Læs masterplan for havnen. - Kerteminde Kommune

Masterplan for Kerteminde Havn
Udarbejdet i tilknytning til Kommuneplan 2004 – 2016
Kerteminde
Kommune

Havnemasterplan er vedtaget af Kerteminde Byråd
den 26. februar 2004.
Udarbejdet af: Teknisk Forvaltning Kerteminde Kommune
Layout: Mette Trabjerg-Madsen
Tryk: Trykcentralen Fyn A/S
Grundmateriale: KMS/Copyright
Flyfoto: Profil Luftfoto, Odense

Indhold
1. Indledning
• Helhedsplan til belysning af havnens udviklingsmuligheder ....... s. 2
• Mål for de fremtidige havnearealer og bassiner .......................... s. 2
2. Resume af masterplanen
• Trafik ........................................................................................... s. 4
• Bygninger .................................................................................... s. 6
• Arealdisponering og forslag til forbedringer. ................................ s. 9
3. Havneområdets data
• Havnebassiner ............................................................................ s. 16
• Strandbyggelinier. ....................................................................... s. 16
• Lokalplaner. ................................................................................. s. 16
4. Forslag til nye tiltag på havnearealerne
• De maritime klubbers indlæg ...................................................... s. 17
• Virksomheder på havnen, forslag gennem interviews ................ s. 17
• Indkomne forslag til nye tiltag ..................................................... s. 18
5. Tegningsbilag med forslag til funktioner ....................... s. 20

1900
1800
1. Indledning
Helhedsplan til belysning af havnens udviklingsmuligheder
Helhedsplanen tager afsæt i havnens nuværende kvaliteter og sammensatte
karakter, samtidig med at havnens udviklingsmuligheder belyses.
Med helhedsplanen er det målet at afveje og tilgodese de forskellige
brugergruppers interesser bedst muligt, ud fra en vurdering af det centrale
havneområdes fremtidige rolle som en del af Kerteminde bymidte. Planen
sigter mod at imødekomme fremtidens krav til de rekreative, erhvervsmæssige
og trafikale funktioner. En langsigtet omdannelsesproces kan
indebære nogle konflikter funktionerne imellem, som det er målet at
forebygge.
Det er vigtigt, at Kertemindes karakteristiske havneafsnit fastholder
nogle af de karakteristika, der sammen med købstadsbyens homogene
karakter giver byen varierede oplevelsesmæssige kvaliteter. Den tætte
visuelle og funktionsmæssige sammenhæng mellem byen og havnen
bør understreges ved fremtidige ændringer.
Mål for de fremtidige havnearealer og bassiner:
• Havnen skal fortsat være en velfungerende havn for fiskeri og en
bred vifte af havnerelaterede virksomheder.
• Havnens forskellige afsnit skal fastholdes som attraktion ved sin
historie og sit særegne miljø.
• Havnens funktion som gæstehavn for erhvervsfartøjer, udflugts-
både, større lystbåde og større træskibe skal udbygges.
• Marinaens image som en veludstyret ”blå flag”-gæstehavn for
fritidssejlere med god kontakt til by og natur skal løbende ud-
bygges.
- 2 -

Fjord, havn og bælt.
• Marinaen skal udbygges som et velfungerende søsportscenter
med gode faciliteter på vand og på land til store stævner og for
den enkelte lystbåd.
• Hele havneområdet skal sammenbindes af varierede promenader
og fremstå som et spændende og smukt fritidsområde for alle
borgere og besøgende.
• Havnens centrale del omkring Nordre Havnekaj skal fungere som
en del af Kerteminde By med centerfunktioner såsom detailhandel
forskellig publikumsorienteret service, liberale erhverv, værksteder,
mindre håndværk og boliger over stueplan.
Kommunens mulighed for at styre udviklingen og investeringerne på
havnen er afhængig af, at der tages udgangspunkt i en samlet plan
for havnen. Der fremlægges visioner for havnens fremtid på baggrund
af en vurdering af værdier, problemer og muligheder samt en oversigt
over konkrete ønsker og bindinger.
En plan for hele området skal baseres på visioner, som rækker
ud over de aktuelle ønsker, da det drejer sig om en væsentlig del
af kommunens udviklingspotentiale. En helhedsplan skal være
bæredygtig i forhold til fremtidens krav.
Masterplanen indgår i henhold til Planstrategien for Kerteminde Kommune
som en af de strategier, der er opstillet ved revisionen af Kommuneplan
2004 – 2016.
- 3 -

