuium pra nossupio,
Castratudam
ius, Ti. ca qui ta L. Paliu se anum mo patu
sum nihicau detiess esigit noc rese, ducon issicienat.
Sim maioraribus, sum tu iam. Furbitie
te hin se tre no. Vasdam nos, cae quodium
ad re ficaesultur pos es conosta bulvidi tratium,
Caternius estabun trariu vivertum que
consus? Cemum ad fectuus cri coni fErdiis;
inc vehemus bondam, et venihilis converrae am
pro inteat, tates imilicum manteme res ad cis
liquonsullat ponstic istio, conihicut conc mus
achuidi eremus rei trum. Apervistrum se cus,
culerbis hosus. Maecon spessaterum norta, viveris.
Vivenit, crimis vis; noc, firius.
Bunum immoraet nosse, con strende ssedii turniquist
nonvere caestem te estiusque pra at,
sicaellat, quo idees reora inte, coniam untiuro
cerfect ebatam hil ut Cuperis autem te adducondam
nonfir labus, cemus. Grae con nonvesto
erces hebus Maris
ignonsulis, publis, orti, Catis rei ipio vas
stum, que erum ad suppli serore dem sa Seroximius?
Do, C. Itanum accienius, senihil lemus,
scion hos antrum nos populi, es optinescrum
poente, quod restio tariorius; neriussime intio
iam tra int? Em senatrae
Store investerin- de mange investeringer liv, uddannelse og
ger i milliardklassen kan høstes.
forskning, kultur og
Shopping
har målrettet omdannet Med STRAKKS-projektet kommune, skal udvik-
Der findes en kombi-
Aalborgs centrum til ønsker Aalborg Kommune le en fælles strategi
nation af butikker,
regionens absolutte at udvikle og udmønte for oplevelseszonen.
såvel små butikker i
centrum for oplevel- det store potentiale i På den måde skal der
gågaderne og større
ser.
Aalborgs oplevelseszo- skabes medejerskab og
butikscentre som Salne:
Aalborg midtby og forankring hos byens
ling og Friis. Butiks-
I takt med industri- Havnefronten.
aktører, så vi sammen
livet fungerer i et
byens forsvinden er
får oplevelseszonen
tæt samspil med café-
Aalborgs centrum sy- Potentialet
til at udfolde sig.
miljøet og værtshusestematisk
blevet isce- skal udnyttes
ne i bl.a. Jomfru Ane
nesat som en kulturel Aalborg er ikke læn- Det unikke ved områ-
Gade. (mere fx også
smeltedigel for alle gere en industriby, det er kontrasterne og
værksteder og kunst-
aldersgrupper i hele men en videns- og op- kompleksiteten - konhåndværk…)
Norddanmark, men også levelsesby.Omdanneltrasten mellem travl-
for byens mange intersen af den centrale heden i bykernen og
nationale gæster. havnefront er et meget de fredelige åndehul-
håndgribeligt symbol ler på havnefronten og
Vestre
Havnepromenade
Med Musikkens Hus, på denne proces. Hvor de gamle bydele, mel-
Nordkraft og hele hav- det tidligere handlelem naturens brutalinefronten
har Aalde om at transportere tet ved Limfjorden og
borg fået nye ram- varer, handler det nu bykernens beskyttende
mer, som om få år er om at skabe attrakti- mure og mellem den rå
helt i top, men indve byrum og steder til industriby og de moholdet
kommer ikke af oplevelser, udfoldelse derne byggerier. Vi-
sig selv. Det er nu, og ophold.
sionen er at styrke og
- læren af fortiden
der skal følges op med
udvikle synergien mel-
aktiviteter og skabes Det er målet, at netlem de forskellige ty-
En arkitektkonkurrence
nye samarbejdsrelatioværk med repræsentanper af oplevelser i
i 1989 startede udvikner,
så frugterne af ter fra både erhvervs- zonen.
lingen af Vestre Havnepromenade
og området
er i dag fuldt udbyg-
Musikkens Hus
- netværksskabelse og brugerinvolvering
I Musikkens Hus området skal skitsering og
projekteringen af landskabs/byrumsprojektet
udbydes.
Som grundlag for udbuddet skal der udarbejdes
et program. Ideen er, at lade områdets
mange kulturinstitutioner og øvrige
Lillestrømbeboere
fremkomme med deres tanker og krav
til byrummene og samspillet med bygningerne.
Samtidig kunne denne proces danne udgangspunkt
for en etablering af netværk
mellem områdets aktører. Et netværk som
fremadrettet kunne sætte gang i bylivet i
området.
Formen tænkes at være en kombination af
workshops og interviews.
