Hydraulikolie - Statoil

Hydraulikolie

Indhold
Hydraulik er en teknik for at overføre energi med en væske
som energibærer. Væsker som benyttes til dette formål, kaldes
hydrauliske medier.
Hydraulikvæsken har kontakt med alle komponenterne i et
hydrauliksystem. Den overfører kraft, smører, forebygger
korrosion, slitage og virker endvidere som varmeoverførende
medium. Samtidig transporterer hydraulikolien faste forureninger
til systemets filtre.
Indholdsfortegnelse Side
Indhold 2
Hydrauliksystemet 3
– Trender 3
Typer af hydrauliske olier 4
– Mineraloliebaserede olier 4-5
– Miljøtilpassede hydraulikolier 6-7
– Brandhæmmende hydrauliske væsker 8-9
– Motorolie i hydrauliksystem 10
Krav til hydraulikolien 11
– Specifikationer 11
– Vigtige egenskaber 12-16
Rigtigt valg af hydraulikolie 17
– Optimal viskositetsgrad 17
Vedligeholdelse af hydraulikolien og -systemet 18
– Forureninger 18-19
– Filtrering af hydraulikolie 20-21
– Tilstandskontrol og olieanalyser 22-23
– Problemer der kan opstå i hydrauliksystemet 24-27
2

Hydrauliksystemet
Trender
Et typisk hydrauliksystem indeholder, i tillæg til hydraulikvæsken,
følgende hovedkomponenter:
• Pumpe: Sørger for at fremskaffe det nødvendige
arbejdstryk.
Rørledninger og slanger: Leder væskestrømmen
mellem komponenterne.
Ventiler: Styrer væskens retning, tryk og mængde.
Cylindere: (Lineær- eller rotationsmotor) konverterer
væsketrykket (den hydrauliske energi) til mekanisk
energi.
Olietank: Giver olien mulighed for at separere
et eventuelt indhold af vand, luft eller andre
forureninger.
De vigtigste komponenter i hydrauliksystemet er pumpen,
og det er typisk den som er styrende når man skal vælge
hvilken type hydraulikvæske der skal anvendes.
Afhængig af hydrauliksystem findes der forskellige pumper
der er egnet. De fire almindeligste typer hydraulikpumper er:
Tandhjulspumper
Vingepumper
Skruepumper
Stempelpumper
Disse hovedtyper kan varieres på mange måder for at møde
specifikke krav.
Fig: Hydrauliske pumpetyper
Aksialstempelpumpe Tandhjulspumpe
Skruepumpe Vingepumpe
Trender
Moderne hydrauliksystemer indeholder meget følsomme
komponenter som er fremstillet med meget høj præcision.
Trenden inden for mobil hydraulik er at der er stor fokus på
brændstoføkonomien.
Krav om lettere maskiner med mindre hydrauliksystemer fører
til at cylinderne bliver mindre, tryk og temperatur højere og
olievolumen i systemet bliver lavere.
Dette stiller yderligere høje krav til hydraulikolien.
Inden for industriel hydraulik er kravene til hydraulikvæsken
ligeledes høje med fokus på energiøkonomisering og meget
høje renhedskrav i systemerne.
3

Typer af hydrauliske olier
Mineraloliebaserede hydraulikolier
4
De almindeligste hydrauliske olier der benyttes i dag er
baseret på mineralolier eller bio-nedbrydelige olier.
Mineralske hydraulikolier
Mineralske hydraulikolier er klassificeret i henhold til ISO
6743/4 og DIN 51524.
Tabel 1
Beskrivelse ISO DIN
Mineralolie uden tilsætninger HH H
Type HH + iltnings- og korrosionshæmmende HL HL
Type HL + slitagehæmmende HM HLP
Type HL-P + detergent (“selvrensende”) – HLPD
Type HM + viskositetsforbedrende HV, HR HVLP
Type HM + anti-stik-slip HG –
HH-olier
Enkle cirkulationsolier sædvanligvis uden additiver. Olierne
har en relativ kort levetid fordi de ikke er iltningsstabile og
herved nedbrydes. Er ikke længere særligt udbredte i
Vesteuropa.
HH ifølge ISO 6743/4.
HL-olier
Hydraulikolier med additiver mod iltning og korrosion.
Grundet en forbedret iltningsstabilitet vil olierne have en
relativ længere levetid.
De benyttes i hydrauliske anlæg som ikke har særlige krav
til antislitageegenskaber hos olien og til anlæg som arbejder
under lavt tryk.
HL ifølge DIN 51524, del 1.
HL ifølge ISO 6743/4.
HLP-olier
Hydraulikolier med additiver mod iltning, korrosion og desuden
additiver som skal reducere slitage og/eller forbedre
højtryksegenskaberne (EP-egenskaberne).
Dette er den mest benyttede type af hydraulikolier og er en
universal hydraulikolie for en stor gruppe af applikationer
som kræver lang levetid og god beskyttelse mod korrosion
og slitage.
HLP ifølge DIN 51524, del 2.
HM ifølge ISO 6743/4.
HLPD-olier
Hydraulikolier som ud over additiver, som i HLP-olierne, indeholder
et rensende additiv (detergent).

HVLP-olier
Hydraulikolier som ud over additiver mod iltning, korrosion
og slitage indeholder viskositetsforbedrende additiver. De har
et viskositetsindeks (VI) > 140 og har derved gode viskositet/
temperaturegenskaber.
Til sammenligning har HLP-olierne et viskositetsindeks på ca. 100,
i tillæg indeholder HVLP-olierne en flydepunktsforbedrer.
Det høje viskositetsindeks opnås ved tilsætning af additiver
og/eller ved brug af en baseolie med et naturligt højt VI.
Naturligt højt VI i baseolien er at foretrække fordi der herved
undgås overskæring (shear-losses). Hvis et viskositetsforbedrende
additiv benyttes, er det vigtigt at det har en høj mekanisk
stabilitet således at molekylerne ikke overskæres og derved
fører til en viskositetsreduktion. Skærstabilitet er et mål på
en olies evne til at modstå viskositetsmindskning på grund
af nedbrydning af såkaldt VI-improver.
HVLP-olierne benyttes inden for et bredt temperaturområde.
For eksempel i mobil hydraulik eller i kritiske systemer som
værktøjsmaskiner.
HVLP ifølge DIN 51524, del 3.
HV ifølge ISO 6743/4.
HG-olier
Disse er tilsat additiver for at forbedre stick-slip- og anti-stick-slipegenskaberne.
Disse additiver hindrer rykvise bevægelser som
kan opstå ved meget lave glidehastigheder og høje belastninger.
HG-olier benyttes blandt andet i hydrauliske hejseanlæg og
søjlekraner.
HG ifølge ISO 6743/4.
Viskositetsdiagram
100.000
50.000
20.000
10.000
5.000
3.000
2.000
1.000
500
300
200
150
100
75
50
40
30
20
15
10
9
8
7
6
5
4
3
2
Kinematisk viskositet (mm 2/s)
Temperatur (C°)
Højeste viskositet ved opstart
Normal driftstemperaturområde
ISO VG 68 - VI 100
ISO VG 32 - VI 200
ISO VG 15 - VI 100
-40 -20 0 20 40 60 80 100 120 140
5

