marts 2013 - Biblioteksmedier as

l.a:
Nyt fra BiBlioteksmedier - marts 2013
Behold+
på alle udenlandske bøger
Randers Bibliotek
skruer op for formidlingen
Nye PR-materialer
i 2013
fire årtiers erfaring med
lydbøger

02
LEDER
Formidling
er Fremtiden
Redaktion:
steen lund,
sl@bibmed.dk
Jeppe Nyrup,
jeppe@katkom.dk
layout: Hanne støvring,
hst@bibmed.dk
forsidefoto: Jakob Boserup
Energivej 9 · 2750 Ballerup
Tel 44 86 78 88
www.biblioteksmedier.dk
Bibliotekernes rolle i fremtiden er til debat mere end nogensinde før
– så meget, at det er blevet hovedtemaet ved danmarks Bibliotekers
årsmøde 2013. Vi følger som materialeleverandør udviklingen tæt, så
vi hele tiden kan servicere bibliotekerne på den bedst mulige måde.
et af de temaer, der springer i øjnene i de mange indlæg og diskussioner
om emnet, er formidling. idéerne til nye og bedre måder at formidle
på viser sig i efterhånden i mange kommuner. som du kan læse
længere inde i bladet, har randers Bibliotek sat et stort projekt i søen,
hvor visionen er at blive meget mere proaktiv i det lokale mediebillede.
de vil ikke bare være til stede for borgerne – de vil tage et ansvar for
at gøre folk interesserede i aktuelle emner.
Når borgerne har bevæget sig ned på biblioteket, skal de gerne møde
et inspirerende univers, hvilket vi fra Biblioteksmediers side forsøger
at hjælpe med via de mange Pr-materialer, som vi hvert år tilbyder til
bibliotekerne. også her forsøger vi konstant at udvikle nye, kreative
elementer, som du kan læse om på de følgende sider.
men at skrue op på formidlingsindsatsen kræver ekstra ressourcer,
hvilket jo desværre er en mangelvare på mange biblioteker. og kan
man ikke tiltrække flere ressourcer, må man jo prioritere og bruge
dem, man har, mere effektivt. Vi har over de senere år løbende udviklet
vores services til at effektivisere materialeflowet, og der bliver hele
tiden lagt nye lag på. således har vi nu fået udviklet en løsning, så
vi kan levere udenlandske bøger med Behold+ - også selvom poster
endnu ikke er fuldt katalogiseret. det giver en stor effektiviseringsgevinst,
som betyder kortere leveringstid og færre omkostninger til
glæde for både biblioteket og brugerne.
Vi ønsker, at vores magasin skal være en platform for videndeling og
eksponering af gode eksempler - så står i med et spændende projekt,
så send endelig en mail til redaktionen (se i kolofonen til venstre). Jeg
håber, at denne udgave vil være inspirerende læsning.
med venlig hilsen
Hans ole Poulsen
adm. direktør

Indhold:
Årets nye PR-materialer .............................................................03-04
Få Behold+ på alle udenlandske bøger .............................................05
Et kig bag om lydbogen .............................................................06-07
Randers tænker i nye formidlingsbaner .......................................08-09
Pakkepost med kvalitet ..............................................................10-11
Filmbokse sælges samlet .................................................................12
Friske pust
til udstillingerne
Udgiver: © Biblioteksmedier as, Ballerup 2013
Tryk: Nofoprint, Helsingør
Varenr.: xxx
A
Amsterdam ............ 47.1
Andalusien ............. 47.44
At h e n ..................... 47.77
Australien .............. 48.91
B
Bali ......................... 48.247
Barcelona ............... 47.44
Berlin ..................... 44.4
Bornholm ............... 46.4
Budapest ................ 44.7
C
Costa del Sol .47.44
Costa Rica .............. 48.676
Cuba ...................... 48.681
D
Danmark ................ 46
E
Egypten .................. 48.42
England .................. 43
F
Florida .................... 48.64
Frankrig .................. 42
G
Galapagos .............. 48.825
Gotland .................. 45.8
Gran Canaria 48.448
Grækenland ........... 47.7
Grønland ................ 46.7
H
Holland .................. 47.1
I
Irland ..................... 43.8
Italien ..................... 47.5
K
Kenya ..................... 48.478
Kilimanjaro ............ 48.479
Kina ........................ 48.28
Kos ......................... 47.77
Kreta ...................... 47.77
København ............. 46.3
L
Lissabon ................. 47.45
London ................... 43.7
M
Madeira ................. 48.448
Madrid ................... 47.44
Maldiverne ............ 48.237
Mallorca ................. 47.44
Mexico ................... 48.65
N
Nepal ..................... 48.234
New York ............... 48.64
New Zealand .......... 48.94
Norge ..................... 45.3
P
Paris ....................... 42.7
Peru ....................... 48.83
Portugal ................. 47.45
Prag........................ 44.91
R
Rhodos ................... 47.77
Rom ....................... 47.57
S
San Francisco 48.64
Skotland ................. 43.9
Skåne ..................... 45.8
Spanien .................. 47.4
Stockholm .............. 45.8
Sverige ................... 45.6
Sydafrika ................ 48.487
T
Tenerife .................. 48.448
Thailand ................. 48.248
Toscana .................. 47.57
Tyrkiet .................... 48.21
Tyskland ................. 44.1
U
USA ........................ 48.63
V
Venedig .................. 47.47
Wien ...................... 44.57
Vietnam ................. 48.246
Ø
Østrig ..................... 44.5
POPULÆRE REJSEMÅL
Hvor står bøgerne om dyr?