(Foto Richard Rasmussen 1965)
I 1960´erne havde bilerne forrang i Kerteminde - ofte med en kaotisk trafi ksituation i hovedgaden
til følge.ed en kaotisk trafi ksituation i hovedgaden til følge.
2. Resume
Rapporten giver forslag til udviklingen for hele havneområdet og opstiller
en række muligheder, som Byrådet har taget endelig stilling til efter en
offentlig høring den 26.02.2004. Det forudsættes, at detaljerede regler
for byggeri/ombygning m.v. indarbejdes i lokalplaner efterhånden, som
behovet opstår.
Trafi k
Målet for forslagene til trafi kale ændringer er: at prioritere de trafi kløsninger,
som genforener by og havn på tværs af den stadigt voksende trafi kbarriere.
Med nedlæggelse af banen og jernbanebroen blev Hindsholmvej
ud bygget som en amtsvej, med en stigende trafi kmængde siden
1960’erne. Barrierevirkningen stiger i takt med trafi kken, det brede
vejanlæg samt bilernes teknologi. Hastigheden er fastsat til 50 km/t.
Med en stigende trafi k, der i henhold til Fyns Amts målinger i 2002 i
gennemsnit ligger på omkring 8.000 biler pr. døgn over Langebro,
er det nødvendigt at indarbejde passagesteder, hvor den bløde trafi k
på en naturlig måde kan ”sive” mellem by og havn.
- 4 -

Tornøes Hotel med pladsdannelse til havnen.
Forslag til anlæg af ”sive mulighed” på tværs af
Hindsholmvej
1. Ved Tornøes Hotel kan en pladsdannelse på tværs af Hindsholm-
vej kombineres med en bred trappe til vandet, samt en bro over
det indre havneløb til den bløde trafi k tæt på den gamle jern-
banebros placering. Placeringen svarer til den gamle renæssancehavn,
og vil tilføre byen et ekstra rekreativt og kulturhistorisk element.
2. Krydset mellem Hans Schacksvej og Hindsholmvej giver indtryk af
stor afstand mellem byen og havnen. Krydset med den nærmeste
bebyggelse skal forbedres. Målet må være at opnå en tæt
kontakt mellem by og havn, der indbyder til en spadseretur mellem
by og havn på tværs af Hindsholmvej.
3. Den kørende adgang til havnen kan med fordel suppleres med
en ny tilkørsel via rundkørsel fra Hindsholmvej/ Peder Møllerstræde.
En åbning mod Hindsholmvej giver mulighed for at udnytte vinter-
opstillingspladsen for både til parkering i sommerhalvåret. Der er
store P-problemer ved den centrale del af havnen omkring Fjord-
& Bæltcentret og SuperBrugsen specielt i turistsæsonen.
4. Hindsholmvej ud for Johannes Larsen Museet, hvor der parkeres
på strandsiden af Hindsholmvej bl.a. med turistbusser, mangler en
fodgængerovergang over Hindsholmvej til museet.
Stianlæg
Trafi kplanen indeholder forslag om en bred promenade langs Nordre
Havnekaj som med en bredde på omkring 20 m både kan rumme fortov
langs bebyggelsen, kørebane og promenade tilpasset de nødvendige
rekreative og erhvervsmæssige funktioner.
- 5 -