Typer af hydrauliske olier
Miljøtilpassede hydraulikolier
6
Miljøtilpassede olier
De miljøtilpassede olier kendetegnes af at baseolien og additiverne,
som indgår i smøreolien, er valgt ud fra at de skal
have mindst mulig negativ påvirkning på naturen ved en
eventuel lækage.
Olien skal heller ikke være klassificeringspligtig med hensyn
til sundhedsfaren eller indeholde allergifremkaldende stoffer.
(Totalt maks. 1%)
Når man bedømmer en olies miljøegenskaber, ser man på
oliens nedbrydelighed og dens giftighed mod organismer i
naturen (på land og i vand). En anden faktor er om olien
består af fornyelsesbare råvarer.
Biologisk nedbrydning er en proces hvor mikroorganismer
ved hjælp af ilt nedbryder organisk materiale og anvender
produkterne som næring til sig selv. Ved fuldstændig biologisk
nedbrydning af kulstof-brintforbindelser, som for nogles
vedkommende kræver rigelig tilgang af iltning, er slutprodukterne
kuldioxid og vand.
Kravet ifølge aktuelle standarder er at den biologiske nedbrydelighed
skal være:
60% efter 28 døgn ifølge OECD 301 B,C,D eller F
80% efter 21 døgn ifølge CEC L-33-A-93
Den første generation bio-nedbrydelige olier, baseret på
rapsolie, som kom på markedet i 1980 havde ikke en specielt
høj kvalitet. Det førte til følgende problemer:
Iltning, slamdannelse og hydrolyse ved temperaturer > 70°C
Gelè/”isdannelse” og flydeproblemer ved temperaturer

Hydraulikolier baseret på syntetiske estere
Syntetiske estere er en gruppe substanser med en stor variation
i strukturen. Ester bliver fremstillet ved en kemisk reaktion
mellem alkohol og syre. Alkoholer og syrer fra et stort
spekter af råmaterialer bliver kombineret for at opnå de
ønskede egenskaber. For eksempel egenskaber som termisk
og hydrolytisk stabilitet,lavtemperaturegenskaber og kompatibilitet
mod tætningsmaterialer.
Hydraulikolier baseret på syntetiske estere har i dag meget
gode egenskaber med hensyn til skærestabilitet (grundet et
naturligt, højt VI), iltnings- samt hydrolysestabilitet.
Hydraulikolie baseret på vegetabilsk olie
En vegetabilsk olie er fremstillet af råvarer fra planteriget,
som for eksempel raps, solsikke- eller soyaolie.
Olien presses ud af frøene og raffineres til ønsket kvalitet.
Vegetabilsk olie er en naturlig ester med gode smøreegenskaber,
den er bio-nedbrydelig og har meget gode miljøegenskaber.
En del bio-nedbrydelig hydraulikolier er i dag baseret på en
blanding af vegetabilsk olie og syntetisk ester.
Denne type olier egner sig specielt godt til moderne skovbrug,
hvor der kræves produkter som må være let biologisk
nedbrydbare, og som samtidig giver et godt arbejdsmiljø.
Hydraulikolie baseret på polyalfaolefiner (PAO)
Polyalfaolefiner med lav viskositet er bio-nedbrydelige, derfor
findes der også bio-nedbrydelige hydraulikolier der er
baseret på PAO.
Denne type olie har meget god iltningsstabilitet og meget
gode høj- og lavtemperaturegenskaber.
Hvidoliebaserede hydraulikolier
Hvidolier består af højraffinerede mineralolier som er farveløse,
lugtfrie og med en stor renhed.
Hydraulikolier baseret på hvidolie giver et bedre arbejdsmiljø
og benyttes først og fremmest inden for industrihydraulik.
Specielt benyttes denne type olier inden for levnedsmiddelindustrien
som, har meget strenge renhedskrav til olien.
Renhedskravene er reguleret af (DS) Dansk Standard og NSF.
(Tidligere USDA og FDA.)
Biologisk nedbrydelighed ifølge OECD 301
Rapsolie Tynd PA Mineralolie
Syntetisk ester
7

Typer af hydrauliske olier
Brandhæmmende hydrauliske væsker
8
Brandhæmmende hydrauliske væsker
Brandhæmmende hydrauliske væsker er udviklet til brug
inden for minedrift, stålværk, trykstøbning og luftfartsapplikationer.
Disse væsker har en signifikant højere
antændelsestemperatur end mineralolier og er derfor
mere brandresistente.
Dette øger sikkerheden for operatører, minimerer risikoen
for brand og skade på udstyr samt minimerer risikoen for
afbrydelse og produktionsstop.
De brandhæmmende hydraulikvæsker klassificeres efter
DIN 51502 og ISO 67434
Tabel 3
Beskrivelse ISO DIN
Olie-i-vand emulsioner, mineralolie
eller syntetisk ester
Vandbaserede opløsninger af kemikalier.
Fri for mineralolie. Vandindhold > 80%
Vand-i-olie-emulsioner.
Mineralindhold ca 60%
Vand-polymer-opløsninger.
Vandindhold > 35%
Vandfrie syntetiske væsker bestående
af fosfatestere. Ikke opløselige i vand.
Vandfrie syntetiske væsker af anden
oprindelse, for eksempel estere fra karbosylsyrer
HFA E HS-A
HFA S –
HM HLP
HFC HS-C
HFD R HS-D
HFD U HS-D
HFA E væsker
Olie-i-vand-emulsioner som indeholder maksimalt 20% olie.

