Til Justitsminister Lars Barfoed og Folketingets ... - Climate Collective

Recommendations

Info

Justice Aktion (CJA) og Klimakollektivet (KK), og med os et verdensomspændende klimanetværk med stor international opbakning. I England har vi set mindst et eksempel på, at en domstol har frikendt klimaaktivister med henvisning til den presserende karakter, klimaforandringerne har. Og NASA-forskeren, James Hansen, har gentagne gange – på linje med mange andre – været ude med et budskab om, at civil ulydighed i klimasagen er en nødvendighed. Under COP-15-demonstrationerne valgte politiet at gå konfrontationens vej overfor CJA/KK med overdreven vold, peberspray, beslaglæggelse af højttalervogne, og anholdelse af talspersoner – før dialog og samarbejde var prøvet. Dette på trods af, at der i månederne op til topmødet var lagt mange kræfter i dialogbaseret samarbejde mellem politiet og CJA/KK. Udenfor demonstrationerne blev aktivister fra CJA/KK overvåget af PET, telefonaflyttet, kropsvisteret og chikaneret på gaden og i eget hjem, og vi og vores internationale gæster måtte acceptere voldsomme natlige ransagninger og registreringer. Et demokratisk land som Danmark bør ikke møde civil ulydighed med massiv mistro og voldsomhed. Det har central betydning, at Folketingets Retsudvalg forholder sig til dette spørgsmål, og Klimakollektivet anmoder om, at nedenstående beretninger tages med i overvejelserne. Politiets dialog var ren proforma CJA og KK havde tydeligt meldt ud, at aktionerne i forbindelse med COP15-topmødet ville være ikkevoldelige, med elementer af ikke-voldelig civil ulydighed. Det fremgik af skriftlig kommunikation til politiet og offentligheden. CJA og KK tog imod politiets opfordring til at indgå i et dialogforum, for at sikre den bedst mulige afvikling af demonstrationerne, og for at undgå unødvendige konfrontationer mellem politi og demonstranter. I de sidste 3 måneder op til topmødet blev der holdt 5 dialogmøder med politiet. På møderne modtog politiet skriftlig information om, hvordan aktioner og demonstrationer ville foregå, og mange emner blev diskuteret. Det blev af CJA/KK specielt pointeret, at alle aktioner og demonstrationer ville foregå ikke-voldeligt. På trods af CJA´s og KK´s åbenhed og samarbejdsvilje, og trods mange løfter fra politiet, så svarede politiet igen med alvorlig repression mod enkeltpersoner og grupper 1 . Politiets signaler om vilje til dialog og samarbejde, og hvordan virkeligheden kom til at se ud Der er optagelser fra et af dialogmøderne, hvor politiet udtrykker stor imødekommenhed og samarbejdsvilje. “Vi har fuld tillid til arrangørerne af demonstrationerne, og vi har fuld tillid til, at den gensidige forståelse og respekt vil udmønte sig i et godt samarbejde og i demonstrationer, som alle kan være tilfredse med.” 2 Men virkeligheden blev, at tilliden ikke rakte længere, end at 9 personer fra CJA og KK fik aflyttet deres telefoner i op til 3 måneder: Tannie, Stine, Natasha, Noah, Tadzio, Malthe, Laura, Michaela og Mads. 1 Se i øvrigt medfølgende bilag ´Erklæring til “evalueringsmøde” med Københavns Politi´, skrevet til Københavns Politi, som svar på en invitation til at evaluere samarbejdet mellem politi og demonstranter op til og under COP-15topmødet. CJA og KK valgte ved den lejlighed at møde op og læse erklæringen op, hvorefter vi forlod mødet i protest mod politiets proforma-samarbejde. 2 Note: Alle citaterne fra dialogmøderne er gengivet efter hukommelsen. 2
