Fremtidens biler kører på...
Fremtidens biler kører på...
Fremtidens biler kører på...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Samtidig skal der opbygges nye<br />
forsyningssystemer, hvis brint<strong>biler</strong><br />
for alvor skal slå igennem.<br />
Problemet med brinttanke er<br />
årsag til, at bl.a. DaimlerChrysler<br />
ved siden af ren brint også satser<br />
<strong>på</strong> en mellemløsning i deres serie<br />
af brint<strong>biler</strong> og -busser. Man<br />
kommer flydende metanol i tanken,<br />
som så omdannes til brint i en<br />
særlig omformer. Herved dannes<br />
der ikke kun brint, men også<br />
drivhusgassen CO 2 . Alligevel er<br />
<strong>biler</strong>ne mindre miljøskadelige,<br />
fordi brændselscellerne udnytter<br />
brintens kemiske energi meget<br />
effektivt. Selvom der sker et energitab<br />
ved omdannelsen af metanol til<br />
brint, er energieffektiviteten alligevel<br />
dobbelt så høj som i en benzinbil,<br />
hvorfor CO 2 -udledningen kun<br />
bliver halvt så stor pr. kørt km.<br />
I dag er metanol langt fra ideelt<br />
set ud fra et energiøkonomisk<br />
synspunkt. Metanolen produceres<br />
ud fra naturgas ved en energikrævende<br />
kemisk proces i adskillige<br />
trin.<br />
Trykluft<br />
Motoren i den luftdrevne bil, som<br />
er opfundet af franskmanden Guy<br />
Negre, er en slags brændstofmotor<br />
med to cylindre og et kammer.<br />
Luften bliver komprimeret i én<br />
cylinder med et stempel <strong>på</strong> samme<br />
måde som i en konventionel motor.<br />
Luften befinder sig i fire tryktanke<br />
under bilen, som tilsammen<br />
rummer 300 liter. I disse er 90 m 3<br />
luft presset sammen. Bilen har -<br />
ifølge Moteur Developpment International<br />
(www.theaircar.com) der<br />
har produceret bilen - en rækkevidde<br />
<strong>på</strong> cirka 200 km i by og 300<br />
km <strong>på</strong> landevej. Bilen har ingen<br />
emissioner. Den er igennem flere år<br />
prøvet i Frankrig og ventes <strong>på</strong> markedet<br />
sidst i år.<br />
Problemet er, at der ved tankning<br />
arbejdes med store trykstørrelser<br />
<strong>på</strong> op til 300 bar, hvilket<br />
kræver meget energi og kan<br />
udgøre en fare. Bl.a. derfor kan<br />
trykluft<strong>biler</strong> endnu ikke konkurrere<br />
med el<strong>biler</strong> og brint<strong>biler</strong>.<br />
Forureningsfri bil?<br />
El<strong>biler</strong> og trykluft<strong>biler</strong> har ikke<br />
engang et udstødningsrør. Brint<strong>biler</strong><br />
med brændselsceller udsender<br />
ren vanddamp. Hvis strømmen<br />
eller brinten produceres ved hjælp<br />
af solceller eller vindmøller, slipper<br />
vi både for luftforurening og udslip<br />
af drivhusgasser.<br />
Både el-, trykluft- og brint<strong>biler</strong><br />
kan føre til trafik uden røg og<br />
støj, og de kan løse en lang række<br />
miljøproblemer. I Danmark har vi<br />
omkring 300 el<strong>biler</strong>, og <strong>på</strong> verdensplan<br />
topper antallet i Frankrig med<br />
omkring 5.000. Det skyldes især,<br />
at de franske bilfabrikker Renault,<br />
Peugeut og Citroën alle producerer<br />
el<strong>biler</strong>.<br />
El<strong>biler</strong> har én stor styrke. De er<br />
uovertrufne til at omsætte energi<br />
til bevægelse. Det gør de med en<br />
virkningsgrad <strong>på</strong> 87%. Man får<br />
altså megen transport for en given<br />
mængde energi. El<strong>biler</strong> udnytter<br />
den vedvarende energi mere effektivt<br />
end brint<strong>biler</strong>, fordi omsætningen<br />
fra el til brint og tilbage<br />
til el igen undgås. Til sammenligning<br />
udnytter en moderne benzinbil<br />
kun omkring 17-19% af den<br />
kemiske energi i benzinen. Resten<br />
går tabt som varme.<br />
Miljø og livscyklus<br />
Som i andre brancher har udviklingen<br />
bevæget sig fra fortyndingsprincippet<br />
i 1970’erne (højere<br />
skorstene og spildevandet længere<br />
ud i havet) over rensningsprincippet<br />
i 1980’erne til renere teknologi<br />
i 1990’erne. Som eksempel kan det<br />
nævnes, at Mercedes-Benz-fabrikkerne<br />
fra 1992 til 2001 har nedsat<br />
vandforbruget med 53%, energiforbruget<br />
med 46%, CO 2 -emmissionen<br />
med 42%, emissionen af<br />
opløsningsmidler med 84% og pro-<br />
duktion af farligt affald til deponi<br />
med 83% pr. produceret personbil.<br />
I samme periode er produktionen<br />
fordoblet.<br />
I mange år var indsatsen for<br />
at udvikle mindre miljøskadelige<br />
<strong>biler</strong> minimal. Først omkring 1990<br />
kom der for alvor gang i udviklingen<br />
med at begrænse emissioner<br />
og udvikle forureningsfri <strong>biler</strong>.<br />
Enkelte bilmærker (VW, Audi, og<br />
DaimlerChrysler) er kommet med<br />
3-liters <strong>biler</strong> (<strong>kører</strong> 100 km <strong>på</strong><br />
tre liter diesel), og DaimlerChrysler<br />
sender en brændselscellebil <strong>på</strong><br />
markedet i 2004. Modsat denne<br />
udvikling er der en stigende efterspørgsel<br />
<strong>på</strong> store og terrængående<br />
<strong>biler</strong> til privat brug, som for de<br />
værstes vedkommende bruger op<br />
til 20 liter brændstof for at køre<br />
100 km. Denne udvikling betyder,<br />
at disse typer <strong>biler</strong> bliver bygget i<br />
stigende antal <strong>på</strong> verdens bilfabrikker.<br />
På grund af priserne i Danmark<br />
bliver disse biltyper dog kun<br />
solgt i meget lille omfang her.<br />
Selv om det er stillet i udsigt,<br />
at trafikken om et par årtier kan<br />
blive næsten forureningsfri, er det<br />
vigtigt ikke blot at lade vejtrafikken<br />
stige yderligere. Vi må gennemtænke<br />
om, vi virkelig har brug<br />
for at bevæge os mere og mere<br />
rundt som bilist, og om vi virkelig<br />
skal bygge flere veje og få flere<br />
spor <strong>på</strong> motorvejene for at løse problemet<br />
med bilkøer for en stakket<br />
frist. Et <strong>på</strong>trængende spørgsmål er<br />
om ikke en del af de ressourcer,<br />
som bruges <strong>på</strong> <strong>biler</strong> og udbygning<br />
af vejnettet, ikke kan bruges til<br />
andre formål. Det kan f.eks. være<br />
til en decentralisering af samfundet<br />
med mindre transport af mennesker<br />
og varer som følge, og så<br />
blot vedligeholde de bestående veje<br />
som for tiden bliver ringere og ringere.<br />
Forfatteren arbejder som miljøkonsulent for<br />
DaimlerChrysler<br />
Global Økologi • Oktober 2002<br />
29
Change language