Viskositeten er omtrent som for vand (0,8 mm2/s). Væskerne
har dårlige anti-slitageegenskaber, og hydrauliksystemer må
normalt bygges om for at kunne benytte denne type væsker.
Tandhjulspumper og aksialstempelpumper er bedre egnet
end vingepumper i sådanne anlæg.
Vandkvaliteten er også vigtig, idet hårdt vand kan resultere i
aflejringer af kalciumforbindelser, mens blødt vand kan frembringe
skumning. Væskerne er desuden ofte tilsat biocider
for at modvirke biologisk vækst. Biologisk vækst er altid en
potentiel fare i forbindelse med vandholdige medier ved
moderate driftstemperaturer.
HFA E væsker bliver i dag ikke anvendt i særlig stor udstrækning.
HS-A ifølge DIN 51502.
HFA E ifølge ISO 6743/4.
HFB væsker
Vand-i-olie emulsioner med et indhold af mineralolie (brandbar)
på ca. 60%. Disse væsker bliver i dag hovedsagelig anvendt
i mineindustrien i UK og andre UK-influerede lande.
På grund af det høje mineralolieindhold bliver disse ikke
godkendt i en spray-antændelsestest, som kræves i Tyskland
og en række andre lande.
HS-B ifølge DIN 51502.
HFB ifølge ISO 6743/4.
HFC væsker
HFC væsker er normalt baseret på en blanding af demineraliseret
vand med polyglykoler som fortykker og med tilsætning
af slitagehæmmende, skumdæmpende additiver
samt korrosionsinhibitorer.
Vandindholdet skal være mindst 35% for at sikre tilfredsstillende
brandhæmmende egenskaber. Dette niveau bør
opretholdes for at undgå viskositetsændring.
Systemer for HFC væsker må ikke indeholde komponenter
af magnesium, kadmium eller zink.
HS-C ifølge DIN 51502.
HFC ifølge ISO 6743/4.
HFD væsker
De fleste HFD væsker, som benyttes i industrien i dag, er
fosforsyre-estere og organiske kompleks-estere.
Denne type væsker giver flere begrænsninger med henblik
på systemets konstruktion og materialevalg. Ved konvertering
til en sådan væske må altid både komponent- og systemleverandør
kontaktes for at forvisse sig om at væsken
er forenelig med aktuelle metaller, tætningsmaterialer og
eventuelle malingtyper eller tankbelægninger.
HS-D ifølge DIN 51502.
HFD ifølge ISO 6743/4.
9

Typer af hydrauliske olier
Motorolie i hydrauliksystem
10
Motorolie i hydrauliksystem
I mobile anlæg, specielt inden for landbrugs- og entreprenørmaskiner,
er det muligt, og også praktisk, at benytte samme
olie både til motor og hydrauliksystem. Det er vigtigt at vide
at opbygningen af hydraulik- og motorolier er forskellig.
Blandt andet indeholder motorolier detergerende (rensende)
og dispergerende (holder partikler svævende) additiver, også
kaldet ”selvrensende” additiver.
Motorolier er opbygget sådan at de skal binde en forholdsvis
stor mængde vand, mens hydraulikolier er sammensat således
at de fraseparerer vand.
Vandet kan danne en emulsion med de detergerende og
dispergerende additiver “selvrensende”, og dette kan føre til
filtreringsproblemer. Det er derfor vigtigt at arbejdstemperaturen
i det mobile anlæg af og til er højere end 65°C således
at mest mulig af vandet fordamper.
Hydraulikolier har også en bedre evne til udskille luft end
motorolier.

ATF olier i hydrauliksystem
ATF olier (Automatic Transmission Fluids), som benyttes på
automatiske gear, er primært sammensat med hensyn til at
have den rette friktionskarakteristik. Imidlertid har disse produkter
et højt viskositetsindeks og gode egenskaber med hensyn
til antislitage, skærestabilitet, iltningsstabilitet, skumning
og luftseparation. Dette gør at denne type olier også anvendes
som hydraulikolier for eksempel i skibe samt entreprenørog
landbrugsudstyr.
De fleste fabrikanter af hydraulisk udstyr stiller visse krav til
de hydrauliske medier som skal bruges. Nogle gange er det
begrænset til viskositetsanbefalinger.
Den stadige udvikling af ny teknologi inden for hydraulik
stiller imidlertid stadig strengere krav til hydraulikolien. Disse
krav er udtrykt i specifikationer og kan blandt andet være
krav til iltningsstabilitet, filtrerbarhed og slitagehæmmende
egenskaber.
Blandt de vigtigste specifikationer kan nævnes:
Krav til hydraulikolien
Specifikationer
DIN 51524, del 2
Stiller blandt andet krav til de slitagehæmmende egenskaber.
(Kravene, som er nævnt under specifikationerne, er kun de
mest kritiske, hver specifikation indeholder i tillæg en række
andre krav.)
Vickers M-2952-S og Vickers I-286-S
Beskriver hydraulikolier i mobilt udstyr. Viskositetsgrænser
og godkendt præstation i pumpetesterne Vickers V 104C
og den krævende Vickers 35VQ25.
Denison HF-0
Foreskriver høj termisk stabilitet ved Cincinnati Milacrontest
(168 timer ved 135°C) og hydrolytisk stabilitet i henhold til
ASTM D 2619. Også strenge krav til iltningsstabilitet, antislitage
og filtreringsevne.
Svensk Standard SS 15 54 34
Stiller blandt andet krav til flydeegenskaber ved lave temperaturer
under nordiske klimatiske forhold.
11