A
Aborre ..................................... 58.6
Aber ....................................... 58.99
Akvariefisk ............................. 64.45
Alligatorer ................................ 58.7
B
Bavianer................................. 58.99
Bier ...................................... 58.441
Biller .................................... 58.442
Bjørne .................................... 58.95
Blæksprutter .......................... 58.47
Brandmænd ........................... 58.41
Brilleslanger ............................. 58.7
Bæltedyr ....................58.04 / 64.42
Bævere .................................. 58.93
C
D
Chimpanser ........................... 58.99
Dafnier ................................... 58.42
Delfiner .................................. 58.96
Dinosaurer ............................... 55.5
Dovendyr ................................. 56.1
Dromedarer ............................. 58.7
Duer ..................................... 58.885
E
Edderkopper .......................... 58.43
Egern ..................................... 58.93
Elefanter ................................ 58.98
Elge ........................................ 58.97
F
F a l ke .................................... 58.882
F i n k e r .......................58.888 / 64.43
Firben ...................................... 58.7
Fisk .......................................... 58.6
Flagermus .............................. 58.92
Flamingoer .............................. 58.8
Flodheste ............................... 58.97
Fluer .................................... 58.444
Frøer ........................................ 58.7
Fugle ............................58.8 / 64.43
Få r ..............................58.97 / 63.63
Fårekyllinger ............................... 58
G
Geder ........................58.97 / 63.63
Geparder ............................... 58.95
Giraffer .................................. 58.97
Gnuer..................................... 58.04
Gopler .................................... 58.41
Gorillaer ................................. 58.99
Gribbe .................................. 58.882
Grise ..........................58.97 / 63.64
Græshopper .......................... 58.44
Gråspurve ............................ 58.888
Guldsmede ............................ 58.44
H
Hajer ........................................ 58.6
Haletudser ............................... 58.7
Hamstere ...................58.93 / 64.42
Hejrer .................................. 58.889
Heste ............ 58.97 / 63.61 / 79.64
Hjorte .................................... 58.97
Hugorme .................................. 58.7
Hummere .............................. 58.42
Hunde ........................58.95 / 63.67
Hvaler .................................... 58.96
Hvalrosser .............................. 58.96
Hvepse ................................. 58.441
Hyæner .................................. 58.95
Høns ......................58.883 / 63.651
I
J
K
Insekter.................................. 58.44
Isbjørne ................................. 58.95
Jordegern ............................... 64.42
Jærv ....................................... 58.95
Kalkuner ................58.883 / 63.659
Kameler ................................. 58.97
Kanariefugle ............58.888 / 64.43
Kaniner ....... 58.93 / 63.681 / 64.42
Katte ..........................58.95 / 63.66
Klapperslanger ......................... 58.7
Koalaer .................................. 58.91
Kobraslanger ............................ 58.7
Kolibrier ............................... 58.889
Krabber .................................. 58.42
Krager .................................. 58.888
Krebs ...................................... 58.42
Krokodiler ................................ 58.7
Kænguruer ............................. 58.91
Køer (kvæg) ...............58.97 / 63.62
L
Laks .......................................... 58.6
Lamaer ................................... 58.04
Leoparder .............................. 58.95
Lopper .....................58.44 / 61.612
Los ......................................... 58.95
Lus ...........................58.44 / 61.612
L æ r k e r ................................. 58.888
Løver ...................................... 58.95
M
Mambaslange .......................... 58.7
Mariehøns ........................... 58.442
Marsvin ......... 58.93 / 58.96 / 64.42
Mink ...................................... 58.95
Muldvarpe ............................. 58.92
Mus............................58.93 / 64.42
Muslinger .............................. 58.47
Myg ...................................... 58.444
Myrer ................................... 58.441
Myresluger ............................ 58.04
Måger .................................. 58.884
Mårer ..................................... 58.95
N
O
P
Næbdyr .................................. 58.91
Næsehorn .............................. 58.97
Oddere .................................. 58.95
Orme ..................................... 58.41
Orangutanger ........................ 58.99
Papegøjer ................58.886 / 64.43
Pandaer ................................. 58.95
