12 sider OCG september hjem - Ordrup-Charlottenlund ...

More documents

Recommendations

Info

Her deltog Hans Toft, John Philip og Brigitta Volsted fra kommunalbestyrelsen. Fra grundejerne Michael Ørnø, BJG, Mogens G. Nielsen og Birgit Lemvigh, GSG, Georg Sandersen, DSG, Susanne Jakobsen, Inger Garre og Jørgen Eiberg, OCG, samt fra Teknik & Miljø: Teknisk direktør Trine Holmberg, parkog vejchef Ole Philip samt konstitueret sekretariatschef Henrik B. Nielsen. Efter hvert svar i referatet har vi vedføjet vore kommentarer og/eller konklusioner. Diskussionen under Punkt 0: Godkendelse af sidste mødereferat blev temmelig langvarig, fyldte næsten lige så meget som resten af svarene og rummede i øvrigt nogle vigtige, principielle bemærkninger. Imidlertid er det forvaltningen/borgmesteren, der suverænt bestemmer indholdet i referatet; derfor den lakoniske bemærkning: »Godkendt med de faldne bemærkninger«. Som bekendt havde jeg som formand for Fællesrådet skriftligt gjort indsigelser dels mod referatet fra sidste kontaktmøde 12.10.06, dels mod kommunens håndtering af informationen inden igangsættelse af den store ombygning af Femvejen. Jeg citerer skrivelsen til referenten: Til referenten ved Kontaktmødet den 12.10.06 mellem kommunen og grundejerforeningerne: Kære Henrik Bjørnholt Nielsen Jeg vil på Fællesrådets vegne hermed gøre indsigelse imod referatet af omtalte møde. Det drejer sig om, at der er refereret en række udtalelser, som ikke blev fremsat på mødet, hvilket betyder, at referatet Kontaktmødet 19. april 2007 2 ikke giver et retvisende billede af, hvad der reelt foregik på mødet. Hvad angår de oplysninger, som fremgår af referatet, men som altså ikke er citater, så er det uheldigt, at vi ikke på stedet havde nogen mulighed for at kommentere svarene. Eksempelvis gennemgangen af informationen omkring Femvejen, hvor vi netop havde påpeget, at den givne information var mangelfuld og kom alt for sent ud til borgerne. Her ville en dialog netop have været værdifuld. I det hele taget bærer referatet tydeligt præg af, at det er skrevet inden mødet, idet det øjensynligt er formuleret på grundlag af, hvad forvaltningen havde planlagt at svare. Dette understreges f.eks. af formuleringen under punkt a, hvor der skrives: »Forvaltningen ved sektionsleder Arne Kristensen vil på mødet kort gennemgå de væsentligste nye tiltag i planen...«, hvorefter der i øvrigt ikke citeres noget som helst fra planen. Endelig mangler der under punkt Evt. omtale af undertegnedes spørgsmål om, hvorvidt der var planer om at anvende støjsvag asfalt på Vilvordevej ved næste pålægning af slidlag. Jeg imødeser dine snarlige kommentarer. Med venlig hilsen Inger Garre, formand for Fællesrådet Som svar på denne indsigelse gjorde borgmesteren gældende, at han på mødet havde stillet i udsigt, at der i referatet, som en service, ville blive tilføjet nogle ekstra oplysninger, men at han da fremover ville sørge for, at referatet kun kom til at indeholde det, der vitterlig blev sagt. Jeg påpegede, at tilføjelserne først og fremmest drejede sig om en oversigt over de opgaver, som kommunen havde overtaget fra amtet fra årsskiftet, mens vi stadig lagde vægt på at kunne have en dialog om de afgivne svar, f.eks. vedr. den mangelfulde information omkring Femvejen. Vi var interesseret i at kunne informere vore medlemmer om mødernes indhold, og det var en vanskelig opgave på baggrund af de officielle referater, som kun havde mening, hvis man havde været til stede. Derfor foreslog jeg, at det var Fællesrådet, der skrev referaterne, som efterfølgende kunne godkendes af forvaltning og politikere. Dette forslag faldt absolut ikke i god jord, idet borgmesteren affejede det med ordene: Det er os, der skriver referaterne. For at understrege sit løfte om kun at referere, hvad der blev sagt, læste borgmesteren samtlige svar på de annoncerede spørgsmål op fra et manuskript, hvilket gjorde det yderligere vanskeligt at kommentere eller tage notater. Kort sagt: borgmesteren nægtede at acceptere relevansen af vore indvendinger imod udformningen af referatet, og der var således ikke nogen imødekommelse overhovedet. Anden del af punkt 0 drejede sig om håndteringen af informationen omkring ombygningen af Femvejen. Jeg citerer min skrivelse til borgmesteren, hvor jeg efter aftale med Fællesrådets bestyrelse havde forsøgt at se fremad og opfordre til, at kommunen bruger de mange aktive medlemmer af grundejerforeningerne i stedet for at betragte dem som en besværlig hæmsko for planarbejdet (se formandens beretning i majnummeret (2/2007)). Det er imidlertid denne ubalance mellem de løfter, vi f.eks. fik i april 2005 og den lakoniske meddelelse i juni 2006, som vi meget nødig ser gentaget. Vi opfordrer til, at man gør brug af vore vide kontakter til borgerne og inddrager grundejerforeningerne i forarbejdet. 