Danskernes motions- og sportsvaner 2007

som blev brugt i den seneste uge op til besvarelse af spørgeskemaet 7
. Man kan forestille sig, at
denne tendens også viser sig i rapporteringerne blandt børn og unge, da de er blevet bedt om at
udfylde skemaet med hjælp fra en voksen.
For det fjerde er det meget usikkert at se på andelen, som dyrker mindst én aktivitet regelmæssigt,
da der med tiden er blevet tilføjet mange flere aktiviteter samt organiseringsformer til dette spørgsmål.
Desuden kan flere forskellige aktiviteter være foregået regelmæssigt inden for det seneste år,
selvom de ikke længere dyrkes. Her er det ikke muligt at vide, hvorvidt der er tale om sæsonmæssige
aktiviteter eller et regulært ophør. I denne undersøgelse vil det i voksenundersøgelsen blive vist,
at mange flere har dyrket aktiviteter det seneste år i forhold til den seneste uge.
Af disse årsager må andelen, som svarer ’ja’ til at dyrke regelmæssig sport eller motion, vurderes til
at være det mest sammenlignelige og valide mål for befolkningens deltagelse. Eventuelt er det en
overvejelse værd at inddrage ’ja, men ikke for tiden’, hvis man ønsker et overblik over den generelle
deltagelse i løbet af hele året i forhold til kun at se på andelen, der er regelmæssigt aktive på tidspunktet
for spørgeskemaets indsamling.
Dette betyder dog ikke, at de øvrige mål er uinteressante eller ugyldige. Det er vigtigt fortsat at have
disse målinger i betragtning, da de er udtryk for forskellige perspektiver i forskningen om sport og
motion. Desuden kan de være med til, i en sekundær analyse, at nuancere det billede, som tegner
sig af motions- og sportsdeltagelsen. Eksempelvis viser den store deltagelse i forskellige aktiviteter,
at sport og motion i et kulturpolitisk perspektiv betyder noget for stort set alle børn og unge i Danmark.
Der er således blot to procent i undersøgelsen, som ikke er i berøring med én eller anden
form for sports- eller motionsaktivitet regelmæssigt. På den anden side er et sundhedspolitisk
perspektiv blevet mere og mere interessant, hvor det handler om kvantitative målinger af deltagelsen
i sport eller motion. Undersøgelser som denne er ikke optimal i forhold til målinger heraf, da
der ikke er oplysninger om intensitet, ligesom de tidsmæssige angivelser som sagt kan have tendens
til at blive overvurderet i selvrapporteringerne. Der skal derfor arbejdes på at optimere disse
målinger i fremtidige undersøgelser, ligesom der skal produceres mere viden om respondenternes
motiver til svare forskelligt afhængig af spørgemetode.
I det følgende vil der blive foretaget en analyse af udviklingen i børn og unges deltagelse i sport, og
motion og med de foregående betragtninger in mente er det primært andelen af regelmæssigt
aktive, der ligger til grund for denne sammenligning. Da det er muligt at sammenholde det tidsmæssige
forbrug med 1998, vil dette dog også blive inddraget for at nuancere det overordnede
billede.
Udvikling i børn og unges motions- og sportsdeltagelse
Undersøgelsen af børn og unges deltagelse i sport og motion vil i det følgende blive sammenlignet
med tallene fra 1998. Der er flere grunde til ikke at inddrage undersøgelsen fra 2004. Dels fordi der
ikke er blevet spurgt til andelen, der dyrker regelmæssig sport eller motion, dels fordi det tidsmæssige
forbrug ikke er blevet beregnet på samme måde som i 1998 og 2007. I 2004 blev der angivet
faste svarkategorier, som er problematiske at operationalisere, da kategorierne foretager uudtømmende
spring; under ½ time, ½ - 1 time, 2 – 3 timer, 4 – 5 timer samt over 5 timer. Hvis man dyrker
halvanden times sport eller motion om ugen, kan man ikke vide, under hvilken kategori krydset skal
sættes.
Generelt er der sket et fald i andelen, som regelmæssigt dyrker sport eller motion fra 89 procent i
1998 til 84 procent i 2007. Som det ses af figuren herunder, er det største fald sket for unge i alderen
13 til 15 år fra 88 procent i 1998 til 78 procent i 2007, mens der er foregået et mindre fald blandt
de 10 til 12-årige fra 93 til 88 procent. Til gengæld er andelen steget med ét procentpoint blandt de
yngste mellem 7 og 9 år fra 86 til 87 procent. Figuren illustrerer dermed, at der tidligere har været
markant flere aktive i alderen 10 til 12 år, mens andelen af aktive i de yngste og ældste grupper har
været på næsten samme niveau med de ældste værende lidt mere aktive i forhold til de yngste (88
7 Ottesen & Ibsen 1999, s. 64.
21