Pindsvin ................................. 58.92
Pingviner ............................. 58.889
Piratfisk .................................... 58.6
Pumaer .................................. 58.95
Python ..................................... 58.7
Påfugle ................................. 63.659
R
Rejer ...................................... 58.42
Regnorme .............................. 58.41
Rensdyr .................................. 58.97
Rotter ..................................... 58.93
Rovfugle ............................... 58.882
Ræve ...................................... 58.95
Rødkælke ............................. 58.888
Rødspætter .............................. 58.6
Rådyr ..................................... 58.97
S
Salamander ............................. 58.7
Sild ........................................... 58.6
Skildpadder..................58.7 / 64.46
Skorpioner ............................. 58.43
Slanger .........................58.7 / 64.46
Snegle .................................... 58.47
Snoge ....................................... 58.7
Sommerfugle ....................... 58.443
S t o r k e .................................. 58.889
Strudse ................................ 58.889
Svaler ................................... 58.888
Svaner .................................. 58.881
Sæler ..................................... 58.96
Søheste .................................... 58.6
Søstjerner ................................ 58.4
T
T a p i ..................................... r e r
58.9
Tasmanske djævle ................. 58.91
Terner .................................. 58.884
Tigre....................................... 58.95
T r a n e .................................. r
58.889
Tudser ...................................... 58.7
Tusindben .............................. 58.43
T æ g ..................................... e r
58.44
U
V
Ugler .................................... 58.887
Ulve ....................................... 58.95
Undulater ................58.885 / 64.43
Vandmænd ............................ 58.41
Vandrende pinde .......58.44 / 64.46
Vaskebjørne ........................... 58.95
Veraner .................................. 58.97
Vildsvin .................................. 58.97
Vipstjert ................................. 58.83
Z
Æ
Ø
Å
Zebraer .................................. 58.97
Ænder .................................. 58.881
Æsler ........................................ 63.6
Øgler ........................................ 58.7
Ørentviste .............................. 58.44
Ørne .................................... 58.882
Ål ............................................. 58.6
Illustrator: Ursula Seeberg
Udgiver: © Biblioteksmedier as, Ballerup 2013
Tryk: Nofoprint, Helsingør
Varenr.: xxx
Af Jeppe Nyrup – jeppe@katkom.dk
Biblioteksmedier fornyer hele tiden Pr-materialerne til landets
biblioteker. igen i år kommer de populære emnelister og
kataloger hver måned om relevante temaer, men derudover
bliver der sendt to nye dk5-plakater på gaden, og der er
flere muligheder for at købe og låne forskellige pakker med
udstillingsmaterialer.
emneplakater med dk5-angivelser er meget anvendt af
brugerne på biblioteket, og derfor er der hele tiden stor efter-
spørgsel på nye og aktuelle plakater. i år kommer der to nye
plakater; en til voksne og en til børn.
Plakaten til voksne har titlen Populære rejsemål og er en
opdatering af den gamle ’Verden på langs’-plakat, der efterhånden
har nogle år på bagen. Verden har ændret sig på
mange fronter og danskernes foretrukne rejsemål ligeså, og
derfor var der behov for at genoverveje indholdet.
anette thede, der er digital redaktør på Helsingør kommunes
Biblioteker, har stået for at vælge destinationerne ud, så
plakatens indhold har fået et fagligt velbegrundet fundament.

04
”der er mange brugere på biblioteket, der søger inspiration,
og derfor er det rigtig godt at kunne få et overblik på sådan
en plakat. Jeg har forsøgt at lave et udvalg, der afspejler
danskernes rejsemål, og samtidig er steder, hvor der findes
et udvalg af litteratur,” siger hun og fortæller lidt om overvejelserne
bag nogle af rejsemålene.
”Jeg overvejede meget, om egypten skulle med. der har
jo været meget uro dernede de senere år, som stort set har
lukket egypten som rejsemål, men pyramiderne trækker, og
jeg tror, det vil blive en yndet attraktion igen. en ny trend, der
er opstået siden sidst, er, at danskerne rejser langt. derfor er
destinationer som kilimanjaro og Galapagos kommet med
på listen. og så har jeg også valgt at tage københavn med,
fordi omkring tre millioner danskere ikke bor lige i nærheden,
og derfor kan hovedstaden godt betegnes som et rejsemål,”
forklarer anette thede.
Årets børneplakat er en helt ny idé.
”der er rigtig stor efterspørgsel på bøger om dyr på børne-
og skolebibliotekerne, og derfor har vi valgt at lave en plakat
om emnet. Vi har fået kunstneren Ursula seeberg til at lave
illustrationer til plakaten, og den giver et rigtig godt overblik
over alt fra aber til ål,” fortæller Pia maiken Henriksen, der er
Pr-ansvarlig hos Biblioteksmedier.