Krav til hydraulikolien
Vigtige egenskaber
12
Viskositet
Viskositeten er et mål på en væskes indre friktion eller flydemodstand.
Populært siger vi at viskositeten angiver en væskes
tykkelse. Jo højere værdi desto tykkere eller mere trægtflydende
er væsken.
Viskositeten angives som kinematisk eller dynamisk. Den kinematiske
viskositet svarer til oliens dynamiske viskositet divideret
med vægtfylden.
For hydrauliske væsker (og øvrige industriolier) er det mest
almindelige at angive den kinematiske viskositet i centistokes
eller mm2/s, ved 40°C.
Olierne klassificeres med hensyn til viskositet ifølge ISO 3448
standarden. Denne standard indeholder 18 hovedgrupper som
betegnes ISO VG (viskositetsgrad).
Viskositetsklasse ifølge
ISO 3448
ISO VG 2
ISO VG 3
ISO VG 6
ISO VG 7
ISO VG 10
ISO VG 15
ISO VG 22
ISO VG 32
ISO VG 46
ISO VG 68
ISO VG 100
ISO VG 150
ISO VG 220
ISO VG 320
ISO VG 460
ISO VG 680
ISO VG 1000
ISO VG 1500
Tabel 4
Min.
1,98
2,88
4,14
6,12
9,0
13,5
19,8
28,8
41,4
61,2
90
135
198
288
414
612
900
1350
Kinematisk viskositet
mm 2/s ved 40°C
Maks.
2,42
3,52
6,06
7,48
11,0
16,5
24,2
35,2
50,6
74,8
110
165
242
352
506
748
1100
1650
Viskositeten påvirkes i høj grad af temperaturen, idet viskositeten
øges når temperaturen bliver lavere og mindskes når
temperaturen øges.
Oliernes viskositetsændring i forhold til temperaturen angives
med oliens viskositetsindeks, V.I.
V.I er et indeksmål som relaterer den kinematiske viskositet
ved 100°C til viskositeten ved 40°C.
Jo højere V.I en olie har, jo mindre ændrer viskositeten sig
når temperaturen ændres.
Viskositetens temperaturafhængighed bliver bestemt af oliens
kemiske opbygning og eventuelt indhold af viskositetsindeksforbedrende
additiv.
Mineraloliebaserede hydraulikolier har normalt en V.I på
ca. 100. Nogle syntetiske og vegetabilske hydraulikolier har
en V.I på over 200.
Mineraloliebaserede hydraulikolier, som primært skal benyttes
i mobile anlæg eller inden for et stort temperaturområde, er
tilsat et V.I-forbedrende additiv. V.I for disse olier ligger da
normalt på 150 – 180. Hydraulikolier med et sådant højt V.I
dækker et stort viskositetsområde. Dette giver i praksis
muligheden for at erstatte flere olieviskositeter med et V.I.
på ca. 100 og med en hydraulikolie med et V.I. på ca. 160.
Ved at tilsætte yderligere V.I-forbedrende additiv kan der
fremstilles olier med en V.I på 350 – 400.
Det er vigtigt at polymeren som benyttes er skærestabil så
den ikke nedbrydes efter kort tids brug. For herved sænkes
viskositeten.
Viskositeten påvirkes også af trykket, selv om det er i langt
mindre grad end af temperaturen. For eksempel skal trykket
i olien stige fra atmosfærisk tryk til omtrent 350 bar før vis-

kositeten af en almindelig hydraulikolie fordobles.
(Ved valg af hydraulikolie med hensyn til viskositeteten, se
kapitel 5: Valg af hydraulikvæske.)
Kuldeegenskaber
Når temperaturen sænkes, bliver en olie mere trægtflydende.
Derfor er det vigtigt at bestemme oliens kuldeegenskaber.
Det er almindeligt at opgive den laveste flydetemperatur for
olien, det vil sige den temperatur olien under nogle givne
prøvebetingelser ikke kan flyde mere.
Ved at vælge en hydraulikolie som har et flydepunkt mindst
10°C under den laveste forventede starttemperatur, er det
sandsynligt at anlægget vil fungere godt.
Når en mineralolie køles ned til for eksempel –30°C, tager det
ca. et døgn før viskositeten er stabil, mens det for en vegetabilsk
olie kan tage op til 5 – 6 døgn. I den svenske standard
SS 155434 angives et krav på maks. viskositet efter 3 døgns
lagring ved henholdsvis –20°C og –30°C.
Kompressibilitet (Hydraulikolien under tryk)
Kompressibilitet (hvor olien mindsker sit volumen) er afhængig
af tryk og temperatur.
Ved tryk op til 400 bar og temperatur op til 70°C er kompressibiliteten
af mindre betydning for systemet. Ved tryk
fra 1000 bar og opefter kan ændring af kompressibiliteten
registreres. Kompressibiliteten har oftest en lille betydning,
men ved for eksempel dimensionering af filter kan den have
stor betydning.
Såfremt hydraulikolien anvendes under meget høje tryk, må
det tages i betragtning at olien får en højere viskositet.
Eksempelvis øges oliens viskositet til det dobbelte når trykket
øges fra 1 bar til 400 bar.
Trykket og temperaturens indflydelse på viskositeten af ISO-VG 68 olie
20.000
10.000
5.000
Tryk i bar
3.000
2.000
Temperatur (C°)
1.000
500
400
300
Slitagehæmmende egenskaber
For at forbedre oliens evne til at modvirke rivningsslitage mellem
hårdt belastede kontaktflader, er hydraulikolien tilsat et
slitagereducerende additiv.
Selv om hydraulik-fabrikanterne anstrenger sig til det yderste
for at få de bedst mulige driftsforhold i hydrauliksystemet,
forekommer der ofte en række mindre heldige kontaktforhold
som vanskeliggør hydrodynamisk smøring.
De almindeligste slitagereducerende additiver der benyttes i
hydraulikolier er zinkdialkylditiofosfat (ZDDP).
1.500
1.000
20 30 40 50 60 80 90 100
500
1
200
100
75
50
40
30
20
15
10
9
8
7
6
5
13

14
Krav til hydraulikolien
Vigtige egenskaber
Zinkfrie slitagereducerende additiver har været tilgængelige
og har været benyttet i markedet i flere år. En vigtig faktor,
der stadig bliver mere og mere fokus på, er at de zinkfrie slitagereducerende
additiver er mindre miljøbelastende end de
zinkholdige. Zink er akut giftig for vandlevende organismer.
Myndighederne i de forskellige lande skærper til stadighed
kravene omkring brugen af miljøbelastende kemikalier, og
det forventes at brugen af zinkholdige hydraulikolier i fremtiden
vil blive reguleret.
Flere industrivirksomheder, og desuden off-shore installationer,
ønsker i dag ikke at benytte zinkholdige hydraulikolier.
Zinkfrie hydraulikolier giver ingen aske ved afbrænding og
kaldes derfor askefrie.
Zinkfrie hydraulikolier kan desuden bruges i virksomhedernes
”grønne regnskaber”.
En hydraulikolies smøreevne, antislitageegenskaber og højtryksegenskaber
kan testes på forskellige måder.
De almindeligste testmetoder er Vickers pumpetester V 104C,
Vickers 35VQ25, FZG tandhjulsrig, 4-Ball test, AFNOR E48-603,
DIN 51350 og DIN 51354.
Iltningsstabilitet
Iltningsstabiliteten er et udtryk for oliens ældningsmodstand.
Når olien kommer i kontakt med ilten som er i luften, starter
en kemisk proces. Hydrokarbonmolekylerne i mineralolien
reagerer med ilt og danner forbindelser som organiske syrer,
hydroperoxider og
Oxidation
alkoholer.
Iltningsprodukterne kan
Udskiftning
være seje, klæbrige
aflejringer eller lakagtige
som blandt andet
kan føre til at ventiler
Temperatur
sætter sig.
Iltningsprocessen påvirkes
i første række af temperaturen, tilgangen på ilt (luft)
og katalyserende metaller som kobber og jern.
Den ideelle arbejdstemperatur for et hydraulikanlæg ligger
mellem 60 – 70°C, og ved denne temperatur kan en hydraulikolie
som indeholder antiiltningsadditiv have en levetid på
flere tusinde timer. Men iltningshastigheden viser et accelererende
forløb i forhold til temperaturen, og det kan siges at
den fordobles for hver 8 – 10°C . Ud fra dette kan det igen
siges at oliens levetid halveres for hver 10 grader som olien
overstiger ca. 65°C.
Der findes flere laboratorietester der kan analysere iltningsstabiliteten.
TOST-testen (DIN 51587) er en af de almindeligste. Iltningsstabiliteten
bliver karakteriseret af øgningen af neutralisationstallet
når olien bliver udsat for ilt, vand, stål og kobber i
1000 timer ved en temperatur på 95°C. Maksimumsgrænsen
for neutralisationstallet er 2 mg KOH/g efter 1000 timer.