Etablering af en gangbro søværts Fjord- & Bæltcentret videre til pladsen
ved Tornøes Hotel. Herfra kan der etableres en fodgængerbro med en
spændvidde på ca. 25 m over inderhavnen.
Stiforbindelsen vil kæde de karakteristiske havneafsnit på hver sin side
af havneløbet sammen og understøtte havnen som et rekreativt område
for byens borgere og besøgende. Stiforbindelsen langs vandet vil
være et unikt tilbud til oplevelse af byens møde med havnen.
Bygninger
De karakteristiske hvide siloer langs Nordre Havnekaj -
højsiloen og kornsiloen - anvendes stort set ikke mere til deres
formål af DLG.
Der er udarbejdet et projekt for bevaring og indretning af højsiloen
med supplerende byggeri til boliger, erhverv og parkering. Tilsvarende
projekter kan ses rundt i landet, hvor bygningsmassen typisk er anvendt
til attraktive boliger med en storslået udsigt. Indpasning af nye typer
erhverv sammen med boliger i funktionstømte havneområder kan
muliggøre ombygninger af bevarende karakter og/eller kvalitativt nybyggeri
på attraktivt beliggende arealer.
Der kan i lokalplaner fastsættes hvor stor en andel boliger og på hvilke
etager, de må indrettes, idet en planlagt blanding af boliger placeret i
etager over erhverv kan tilføre områderne en spændende funktionsblanding
og sikre, at der er liv i området døgnet og året rundt (vedrørende
miljøkonflikter henvises til kommuneplanens afsnit om erhverv, hvor
det fremgår at der er særlige bestemmelser for havneområder).
I Kerteminde har Byrådet ønsket, at en evt. omdannelse af højsiloerne
skal tilføre havnen et alsidigt miljø, hvor butikker, værksteder og liberale
erhverv som fx revisions-, ingeniør-, arkitekt-, IT- virksomheder,
speciallæger og lignende funktioner, vil få glæde af den ekstraordinære
beliggenhed. I etager over stueplan er der mulighed for at kombinere
erhverv med boliger.
- 6 -

Arkitekturen gav samtidig et signal om visioner og handlekraft.
Bevaringsværdien af de to silo-bygværker kan opdeles i en historisk,
landskabelig og æstetisk vurdering.
Den historiske vurdering indeholder betragtninger om jernbetonens fortræffeligheder,
der gjorde det muligt at bygge højt og funktionelt. Arkitekturen
gav samtidig et klart signal om, at her var en virksomhed, der havde
visioner og handlekraft.
Den landskabelige vurdering er, at siloernes hvide, skulpturelle facade
kan ses som det første fra havet og fremstår som et klart genkendeligt
vartegn fra vand- og landsiden.
Uanset de historiske og landskabelige karakteristika er bygningsmassen
ikke udpeget som bevaringsværdig i den af Fyns Amt fremsendte rapport
om amtets kystkulturværdier. Meningerne om siloernes bevaringsværdi
er delte. For nogle er de hvide bygninger af høj kvalitet i al deres
puritanske enkelhed og afklarede materialevalg. Ved en bevarende
om bygning til andre funktioner og ved nybyggeri kan inspirationen søges
i de klare arkitektoniske former og et volumen, som med hensyn til
højde og drøjde klart adskiller sig fra købstadsbyens. Der fi ndes gode eksempler
på nyere arkitektur med denne inspiration fx Utzons pakhuse
ved Nordhavnen i København.
Plansiloen, der er beliggende mellem SuperBrugsen og Fjord- &
Bæltcentret fungerer stadig som lager for korn. Bygningen er umiddelbart
anvendelig til en række funktioner. Gulvet er beliggende i gadeniveau og
giver en nem og praktisk adgang for alle trafi karter.
Der er ved interviews nævnt udlejning af stande til markedsformål
(her kan grøntsagsavlere komme med specialafgrøder, oste- og fi skeboder,
og fx kunsthåndværkere kan åbne en stand, uafhængigt af vejret).
Hallen kan endvidere bruges til teater og musik samt udstillinger i form
af messelignede aktiviteter.
Bevaringsværdien af plansiloen er ikke begrundet i bygningens
arkitektoniske udformning men i det forhold, at bygningen kan fungere
hensigtsmæssigt til mangeartede formål. Æstetisk kan plansiloen
- 7 -