Hendes arbejde består blandt andet i at finde nye emner
til plakaterne, og hun modtager altid gerne gode idéer og
forslag fra bibliotekerne.
www.BiBlioTEksmEdiER.dk
Randers Bibliotek brugte
Otto er et næsehorn til at
sætte fokus på Ole Lund
Kirkegaards populære
klassikere
Foto: Inge Müller,
Randers Bibliotek
Temaudstillinger
igen i år har en animeret biograffilm givet anledning til at
sætte fokus på ole lund kirkegaards populære klassikere.
denne gang er det otto er et næsehorn, der i øjeblikket trækker
tusindvis af biografgængere til. Biblioteksmedier har i den
forbindelse lavet et samarbejde med sf film om en kasse
med alle mulige effekter, der har med filmen at gøre - lige
fra plakater, udstansede figurer og næsehornsfodspor til at
klistre på gulvet til kasketter, fribilletter og t-shirts, som kan
bruges som præmier i konkurrencer. Biblioteksmedier vil på
samme måde forsøge at stable et samarbejde på benene
med andre filmselskaber, når der er film, som kan skabe en
synergi mellem biograferne og bibliotekerne. et eksempel
herpå kunne være kenneth Bøgh andernsens antboy, der får
biografpremiere til oktober, men andre muligheder er også i
kikkerten.
”Vi kører lige nu et projekt sammen med dansk sikkerhedsråd,
hvor vi sender en sikkerhedsudstilling ud til børnebibliotekerne.
den indeholder blandt andet en oppustelig sofa,
en trampolin, bøger, film, tegnematerialer og en masse
reklamer om sikkerhed i hjemmet og på skolen. det er finansieret
af dansk sikkerhedsråd, så den er gratis for bibliotekerne
at få ud,” fortæller Pia maiken Henriksen.
der er tre komplette udstillinger, som cirkulerer mellem
bibliotekerne. det er muligt at låne en udstilling i 14 dage ad
gangen i hele 2013 ved at kontakte Pia maiken Henriksen
hos Biblioteksmedier.

Behold+ på alle
udenlandske bøger
Biblioteksmedier kan nu tilbyde at klargøre alle udenlandske
bøger med Behold+, hvilket vil betyde en markant forbedret
leveringstid for bibliotekerne. Hidtil har det kun været muligt
at tilbyde Behold+ på titler, der allerede var katalogiserede,
mens ikke-katalogiserede materialer har haft en lang og
besværlig vej fra forlag til bibliotekshylde.
kernen i problematikken er klassemærket, som er nødvendigt
for at kunne klargøre en bog, så den kan opstilles korrekt
på biblioteket. Praksis på bibliotekerne er, at klassemærket
ikke bliver tildelt i forposterne. det betyder, at bogen først
skal sendes til biblioteket for at blive katalogiseret. dernæst
skal den sendes til Biblioteksmedier for at blive klargjort, og til
sidst skal bogen sendes tilbage til biblioteket igen. det er en
lang og uhensigtsmæssig proces for begge parter.
Biblioteksmedier har derfor udviklet en løsning, hvor biblioteker,
der ønsker at få udenlandske bøger klargjort før den
endelige katalogisering, kan angive klassemærket i det lokale
felt G52 ved bestillingen. dataene fra dette felt bliver herefter
automatisk printet på Behold+etiketten og ryggen på bogen.
det indebærer selvfølgelig en risiko for, at bøgerne kan blive
klargjort med et forkert klassemærke, men gevinsterne i tid
og ressourcer mener vi til fulde opvejer eventuelle ulemper.
man sparer nemlig udgifter til forsendelse og ekstra håndtering
hos både bibliotek og Biblioteksmedier. desuden kommer
bøgerne ind i det normale klargøringsflow hos Biblioteksmedier,
hvilket forkorter klargøringstiden og i sidste ende
også leveringstiden med adskillige dage.
de første biblioteker er sat op på systemet, og bestillingerne
er begyndt at komme igennem, og de næste måneder skal
bruges på at høste erfaringer og vurdere antallet af eventuelle
fejl. for at komme i gang med Behold+ på udenlandske
ikke-katalogiserede bøger, er det nødvendigt at kontakte
kundeservice hos Biblioteksmedier, så bestillingerne bliver
gennemført korrekt fra start.
Kortere leveringstid
det er ikke kun på ikke-katalogiserede materialer, at leveringstiden
er forbedret. Vi har generelt oplevet en faldende
leveringstid på udenlandske bøger. det er sket i takt med,
at flere kunder er begyndt at købe udenlandske bøger. en
større volumen resulterer i mere regelmæssige leverancer, og
samtidig har vi kunnet styrke relationerne til leverandørerne i
udlandet.
det har betydet, at den gennemsnitlige leveringstid på
udenlandske bøger er kommet ned omkring 13 dage for en
klargjort bog, og vi arbejder på, at den skal endnu længere
ned. det er stadig muligt at optimere processerne, så den
forhåbentlig kan reduceres yderligere.