“Politiet er jo en servicevirksomhed” og “Klimademonstrationen d. 12.12. skal være en folkefest!” blev der bl.a. sagt af politiet på dialogmøderne. Men virkeligheden blev Danmarkshistoriens største masseanholdelse d. 12.12. Det skete, efter at politiet havde tvunget en lille muligvis voldelig gruppering op bag i den store, fredelige demonstration, hvor CJA/KK´s blok befandt sig. Denne gruppe havde ellers planlagt deres egen rute, da de var uønskede i CJA/KK`s blok og i resten af den store demonstration. Sådan ønskede politiet imidlertid ikke, at det skulle gå. “Vi har ingenting at gøre i Jeres demonstrationer, så ‘uro´ere’ bliver der ikke tale om”. “De eksempler, vi kender fra EU-topmødet i 2002 er vi rigtig kede af, og de enkelte betjente må have handlet på eget initiativ”. Sådan lød politiets forsikringer på et af dialogmøderne. Men virkeligheden blev, at der blev genkendt civilklædte betjente i flere demonstrationer. Demonstranter blev desuden vidner til en voldsom episode med civilbetjente kl. 8 om morgenen d. 16.12. 8 civilklædte betjente omringede Malthe (talsperson for CJA/KK) midt i den fredsommeligt ventende mængde foran Tårnby Station. En af betjentene gav Malthe et knæ i skridtet, hvorefter hans arme blev vredet om på ryggen, og de 8 betjente løb af sted med ham. “Vi har ikke noget at gøre på Jeres sovesteder” sagde politiet på dialogmøderne, og der blev etableret en kontaktgruppe. “Vi ringer, hvis der bliver problemer med sovestederne” sagde politiet på dialogmøderne. Men virkeligheden blev, at politiet gennemførte 4 natlige ransagninger: På Teglholmen, Bolsjefabrikken, og 2 gange i Ragnhildsgade. Det foregik hver gang med blå blink og sirener og kampklædte betjente, uden, som aftalt, at tage kontakt til kontaktgruppen. Politiet stormede sovestederne med høje råb, og folk blev med stor voldsomhed hevet ud af soveposerne og sat i futtog. Da en kontaktperson spurgte om årsagen til ransagningen, og hvorfor hun ikke var blevet kontaktet, fik hun at vide, at hun skulle blande sig uden om. Da hun insisterede, fik hun at vide, at hun skulle holde kæft og blive siddende, “Ellers skal vi nok sørge for, at I blander Jer uden om”. “Der må være tale om en fejl. Den aktuelle politienhed kan ikke have fået de nødvendige instrukser”. Sådan lød undskyldningen fra politiet til kontaktgruppen efter den første ransagning. Men virkeligheden blev, at ‘fejlen’ gentog sig 3 gange mere. De mange nationale og internationale gæster på sovestederne måtte desuden finde sig i daglige omfattende kropsvisiteringer, registrering, intimiderende politikontakter og anden chikane døgnet rundt under hele topmødet. Konfiskation af bannere, skilte, megafoner Med til virkeligheden om ransagningerne hører, at politiet beslaglagde bannere, skilte, megafoner og diverse udsmykning til højttalervogne o.lign. Effekter som det er vanskeligt at se, skulle udgøre en trussel mod den offentlige ro og orden. Tværtimod er udsmykningen vigtig, når en del af formålet er, at afholde farverige, vidtspændende og udtryksfulde demonstrationer, og megafonerne er helt centrale kommunikationsmidler, hvis arrangørerne af en demonstration skal kunne kommunikere med demonstranterne. Uden megafonerne kan der udvikle sig misforståelser, forvirring og utryghed, som i pressede situationer kan være dét, der udløser en konfrontation. 3
Page 1: Til Justitsminister Lars Barfoed og
Page 5 and 6: selvom han ikke havde set dem før.
Page 7 and 8: De spurgte, om han havde fortalt no
Page 9 and 10: kraftigt der bliver skubbet, er sen
Page 11 and 12: Det må være af afgørende betydni
Page 13 and 14: Er politistatlignende metoder overf
Page 15: Udover disse eksempler, der desvær

Til Justitsminister Lars Barfoed og Folketingets ... - Climate Collective

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?