Fiskerihavnen.
trænge til et løft, der vil højne oplevelsen af bygningen i sammenhæng
med de øvrige bygningsværker på havnen. Endelig skal det nævnes,
at hallens konstruktion giver mulighed for genanvendelse ved en evt.
nedtagning og fl ytning.
Øvrige bygninger nord for havneløbet
Den mest karakterfulde nyere bebyggelse er Fjord- & Bæltcenteret, som
mod bysiden ses som en traditionel længebygning, men mod havnen
og havneforpladsen fremtræder med utraditionelle former og materialer.
SuperBrugsens udformning mod byen fremtræder ligeledes i traditionelle
materialer og former på trods af det massive bygningsvolumen.
Baglandets bebyggelse langs Grønlandsgade er meget sammensat og
trænger til strukturerende elementer.
Bebyggelsen langs marinaens promenade er derimod klart struktureret
med en arkitektonisk fællesnævner: spidsgavl med saddeltag og rød
træbeklædning.
Det nyere haveboligområde ved Marinavejen skiller sig klart ud fra
havneområdets øvrige bebyggelse. Set fra Hindsholmvej er det særligt
den triste indhegning, der giver indtryk af et lukket område.
Fiskerihavnens bygninger
Bygningerne på fi skerihavnen omfatter en blandet bebyggelse præget
af forskellige typer haller; som auktionshal, lagerbygninger, røgeri,
kontorbygning, yachtværft. Herudover opstillede containere og red skabsbygninger.
Bygningerne er af en meget varierende beskaffenhed og afspejler en
aktiv fi skerihavn, som mange havnebyer savner.
Af bygninger, der navnlig skal fremhæves, er auktionshallen, som en
tidstypisk bygning med harmoniske proportioner, på en fi n måde tilpasset
omgivelserne. Fiskernes Hus og Yachtværftet er ligeledes bygninger,
der på tværs af havnebassinet passer godt ind i helheden. En del
af de øvrige bygninger vidner om funktionelle tiltag efter skiftende behov
- en proces, der vil fortsætte så længe, der er erhverv på havnen.
- 8 -

Arealdisponeringer og forslag til forbedringer
Kerteminde Kommune ejer med få undtagelser alle arealer på Marinaen,
Nordhavnen og Sydhavnen, delområderne 1 til 6 (som vist på side 20).
Delområde 1: Nordstranden frem til Tårupslusen
Området indeholder først og fremmest en meget besøgt strandbred,
parkeringsplads og traktørsted »Strandbadet« over for Kerteminde
Camping.
Strandarealet kan med fordel udstyres med et kontrolleret slæbested
for søsætning af både. I forbindelse med stævner, der kombineres
med campering vil et slæbested forbedre faciliteterne. (Bom og anlæg
kan anlægges og passes af Kerteminde Camping).
Der bør etableres en god badebro ved traktørstedet og i området
umiddelbart nord for marinaen, (til aflastning af marinaens bro 10).
Nordstranden er beliggende søværts strandbyggelinien, hvilket betyder
at en række myndigheder skal ansøges, før de foreslåede projekter
kan gennemføres.
- 9 - Delområde 1 - Nordstranden en varm sommerdag.

7C1
Kommuneplanens bestemmelser for Nordstranden (7F5)
Fremtidig anvendelse:
Strand- og fritidsområde i byzone.
Bebyggelse:
Der kan opføres mindre bygninger som toiletbygninger o.lign.
Bebyggelsen må kun opføres i en etage uden mulighed for udnyttet
tagetage.
Bebyggelsen skal gives en sådan ydre udformning, at der opnås en
god helhedsvirkning.
Delområde 2: Parkeringspladsen ved Johannes Larsens Museum
Arealet kræver ikke større ændringer, ud over at der åbnes op for etablering
af et mindre regnly samt skabes en tryg overgang over Hindsholmvej
til glæde for de ca. 46.000 (år 2002) besøgende samt børnehaver
og lokale beboere, der besøger Marinaen eller Nordstranden.
Delområde 3: Marinaområdet med området vest for Marinavejen
En ny tilkørsel til marinaens bagland via en rundkørsel i forlængelse
af Peder Møllerstræde vil betyde bedre parkeringsmuligheder i sommer -
halvåret, hvor der er størst efterspørgsel. Udnyttelsen af arealet til
som merparkering vil samtidig stille krav om en oprydning af bådstativer,
når de ikke er i brug.
I stedet for den byggemulighed til hotelbyggeri ved Nordstranden som
er angivet i lokalplan nr. 42, angives et byggefelt, der giver mulighed
for en bebyggelse mod stranden med faciliteter til fritidsformål.
En mulig fl ytning af minigolfbanen til det grønne areal syd for Marinavejen
vil ligeledes give fl ere anvendelsesmuligheder for området. Denne
disposition vil forøge muligheden for bedre parkering.
Baglandet der er til rådighed for klubberne, gæstesejlerne og andre,
der er besøgende på havnen kan med fordel gøres mere børne- og
familievenligt, fremgår det af en række udsagn i forbindelse med de
gennemførte interviews.
- 10 -