06
En lydbog bliver til
Af Jeppe Nyrup – jeppe@katkom.dk
Foto: Jakob Boserup og Jeppe Nyrup
Biblioteksmedier er en af landets mest erfarne lydbogsproducenter.
i årtier er der blevet indspillet romaner, børnebøger
og biografier. først på kassettebånd, senere på cd og nu,
hvor lydbogen står på tærsklen til et egentligt kommercielt
gennembrud, også som mp3 og downlån. Biblioteksmedier
står årligt bag udgivelsen af omkring 100 lydbogstitler, der
udelukkende bliver solgt til danske biblioteker.
”forlagene har fået øje på, at der er et marked og en stigende
efterspørgsel efter lydbøger, så de får efterhånden produceret
de fleste bestsellere selv. men der er jo stadig rigtig mange
titler, som forlagene ikke ønsker at lave til lydbøger. Vi har arbejdet
med lydbøger i mange år og har opbygget nogle gode
relationer til forlagene, så vi er i løbende dialog med dem om
www.BiBlioTEksmEdiER.dk
at få lydbogsrettigheder på titler, der kan være interessante
for bibliotekerne,” fortæller rikke skov, der er lydbogsredaktør
hos Biblioteksmedier.
”På børneområdet kommer der mange pigeserier, men der
udkommer faktisk ikke ret meget til drengene, så jeg prioriterer
at få noget ud på lydbøger til dem. specielt fordi man jo
ved, at der er mange drenge, der har problemer med at læse
– med lydbøger kan de få det ind som lyd, mens de læser.
langt størstedelen af lydbogsmaterialet er dog til voksne.
krimier er altid gode, hvis jeg kan få nogle af dem, men også
smallere dansk skønlitteratur ligger godt i tråd med at opfylde
bibliotekernes formål med at stille materiale til rådighed
gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet. men vi går bestemt
også efter populære biografier og romaner som erik Valeurs
det syvende barn,” fortæller hun.
Faste, konkurrencedygtige priser
Biblioteksmedier havde for år tilbage en anden forretningsmodel
for lydbøgerne, hvor de blev prissat efter antallet af
skiver, hvilket ofte gjorde de egenproducerede lydbøger ret
bekostelige. men den teknologiske udvikling har betydet,
at produktionen af skiverne er blevet forholdsvis effektiv og
dermed billig. Biblioteksmedier har indkøbt udstyr, der effektivt
kan producere selv små oplag, hvis en titel fra det store
bagkatalog bliver genbestilt.
Når det drejer sig om nye titler, skal produktionsomkostninger
til blandt andet indlæsning dækkes af de relativt små oplag,

FAKTA:
Biblioteksmedier har en årelang erfaring med salg af
lydbøger til biblioteker og langt det største udvalg til det
danske biblioteksmarked. Biblioteksmedier kan levere
ca. 85% af alle udbudte lydbogstitler til det danske biblioteksmarked,
som alle kan klargøres med en Behold+
etiket. klargøringen inkluderer som standard altid klassemærke
på ryggen, så lydbøgerne kan stilles direkte på
udlånshylderne.
danske biblioteker kan aftage. derfor koster Biblioteksmediers
nye lydbøger i dag op til 1.300 kroner, mens der ofte er
kampagner på bagkataloget til priser på under halvdelen.
Effektiv indlæsning
Biblioteksmedier samarbejder med en række studier, der
har specialiseret sig i at producere lydbøger. et af dem er
lydbogsstudiet i odense, der, som navnet antyder, ikke laver
andet end indlæsning. lokalerne ligger lidt uden for centrum
og rummer seks studier, hvor korpset af speakere, der
hovedsageligt består af skuespillere og medieansatte, kan
komme døgnet rundt og indlæse. Ved at stikke et personligt
hukommelseskort i computeren i studiet bliver alle indstillinger
til mikrofon og lydniveau tilpasset, og speakerne styrer
helt selv teknikken i studierne.
i studie 1 sidder skuespiller randi Winther og indlæser de
sidste kapitler af det store Hus af Nicole krauss. Hun har
indlæst lydbøger i 20 år, og den lange erfaring kommer hende
til gode i studiet.
”Jeg kan være enormt effektiv og koncentreret, men samtidig
have det fornødne overblik og ro, der giver en harmonisk
oplæsning. Når jeg sidder med bogen, har jeg allerede set
hele den næste sætning, inden jeg læser den op. det gør,
at jeg laver meget få fejl, og dermed er der mindre, der skal
rettes,” fortæller hun.