Luftudskillelse
Mineraloliebaseret hydraulikolier indeholder normalt 7-9
vol.% opløst luft ved atmosfærisk tryk. Så længe luften er
opløst i hydraulikolien, er den af underordnet betydning.
Trykændringer i systemet kan imidlertid føre til at der
danner sig frie luftbobler, og konsekvensen bliver mærkbar
i form af støj, upålidelig drift og eventuelle skader på
pumper og andre komponenter. Ved stigende tryk øges
muligheden for opløst luft i olien. For eksempel vil en trykstigning
fra 1 til 2 bar forøge muligheden for luftopløsning
med ca.100%. Foruden opløst luft kan olien under driften
optage finfordelt luft. Dette fænomen betegnes som en
emulsion eller kugleskum. Dette fænomen er altid uønsket.
Uopløst luft er en almindelig årsag til kavitation på sugesiden
af hydraulikpumper.
Årsagen til optagelse af uopløst luft kan være utætheder ved
sugeledningen, koblinger eller forurening med anden oliekvalitet
med additiver der mindsker hydraulikoliens evne til
at udskille luft, for eksempel motorolie.
På overfladen dannes der skum, og det er en effekt af luftudskillelsen
i olien. Olien er imidlertid tilsat et skumdæmpende
additiv som skal forhindre opbygningen af overfladeskum.
Tilsætning af ekstra skumdæmpende additiv til et hydrauliksystem
med skumproblemer kan reducere skummet på overfladen
i tanken, men kan ikke forhindre at fri luft bindes i
olien. Ved en overdosering af skumdæmpningsadditivet vil
oliens luftudskillelseevne forringes og driftsproblemer opstå,
til trods for at skumniveauet i tanken er lavt. Man skal derfor
finde årsagen til skumproblemerne og foretage nødvendige
tiltag, i stedet for den kortsigtige løsning med at tilsætte
mere skumdæmpende additiv.
Vandseparation
En vigtig egenskab er hydraulikoliens evne til at udskille vand.
Vandforurening kan for eksempel komme fra lækage fra køleren,
kondens eller gennem utætte pakninger.
Vand i hydrauliksystemet kan forårsage korrosion, kavitation
i pumper, filterproblemer, øgning af friktion og slitage og kan
desuden indvirke negativt på pakningernes holdbarhed.
Det er vigtigt at frit vand kan drænes fra systemet, og det er et
krav at emulgeret vand i hydraulikolien hurtigt kan skilles ud.
Oliens demulgeringsevne er forskellig mellem ny og brugt
olie. Brugt olie har en dårligere demulgeringsevne end ny
olie. Forurening af anden type olie, for eksempel motorolie,
kan reducere hydraulikoliens evne til at udskille vand kraftigt.
En forurening af motorolie kan desuden føre til at slamdannelse
og aflejringer dannes i ventiler og filtre.
15

Krav til hydraulikolien
Vigtige egenskaber
16
Rust og korrosionshindrende egenskaber
Korrosion kan opstå i hydrauliksystemet når vand er til stede.
Selv små mængder korrosionsprodukter kan få katastrofale
følger for et hydrauliksystem.
Hydraulikolier er derfor tilsat antikorrosionsadditiver som
skal modvirke korrosion. Risikoen for korrosionsangreb mindskes
desuden hvis man forsøger at forhindre vandindtrængning
og sørger for at systemet drænes regelmæssigt.
Hydrolytisk stabilitet
Enkelte typer baseolier, for eksempel naturlige eller syntetiske
estere, og også visse typer additiver, viser en tendens til
at reagere med vand. Ved en kemisk reaktion mellem en
fedtsyre og en alkohol dannes ester og vand. Denne reaktion
er reversibel, og det vil sige at hvis vand kommer i kontakt
med esteren, så kan den gå tilbage til oprindelsen, det vil sige
fedtsyre og vand. Olien vil få lavere flammepunkt og sure
bestanddele dannes (syretallet øger). Filtrerbarheden bliver
dårligere, og risikoen for gennemtrængning af filtere øges.
De sure produkter, som dannes ved hydrolyse, kan angribe
følsomme metaller i hydrauliksystemet.
Ester, som benyttes i højkvalitets miljøtilpassede hydraulikolier,
er valgt ud fra krav om bedst mulig hydrolytisk stabilitet,
men det er alligevel vigtigt at sikre sig at man vælger
en olie med dokumenteret, god hydrolytisk stabilitet.
Elastomerkompatibilitet (Tætningsmaterialer)
Et vigtigt krav til hydrauliske olier er at de skal være forenelige
med tætningsmaterialer og hydraulikslanger. Det optimale
for at hydrauliksystemet skal holdes tæt er en moderat svelling
(2%). Slange- og pakningsproducenterne bør altid kontaktes
hvis man er i tvivl om hydraulikolien er egnet i hydrauliksystemet.
Et af de almindeligste materialer i slanger (indvendigt) og
pakninger er nitrilgummi (NBR). Svensk standard angiver krav
til oliens påvirkning af denne type materiale.
Der findes mange andre materialer som benyttes i hydraulikanlæg,
bl.a. fluorgummi ( FPM med handelsnavn Viton),
Uegnede (-) og egnede (+) pakningsmaterialer til
mineralske hydraulikolier
Naturgummi Polykloropren (Neopren)
Isobutylen-isopropen
Akrylnitrilgummi (Nitrilgummi)
Polysulfuriseret ethylen
Fluor-elastomer (Viton)

