12 sider OCG september hjem - Ordrup-Charlottenlund ...

Her deltog Hans Toft, John Philip og
Brigitta Volsted fra kommunalbestyrelsen.
Fra grundejerne Michael Ørnø,
BJG, Mogens G. Nielsen og Birgit Lemvigh,
GSG, Georg Sandersen, DSG, Susanne
Jakobsen, Inger Garre og Jørgen
Eiberg, OCG, samt fra Teknik & Miljø:
Teknisk direktør Trine Holmberg, parkog
vejchef Ole Philip samt konstitueret
sekretariatschef Henrik B. Nielsen.
Efter hvert svar i referatet har vi
vedføjet vore kommentarer og/eller konklusioner.
Diskussionen under Punkt 0: Godkendelse
af sidste mødereferat blev temmelig
langvarig, fyldte næsten lige så
meget som resten af svarene og rummede
i øvrigt nogle vigtige, principielle bemærkninger.
Imidlertid er det forvaltningen/borgmesteren,
der suverænt bestemmer indholdet
i referatet; derfor den lakoniske
bemærkning: »Godkendt med de faldne
bemærkninger«.
Som bekendt havde jeg som formand
for Fællesrådet skriftligt gjort indsigelser
dels mod referatet fra sidste kontaktmøde
12.10.06, dels mod kommunens
håndtering af informationen inden
igangsættelse af den store ombygning af
Femvejen.
Jeg citerer skrivelsen til referenten:
Til referenten ved Kontaktmødet den
12.10.06 mellem kommunen og
grundejerforeningerne:
Kære Henrik Bjørnholt Nielsen
Jeg vil på Fællesrådets vegne hermed
gøre indsigelse imod referatet af omtalte
møde.
Det drejer sig om, at der er refereret en
række udtalelser, som ikke blev fremsat
på mødet, hvilket betyder, at referatet
Kontaktmødet
19. april 2007
2
ikke giver et retvisende billede af, hvad
der reelt foregik på mødet.
Hvad angår de oplysninger, som fremgår
af referatet, men som altså ikke er
citater, så er det uheldigt, at vi ikke på
stedet havde nogen mulighed for at
kommentere svarene. Eksempelvis gennemgangen
af informationen omkring
Femvejen, hvor vi netop havde påpeget,
at den givne information var mangelfuld
og kom alt for sent ud til borgerne.
Her ville en dialog netop have været
værdifuld.
I det hele taget bærer referatet tydeligt
præg af, at det er skrevet inden mødet,
idet det øjensynligt er formuleret på
grundlag af, hvad forvaltningen havde
planlagt at svare. Dette understreges
f.eks. af formuleringen under punkt a,
hvor der skrives: »Forvaltningen ved
sektionsleder Arne Kristensen vil på
mødet kort gennemgå de væsentligste
nye tiltag i planen...«, hvorefter der i øvrigt
ikke citeres noget som helst fra planen.
Endelig mangler der under punkt Evt.
omtale af undertegnedes spørgsmål om,
hvorvidt der var planer om at anvende
støjsvag asfalt på Vilvordevej ved næste
pålægning af slidlag.
Jeg imødeser dine snarlige kommentarer.
Med venlig hilsen
Inger Garre, formand for Fællesrådet
Som svar på denne indsigelse gjorde
borgmesteren gældende, at han på mødet
havde stillet i udsigt, at der i referatet,
som en service, ville blive tilføjet
nogle ekstra oplysninger, men at han da
fremover ville sørge for, at referatet kun
kom til at indeholde det, der vitterlig
blev sagt.
Jeg påpegede, at tilføjelserne først og
fremmest drejede sig om en oversigt over
de opgaver, som kommunen havde overtaget
fra amtet fra årsskiftet, mens vi
stadig lagde vægt på at kunne have en
dialog om de afgivne svar, f.eks. vedr.
den mangelfulde information omkring
Femvejen.
Vi var interesseret i at kunne informere
vore medlemmer om mødernes indhold,
og det var en vanskelig opgave på
baggrund af de officielle referater, som
kun havde mening, hvis man havde været
til stede. Derfor foreslog jeg, at det
var Fællesrådet, der skrev referaterne,
som efterfølgende kunne godkendes af
forvaltning og politikere. Dette forslag
faldt absolut ikke i god jord, idet borgmesteren
affejede det med ordene: Det er
os, der skriver referaterne.