Hun får bøgerne tilsendt på forhånd, og forberedelsen består
i at finde den sproglige tone og få overblik over bogens opbygning
og handling. Når hun så sidder i studiet, trækker hun
store veksler på skuespillerfaget.
”en god lydbog skal først og fremmest være talenær, synes
jeg. det virker mest naturligt, at man taler i stedet for at læse
op. så bliver sproget mere flydende. især ved romaner kan
jeg bruge evnerne som skuespiller ved at danne mig et klart
billede af sindet hos en hovedperson,” siger randi Winther.
en lydbog varer typisk 10-15 timer, men speakerne bruger
som regel to til tre gange så lang tid i studiet. medregnet
tiden til produktion og indhentning af rettigheder tager det
omkring 3 måneder fra bestilling, til den færdige lydbog kan
leveres. lydbøger, der er udkommet, bliver leveret på under
en uge.
Print-on-demand
tilbage på kontoret i Ballerup sidder rikke skov og holder
øje med, hvad der rører sig på bog- og lydbogsmarkedet.
Hun holder sig opdateret via anmeldelser og lektørudtalelser,
og hun følger bogindkøbet på bibliotekerne nøje, så hun altid
har et overblik over retningen på efterspørgslen.
”forlagene udgiver ofte kun bøgerne som mp3 eller til
download, men der er mange af de ældre lånere, der ikke er
gået over til disse medietyper. derfor laver vi ofte aftaler med
forlagene om at udgive dem som audio-cd’ere til bibliotekerne.
Når indlæsningen er lavet, og vi har lyd-filerne, kan vi
tilmed levere enkelte eksemplarer som en print-on-demand
service med biblioteksklargøring inklusiv klassemærket,”
forklarer hun.
tilsvarende bliver der løbende digitaliseret fra Biblioteksmediers
enorme arkiv af lydbøger, der går helt tilbage til starten i
1976, hvis lydkvaliteten og efterspørgslen fra bibliotekerne er
til det.

08
Randers rækker ud
Tekst og foto: Jeppe Nyrup – jeppe@katkom.dk
Bibliotekernes rolle er til stor debat i øjeblikket. Hvilken
funktion skal bibliotekerne have i samfundet, og hvordan
skal de som kulturinstitution navigere i landskabet af
stadig flere medieplatforme, der hele tiden udvikler sig? i
randers mener de, at biblioteket i langt højere grad end
i dag skal arbejde med formidling. ikke bare inde bag
murene mellem reolerne – randers Bibliotek vil række
ud og give kommunens borgere perspektiv og gøre dem
klogere.
som led i at indfri den vision har biblioteket ansat allan
malver i en nyoprettet stilling som formidlingskoordinator.
Han kommer med en baggrund i den journalistiske
verden, hvor formidling er noget ganske andet end det,
der normalt er kutymen på et bibliotek.
”Vi har diskuteret, hvad formidling kan være. det at stille
bøgerne på hylden – måske med forsiden fremad, eller
svare fyldestgørende på et spørgsmål - er efter min
mening bare at gøre bøgerne tilgængelige. ser man på
www.BiBlioTEksmEdiER.dk
begrebet formidling i en mere journalistisk kontekst, skal
man række ud til folk. det er en af grundene til, at vi
gennemfører en markant ændring i organisationen i løbet
af foråret, og der låner vi helt klart fra den journalistiske
værktøjskasse,” fortæller allan malver.
”Vi sætter en egentlig redaktion op og kigger løbende
på, hvad der er relevant i samfundet, hvordan vi kan
gribe fat i de emner, og hvad vi som bibliotek kan
tilbyde i forhold til det. som bibliotek skal vi ikke bare
følge strømningerne i massemedierne og gøre det,
som alle de andre gør. Vi er dygtige til at vise det brede
perspektiv, og det er egentligt det, vi skal gøre endnu
mere, endnu bedre og på endnu flere kanaler. Vi kan
give mennesker inspiration og viden og vise dem, hvilke
alternativer der er. Vi kan gøre dem klogere, smartere og
bedre til at vælge mellem ting, når de kender mulighederne,”
mener han.
Eksperter i medierne
i forbindelse med biografpremieren på Hobbitten i december
2012 gjorde randers Bibliotek for første gang

alvor af snakken. i tæt samarbejde med randers amtsavis
skrev en bibliotekar en artikelserie omkring tolkiens
forfatterskab, Hobbit-universet og forholdet mellem
film og bog. de holdt også oplæg i biografen og stod til
rådighed for den lokale radiostation som eksperter dagen
efter premieren.
”med den slags initiativer får vi vist omverdenen, at
biblioteket ikke bare er et sted, man går hen, fordi der
er gratis bøger på hylden, men at biblioteket er relevant
og kan levere aktuel viden til de emner, der rører sig lige
nu. Vi vil ikke kun stille materialer til rådighed for folk,
der har en interesse for et emne. Vi vil tage ansvar for,
at flere bliver interesserede, og at de får øjnene op for
perspektiver, som medierne ikke beskæftiger sig med,”
siger allan malver.