Rigtigt valg af hydraulikolie
Optimal viskositetsgrad
Polyesteruretran (AU) og Polyeteruretan (EU). Materialer som
ikke er egnede er blandt andet Naturgummi, Polykloropren
(Neopren) og Isobutylen-isopren.
For at træffe et rigtigt valg af hydraulikolie bør der fremskaffes
så udførlige oplysninger om systemet som muligt.
Faktorer som skal vurderes er:
I hvilket temperaturområde skal systemet arbejde?
Hvad er øvre og nedre viskositetsbegrænsninger?
Fabrikanternes anbefalinger med hensyn til de mest
kritiske komponenter (særlig de hydrauliske pumper).
Eventuelle specielle krav med hensyn til smøreegenskaberne
i forbindelse med nogle af komponenterne.
Eventuelle begrænsninger for nogle af systemets
konstruktionsmaterialer, for eksempel tætninger.
Er det et krav at olien skal være bio-nedbrydelig?
En hydraulikolie skal kunne klare alle sine specielle arbejdsopgaver
og helst med en god sikkerhedsmargin. Selv om
økonomien er vigtig, vil det ofte ikke være lønsomt at vælge
den olie der kun opfylder pumpeproducenternes minimumskrav.
Valget er hver gang afhængig af hvad det koster at
købe en lidt bedre olie og hvilke fordele der opnås i form
af mindre slitage og større driftssikkerhed.
Optimal viskositetsgrad
Den optimale viskositet for et hydraulisk system er et kompromis
mellem kravene til smøreevne og mekanisk og volumetrisk
udbytte, se tabel 5.
Denne balance
kan bedst afgøres
ved
praktiske forsøg
og vil ofte ligge nærmest den laveste viskositet der er
nødvendig for at undgå slitage i pumperne.
Forskellige pumpetyper stiller forskellige krav til hydraulikoliens
viskositet (tabel 5), og de klimatiske forhold her i
Norden kan være en stor udfordring i forbindelse med udendørs
hydraulik.
Som en generel regel bør viskositeten til olien som anvendes
ligge inden for viskositetsområdet 10 – 1500 mm2/s ved
opstart af anlægget, hvis man vil undgå kavitationsproblemer
og slitage.
For optimal virkningsgrad bør viskositeten ved driftstemperaturen
ligge mellem 20 og 50 mm2/s. Tabel 5
Pumpetype
Tandhjul - glidelejer
- rullelejer
Stempel - servoventiler
- port-/sædeventiler
Skrue
Vinge
Viskositet
mm 2/s
Min. Anbefalet Maks.
25 25 1000
16 20 1000
8 20 200
16 25 500
25 75 500
13 25 850
Sugeevne
mm Hg, (bar)
430 (0,57)
430 (0,57)
25 (0,03)
125 (0,17)
480 (0,64)
250 (0,33)
17

Vedligeholdelse af hydraulikolien og -systemet
Forureninger
18
Forureninger
Driftsproblemer skyldes i de allerfleste tilfælde forurening,
enten i form af faste partikler eller i form af vand eller fremmede
oliekvaliteter, som for eksempel motorolie. Forurening
med andre oliekvaliteter vil kunne forårsage en forringet
vand- og luftudskillelsesevne, skumning og emulsionsdannelse,
og desuden fare for udfældinger.
Ca. 80 % af alle fejl i hydrauliske anlæg skyldes faste
forureninger og utilstrækkelig filtrering af olien.
De faste forureninger kan forårsage:
Øget friktion mellem bevægelige dele, der medfører at
komponenternes bevægelse udebliver eller bliver vanskelig
at kontrollere
Blokering af åbninger som forhindrer ønsket funktion
Øget slitage medfører øget lækage og reduceret levetid
på maskinkomponenter
Finfordelte forurensningspartikler reducerer også oliens
evne til at udskille vand og virker katalyserende på
oliens iltning
Alle hydrauliske systemer indeholder uundgåeligt større eller
mindre mængder af forureninger. For eksempel vil en liter
hydraulikolie i et 40 liters system typisk indeholde mellem 1
og 3 milliarder faste partikler større end 1 µm. ( 1 µm = 1
tusindedels millimeter). Med det blotte øje kan man se en
partikel som er 40 µm, til sammenligning har et hår en
diameter på ca. 70 µm.
Størrelsen på de partikler der ”er de farligste” for hydrauliksystemet
er mindre end 15 µm.
Generelt vil det være de særlig hårde partikler med en
størrelse i overkanten af åbningen mellem bevægelige kontaktflader
der forårsager det meste af slitagen i anlægget.
Hvor kommer partiklerne fra?
Ny olie indeholder ofte flere partikler end følsomt
udstyr kan tolerere, for eksempel et højtryks hydrauliksystem.
Selv om olieleverandøren filtrerer olien før
leverance, vil emballage eller leveringsmåde føre til at
den nye olie vil have en renhedsgrad på ca. 17/15/11
ifølge ISO 4406.
Indbyggede partikler, for eksempel støbesand, glødeskaller,
støv og eventuelle andre forureninger fra monteringsarbejdet.
Partikler som genereres i systemet stammer normalt fra
slitagen af anlæggets komponenter (al slitage giver
slitagepartikler), men kan også være dannet under
montering af anlægget.

Komponent Klaring (µm)
Tandhjulspumper
Tandhjul til sideplade 0,5-5
Tandtop til yderbane 0,5-5
Vingepumper
Vingetop til centrum 0,5-1
Vingesiderne 5-13
Stempelpumper
Stempel til cylinder 5-40
Cylinderblok til ventilplade 0,5-5
Servoventiler
Dyser 130-450
Sæde til hus/boring 1-4
Styreventiler
Dyser 130-10 000
Sæde til hus/boring 1-23
Sædeventiler 13-40
Startmekanisme
Cylinder 5-40
Hydrostatisk leje 0,5-25
Fig: Typiske dynamiske klaringer for hydrauliske komponenter
Indtrængende forureninger er forureninger som kan
komme ind i hydraulikolien via luften, smøreolien på
stempelstænger, tætninger, påfylding af uren olie og
under vedligeholdelsesarbejdet.
Hvad er 1 my?
Papirclips 0,8 mm
Cigaretpapir 0,03 mm
1 my=0,001 mm
Spindelvæv 0,0006 mm
Svinebørstehår 0,1 mm
Knapnål 0,6 mm
Menneskehår 0,05 mm
Avisside 0,08 mm
19