3 Efter denne opfordring som afslutning på den soleklare påvisning af det afgivne løfte om høring talte borgmesteren meget hurtigt og meget længe om det manglende formål i at inddrage vore medlemmer/borgerne i tekniske overvejelser. Han kunne slet ikke se rimeligheden i at lægge den slags spørgsmål ud til høring, så derfor måtte den omtalte høring udelukkende have betydet høring af relevante myndigheder og institutioner. Det lykkedes mig at huske forsamlingen på, at der for ca. 8 år siden (vej- og parkchef Ole Philip kunne bekræfte, at det nærmere var 12 år siden) var blevet sendt en række ombygningsforslag med teknisk baggrundsmateriale ud til høring blandt grundejerforeningerne og andre foreninger samt almindelige borgere. Dengang havde man valgt at stille sagen i bero, men det skulle jo ikke forhindre dagens politikere i at sende nogle nye forslag ud til en borgerhøring, og det var naturligvis denne betydning af ordet høring, som Fællesrådet lagde i løftet fra referatet af 12. april 2005. Til dette svarede borgmesteren, at Teknisk Udvalg havde drøftet sagen og var blevet enige om kun at høre de relevante myndigheder + Dansk Cyklistforbund. Ole Philip måtte, på borgmesterens direkte forespørgsel, indrømme, at det var forvaltningen, der havde truffet beslutningen, som var blevet forelagt udvalget som en vedtaget kendsgerning. Alt i alt endnu en demonstration af en lukket beslutningsproces, som til tider end ikke inddrager de politikere, der er blevet valgt til at varetage borgernes interesser. Vi kan kun håbe på, at man vil følge opfordringen fra John Philip (radikal) – som afsluttede den temmelig hede debat – om at lægge den nys overståede sag bag os og derefter prøve at inddrage alle gode kræfter i det vigtige planarbejde. Inger Garre +
Referat af møde mellem repræsentanter fra Gentofte Kommune og grundejerforeningerne i Gentofte Kommune den 19. april 2007 0. Godkendelse af referat Godkendt med de faldne bemærkninger. 1. Gentofte Sø Gentofte Sø er et EF-habitatsområde. Det vil sige, at søen skal bevares og vedligeholdes. Desværre er der kommet en meget righoldig tangvækst i søen på grund af, at den ikke er blevet vedligeholdt længe, og denne tang kan være årsag til, at kransnålalgen uddør. Vi hører derfor gerne, om borgmesteren vil medvirke til oprensning og bekæmpelse af tangen i søen. Det er såvel af naturbeskyttelseshensyn som af hensynet til den oprindelige begrundelse for at få udnævnt netop denne sø til EF-habitatsområde. Det tidligere Københavns Amt, der var tilsynsmyndighed, har ikke givet tilladelse til en oprensning med den begrundelse, at nogle af vandplanterne er meget sjældne. Parksektionen har løbende været i dialog med amtet om forholdet. I en forsøgsperiode har Parksektionen dog fået amtets tilladelse til at klippe i en sejlrende. Natur & Miljø har nu overtaget myndighedsbehandlingen. Gentofte Sø og Brobæk Mose er samlet udpeget som EU-habitatsområde nr. 125 – også kaldet Natura 2000-områder. Udpegningsgrundlaget er bl.a. »Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger« og »Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks«. En stillingtagen fra ministeriets side til, om der er behov for bekæmpelse af en del af plantevæksten, må afhænge af en nøjere vurdering af vegetationen i søen på baggrund af udpegningsgrundlaget. Miljøministeriet skal udarbejde en 4 plan for samtlige Natura 2000-områder. På baggrund heraf skal kommunerne udarbejde en handlingsplan til sikring af god bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter. Denne planlægning indledes i år med en idéfase, hvor kommuner og andre kan stille forslag til planen. Gentofte Kommune vil bringe spørgsmålet om vegetationen i Gentofte Sø op i forbindelse med denne idéfase. Idéfasen indledes 22. juni i år. Vor kommentar: Humlen er altså, at Miljøministeriet skal komme med en plan for vedligeholdelse, inden kommunen kan komme i gang med arbejdet. 