Hjertestatistik 2004 / Heart Statistics 2004 - Statens Institut for ...

det hindrer ikke at andre årsager også kan spille en
væsentlig rolle. Fx har psykosocialt arbejdsmiljø
vist sig tilhøre en sådan vigtig medierende gruppe
5 6
af eksponeringer.
Den engelske Whitehall II undersøgelse viser, at
ovenstående livsstilsrelaterede risikofaktorer kan
forklare ca. en tredjedel af den sociale gradient for
nye hjerte-karsygdomme medens arbejdsrelaterede
risikofaktorer forklarer halvdelen af den sociale
gradient. 20
Arbejdsmiljøfaktorer
En række erhverv har vist sig at være forbundet
med mange tilfælde iskæmisk hjertesygdom. Det
gælder f.eks. støberiarbejdere, bus- og taxachauffører,
kokke, brandmænd, politi- og fængselspersonale,
bagere og hjemmehjælpere. 21 , 22
En række forskellige arbejdsbelastninger ligger
bag disse tal f.eks. termiske faktorer som ekstrem
varme og kulde, udsættelse for kulilte, bly, passiv
rygning og manglende kontrol over arbejdssituationen.
En væsentlig risiko faktor er arbejde på
skæve arbejdstider, der er forbundet med en moderat
øget risiko for iskæmisk hjertesygdom. 23 , 24
Det er således beregnet, at ca. 7 % af alle tilfælde
af hjerte-karsygdom ikke ville være opstået, hvis
der ikke var nogen som havde aften og nat arbejde
24 . I forbindelse med både primær forebyggelse
og rehabilitering har disse belastninger betydning.
Psykosocialt arbejdsmiljø
Ikke kun de traditionelle risikofaktorer, men også
de såkaldte psykosociale faktorer har vist sig at
forklare en del af de sociale forskelle i risiko for
hjerte-karsygdom.
I det psykosociale arbejdsmiljø har specielt faktorer
som indfl ydelse og krav vist sig at spille en
rolle. En teori, der er blevet testet i mange studier,
er Karasek-Theorells job-strain model, ifølge hvilken
kombinationen af lav indfl ydelse eller kontrol
og høje krav i arbejds-situationen øger risikoen for
7 8 9
hjerte-karsygdomme.
Figur 0.4.1 viser at en marginalt større andel
mænd end kvinder sjældent eller aldrig har indfl ydelse
på arbejdet. For begge køn er andelen størst
blandt arbejdere, især ikke-faglærte arbejdere. I
forhold til uddannelse - fi gur 0.4.2 - fi ndes den
største andel, der sjældent eller aldrig har indfl ydelse
på arbejdsopgaverne, blandt mænd med højst
10 års skolegang.
Krav-dimensionen er her belyst ved muligheden for
at nå arbejdsopgaverne i hverdagen. Af figur 0.4.4.
fremgår det, at en større andel mænd end kvinder
har svært ved at nå arbejdsopgaverne, og at andelen
er størst blandt topledere, og i forhold til uddannelse
grupperne mellemlange videregående uddannelser
og lange videregående uddannelser - figur 0.4.5.
Tabel 0.4.3 viser, at der i perioden 1990-2000
however it does not rule out that other reasons may
play a signifi cant role. For instance, the psychosocial
working environment has turned out to belong to
5 6
such an important mediating group of exposures.
The Whitehall II survey shows, that the above mentioned
lifestyle related risk factors can explain about
one third of the social gradient in the incidence of
cardiovascular diseases. This is in contrast to workrelated
risk factors, which can explain about half of
the social gradient. 20
Work environment factors
Some vocations is associated with a high number of
ischaemic heart disease. These jobs are foundering
workers, bus- and taxi drivers, cooks, fi re fi ghters,
police- and prison personnel, bakers and domestic
home care staff. 21,22
Different work place risk factors lies behind these
fi gures, i.e. thermal factors as extreme heat or cold,
carbon monoxide, lead, passive smoking or lack of
control of own works condition. One important risk
factor is shift working hours, which is associated
with a moderate increased risk of ischaemic heart
disease. 23,24 It can be calculated that 7 % of all cases
of heart disease among persons in active job’s, could
be avoided, if there were no evening or night shift. 24
In relation to both primary and secondary prevention
these risk factors has a consequence.
Psychosocial working environment
Not only the traditional risk factors, but also the
so-called psychosocial factors have turned out to
explain many of the social differences in the risks
of contracting a cardiovascular disease. In the psychosocial
working environment, certain factors such
as infl uence and demands have turned out to play a
role. A theory that has been tested in many studies is
the Karasek-Theorell job-strain model, according to
which the combination of low infl uence/control and
high demands in the job situation increases the risk
7 8 9
of cardiovascular diseases.
Figure 0.4.1 shows that a marginally larger proportion
of men than women rarely, or never, have
any infl uence on their jobs. For both gender, the
proportion is largest among workers, especially unskilled
workers. In comparison to their education
- fi gure 0.4.2 – the highest proportion with only little
or no infl uence on their jobs is found among men
with a maximum of 10 years’ school.
The demand dimension is here illustrated by the
possibility of completing ones tasks during the day.
From fi gure 0.4.4 it appears that a larger proportion
of men than women fi nd it diffi cult to complete their
tasks, and that this proportion is the highest among
top executives and in terms of education, thus involves
the groups of medium-cycle higher education
and long-cycle higher education - fi gure 0.4.5
Table 0.4.3 illustrates that during the period
Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 49