Danskernes motions- og sportsvaner 2007

Indledning
Foto: Polfoto, Jens Panduro
Formålet med motions- og sportsvaneundersøgelsen 2007 er primært at skabe et solidt overblik
over mængden af sport og motion, som bliver dyrket i Danmark. Hvor mange danskere er regelmæssigt
aktive? Hvilke aktiviteter er populære? Under hvilke organisatoriske former foregår de?
Hvordan har vanerne udviklet sig over tid? Hvad betyder idrætsfaciliteter og adgang til natur i
nærområdet, når danskerne dyrker sport eller motion? Sådanne spørgsmål, blandt flere andre, vil
blive behandlet i denne 1. delrapport om danskernes motions- og sportsvaner 2007.
Med tiden er det ikke blevet nemmere at skabe overblik over danskernes motions- og sportsvaner,
primært fordi der foreligger nogle grundlæggende metodiske og definitionsmæssige problemstillinger,
der bør holdes for øje i analysen.
Dels ligger der en udfordring i at formulere spørgsmål, der på én gang er tidssvarende og sammenlignelige
med tidligere. I 1964 blev der eksempelvis spurgt ’dyrker De sport?’, i 1975 ’dyrker De sport
(motion)?’, i 1987 og 1993 ’dyrker De sport eller motion?’, som i 1998 og 2002 blev ændret til ’dyrker
De normalt sport eller motion?’. Endvidere spørges der i 2007 ’dyrker du normalt motion/sport?’. I
kulturvaneundersøgelsen fra 2004 er spørgsmålet slet ikke formuleret, hvorfor man har beregnet
andelen ud fra, hvor mange der angiver at dyrke sport eller motion mindst én gang om ugen. 2004
skiller sig dog også ud fra de andre undersøgelser ved at være foretaget i sommerperioden fra maj
til august, mens de øvrige undersøgelser er foretaget i januar, februar og marts i 1964, 1975 og 1987
samt i november og december i 1993, 1998, 2002 og 2007. Dette kan have indflydelse på respondenternes
svarafgivelser – og dermed det indtryk, man gennem undersøgelserne får af motions- og
sportsvaner, da de ofte ændrer sig i løbet af året afhængig af vejrforhold og sæson. Man skal være
varsom med at sammenligne tal for deltagelsen i sport og motion fra 2004 med de øvrige undersøgelsesår,
da der er uoverensstemmelser i respondenternes afrapporteringer af sport og motion alt
efter den benyttede spørgemetode.
Dette forbehold fører til det andet område, som er årsag til, at danskernes motions- og sportsvaner
er vanskelige at måle. Motions- og sportsdeltagelsens omfang afhænger som sagt i høj grad af,
hvordan man spørger. Der er således en tendens til uoverensstemmelse i respondenternes afrapporteringer
af, hvorvidt de dyrker regelmæssig sport eller motion i forhold til deres angivelser af,
hvor ofte de gør det. Det tyder desuden på, at disse uoverensstemmelser er blevet mere udbredte
med tiden, hvorfor det i stigende grad er problematisk at sammenholde svar fra forskellige spørgemetoder.
11