På biblioteket – online som fysisk - var der, mens filmen
kørte, rig mulighed for at hente inspiration med ’vidste
du at-facts’ og forslag til alternativ læsning. alt sammen
serveret i en appetitlig ramme, som formidlingskoordinatoren
dog ikke vil kalde en udstilling.
”Bare det at kalde noget en udstilling giver en association
til noget, man ikke må røre ved. Vi skal over til at lave
et udvalg i stedet; en kvalificeret samling af de ting, vi
mener, er relevante for at få en bred viden om et emne.
det er jo bare nogle andre ord, men det er faktisk også tit
dem, der styrer adfærden, så jeg mener, det er vigtigt at
ændre hele tankegangen,” begrunder han.
Ny organisation
for at projektet skal lykkes, kræver det nogle gennemgribende
omstruktureringer af organisationen, men langt
de fleste af de nye opgaver kan klares af kræfter i huset.
”mange af de nødvendige ressourcer har vi allerede, men
der skal nok prioriteres lidt om, og opgaverne skal måske
redefineres. eksempelvis har en del af formidlingsopgaven
hidtil ligget i at vælge den litteratur, der skulle stå på
hylderne, og hvilke bøger der skulle pilles ned. det bliver
fremover automatiseret meget mere. Vi kan se, at det ofte
er de samme bøger, der bliver bestilt, så den opgave vil
blive centraliseret. det giver rum og tid til det, jeg kalder
proaktiv formidling,” fortæller allan malver.
Han medgiver, at det er en udfordring af bibliotekarernes
faglige integritet, at materialevalget ikke længere skal
ligge hos dem.
”det går selvfølgelig ud over deres identitet som bibliotekarer,
og der vil også gå noget viden tabt, men jeg
mener, at vi kan låne noget fra den journalistiske proces.
en journalist ved ikke alt om vindmøller, men han kan
risikere at skulle skrive om det. så vi skal lære nye metoder
til at skaffe ny viden om eksempelvis nye bøger,
musik og film. Vi skal se på, hvordan vi kan udvikle nye
redskaber, så brugerne bedre kan udveksle med hinanden.
det er relevant at lade dem dele deres erfaringer, og
samlet set har de læst flere bøger end os,” siger han.
at forstå formidling på en ny måde kræver også nye kompetencer
som at kunne forstå og formidle på forskellige
mediekanaler.
”det undrer mig meget, at man ikke har skriftlig formidling
på bibliotekaruddannelsen. Jeg mener, det er vigtigt
i en tid med så mange nye mediekanaler, at man lærer
at håndtere dem. at kunne skrive gode og medrivende
tekster er et behov, som de fleste mediekanaler kræver,
og når vi har en ambition om at nå alle, er vi nødt til at
komme ud over, at folk skal komme til os. Vi skal ikke
alene være tilgængelige på internettet og alle mulige
andre platforme - vi skal også kunne forstå at bruge dem
rigtigt og producere til dem,” siger han med en fortrøstning
og optimisme i stemmen.
”Bibliotekarfagligheden skal ikke udjævnes. den skal
dyrkes. Bibliotekarer er enestående til navigere i infor-
mationsstrømmen. deres evner til at finde kvalificeret
viden er unik, og behovet er større end nogensinde før.
Bibliotekarer er meget omstillingsparate, og de har en
stor lyst til at imødekomme brugernes behov. og når alt
kommer til alt, er det det, vi er her for,” pointerer allan
malver.
randers Bibliotek går for alvor i gang med at realisere de
nye visioner med en gennemgribende organisationsændring,
der træder i kraft medio marts 2013.
Redaktionen ønsker fremover at give plads til
videndeling og inspiration bibliotekerne imellem.
Derfor håber vi, at denne artikel kan være inspiration
til at fortælle os om de spændende udviklingsprojekter,
værdifulde erfaringer eller best
practices, I måtte have hos jer. Derfor håber vi,
at I vil sende en mail til jeppe@katkom.dk med
et tip eller en idé til næste udgave af Bl.a:

10
Effektiv pakkepost fra A til Z
www.BiBlioTEksmEdiER.dk
Når fragtmanden fra GLS afleverer kassen fra Biblioteksmedier
ved skranken, er det sidste stop på en hektisk, men særdeles
strømlinet rejse. GLS har over den seneste håndfuld år oplevet
en vækst på 50 procent i Danmark. Et vokseværk, der bygger
på effektiv logistik, service og hensyn til miljøet.