2. Cyklister Hvilke planer har kommunen for forbedring af sikkerheden for cyklister, der cykler gennem Gentoftegade og tilsvarende Jægersborg Allé, idet de manglende cykelstier og den konstante ulovlige parkering i specielt Gentoftegade gør cykling alt for farlig. Baggrunden for spørgsmålet er, at jeg dagligt cykler gennem Gentoftegade, hvor der næsten altid er alt for lidt plads primært på grund af ulovligt parkerede biler i vestsiden af Gentoftegade. Vi vil opfordre kommunen til at indføre egentligt stopforbud på strækningen og fremskynde etableringen af cykelstier mest muligt og samtidig sørge for, at forbuddene overholdes. Det virker generelt demoraliserende med disse forbud, der ikke håndhæves, som f.eks. tilsvarende parkeringsforbudet over for stadion, der aldrig overholdes, når der er arrangementer. Det indgik i oplægget til Nesa-strategi at færdiggøre kommunens cykelstinet, herunder et oplæg til etablering af cykelsti i Gentoftegade og Jægersborg Allé i forbindelse med gadestrøgenes forskønnelse. Etablering af en cykelsti på Gentoftegade er problematisk, da det vil medføre, at de nuværende parkeringsmuligheder på selve Gentoftegade forsvinder. På nuværende tidspunkt er det ikke nærmere planlagt, hvordan en evt. cykelsti skal udformes – forslag til udformningen skal politisk behandles i Teknisk Udvalg. Med hensyn til kontrol af parkering er denne opgave politiets. Et af fokuspunkterne i forbindelse med forslag til en ny Trafikpolitik er netop parkeringsproblematikken i kommunen. Vor kommentar: En forhøring, med en svarfrist på ca. 1 måned, om en ny trafikplan vil komme i begyndelsen af juni. Der var en diskussion om det utilfredsstillende i, at politiet ikke griber ind,, når forbud overtrædes. 3. Lokalplaner og tilsvarende servitutter Hvor lang en tidshorisont arbejder Gentofte Kommune med for at få indført bevarende lokalplaner i stedet for adfærdsregulerende servitutter? Bliver alle de gamle adfærdsregulerende servitutter fjernet i de områder, hvor de bevarende lokalplaner bliver indført? Bliver det i lokalplanerne sikret, at der ikke bliver opført nye »raftehegn« ud mod vej for at bevare de grønne vejbilleder? I nogle lokalplaner bliver bevaringsværdige huse med en bevaringsværdi på 1-4 sikret mod ændring uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Sikringen gælder f.eks. mod vinduesudskiftning, farvesætning, ændringer materialevalg etc. De bevaringsværdige huse udgør ca. 30% af husene i Gentofte opført før 1970. Denne sikring mod ændringer i husenes udseende kan virke relativt strenge for så mange huse. Har Gentofte Kommune noget indtryk af, om husejerne husker at spør- 5 ge om tilladelse til ændringer, og har Gentofte sagt nej til nogle af ovennævnte ændringer? Kommunen har besluttet at erstatte alle ældre og uaktuelle byplanvedtægter. Det betød, at der skulle udarbejdes 26 lokalplaner. Af disse mangler 4 at blive udarbejdet. Byplanudvalget har i 2001 besluttet, at forvaltningen ikke længere skulle gennemgå og aflyse servitutter i forbindelse med udarbejdelse af villa-lokalplaner. Baggrunden herfor var en vurdering af det store omfang og dermed den tid, en sådan gennemgang ville tage. Retsvirkningen af en lokalplan betyder, at private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Villa-lokalplanerne indeholder ikke som standardbestemmelse noget om hegn mod vej. Langt de fleste grundejere husker at spørge kommunen, inden der igangsættes ydre bygningsmæssige ændringer af bevaringsværdige ejendomme. I forbindelse med ansøgninger herom indleder Bygningsmyndigheden ofte en dialog med ansøgerne med henblik på i givet fald at få tilrettet projektet, således at den pågældende bevaringsværdige ejendom ikke mister sin værdi som bevaringsværdig. Denne dialog medfører således, at der relativt sjældent meddeles afslag på ansøgninger om ændring af bevaringsværdigt byggeri. Gentofte Kommune har – i modsætning til de fleste andre kommuner – en ganske betydelig kulturarv inden for byggeri, herunder bl.a. adskillige huse tegnet af Arne Jacobsen. Denne kulturarv har vi således en forpligtelse til at tage vare på og bevare for eftertiden. I langt de fleste tilfælde er det muligt at foretage ændringer af bevaringsværdige ejendomme, når blot ændringerne sker under hensyntagen til de arkitektoniske særpræg, der ligger bag ejendommens status som bevaringsværdig. +
Page 4 and 5: 4. Jægersborg Kaserne Ved sidste m
Page 6: Brev til Byplanafdelingen Gentofte

12 sider OCG september hjem - Ordrup-Charlottenlund ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?