Vedligeholdelse af hydraulikolien og -systemet
Filtrering af hydraulikolie
20
Angivelse af renhedsgrad
Hydraulikoliens renhed og filtreringsevne er med til at sikre
en problemfri drift. Oliens renhedsniveau specificeres sædvanligvis
i form af en partikelstørrelsesfordeling og vurderes
ofte mod en af disse standarder:
ISO 4406
Angiver antal partikler pr. 100 ml olie som er større end
5 µm og 15 µm. Udtrykker renhedsniveauet i en kode for
eksempel 15/12. Tallet 15 angiver maksimalt 32000 partikler
5µm, og tallet 12 maksimalt 4000 partikler > 15µm.
ISO 4406 er i den senere tid blivet ændret så den nu indeholder
3 tal. De angiver det første tal partikler > 2µm, det
andet tal > 5µm og det tredje tal > 15µm.
I 1999 blev ISO 4406 normen yderligere revideret, og de tre
partikelstørrelser ændret til >4µm, >6µm og >14µm. I det
sidste nye system skal analyseresultatet angives med (c) ISO
4406 1999 for at tydeliggøre at det er det nyeste system der
benyttes.
ISO 4406 1999
19/15/11
Partikler > 4µm Partikler > 14µm
Partikler > 6µm
NAS 1638
Angiver antal partikler pr. 100 ml olie i 5 forskellige
størrelsesområder, nemlig 5-15µm, 15-25µm, 25-50µm,
50-100µm og > 100µm.
Ekstremt følsomme
dsystemer
med meget
høje driftsikkerhedskrav,
som inden for flyog
rumfartsindustrien
Tabel 6
Systemtype
Krævende industrihydrauliksystemer
med
høje krav til pålidelighed
og lang levetid
Almen industri- og
mobilhydraulik med
ikke ekstremt høje tryk
og med begrænsede
krav til pålidelighed
Systemer med korte
driftstider eller lavt
maksimalt trykniveau.
Landbrugs- og entreprenørmaskiner
Lavtryksystemer med
store tolerancer og
direkte manuelt
betjente ventiler
Tryk,
Bar,
maks.
Ønsket
renhedsniveau
i henhold
til ISO 4406
Ønsket
renhedsniveau
i henhold
til NAS 1638
Anbefalet
filtreringsgrad
µm. (βx > 100)
600 14/12/9 3 1-2
400 16/14/11 5 3-5
250 18/16/13 7 5-15
150 20/18/15 9 15-30
40 22/12/18 12 25-40

Filtrering af hydraulikolie
Partikler i hydraulikolien må så hurtigt som muligt bortfiltreres,
og helst før olien passerer en følsom komponent. For at
filtreringen skal fungere effektivt, kræves det at filter placeres
på strategiske steder i systemet og at en så stor mængde
som muligt af olien passerer gennem filteret/filtrene pr.
tidsenhed.
Generelle funktionskrav til et oliefilter
Filteret skal opfange flest mulige af de faste partikler der
er i den olie der strømmer igennem filteret, ned til en vis
partikelstørrelse.
En vis mængde partikler skal kunne opsamles i filteret
før systemet begynder at gå trægt.
Partikler der er opfanget af filteret må ikke kunne løsrives.
Når trykfaldet over filteret overstiger en vis grænse, på
grund af høj olieviskositet (koldstart) eller tilstoppet filter,
skal olien kunne løbe ufiltreret gennem en omløbsventil.
Fordi denne ufiltrerede olie kan give problemer,
har mange filtre en indikator som viser at filteret begynder
at være tilstoppet. Andre filtre er beregnet til højt
trykfald uden at sprænges og leveres uden omløbsventil.
I nogle filtre skal en ventil hindre at olien løber ud af filterhuset
efter at oliestrømmen er standset.
Filteret skal kunne tåle et vist statisk tryk og skal holde
tæt m.h.t. ekstern lækage.
Funktionskravene ovenfor skal tilfredsstilles på trods af de
påvirkninger filteret udsættes for:
Højt trykfald over filteret
Høj temperatur
Trykøgning, blandt andet på grund af koldstart
Højt vibrationsniveau
Vand og kemiske forureninger i olien
Filtreringsgrad
Filtreringsgraden angives enten som en absolut værdi, en
nominel værdi eller en βeta-værdi.
βeta-værdien findes ved en såkaldt ”Multipass-test” (ISO
4572) og er den almindeligste standardiserede testmetode
for filter.
βeta (x) =
Antal partikler pr. ml > x µm. før filteret
Antal partikler pr. ml > x µm. efter filteret
Den partikelstørrelse (x) som giver βeta (x) = 75 skal angives
som filterets absolutte værdi.
21

Vedligeholdelse af hydraulikolien og -systemet
Tilstandskontrol og olieanalyser
22
Tilstandskontrol
Det er næppe økonomisk forsvarligt
at foretage regelmæssige laboratorieanalyser
for mindre systemer (

En reduktion af viskositeten kan antyde en eventuel
iblanding af tyndere olie, en nedskæring af VI-forbedrende
(polymeren i olien) eller en termisk nedbrydning
af olien. En øgning af viskositeten kan antyde en eventuel
iblanding af en tykkere olie eller at olien er iltet.
Neutralisationstal / Syretal/ TAN (Total Acid Number),
mg KOH/g olie. Ny zinkfri hydraulikolie har almindeligvis
et neutralisationstal på 0,15 – 0,2 mg KOH/g olie, og en
øgning indikerer iltning af olien.
Vandindhold, ppm (parts per million) eller vol %.
Angiver oliens vandindhold.
Elementanalyse, ppm
Angiver oliens indhold af additivelementer og slitagemetaller.
Indholdet af additivelementer sammenlignes med
værdierne for ny olie og kan vise en eventuel iblanding
af en anden olie, og også hvordan additiverne forbruges
over tid. Ved hjælp af at følge trenden på indhold af
slitagemetaller kan der siges noget om slitagen i systemet
og eventuelt hvor i maskineriet slitagen finder sted.
Partikelanalyse, antal partikler i 100 ml olie udtrykt i
ISO 4405 eller NAS 1638 klasse.
Angiver renhedsgraden til olien.
Konklusion på analysen
Når en olieprøve sendes til laboratoriet, vil konklusionen fra
analysen være afhængig af at der er sendt tilstrækkelig
information med. Statoil har derfor udarbejdet egne etiketter/
skema som skal udfyldes sådan at rigtig information
fremkommer. Dette gør det muligt at lægge analyserne ind
i et eget dataprogram således at trenden kan følges på de
forskellige systemer der udtages analyser på.
Analyserapporten vil give en samlet vurdering af analyseværdierne,
og der fremkommer en mulig årsag til eventuelle
problemer og forslag til tiltag.
23