Marinaens kapacitet kan forøges ved på sigt at anlægge en bro med
bådpladser langs stenglaciset. Konstruktionen vil betyde at koncentrationen
af både og aktiviteter mod land vil stige, hvilket vil højne oplevelsen af
marinaen.
Kommuneplanens bestemmelser for 7F1 og 7F3
Princippet med byggefelter langs promenaden og bygningsvolumen
med max. en etage med sadeltag evt. udnyttet tagetage fastholdes.
Slip mellem bebyggelsen kan i nogle tilfælde opgives, hvis de ikke er
bestemt af hensynet til den visuelle forbindelse mellem havn og by.
Omkring Sejlklubben vil den nye vejforbindelse fra Hindsholmvej udmunde
ved Bådkommissærens nye hal, og det bør vurderes, om der
kan indpasses byggefelter for en mere intensiveret bebyggelse.
Delområde 4: Nordre Havnekaj med bagland samt området vest
for Strandvejen.
Området indeholder den gamle trafi khavn, blandede virksomheder ved
Grønlandsgade, Nordre Havnekaj, Hans Schacksvej og Hindsholmvej,
samt de offentlige servicefunktioner mellem Hindsholmvej og Strandvejen:
Posthuset og Rådhuset.
Området indeholder meget forskellige funktioner som smedevirksomhed,
SuperBrugsen, Fjord & Bæltcentret, en række maritime erhverv,
en amtslig institution, kontorvirksomheder, liberale erhverv, butikker
samt fl ere forskningsafdelinger for Syddansk Universitet. Med få undtagelser
er Kerteminde Kommune ejer af grundarealerne og skal godkende
eventuelle funktionsændringer i henhold til lejekontrakterne.
Ved en omdannelse af bygningsmassen som skitseret er det væsentligt,
at arealerne i grundplan er offentligt tilgængelige, ligesom det ved
funktionsskift bør sikres, at lejemålene fungerer hele året.
Der åbnes op for etablering af en gangbro på søsiden af Fjord & Bæltcentret.
Broen giver mulighed for at kunne færdes til fods langs havnen
og forbinde Nordre Havnekaj med kajen vest for Fjord- & Bæltcentret.
Der foreslås en rekreativ fornyelse på kajen ud for Hans Schacksvej ved
- 11 -

Fjord- & Bæltcentret med en udbygning med et offentligt tilgæn geligt
amfi teatralsk samlingspunkt. Det er tanken, at der med en stig ende
opbygning fra niveau for daglig vande kan skabes en plads med
mange muligheder både for Fjord- & Bæltcentret og almindelig rekreativ
benyttelse.
En yderligere udbygning af antallet af parkeringspladser i området bør
vurderes i forbindelse med kravene til udbygninger og ombygninger
med helhedsløsninger i lokalplaner.
Ved genanvendelse af eksisterende bebyggelse gælder, at de eksisterende
bygninger kan indrettes med nye funktioner.
Resumé af kommuneplanens bestemmelser
For Siloområdet med afgrænsning mod Grønlandsgade, område
7C1 gælder:
Fremtidig anvendelse:
Byomdannelsesområde med mulighed for centerfunktioner, som butikker,
værksteder, offentlig og privat service samt andet erhverv uden
miljømæssige gener såsom liberale erhverv. Boliger i forbindelse med
erhverv kan placeres over stueplan. Havnefunktioner i forbindelse med
skibsanløb langs kaj.
Bebyggelsens art:
Sammenhængende og fritstående bebyggelse langs gadelinie mod
Nordre Havnekaj med mulighed for genanvendelse af siloer. Bruttoetagearealet
for dagligvarer må ikke overstige 800 m 2 .
Bebyggelsens omfang og placering:
Havneområdets særpræg skal fastholdes med karakteristiske bygningsvolumener.
Større ombygninger og nybyggeri skal i hvert enkelt
tilfælde indgå i en lokalplan, der afstikker rammerne ud fra en helhedsvurdering.
Ny bebyggelse mod Nordre Havnekaj, Marinaen og Grønlandsgade
skal opføres i 2 1 /2 etage og 10 – 12 m højde for at danne en
facade mod kajarealerne.
- 12 -

