22.07.2013 Views

Årsberetning 2010 (pdf) - Højteknologifonden

Årsberetning 2010 (pdf) - Højteknologifonden

Årsberetning 2010 (pdf) - Højteknologifonden

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

FASE 1<br />

VARIGHED I 3 ÅR<br />

BUDGET | 16 DKKm<br />

HTF INVESTERING | 7,5 DKKm<br />

Forskere vil udvikle sunde bakterier, der kan<br />

producere livsvigtige aminosyrer i grisens tarm.<br />

Det reducerer udledningen af kvælstof til miljøet<br />

og gør grisene sundere.<br />

FASE 1<br />

VARIGHED I 3 ÅR<br />

BUDGET | 11 DKKm<br />

HTF INVESTERING | 5,5 DKKm<br />

Ny teknologi vil på sigt helt kunne overflødiggøre<br />

obligatorisk kastration af smågrise. Det vil<br />

give øget dyrevelfærd og mere effektiv produktion<br />

af svin.<br />

FASE 2<br />

VARIGHED I 3 ÅR<br />

BUDGET | 22 DKKm<br />

HTF INVESTERING | 11 DKKm<br />

Formålet er med en CT-scanner til højteknologiske<br />

slagterier at tilføre detaljeret viden om<br />

mængde og fordeling af kød, fedt og knogler i<br />

en svineslagtekrop, som opskæringen kan indpasses<br />

efter.<br />

FASE 2<br />

VARIGHED I 4 ÅR<br />

BUDGET | 18 DKKm<br />

HTF INVESTERING | 9,5 DKKm<br />

>>>><br />

>>>><br />

>>>><br />

>>>><br />

Ekstra varme på fødselsstedet er essentielt for<br />

nyfødte pattegrises overlevelse. Sensorer i hver<br />

faresti giver informationer om dyrenes adfærd<br />

og kan være med til at redde dyreliv.<br />

Parter: Chr. Hansen A/S<br />

AU - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet<br />

Projektleder: Bea Nielsen<br />

Kosttilskud til grise forbedrer miljø og dyrevelfærd<br />

For at sikre at grise får livsnødvendige aminosyrer, indeholder svinefoder store mængder protein, som<br />

bl.a. består af kvælstof. Et højt proteinindhold medfører et tab af kvælstof, idet grisene ikke kan udnytte<br />

al det tilførte kvælstof. Dette kan medføre udvaskning til søer og vandløb med efterfølgende iltsvind. Højt<br />

proteinindhold i foderet øger desuden risikoen for diarré hos grisen og dermed et højere antibiotikaforbrug,<br />

der kan føre til udvikling af resistente bakterier.<br />

Idéen bag projektet er, at specielt udviklede bakterier af typen Bacillus subtilis tilsat grisefoder producerer<br />

specifikke aminosyrer i grisens tarm, hvilket indebærer, at proteinindholdet i foderet kan reduceres.<br />

De gode bakterier stabiliserer desuden dyrenes tarmflora og gør dem mere modstandsdygtige over for<br />

sygdom. Projektet omfatter en komplet pakke fra udvikling og ”proof of concept” til lancering af et færdigt<br />

produkt.<br />

Parter: KU – LIFE<br />

Carometec A/S<br />

Projektleder: Klavs Sørensen<br />

Eliminering af behovet for kastration af hangrise<br />

Det er et stort problem for landmænd verden over, at man er nødt til at kastrere stort set alle hangrise<br />

for at forhindre, at nogle af grisene udvikler ”hangrise-lugt”, som i praksis gør kødet ubrugeligt. Slagterierne<br />

har i dag ikke mulighed for at identificere de slagtekroppe, der vil give kød med hangriselugt, og<br />

derfor kastreres alle smågrise. Dette på trods af at blot 5% i sidste ende vil udvikle lugten.<br />

Projektets mål er at udvikle et måleinstrument, som hurtigt og sikkert kan finde de slagtekroppe, som<br />

vil udvikle hangriselugten og dermed gøre behovet for kastration overflødigt. Der er store fordele i at<br />

undgå kastration: velfærdsaspektet for pattegrisen, landmanden får en mere effektiv produktion af svin,<br />

da hangrise er mere fodereffektive, slagteriet kan sikre høj kvalitet af alle slagtesvin, og forbrugeren vil få<br />

kød produceret uden indgreb og merforbrug af medicin.<br />

Parter: Teknologisk Institut/DMRI, InnospeXion ApS<br />

Unisensor A/S, KU – eScience-centeret, Danish Crown<br />

Projektleder: Eli Vibeke Olsen<br />

CT scanner til udbytteoptimeret fødevareproduktion<br />

Maskiner og robotter har overtaget manuelt arbejde for at effektivisere mange produktionsprocesser<br />

– også på de danske slagterier. Menneskets evne til at korrigere for store og små afvigelser går dog tabt<br />

ved automatiseringen. Projektets mål er at udvikle en online CT-scanner med en kapacitet på 700 grisemidterstykker<br />

i timen. Scannerens 3D-måling af fordeling og volumen af kød, fedt og knogler kombineres<br />

med apriori-viden om produkt- og produktionskrav. Dermed kan den automatiske opskæring tilpasses, så<br />

produktudbyttet bliver bedst muligt.<br />

Projektets parter forener kompetencer inden for X-ray hardware, hurtig data-processering og automatisk<br />

billedbehandling i udviklingen af et måleudstyr, hvor anvendelsen på slagterier kun er én ud af<br />

mange. Projektgruppen har i det første år gennemført en række analyser med henblik på at udvælge en<br />

realistisk løsningsmetode. Kravspecifikationen foreligger ved årets udgang.<br />

Parter: SKOV A/S<br />

AU - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet<br />

Videnscenter for Svineproduktion<br />

Projektleder: Lene Juul Pedersen<br />

FØDEVARER<br />

Den Intelligente Faresti<br />

Projektet har som overordnet formål at udvikle en kommerciel første generation af Den Intelligente<br />

Faresti til brug i store svinebesætninger. Den Intelligente Faresti er et IT styrings- og overvågningssystem,<br />

som ved hjælp af automatisk opsamlede data kan regulere mikroklimaet på stiniveau, så det tilpasses det<br />

enkelte dyrs behov. Samtidig kan landmanden varsles om problemfaringer, sygdom og dårlig stifunktion.<br />

Herved sikres bedre dyrevelfærd, større pattegriseoverlevelse og en øget indtjening for landmanden.<br />

De første resultater har vist, at faringen kan forudsiges på basis af input fra sensorer, som registrerer<br />

søernes drikkeadfærd og aktivitetsmønster. Baseret på denne forudsigelse af faringstidspunktet er der<br />

udviklet en varslingsalgoritme, som kan sende et signal forud for faringen. Landmanden har dermed<br />

mulighed for at regulere klimaet på stiniveau i forhold til søers og pattegrises forskellige behov omkring<br />

faring og derved hjælpe med til at sikre en behovsstyret pasning af dyrene.<br />

43

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!