For at understrege sit løfte om kun at
referere, hvad der blev sagt, læste borgmesteren
samtlige svar på de annoncerede
spørgsmål op fra et manuskript,
hvilket gjorde det yderligere vanskeligt
at kommentere eller tage notater.
Kort sagt: borgmesteren nægtede at
acceptere relevansen af vore indvendinger
imod udformningen af referatet, og
der var således ikke nogen imødekommelse
overhovedet.
Anden del af punkt 0 drejede sig om
håndteringen af informationen omkring
ombygningen af Femvejen.
Jeg citerer min skrivelse til borgmesteren,
hvor jeg efter aftale med Fællesrådets
bestyrelse havde forsøgt at se
fremad og opfordre til, at kommunen
bruger de mange aktive medlemmer af
grundejerforeningerne i stedet for at
betragte dem som en besværlig hæmsko
for planarbejdet (se formandens beretning
i majnummeret (2/2007)).
Det er imidlertid denne ubalance
mellem de løfter, vi f.eks. fik i april 2005
og den lakoniske meddelelse i juni 2006,
som vi meget nødig ser gentaget. Vi opfordrer
til, at man gør brug af vore vide
kontakter til borgerne og inddrager
grundejerforeningerne i forarbejdet.
3
Efter denne opfordring som afslutning
på den soleklare påvisning af det
afgivne løfte om høring talte borgmesteren
meget hurtigt og meget længe om
det manglende formål i at inddrage vore
medlemmer/borgerne i tekniske overvejelser.
Han kunne slet ikke se rimeligheden
i at lægge den slags spørgsmål ud til høring,
så derfor måtte den omtalte høring
udelukkende have betydet høring af relevante
myndigheder og institutioner.
Det lykkedes mig at huske forsamlingen
på, at der for ca. 8 år siden (vej- og
parkchef Ole Philip kunne bekræfte, at
det nærmere var 12 år siden) var blevet
sendt en række ombygningsforslag med
teknisk baggrundsmateriale ud til høring
blandt grundejerforeningerne og
andre foreninger samt almindelige borgere.
Dengang havde man valgt at stille
sagen i bero, men det skulle jo ikke forhindre
dagens politikere i at sende nogle
nye forslag ud til en borgerhøring, og det
var naturligvis denne betydning af ordet
høring, som Fællesrådet lagde i løftet fra
referatet af 12. april 2005.
Til dette svarede borgmesteren, at
Teknisk Udvalg havde drøftet sagen og
var blevet enige om kun at høre de relevante
myndigheder + Dansk Cyklistforbund.
Ole Philip måtte, på borgmesterens
direkte forespørgsel, indrømme, at
det var forvaltningen, der havde truffet
beslutningen, som var blevet forelagt
udvalget som en vedtaget kendsgerning.
Alt i alt endnu en demonstration af
en lukket beslutningsproces, som til tider
end ikke inddrager de politikere, der
er blevet valgt til at varetage borgernes
interesser.
Vi kan kun håbe på, at man vil følge
opfordringen fra John Philip (radikal) –
som afsluttede den temmelig hede debat
– om at lægge den nys overståede sag
bag os og derefter prøve at inddrage alle
gode kræfter i det vigtige planarbejde.
Inger Garre
+

Referat
af møde mellem repræsentanter fra Gentofte Kommune og
grundejerforeningerne i Gentofte Kommune
den 19. april 2007
0. Godkendelse af referat
Godkendt med de faldne bemærkninger.
1. Gentofte Sø
Gentofte Sø er et EF-habitatsområde. Det
vil sige, at søen skal bevares og vedligeholdes.
Desværre er der kommet en meget
righoldig tangvækst i søen på grund af,
at den ikke er blevet vedligeholdt længe,
og denne tang kan være årsag til, at
kransnålalgen uddør. Vi hører derfor
gerne, om borgmesteren vil medvirke til
oprensning og bekæmpelse af tangen i
søen. Det er såvel af naturbeskyttelseshensyn
som af hensynet til den oprindelige
begrundelse for at få udnævnt netop
denne sø til EF-habitatsområde.