Vedligeholdelse af hydraulikolien og -systemet
Problemer der kan opstå i hydrauliksystemet
24
Luft/skumproblemer
Opløseligheden for luft er relativ stor i mineralolier sammenlignet
med andre typiske hydrauliske medier. Til trods for den
relativt høje opløselighed er luft af underordnet betydning
så længe den forbliver opløst i hydraulikolien. Mængden af
opløst luft øges når trykket øges. Ved undertryk frigøres luften
i form af luftbobler, som siden komprimeres på tryksiden.
Da kan temperaturen stige så højt som til 800 °C, og ved denne
høje temperatur fordamper olien. Blandingen af olie og
luft selvantænder og olien lugter brændt.
Dette fænomen kaldes dieseleffekten eller Lorentzeffekten
og tilsvarer hvad der sker når brændstoffet i en dieselmotor
antændes af kompressionsvarmen. Dieseleffekten kan mærkes
på støj der forårsages af stærke trykbølger. I alvorlige til-
fælde kan det føre til kavitation, og der kan desuden opstå
brandskader på pakninger.
Hyppige årsager til skumdannelse og cirkulation af uopløst
luft er:
Utætheder ved sugeledningen, koblinger osv.
Returolien (som oftest allerede indeholder uopløst luft)
plasker ned i tanken
Returolien tillades at strømme uhindret til pumpens
sugeledning
Lavt olieniveau, for kort cirkulationstid
Forureninger, finfordelte partikler og iblanding af anden
olietype

Det er vigtigt at en rigtig diagnose og behandling af
luft/skumproblemerne stilles. Og en rigtig vurdering af
årsagerne er nødvendig hvis driftsproblemerne skal løses
på en hurtig og økonomisk måde.
Anlægget bør først kontrolleres for mulige mekaniske fejl,
olieniveau osv. Hvis man ikke konstaterer uregelmæssigheder,
bør man derefter undersøge olieprøver med hensyn til:
Luftudskillelse, testmetode ifølge IP 313,
ASTM D342
Skumningsegenskaber, testmetode ifølge IP 146,
ASTM D892
En ny hydraulikolie indeholder skumdæmpende additiv: silikoner.
Dette er for at hindre opbygningen af skum i oliereservoir.
Disse tilsætninger er kun virksomme mod overfladeskum,
og det er nytteløst at overdosere med dette additiv i
et system som suger falsk luft i håb om at skummingen vil
aftage. De overfladeaktive tilsætninger vil nemlig forværre
forholdet ved at virke stabiliserende på de finfordelte luftbobler
og forværre oliens evne til at udskille luft.
Uønsket silikone kan for øvrigt stamme fra visse tætningspastaer
og fra slipmidler benyttet under produktion af slanger.
25

Vedligeholdelse af hydraulikolien og -systemet
Problemer der kan opstå i hydrauliksystemet
26
Problemer som kan opstå ved olieskift/blandbarhed
Selv om Statoils hydraulikolier er blandbarhedstestet med
godt resultat mod andre hydraulikolier, både egne og konkurrenternes,
bør en blanding undgås så langt det lader sig
gøre.
Når man skal skifte olie i et hydraulikanlæg, er det vigtigt at
få aftappet så meget som muligt af den brugte olie. Imidlertid
får man aldrig al olie ud fra systemet hvis det ikke demonteres
fuldstændigt og alle dele rengøres.
Problemer som kan opstå ved blanding af forskellige hydraulikolier
er at filtrerbarheden reduceres, man kan få udfælding
af gelélignende substanser som et resultat af kemiske reaktioner
mellem de forskellige additiver i olierne, og der kan
opstå problemer med skumdannelse. Alle disse problemer forværres
hvis der findes forurening af vand i olien.
Ved skift af hydraulikolien i et forholdsvist stort system bør
der derfor udføres en analyse af den brugte olie for at få
konstateret vandindholdet og blandbarheden mellem brugt
olie fra systemet og den nye olie som skal påfyldes.
Helt specielle forholdsregler må tages ved en eventuel overgang
fra mineralsk hydraulikolie til en bio-nedbrydelig olie,
og også ved skift fra en type bio-nedbrydelig olie til en anden
type. Disse fås ved at kontakte olieleverandøren.
Hvis de korrekte forholdsregler ikke bliver taget i forbindelse
med skiftet mellem to forskellige oliekvaliteter, og problemer
som beskrevet ovenfor opstår, kan det være nødvendigt at
udskifte al olie en gang til.
Man skal være opmærksom på at problemer også kan opstå
ved opfylding i et helt nyt system, da det kan indeholde rester
af olie/bearbejdningsvæsker fra prøvning eller beskyttelse af
komponenterne under produktion. Det er derfor nødvendigt
at fremskaffe flest mulige oplysninger om det, for så at rådføre
sig med olieleverandøren.

Fejlsøging på hydrauliksystemer
Fejlsøgning på hydrauliksystemer
Ingen bevægelse ved start
For langsom bevægelse
Ujævn bevægelse
Bevægelsen stopper under drift
Mulige årsager
For lav oliestand
Fejl i oliekvalitet
For høj olieviskositet
Luft i systemet
Tilstoppet sugefilter
Utæt trykbegrænsningsventil
Mekanisk brud på systemet
Slidt pumpe
Slidt pumpe
Luft i systemet
Utæthed på sugeledning
Utæt sugeledning
Utæt trykbegrænsningsventil
Slidt pumpepakning
Luft i systemet
Beskadiget olievibrationsdæmper
For stram
stempelpakning
For lav oliestand
Brud på hydraulikrør
Fejlsøgning på hydrauliksystemer
For lavt arbejdstryk
Unormal støj i anlægget
Olien bliver for varm
Olien skummer
Mulige årsager
Utætte olierør/
olieslanger
Utæt ventil
Snavs i ventil
Slidt ventil
Defekte ventilsæder
Luft i systemet
Snavs i oliefilter
For lav oliestand eller olie
med for høj viskositet
Manglende olie i
sugeledning til pumpen
For svag eller defekt
fjeder i overtryks- eller
reduktionsventil
Ukorrekt viskositet på olien
Snavs i olien
For lavtliggende niveau
Snavs i overtryksventil
Slidt pumpe
Luft i systemet
For lav oliestand
Forkert oliekvalitet
Forurenet olie
Fejlplacerede dæmpeplader
i tanken
Tabel 8
27

Det bør ikke være noget problem at opnå høj driftsikkerhed og god
økonomi med moderne hydraulikanlæg og -olier.
Er du imidlertid i tvivl – eller blot har brug for et godt råd, så ring til
vores smøreolieingeniører på tlf. 33 42 40 32 – for en sikkerheds skyld.
Statoil A/S
Borgmester Christiansens Gade 50
2450 København SV.
www.statoil.dk
STA05301.05.2004