Aalborg
get. Visionen for området
var at skabe en
mangfoldig og levende
bydel med blandet an-
Hvordan kan vendelse og attraktive
byrum. Visionen og
byens fysiske placeringen er på man-
form bidrage ge måder sammenlignelig
med Østre Havn.
til dannel- STRAKKS forsøget handler
om at blive klose
af netværk gere på udviklingen af
på tværs, vi- Vestre Havnepromenade
bl.a. med henblik på
densudveks at bruge resultaterne
i planlægningen af
ling og inno- Østre Havn. Der udarvation?bejdes
en byrums- og
bylivsanalyse og foretages
interviews af en
række brugere af området,
men også af dem,
der har fravalgt at
flytte dertil.
Med STRAKKS sættes
fokus på byplanens
betydning for
relationerne mellem
virksomheder, uddannelser
m.fl.
2011. Her fortælles om
områdets historie og
kulturarv og mere ge-
Det urbane laboratorinerelt om hvordan man
um på Østre Havn for- arbejder med kulturarv
søger at understøtte i byudviklingen.
den nye bydels særlige Senere er det tanken
karakter og identitet at indarbejde kultur-
ved at anvende stedets
industrielle kulturarv
som et tema som både
ejere, kommunen og områdets
øvrige aktører
kan samles om.
Mere konkret skal dette
foregå først ved
en grundig registrering
af områdets kulturarv
– både den fysiske
(bygninger og
genstande) og den ikke
materielle (erindringer,
arkivalier m.m.).
arvselementer – byg-
På baggrund af resulningsfragmenter,mataterne
herfra opbygskindele
og lignenede
ges en udstilling som
– i den kommende by-
vil kunne ses i Utzon
del, enten direkte i
Center i maj – juni
det nye byggeri – eller
som objekter i byrummene.
Alt dette skal foregå
og udvikles i et tæt
Østre Havn Historien
Nærværet af middelalderbyens
gadenet og
- den gamle industri industriens som kulturarv udviklingsstrategi
for en ny bydel medvirker til følelsen
af historiens vingesus.
Kultur
Byen rummer et meget
sammensat kulturliv,
både i form af
elitekultur, populærkultur
og subkultur,
og indenfor forskellige
genrer som musik,
billedkunst, teater
og sport. Ikke
mindst i det kulturelle
kraftcenter omkring
Nordkraft og
Musikkens Hus er det
målet at udvikle nye
hybride kulturelle
udtryksformer.
Byen har undergået
Godsbanearealet er
(og undergår) en lø-
et centralt område i
bende transformation,
Området omkring ’Bu-
byen, hvor der er sat
Eternitten
og byens bygninger
dolfi Plads’ har en
gang i en omdannelse.
og anlæg, de histori-
stærk historisk for-
Visionen er at skabe
ske spor, - ’genbruges’ unik kulturarv
ankring, og huser en
et grønt, sundt og bæ-
i nye sammenhænge og
række væsentlige kulredygtigt
byområde,
til nye formål – ex.
turinstitutioner. Det
der skaber gode rammer
Det tidligere Nordkraft. indu- De standehistorifra Eternit-
er ressourcer, som er
for videnbyen og det
striområdeske fungerede brudflader tens skaber industrifortid
markante medspillere
aktive byliv.
tidligere store som et muligheder vig- kan for være med til at
i den fortsatte udvik-
Det er samtidig intigt
produktionssted
at fortælle spændende skabe et helt særling
af området som en
tentionen, at Gods-
for Cementfabrikken
historier. ligt bymiljø. STRAKpulserende
og innobanearealet
bliver
Danmark. I udviklin- KS-forsøget handler
vativ bydel i Aalborg
en transitzone mellem
gen af området arbej- om, hvordan kommunen
midtby. En bydel, hvor
byen og det åbne land- re via en midlertidig Godsbaneareades
der med to eks- spiller en aktiv rol-
attraktive byrum skal
skab med et netværk forbindelse, der genperimenter,
som skal le som drivkraft og
udgøre rammen for mø-
af stier for cykler
Aktørerne
nem området forbinlet bliver en
give ny inspiration fundraiser på kunstdet
mellem mennesker -
og gående. Flere udder den centrale by
til, hvordan vi styrprojekter. skal være med som en scene for opledannelsesinstitutioner
vigtig tran-
med Østerådalen. Det
ker videnbyen.
velser og rekreation.
forventes at etablere
til at spotte
er tanken at lokke nye sitzone – et
Grunden Budolfi Plads Aalborg Kommune gen-
sig i området som et brugere til via fysi-
Village 21
2/Vingårdsgade 10 er
områdets mernemførte
i 2010 en
”campus”. Udfordringen
grønt bydelta
ske effekter - fx be-
På Eternitten ar-
kommunalt ejet og blev offentlig debat om
er at skabe synergi lysning - kombineret
bejder områdets tre
værdi
i 1960erne udlejet pladsens fremtidige
mellem det folkelige med udstilling og in-
forskellige ejere,
mhp opførelse af par- anvendelses potentia-
og uddannelsen. formation. Idéen om
brugere og kommune
keringsanlæg og dagler. STRAKKS forsøget på stiforbindelsen ud-
sammen om at skabe en
ligvarebutik.Lejemå- I STRAKKS-forsøget re-
godsbanearealet går ud springer af forsøgs-
ny ”lille by i byen”
let udløber i 2012 og lateret til ’Budolfi
på at undersøge, hvor- og udviklingsprojektet
kaldet Village 21.