Det tidligere Københavns Amt, der var
tilsynsmyndighed, har ikke givet tilladelse
til en oprensning med den begrundelse,
at nogle af vandplanterne er meget
sjældne. Parksektionen har løbende
været i dialog med amtet om forholdet.
I en forsøgsperiode har Parksektionen
dog fået amtets tilladelse til at klippe
i en sejlrende.
Natur & Miljø har nu overtaget myndighedsbehandlingen.
Gentofte Sø og Brobæk Mose er samlet
udpeget som EU-habitatsområde nr.
125 – også kaldet Natura 2000-områder.
Udpegningsgrundlaget er bl.a. »Kalkrige
søer og vandhuller med kransnålalger«
og »Næringsrige søer og vandhuller med
flydeplanter eller store vandaks«. En
stillingtagen fra ministeriets side til, om
der er behov for bekæmpelse af en del af
plantevæksten, må afhænge af en nøjere
vurdering af vegetationen i søen på baggrund
af udpegningsgrundlaget.
Miljøministeriet skal udarbejde en
4
plan for samtlige Natura 2000-områder.
På baggrund heraf skal kommunerne
udarbejde en handlingsplan til sikring af
god bevaringsstatus for de udpegede naturtyper
og arter. Denne planlægning
indledes i år med en idéfase, hvor
kommuner og andre kan stille forslag til
planen. Gentofte Kommune vil bringe
spørgsmålet om vegetationen i Gentofte
Sø op i forbindelse med denne idéfase.
Idéfasen indledes 22. juni i år.
Vor kommentar: Humlen er altså, at
Miljøministeriet skal komme med en
plan for vedligeholdelse, inden kommunen
kan komme i gang med arbejdet.
2. Cyklister
Hvilke planer har kommunen for forbedring
af sikkerheden for cyklister, der cykler
gennem Gentoftegade og tilsvarende
Jægersborg Allé, idet de manglende cykelstier
og den konstante ulovlige parkering
i specielt Gentoftegade gør cykling
alt for farlig. Baggrunden for spørgsmålet
er, at jeg dagligt cykler gennem Gentoftegade,
hvor der næsten altid er alt for
lidt plads primært på grund af ulovligt
parkerede biler i vestsiden af Gentoftegade.
Vi vil opfordre kommunen til at indføre
egentligt stopforbud på strækningen
og fremskynde etableringen af cykelstier
mest muligt og samtidig sørge for, at forbuddene
overholdes. Det virker generelt
demoraliserende med disse forbud, der
ikke håndhæves, som f.eks. tilsvarende
parkeringsforbudet over for stadion, der
aldrig overholdes, når der er arrangementer.
Det indgik i oplægget til Nesa-strategi
at færdiggøre kommunens cykelstinet,
herunder et oplæg til etablering af cykel-
sti i Gentoftegade og Jægersborg Allé i
forbindelse med gadestrøgenes forskønnelse.
Etablering af en cykelsti på Gentoftegade
er problematisk, da det vil medføre,
at de nuværende parkeringsmuligheder
på selve Gentoftegade forsvinder. På
nuværende tidspunkt er det ikke nærmere
planlagt, hvordan en evt. cykelsti
skal udformes – forslag til udformningen
skal politisk behandles i Teknisk
Udvalg.
Med hensyn til kontrol af parkering
er denne opgave politiets. Et af fokuspunkterne
i forbindelse med forslag til
en ny Trafikpolitik er netop parkeringsproblematikken
i kommunen.
Vor kommentar: En forhøring, med en
svarfrist på ca. 1 måned, om en ny trafikplan
vil komme i begyndelsen af juni.
Der var en diskussion om det utilfredsstillende
i, at politiet ikke griber ind,,
når forbud overtrædes.
3. Lokalplaner
og tilsvarende servitutter
Hvor lang en tidshorisont arbejder Gentofte
Kommune med for at få indført bevarende
lokalplaner i stedet for adfærdsregulerende
servitutter? Bliver alle de
gamle adfærdsregulerende servitutter
fjernet i de områder, hvor de bevarende
lokalplaner bliver indført?
Bliver det i lokalplanerne sikret, at der
ikke bliver opført nye »raftehegn« ud mod
vej for at bevare de grønne vejbilleder?