Fjord- & Bæltcentret har udviklet et koncept, der går fi nt ind i havnens øvrige funktioner.
Bebyggelsens udformning:
Bebyggelsen skal udgøre en helhed med hensyn til udformning, materialevalg,
farver m.v.
Opholds- og friarealer:
Opholdsarealer i jordplan skal indgå som offentligt tilgængelige. Der
skal anlægges en P-plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal.
For området med SuperBrugsen 7C2 gælder:
Erhvervsområde til handelsvirksomhed. Byzone.
Bebyggelsens omfang og placering:
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50%.
Bebyggelsens etageantal og højde:
Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, og højden må
ikke overstige 8,5 m.
Bebyggelsen udformning:
Bebyggelsen skal udgøre en helhed med hensyn til udformning, materialevalg,
farver m.v. Skiltning, lysinstallation o.lign., må ikke være til
ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne.
Dagligvarebutikken må ikke overstige 3000 m 2 bruttoetageareal og
udvalgsvarebutikker 1500 m 2 .
Området nord for Grønlandsgade 7E1
Fremtidig anvendelse:
Erhvervsområde til havne-, industri-, værksteds-, handels- & servicevirksomheder
i byzone.
Bebyggelsens omfang og placering:
Det samlede rumfang af bebyggelsen må ikke overstige 3 m 3 pr. m 2
grundareal. Det bebyggede areal må ikke overstige 60% af grundarealet.
Afstand til naboskel skal min. være 5 m og skal placeres langs
gadelinie ved den nye vej.
Bebyggelsens etageantal og højde:
Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2,5 etager og højden må
ikke overstige 11 m. Skorstene og master dog max. 20 m.
- 13 -

Reparation af kutter ved kaj.
Bebyggelsens udformning:
Bebyggelsen skal udgøre en helhed med hensyn til udformning, materialevalg,
farver m.v. Skiltning, lysinstallation o.lign., må ikke være til
ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne.
Opholds- og friarealer:
Der skal sikres udendørs opholdsareal svarende til mindst 10 m 2 pr.
100 m 2 kontor- og opholdsareal for personale.
Delområde 5. Området omfatter inderhavnen til Langebro.
Denne del er særlig interessant i tilknytning til koblingen mellem havn
og by, herunder neddrosling af trafi khastigheden på Hindsholmvej samt
en fremtidig broforbindelse for den bløde trafi k.
En omdannelse af pladsen foran Tornøes Hotel kan omfatte en samlet
pladsdannelse på tværs af Hindsholmvej til kajkanten eventuelt med
trapper til vandkanten. Pladsen skal binde byen sammen med havnen.
Det var her den gamle renæssancehavn lå, og det er et af de få steder,
hvor den gamle købstadsby stadig har facade direkte mod havnen.
En pladsdannelse her vil, som beskrevet under afsnittet om trafi k,
have en klar signaleffekt til trafi kanten om, at den overordnede amtsvej
Hindsholmvej, ganske vist er en ringforbindelse, men beliggende i
bymæssig bebyggelse, hvor hastigheden skal tilpasses.
Delområde 6. Området indeholder havn til erhvervsfi skere, havn
til fritidsfi skere, bedding samt beslægtede erhverv som fi skeeksport
og røgeri.
Desuden består området af et bebygget areal, et bagareal med
redskabsskure til fi skerne og et strandareal, der gennem tiderne har
været brugt til tørring og reparation af fi skeredskaber.
Strandarealet ved Sydhavnen planlægges på sigt at kunne anvendes
som bagland til en ny jollehavn. For strandarealet søges strandbyggelinien
ophævet, idet arealet altid har været anvendt i sammenhæng
med fi skerihavnen.
- 14 -

