Årsberetning 2010 (pdf) - Højteknologifonden
Årsberetning 2010 (pdf) - Højteknologifonden
Årsberetning 2010 (pdf) - Højteknologifonden
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
FASE 1<br />
VARIGHED I 3 ÅR<br />
BUDGET | 16 DKKm<br />
HTF INVESTERING | 7,5 DKKm<br />
Forskere vil udvikle sunde bakterier, der kan<br />
producere livsvigtige aminosyrer i grisens tarm.<br />
Det reducerer udledningen af kvælstof til miljøet<br />
og gør grisene sundere.<br />
FASE 1<br />
VARIGHED I 3 ÅR<br />
BUDGET | 11 DKKm<br />
HTF INVESTERING | 5,5 DKKm<br />
Ny teknologi vil på sigt helt kunne overflødiggøre<br />
obligatorisk kastration af smågrise. Det vil<br />
give øget dyrevelfærd og mere effektiv produktion<br />
af svin.<br />
FASE 2<br />
VARIGHED I 3 ÅR<br />
BUDGET | 22 DKKm<br />
HTF INVESTERING | 11 DKKm<br />
Formålet er med en CT-scanner til højteknologiske<br />
slagterier at tilføre detaljeret viden om<br />
mængde og fordeling af kød, fedt og knogler i<br />
en svineslagtekrop, som opskæringen kan indpasses<br />
efter.<br />
FASE 2<br />
VARIGHED I 4 ÅR<br />
BUDGET | 18 DKKm<br />
HTF INVESTERING | 9,5 DKKm<br />
>>>><br />
>>>><br />
>>>><br />
>>>><br />
Ekstra varme på fødselsstedet er essentielt for<br />
nyfødte pattegrises overlevelse. Sensorer i hver<br />
faresti giver informationer om dyrenes adfærd<br />
og kan være med til at redde dyreliv.<br />
Parter: Chr. Hansen A/S<br />
AU - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet<br />
Projektleder: Bea Nielsen<br />
Kosttilskud til grise forbedrer miljø og dyrevelfærd<br />
For at sikre at grise får livsnødvendige aminosyrer, indeholder svinefoder store mængder protein, som<br />
bl.a. består af kvælstof. Et højt proteinindhold medfører et tab af kvælstof, idet grisene ikke kan udnytte<br />
al det tilførte kvælstof. Dette kan medføre udvaskning til søer og vandløb med efterfølgende iltsvind. Højt<br />
proteinindhold i foderet øger desuden risikoen for diarré hos grisen og dermed et højere antibiotikaforbrug,<br />
der kan føre til udvikling af resistente bakterier.<br />
Idéen bag projektet er, at specielt udviklede bakterier af typen Bacillus subtilis tilsat grisefoder producerer<br />
specifikke aminosyrer i grisens tarm, hvilket indebærer, at proteinindholdet i foderet kan reduceres.<br />
De gode bakterier stabiliserer desuden dyrenes tarmflora og gør dem mere modstandsdygtige over for<br />
sygdom. Projektet omfatter en komplet pakke fra udvikling og ”proof of concept” til lancering af et færdigt<br />
produkt.<br />
Parter: KU – LIFE<br />
Carometec A/S<br />
Projektleder: Klavs Sørensen<br />
Eliminering af behovet for kastration af hangrise<br />
Det er et stort problem for landmænd verden over, at man er nødt til at kastrere stort set alle hangrise<br />
for at forhindre, at nogle af grisene udvikler ”hangrise-lugt”, som i praksis gør kødet ubrugeligt. Slagterierne<br />
har i dag ikke mulighed for at identificere de slagtekroppe, der vil give kød med hangriselugt, og<br />
derfor kastreres alle smågrise. Dette på trods af at blot 5% i sidste ende vil udvikle lugten.<br />
Projektets mål er at udvikle et måleinstrument, som hurtigt og sikkert kan finde de slagtekroppe, som<br />
vil udvikle hangriselugten og dermed gøre behovet for kastration overflødigt. Der er store fordele i at<br />
undgå kastration: velfærdsaspektet for pattegrisen, landmanden får en mere effektiv produktion af svin,<br />
da hangrise er mere fodereffektive, slagteriet kan sikre høj kvalitet af alle slagtesvin, og forbrugeren vil få<br />
kød produceret uden indgreb og merforbrug af medicin.<br />
Parter: Teknologisk Institut/DMRI, InnospeXion ApS<br />
Unisensor A/S, KU – eScience-centeret, Danish Crown<br />
Projektleder: Eli Vibeke Olsen<br />
CT scanner til udbytteoptimeret fødevareproduktion<br />
Maskiner og robotter har overtaget manuelt arbejde for at effektivisere mange produktionsprocesser<br />
– også på de danske slagterier. Menneskets evne til at korrigere for store og små afvigelser går dog tabt<br />
ved automatiseringen. Projektets mål er at udvikle en online CT-scanner med en kapacitet på 700 grisemidterstykker<br />
i timen. Scannerens 3D-måling af fordeling og volumen af kød, fedt og knogler kombineres<br />
med apriori-viden om produkt- og produktionskrav. Dermed kan den automatiske opskæring tilpasses, så<br />
produktudbyttet bliver bedst muligt.<br />
Projektets parter forener kompetencer inden for X-ray hardware, hurtig data-processering og automatisk<br />
billedbehandling i udviklingen af et måleudstyr, hvor anvendelsen på slagterier kun er én ud af<br />
mange. Projektgruppen har i det første år gennemført en række analyser med henblik på at udvælge en<br />
realistisk løsningsmetode. Kravspecifikationen foreligger ved årets udgang.<br />
Parter: SKOV A/S<br />
AU - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet<br />
Videnscenter for Svineproduktion<br />
Projektleder: Lene Juul Pedersen<br />
FØDEVARER<br />
Den Intelligente Faresti<br />
Projektet har som overordnet formål at udvikle en kommerciel første generation af Den Intelligente<br />
Faresti til brug i store svinebesætninger. Den Intelligente Faresti er et IT styrings- og overvågningssystem,<br />
som ved hjælp af automatisk opsamlede data kan regulere mikroklimaet på stiniveau, så det tilpasses det<br />
enkelte dyrs behov. Samtidig kan landmanden varsles om problemfaringer, sygdom og dårlig stifunktion.<br />
Herved sikres bedre dyrevelfærd, større pattegriseoverlevelse og en øget indtjening for landmanden.<br />
De første resultater har vist, at faringen kan forudsiges på basis af input fra sensorer, som registrerer<br />
søernes drikkeadfærd og aktivitetsmønster. Baseret på denne forudsigelse af faringstidspunktet er der<br />
udviklet en varslingsalgoritme, som kan sende et signal forud for faringen. Landmanden har dermed<br />
mulighed for at regulere klimaet på stiniveau i forhold til søers og pattegrises forskellige behov omkring<br />
faring og derved hjælpe med til at sikre en behovsstyret pasning af dyrene.<br />
43