I nogle lokalplaner bliver bevaringsværdige
huse med en bevaringsværdi på 1-4
sikret mod ændring uden kommunalbestyrelsens
tilladelse. Sikringen gælder
f.eks. mod vinduesudskiftning, farvesætning,
ændringer materialevalg etc. De bevaringsværdige
huse udgør ca. 30% af
husene i Gentofte opført før 1970. Denne
sikring mod ændringer i husenes udseende
kan virke relativt strenge for så mange
huse. Har Gentofte Kommune noget
indtryk af, om husejerne husker at spør-
5
ge om tilladelse til ændringer, og har
Gentofte sagt nej til nogle af ovennævnte
ændringer?
Kommunen har besluttet at erstatte alle
ældre og uaktuelle byplanvedtægter. Det
betød, at der skulle udarbejdes 26 lokalplaner.
Af disse mangler 4 at blive udarbejdet.
Byplanudvalget har i 2001 besluttet,
at forvaltningen ikke længere skulle
gennemgå og aflyse servitutter i forbindelse
med udarbejdelse af villa-lokalplaner.
Baggrunden herfor var en vurdering
af det store omfang og dermed den
tid, en sådan gennemgang ville tage.
Retsvirkningen af en lokalplan betyder,
at private byggeservitutter og andre
tilstandsservitutter, der er uforenelige
med lokalplanen, fortrænges af denne.
Villa-lokalplanerne indeholder ikke
som standardbestemmelse noget om
hegn mod vej.
Langt de fleste grundejere husker at
spørge kommunen, inden der igangsættes
ydre bygningsmæssige ændringer af
bevaringsværdige ejendomme. I forbindelse
med ansøgninger herom indleder
Bygningsmyndigheden ofte en dialog
med ansøgerne med henblik på i givet
fald at få tilrettet projektet, således at
den pågældende bevaringsværdige ejendom
ikke mister sin værdi som bevaringsværdig.
Denne dialog medfører således,
at der relativt sjældent meddeles
afslag på ansøgninger om ændring af bevaringsværdigt
byggeri.
Gentofte Kommune har – i modsætning
til de fleste andre kommuner – en
ganske betydelig kulturarv inden for
byggeri, herunder bl.a. adskillige huse
tegnet af Arne Jacobsen. Denne kulturarv
har vi således en forpligtelse til at
tage vare på og bevare for eftertiden.
I langt de fleste tilfælde er det muligt
at foretage ændringer af bevaringsværdige
ejendomme, når blot ændringerne
sker under hensyntagen til de arkitektoniske
særpræg, der ligger bag ejendommens
status som bevaringsværdig.
+

4. Jægersborg Kaserne
Ved sidste møde blev det oplyst, at kommunen
var i dialog med Forsvarets Bygningstjeneste
om evt. køb af en andel af
den østlige del af Jægersborg Kaserne
med henblik på anvendelse til kommunale
formål. Denne dialog forventedes at
være afsluttet ved årsskiftet, hvorefter
Byplanudvalget vil genoptage planprocessen.
Hvordan har sagen udviklet sig?
Kulturarvstyrelsen har primo 2007 besluttet
at frede fundamenterne fra slottet
og det dertil hørende underjordiske
kanalsystem.
Kulturarvstyrelsen vil snarest foretage
en undersøgelse, der har til formål at
fastslå den præcise afgrænsning af det
område, som skal omfattes af fredningen.
Dialogen med Forsvarets Bygningstjeneste
har været præget af denne udvikling.
5. Bortskaffelse
af sne m.v. på Strandvejen
Ved sidste møde blev følgende oplyst:
Hidtil har det været Københavns Amt,
der har administreret bortskaffelsen af
sne, idet det er amtet, der giver miljøgodkendelsen
og er vejmyndighed på
Strandvejen. Sneen er kommet fra henholdsvis
Gentofte og Lyngby-Taarbæk
kommuner samt fra Københavns amtsveje.
Der arbejdes p.t. med, hvordan bortskaffelsen
skal ske, efter kommunen overtager
amtsvejene. Har kommunen fundet
en løsning på problemet?
Kommunen har forsøgt at få en aftale i
stand med en modtagerplads på Amager.