” Jeg må ned og lure ved havnen og snuse til livet ombord
jeg må rundt og kigge og se hvorn den skær ja, jeg ved sgu ikke -
men jeg kan ikke la vær! Det er ikke det – skude ved skude
det er sådan nærmest det hele herude, der er noget i luften -
der er noget jeg kan li, men hver har sin lyst når dagen er forbi”
Et uddrag fra revyvisen ”Havnen” af Arvid Müller, 1937.
7E2 Fiskerihavnen
Fremtidig anvendelse:
Erhvervsområde til fiskerierhverv og havnevirksomhed med jollehavn,
maritimt uddannelsescenter, bådoplag og parkering i byzone.
Bebyggelsens art:
Fritliggende bebyggelse som værksteds-, handels-, og oplagsvirksomhed,
der efter Byrådets skøn har en naturlig tilknytning til havnen.
Bebyggelsens omfang og placering:
Det samlede rumfang af bebyggelsen må ikke overstige 3 m 3 pr. m 2
grundareal. Det bebyggede areal må ikke overstige 80% af grundarealet.
Afstanden til naboskel skal min. være 5 m for lager- og andre
erhvervsbygninger.
Bebyggelsens etageantal og højde:
Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager og højere end
11 m. Skorstene og master dog max. 20 m.
Særlige bestemmelser:
Området skal indgå i en helhedsplan for havneområdet. Der kan efter
en VVM screening af vand- og landområdet ske en opfyldning samt
etableres en jollehavn i områdets østlige del. Der skal sikres udendørs
opholdsarealer svarende til mindst 10 m 2 pr. 100 m 2 etageareal. Arealet
mellem Strandpromenaden og kysten skal friholdes for bebyggelse.
- 15 - Området øst for yachtværftet, hvor der kan anlægges en jollehavn.

3. Havneområdets data
Havnebassiner med vanddybder
• Inderhavnen 3 – 4,5 m
• Trafikhavnen 4,5 m
• Erhvervsfisker 3,0 m
• Fritidsfisker 3,0 m
• Jollehavnen er endnu ikke udført.
• Marinaen 1,5 - 2,5 - 3,0 m
Strandbyggelinier
Erhvervshavnen fra Langebro til henholdsvis Marinaen og Sydstranden
er ikke behæftet med strandbyggelinier.
Både Nordstranden og Sydstranden er omfattet af strandbyggelinier,
hvor de foreslåede nye anlæg vil kræve dispensation fra strandbyggelinien.
Marinaen fra erhvervshavnen til nordre mole er i henhold til lokalplan
nr. 42 forsynet med en byggelinie 10 meter fra molens toppunkt.
Byggelinien afgrænser lokalplanens byggefelter mod øst.
Gældende lokalplaner
Lokalplan nr. 82 for et område til parkeringsplads til SuperBrugsen. (2003)
Lokalplan nr. 80 for Kerteminde bymidte. (2003).
Lokalplan nr. 63 for bygning til opbevaring af fiskeredskaber. (1997).
Lokalplan nr. 53 for Fjord og Bælt Center. (1994).
Lokalplan nr. 42 til boliger, fritidsformål og erhverv ved Kerteminde
Marina.(1991).
Lokalplan nr. 23 for et område til havneformål v. Nordre Havnekaj og
Islandsgade. (1985).
Lokalplan nr. 15 for områder til havneformål ved Dosseringen. (1983)
- 16 -