Plads’ er det tanken
vidt det er muligt at ’Vedkommende byrum’
Visionen er optimale
Budolfi Plads
at afholde en master-
tiltrække nye bruge- (se mere på....) hvor
rammer for det moderclass,
rettet mod om-
forskellige borgerne
liv med fokus på
- Innovativ og kreativ erhvervsudvikling - rådets vi erhvervs-akgrupper
bl.a. har gi-
arbejde, fritid, botører.
Vi vil samle
vet udtryk for ønsket
Eternittens lig, indkøb og ople-
samler eksperterne
eksperterne omkring
om en legal og tryg
velser.STRAKKS-for- innovativ og krea-
stiforbindelse gennem
stærke aktøsøget skal belyse de
tiv erhvervsudvikling
området.
drivkræfter, som er i
for sammen at søge at
rer har set spil, når private ak-
identificere kravene
potentialet i tører går ind i et
til fremtidens levende
partnerskab om udvik-
og attraktive bymiljø. Godsbanen
at udvikle et ling af en videnby.
Erhvervs-masterclassen
skal ses som et sup- - midlertidig
koncept for Gammelt bras gir ny
plement til den igang-
identitet
stiforbindelse
videnbyen
værende proces ved-
Kunstværker, der tarørende
afdækning af og brugerinddragelse
ger udgangspunkt i
områdets potentia-
bevarede bygninger,
ler og vil kvalificere
landskabstræk og gen-
den forestående udarbejdelse
af nyt plangrundlag
for områdets
fremtidige anvendelse.
Maj 2011
STRAKKS – strategier for
byudvikling i mellemstore nordiske kundskabsbyer
Aalborg udvikler sig hastigt fra industriby til en viden- og oplevelsesby. Det stiller nye krav til måden vi planlægger og
udvikler byen på. For at understøtte udviklingen af videnbyen Aalborg deltager Aalborg Kommune i udviklingsprojektet
STRAKKS. Aalborg Kommune er Lead Partner i projektet, der også involverer Skedsmo Kommune (Lillestrøm ved Oslo)
og en række andre nordiske samarbejdspartnere samt flere af byens aktører. Projektet er godkendt under INTERREG –
programmet og afsluttes i 2012.
STRAKKS handler om at tænke innovation og erhvervsudvikling sammen med byudvikling. STRAKKS sætter fokus på nye
byudviklingsmetoder for mellemstore byer i Norden, hvor samarbejde og udvikling af netværk mellem erhvervsliv, kommuner
og forskning er vigtige temaer, men hvor der også arbejdes med begreber som urban kapital, 4. stadsrum og spaghetti
bystruktur.
Det er målet at udvikle og sprede kompetencen til både ansatte i kommuner, erhvervsliv og forskningsmiljøer. Erfaringerne
indsamles og formidles til gavn for andre nordiske byer. Det sker primært i regi af Nordic City Network.
Status pr. maj 2011
• Midtvejskonference i Lillestrøm med bred deltagelse af repræsentanter fra andre nordiske byer, efteråret 2010.
• Udgivelse af 2 publikationer, efteråret 2010.
• Afprøvning af nye metoder i seks urbane laboratorier: Vestre Havnepromenade (erfaringsopsamling), Musikkens Hus
(netværksskabelse og brugerinvolvering), Budolfi Plads (innovativ og kreativ erhvervsudvikling), Godsbanearealet
(midlertidighed og brugerinddragelse), Østre Havn (den gamle industri som udviklingsstrategi for en ny bydel) og Eternitten
(den unikke kulturarv).
• STRAKKS udstilling på Utzon Centret, forår 2011.
• Ekskursion Gøteborg, forår 2011.
• Etablering af hjemmeside: www.strakks.eu, foråret 2011.
• Udvikling af oplevelseszonen for midtbyen/havnefronten, hvor netværk af byens aktører sammen udvikler en strategi
for udfoldelse af oplevelseszonen. Igangsat foråret 2011 og nærmere beskrevet andensteds i materialet.
• Løbende videnindsamling og analyser.
På tværs af landegrænser afholdes der løbende tværgående arrangementer og udveksles erfaringer. Eksempelvis er der i
foråret 2011 afviklet to workshops i Lillestrøm om henholdsvis aktørinddragelse og mental byomdannelse.
Aalborgs oplevelseszone
- vi vil gerne, at du bliver 5 minutter længere
Nye
udfoldelser
og rekreation
Der er skabt en mængde
byrum med mulighed
for nye typer udfoldelser
og aktiviteter
i byen, fx i form af
boldspil, løb, badning
og mere meditative
rekreative aktiviteter
såsom ophold
ved vandet…