Danskernes motions- og sportsvaner 2007

Resumé
Undersøgelsen af Danskernes motions- og sportsvaner 2007 er koordineret af Idrættens Analyseinstitut
i samarbejde med og med økonomisk støtte fra Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Lokale- og Anlægsfonden, Kulturministeriet, Friluftsrådet,
Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Team Danmark og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning
(KIF).
Undersøgelsen har til formål at skabe overblik over mængden af motion og sport, som bliver dyrket
i Danmark. Samtidig har det været intentionen at sikre en solid mulighed for sammenligning med
tidligere undersøgelser, såvel som det er hensigten at danne grundlag for fremtidige undersøgelser
af motions- og sportsvaner.
Rapporten har karakter af en ’grundrapport’ med oversigt over de væsentligste nøgledata om børn
og voksnes motions- og sportsvaner. Rapportens første del beskæftiger sig med børn og unges
deltagelse i sport og motion med et tilhørende opsummerende afsnit i punktform. Dernæst gennemgås
voksnes deltagelse efter samme mønster som gennemgangen for børn og unge. De følgende
tre afsnit omhandler årsager til ikke at dyrke sport eller motion, holdninger til idrætsfaciliteter i
nærmiljøet samt et sidste afsnit om sport og motion i naturen. Disse tre afsnit sammenfatter
resultater fra både børne- og voksenundersøgelsen.
Børn og unges deltagelse i sport og motion
84 procent blandt børn og unge mellem 7 og 15 år i denne undersøgelse dyrker regelmæssig sport
eller motion. Det svarer til et fald på fem procentpoint siden undersøgelsen i 1998. De 7 til 12-årige
er de mest aktive med pigerne i mere udpræget grad end drengene, mens der sker et stort frafald
ned til 77 procent aktive blandt de 13-15 årige. Det største frafald sker blandt pigerne, som fra 13 år
bliver mindre aktive end drengene.
Der er en tendens til en polarisering mellem at være meget aktiv og meget inaktiv, jo ældre børnene
bliver. Denne tendens er blevet mere udbredt de seneste ti år. Dette betyder samtidig, at de aktive
børn i 2007 bruger mere tid i gennemsnit om ugen i forhold til tidligere, mens en større andel er
helt inaktiv.
Det er stadig de traditionelle aktiviteter fodbold, svømning og gymnastik, som langt de fleste 7 til 15årige
dyrker. Disse aktiviteter foregår oftest som medlem af en forening, og generelt er foreningsidræt
den mest dominerende organiseringsform blandt børn og unge op til 15 år. 77 procent angiver
at være medlem af en idrætsforening, og hele 90 procent af samtlige aktiviteter er inden for det
seneste år blevet dyrket som medlem af en idrætsforening. Derudover foregår der mange uorganiserede
aktiviteter, og 63 procent angiver at dyrke sport eller motion ’på egen hånd’. Det er primært
trampolin, vandring og jogging, som dyrkes i denne sammenhæng. I SFO eller fritidsklub er der 29
procent, som dyrker sport eller motion, mens en mindre andel på 11 procent dyrker aktiviteter i
private centre. Fra 13 år er der dog flere, som vælger at organisere sig privat på bekostning af foreningsidrætten.
De inaktive børn og unge angiver som primære årsager til ikke at dyrke regelmæssig sport eller
motion, at de bruger tid på venner, har andre fritidsinteresser, eller at de ikke gider dyrke sport eller
motion. Piger svarer desuden i stort omfang, at de mangler nogen at følges med.
Det er tilnærmelsesvist de samme årsager, som nævnes blandt børn og unge, der er stoppet i en
idrætsforening det seneste år. De mister interessen, får andre interesser eller synes, at aktiviteten i
foreningen er blevet for kedelig. Det viser sig også, at børn og unge, der stopper i forening, stadig i
nogen grad dyrker sport eller motion, men i andre organiserede sammenhænge.
En tredjedel af de 7 til 15-årige mener, at de ville dyrke en anden sport eller motion, hvis der fandtes
andre faciliteter i nærområdet. Desuden er der en andel på mellem 30 og 37 procent, som svarer at
ville dyrke mere sport eller motion, hvis der var bedre faciliteter. Det er både i forvejen aktive samt
inaktive, som svarer dette.
7