4. Forslag til nye tiltag på
havnearealerne
De maritime klubbers forslag
Motorbådsklubben og Sejlklubben ønsker:
• at fastholde muligheden for at udbygge klubhusene i gældende
byggefelt samt evt. at etablere restaurant
• at opføre masteskure og yderligere bygninger til fx jollesejlere,
juniorer o.lign.
• at der etableres faciliteter til opsamling af giftig maling ved afspuling
ved optagning og i forbindelse med afslibning ved større reparations-
arbejder
• at der stilles et græsklædt areal til teltslagning til rådighed i forbin-
delse med stævner og at samtlige både på marinaen kan vinteropstilles.
Forslag fra interviews:
• at der etableres primitive bruser og skyllekar til aflastning af bade-
og toiletbygningerne på marinaen
• at kajlængden ved havnekranen udvides
• at tilladelsen til brug af havnekranen delvis uddelegeres, og etablering
af bade- og mindre anløbsbro i kombination med et
slæbested ved P-pladsen over for Kerteminde Camping (kan evt.
finansieres af private midler).
• Opførelse af en ny mindre bygning til Jims Søferie evt. i kombination
med nogle toileteenheder.
• Etablering af badebro nord for mole 10, til aflastning af marinaens
broer.
• Indretning af havnens bagland så det bliver familie- og børnevenligt
med legeudstyr og fx hyggelige grillpladser.
- 17 -

• Ud- og ombygning af toiletbygningerne, så der eksempelvis kan
tilbydes familie-baderum.
• Hastighedsdæmpning af Hindsholmvej.
• Flere grønne opholdsområder på havnen.
• Etablering af bro over den indre havn, hvor jernbanebroen gik.
• Grønne friarealer ved Forening for Ombyggede Kuttere.
• Tilbud til øvrige ældre, bevaringsværdige træbåde om placering
ved Rudolf Mathis (stærk strøm) til favorabel pris.
• Et værft på havnen ønskes fastholdt.
• Siloerne kan bruges som iværksætterhus for mindre og nye virksom-
heder i kombination med andre aktiviteter.
• Etablering af plads til bådvogne. Der kan til tider være store parkeringsproblemer
ved fiskerihavnen.
• Glaspuster ønsker værksted med salg på havnen.
Indkomne forslag til nye tiltag i forbindelse med borgermøder
samt Planstrategiens offentlige høring.
• Etablering af jollehavn(e).
• Stadepladser til salg af produkter fra lokale kunstnere.
• Rum til nye tiltag omkring Fjord & Bæltcentret.
• Åbne værksteder.
• FAF siloerne foreslås bevaret og genanvendt til liberale erhverv,
gallerier og lignende. Over stueetagen er foreslået boliger og en
række andre funktioner.
• Yachtværft.
• Projekt for boliger og erhverv på DLG’s arealer langs Nordre Havnekaj.
• Glaspusterværksted med salg ved Marinaen.
• Boliger ved den nordlige del bag Restaurant Marinaen.
• Stævnefaciliteter for Kerteminde Sejlklub og Motorbådsklubben
Amanda.
• Kontor for turistorienteret udlejning af sejlermateriel og værksted
med småreparation af både o.lign.
- 18 -

• Restaurantbåde i havneløbet ved Rudolf Mathis.
• Husbåde i lystbådehavnen.
• Nye klublokaler for Marineforeningen.
• Udstillingsbygning for kunsthåndværk.
• Lille musikhus.
• Udendørs opvarmet swimmingpool.
• Grønne områder for leg, og gode opholdsmuligheder for kajfiskere.
• Udendørs fiskerestauranter i fastfood stil.
• Direkte indkørsel fra Hindsholmvej via rundkørsel over for Peder
Møllerstræde til marinaens bagland, hvilket vil give et stort parkeringsløft
i sommerhalvåret.
• Genskabelse af den gamle renæssancehavnefront fra Tornøes
Hotel til havnekajen.
• Forslag til udbygning af Nordre Havnekaj nr. 35.
- 19 -

- 20 -
Oversigtskort med områdeopdeling

- 21 -
Område 1

- 22 -
Område 2

- 23 -
Område 3

- 24 -
Område 4

- 25 -
Område 5

- 26 -
Område 6

- 27 -
Kommunalt ejede arealer