Af Jeppe Nyrup – jeppe@katkom.dk
Foto: GLS
Hver eneste eftermiddag henter Gls pakker i pallevis hos
Biblioteksmedier i Ballerup med udlånsmaterialer til de danske
biblioteker. Pakker der for langt de flestes vedkommende
allerede bliver leveret næste formiddag. i den mellemliggende
periode kan pakkerne have passeret gennem flere centraler
og være blevet omlæsset mellem biler flere gange – hele
tiden stramt styret af scannere, automatiske transportbånd
og videokameraer.
Hvis en pakke eksempelvis skal fra Ballerup til tønder, bliver
den først bragt til en terminal i tåstrup og derefter kørt til
kolding, hvor den igen bliver kørt igennem systemet. Her
bliver den fordelt til den rigtige bil og chauffør, som tager
den med på ruten ud til biblioteket. Hver gang pakken bliver
håndteret, bliver den scannet, og på terminalerne bliver den
også vejet, så der hele tiden er styr på, hvor pakken er – og at
den er intakt.
samtidig er der på centralerne installeret mellem 200 og
400 videokameraer, som også overvåger pakkerne. Hvis en
pakke eksempelvis ændrer vægt mellem to centraler, er det
meget nemt at gå tilbage i optagelserne og se, hvad der er
sket med den.
Kvalitet starter hos medarbejderne
men det er ikke kun på det tekniske plan, at Gls arbejder
med kvalitet. Hovedparten af de 480 distributionsbiler er
bemandet med selvstændige vognmænd. Hver gang en ny
chauffør starter i virksomheden, har Gls trænere ansat til at
oplære ham i procedurer og god kundeservice, og hver gang
Gls indfører nye tiltag, bliver chaufførerne sendt på efteruddannelse.
desuden ligger der en kontant gulerod og venter
på chaufførerne i form af en kvalitetsbonus til dem, der gør et
godt stykke arbejde.
Gls gør samtidig en del for at følge op på de hændelser,
der er knap så heldige. fejl og mangler ved selve leverancen
bliver tjekket med det samme, og skulle der komme en klage
over en chauffør, bliver der også øjeblikkeligt fulgt op med en
samtale, så problemet bliver løst.
GLS tager socialt ansvar
Gls’ medarbejderstab består af en lang række nationaliteter.
alle er velkomne, men det er nødvendigt, at de er i stand til
at kommunikere i skrift og tale på dansk for at kunne yde
kunderne en ordentlig service.
desuden er en transportvirksomhed som Gls, der hvert år
tilbagelægger kilometer i tusindevis, nødt til at tage et stort
hensyn til miljøet.
Chaufførernes skannere har en indbygget GPs, så it-systemet
kan hjælpe med at lægge den mest optimale rute. dermed
undgår de stjernekørsel, hvor bilen kører på kryds og tværs.
det sparer brændstof og er dermed også skånsomt overfor
miljøet. derudover tænker Gls på miljø og bæredygtighed
i alle større beslutninger. Når der skal bygges nye terminaler
spiller miljøhensynet ind på den geografiske placering, og
grønne løsninger som eksempelvis genbrug af regnvand til
toiletterne bliver, så vidt det er muligt, tænkt ind i byggerierne.

En boks er en boks
Trods nye katalogiseringsregler er det ikke muligt at
bestille dele af et samlet box-set
dBC indførte for nogle måneder siden nye procedurer
for, hvordan bokse med flere film og tv-serier skal
katalogiseres. det betyder, at bibliotekerne i teorien
kan bestille hver del i en dvd- eller bluray-boks som en
selvstændig vare.
desværre er det ikke en model, filmselskaberne er
med på. i deres øjne er en boks en boks, og vi er som
materialeleverandør nødsaget til at bestille hele boksen
hjem. de nye regler for katalogisering giver derfor nogle
udfordringer – ikke mindst i forhold til klargøringen, fordi
disse bokse fremover skal håndteres som individuelle
varer til bibliotekerne.
derfor vil bokse, der er katalogiseret som flerbindsværk,
fremover blive klargjort i det antal, de er katalogiseret i.
æ
Hvis en boks består af seks diske, vil den fremover blive
klargjort som seks enheder, og biblioteket skal dermed
betale for seks gange klargøring.
Hvis der bliver bestilt en del af et flerbindsværk, vil
Biblioteksmedier tage kontakt til biblioteket og informere
om, at de er nødt til at bestille hele værket for at
kunne få det leveret. i nogle tilfælde kan de lade sig
gøre at bestille titlerne enkeltvis. det kan eksempelvis
være olsen Banden, der er udgivet både som separate
film og som samlet boks. men mulighederne afhænger
af, hvad der er tilgængeligt fra filmselskaberne.
Bemærk dog, at det er muligt at bestille erstatningseksemplarer
enkeltvis, hvis en disk er ridset, knækket eller
bortkommet, og det vil her ikke være nødvendigt at
levere alle diskene klargjort.