Kulturen Aug-sep 02

ne stod i kælderen og på første sal, og ingeniører havde regnet ud, at så
kunne klavererne stå på de to andre etager. Og så var der monitorskærme,
så alle kunne se dirigenten.Afsindigt! Det kom i Guiness´ Rekordbog!
Og det var hele det danske klaverliv, der mødtes dér!”
Ilja Bergh har haft en meget kosmopolitisk karriere, medens du har valgt
at slå dig ned i Fræer?
“Ja, Ilja er kosmopolit, han har lejlighed på Vesterbro, og så en lejlighed
i München, og i Berlin, men hvordan han gør det, er mig en gåde. Jeg føler
mig som den Lille Klaverprins med en stor Klaverkonge og ikke mindst:
en stor Klaverdronning! Irene er over det hele – meget meget dejlig!”
Den sonate af Langgaard, du skal spille ved koncerten, hedder ”Le
Béguinage”, som hentyder til et lille katolsk nonnesamfund. Hvad vil
Langgaard sige med det, og hvorfor har du valgt den?
“Langgaard skriver selv i partituret, at det er ”helligheden i en hånlig
forstand”. Og der er noget, jeg aldrig har set i litteraturen før: I en af satserne
foreslår han, at en ret elementær passage skal gentages ”i det uendelige”!
Han gør ligesom grin med den dér folkekirkelige trivialitet,
som garanteret har stået ham ud af halsen! Og jeg har valgt det stykke,
fordi jeg blev bedt om at uropføre det! Dengang kendte jeg hverken Langgaard
eller hans musik. Og jeg havde 3 uger til at indstudere det! Så det
var alle mand på dæk!”
Ilja Berghs repertoire ved den kommende koncert er ”Flammekamrene”
efter Dantes Guddommelige Komedie, og her hentydes til Inferno eller
Helvede. Havde Langgaard et sort livssyn?
“Det tror jeg, og hvis ikke han havde det, så fik han det i hvert fald. Han
var ikke nogen glad og munter mand. Og med hensyn til ”Flammekamrene”,
så har jeg spillet et stykke, der næsten er parallelt, nemlig ”I de
blafrende efterårslygters skær”. Efterårslygterne i Københavns og
ikke mindst Ribes små gyder dér om natten, hvor de små gaslygter
stod og blafrede. Dét var for Langgaard sindbilledet på Helvedes Ild. Også
Irenes stykke, ”Afgrundsmusik”, er en hilsen ned til Dybet, og, for at det
ikke skal være løgn, med et Franz Liszt Mefisto citat…”
Men dog med lidt håb til sidst…?
KULTUREN · FEBRUAR-MARTS 2008 · SIDE 16
“Ja, der er lidt koraler til sidst, en forsonende salme…”
Men efter dette koncert-projekt, har du haft stunder til at tænke fremad?
“Det har været sat lidt på standby af forskellige årsager, for det ville have
været sjovt at lave en 70-års koncert her til sommer… Men nu er
Langgaard på programmet, og det skal nok gå.”
Den nye Rebild Kommune har taget sig sammen til at lave både en Kultur-
og Fritidsforvaltning og en nedskrevet kulturpolitik. Fremmer det
kulturlivet, efter din mening?
“Det er da prisværdigt, at man gør noget, men jeg tror, at dér hvor det
kommer fra, det er ildsjælene.”
Aalborg vil gerne have et nyt musikhus og et kulturcenter, og alle mulige
kommuner og byer profilerer sig på kulturelle arrangementer. Er der
ved at gå inflation og udvanding i det her?
“Det kunne jeg levende forestille mig. Byerne vil lave nogle mausolæer,
men hvor kommer pengene fra, så der sker noget i de huse? Mange af
midlerne går til driften. Hvor kommer det kulturen og musikken til
gode, at man laver disse huse? Prisen på gode musikere og kunstnere
stiger jo også år for år. En kollega fortalte engang, at det var meget
nemmere at arrangere en koncert med Rubinstein end med den lokale
pianist, for godt nok skulle Rubinstein have et højt honorar, men til
gengæld var der sort af mennesker.”
Kulturministeren kan godt lide udtrykket ”en kulturnation”. Synes
du, Danmark er en ”kulturnation”?
“Nej, det er ved Gud, jeg ikke synes…Vi er vel snarere en underholdningsnation,
hvis endelig det skulle være…Selvfølgelig er underholdning
også kultur, men udtrykket er lige lovlig højtravende…De fleste fin-