1 Samtaler om den globale økonomis møde med sine grænser – en ...

SYSTEMKRISEN
“McCain reflekterede her, hvad alle amerikanere går rundt og tænker,
skønt mange ikke hæver deres stemme. Vi er i Irak for at sikre adgang til
olie,” mener professor Klare.
Ødslede krigspenge
I sin bog nævner Klare flere omstændigheder, der vil øge risikoen for ressourcekonflikter
og bidrage til skabelsen af en ny økonomisk verdensorden, hvor
magtkoncentrationen er flyttet fra energifattige til energirige lande. Kappestriden
om olien vil f.eks. begunstige lande med statslige olieselskaber, der
indgår aftaler med olierige lande. De store private multinationale olieselskaber
vil derimod blive sejlet agterud.
Den manglende satsning på alternative energikilder i energifattige lande
vil svække deres magtstilling på lang sigt. De stigende energipriser betyder en
stedse voksende overførsel af kapital fra energifattige til energirige lande. “Vi
ser disse nye statsfonde blomstre op. Abu Dhabis fond er tæt på at råde over
1.000 mia. dollar. Disse fonde går på rov efter værdier i USA’s økonomi, og
det vil svække vores position som økonomisk supermagt,” siger Klare.
Til sidst anfører han den øgede risiko for voldelige konflikter om adgang
til energi. “USA tænker stadig i gamle baner. Magtanvendelse er fortsat en
mulighed. Men jeg tror, at det militære magtinstrument vil miste sin effektivitet
til fordel for strategiske alliancer mellem statsejede selskaber i energifattige
lande og nationale selskaber i olieproducerende lande. Det er allerede
sket. Se blot Kina,” forklarer Michael Klare.
“En ting er sikkert. De mange hundrede milliarder dollar ødslet på
krigen i Irak kunne være blevet investeret i et nyt Manhattan-projekt, hvis
formål burde have været udvikling af en ny energiøkonomi.”
Visionær kapitalisme
Hvis USA og de vestlige lande skal gøre sig håb om at bevare deres økonomiske
og politiske indflydelse på den globale scene, er der næppe anden udvej end
at anerkende her og nu, at olieæraen går på hæld, mener Klare. “Det bliver
en hård og trang vej, men vi bliver nødt til at påbegynde overgangen til et nyt
energiparadigme. Bedre nu end at trække det ud, fordi det så vil gøre virkelig
ondt i vores økonomi.”
Klare tør ikke forudsige, hvem der bliver tabere og vindere i den nye økonomiske
verdensorden. “Der er ingen tvivl om, at vi lige nu gennemlever en
38