Det var dog ikke muligt i vinteren
2006/07 at få indgået denne aftale. Der
arbejdes stadig videre på at opnå denne
aftale.
Teknisk Udvalg har givet tilladelse
til, at Park- og Vejafdelingen, såfremt
denne aftale ikke kunne indgås, kunne
køre sneen til Strandvejen og derfra
bortskaffe den ud i Øresund.
Sneen skal bortskaffes, så det er mu-
6
ligt at rydde vejene i kommunen; ellers
ophobes sneen på vejene, og det er ikke
muligt at fjerne den fra vejbanerne.
Sneen, der bortskaffes, kommer fra Gentofte
og Lyngby-Taarbæk kommuners
veje.
Vor kommentar: Der er miljømæssige
problemer med at hælde sneen i Øresund,
hvorfor det er nødvendigt at finde
en oplagsplads.
6. Problemer for
beboerne på Strandlund
Der bliver plantet en del nye træer på
området ud imod Øresund, således at beboerne
får den udsigt, som de sætter så
stor pris på, stærkt reduceret. Deres protester
er ikke blevet hørt. Hvad kan
kommunen gøre for at hjælpe dem?
Der bliver dyrket nudisme i området,
som er nabo til Strandlund til stor gene
for beboerne, som ikke er interesseret i at
blive vidner til nøgenbadning og slet ikke
til erotiske udfoldelser af enhver slags.
Kan man fra kommunens side gøre
skiltningen mere synlig og/eller skærpe
opsynet?
Når Parksektionen planter nye træer på
Strandlund, er det altid som erstatning
for fældede træer.
I 2006 fældede Strandlund uden forudgående
godkendelse nogle af Gentofte
Kommunes træer, som Parksektionen
efterfølgende har genplantet.
Når Parksektionen genplanter, sker
det efter forudgående aftale med inspektøren
på Strandlund, som bringer forholdet
videre til bestyrelsen for Strandlund.
Parksektionen har valgt at forhandle
med inspektøren/bestyrelsen, og ikke
med hver enkelt beboer. Når beboere
henvender sig til Parksektionen vedrørende
beplantningen, henvises til inspektøren
eller bestyrelsen.
Parksektionen har indgået en plejeaftale
med bestyrelsen for Strandlund,
og en aftale om rådgivning omkring de
store træer på Strandlunds egne arealer.
Der har tidligere været problemer
omkring nudister på Strandlund. Parksektionen
har i den forbindelse været i
dialog med politiet.
Parksektionen er indstillet på at genoptage
dialogen med politiet, herunder
også for så vidt angår skiltningen. Beboerne
kan også selv rette henvendelse til
politiet om forholdet.
7. Erstatning til forretningerne
omkring Femvejen
Navnlig kiosken og bageren har lidt store
tab i forbindelse med den langvarige og
for dem uvarslede ombygning af Femvejen.
De har henvendt sig til os, fordi de
har fundet, at de har fået en meget afvisende
og ufølsom behandling af kommunens
embedsmænd. For dem er en indtægtsnedgang
ødelæggende, mens en erstatning
fra kommunens side tæller meget
lidt i regnskabet for ombygningen af
Femvejen. Ville det politiske niveau se
nærmere og helst med mere imødekommende
øjne på sagen?
Gentofte Kommune har afvist erstatning
for omsætningstab, da Gentofte Kommune
ikke juridisk set kan antages at have
pådraget sig et erstatningsansvar for
omsætningsnedgangen.
Når Gentofte Kommune ikke kan antages
at have pådraget sig et erstatningsansvar,
har kommunen ikke mulighed
for at udbetale en »kompensation«
til de erhvervsdrivende pr. kulance, idet
der i så fald ville være tale om en ulovlig
begunstigelse af enkeltpersoner.
Såfremt de erhvervsdrivende har oplevet
en afvisende og ufølsom behandling
fra kommunens embedsmænd, skal
det naturligvis beklages.
Det bemærkes herved, at ‘JURA’ adskillige
gange har talt med såvel bageren
som bagerens revisor og herunder
har tilbudt på et møde nærmere at redegøre
for kommunens vurdering af sagen.
Det blev på mødet aftalt, at kommunen
udarbejder et juridisk notat, der
nærmere beskriver sagen.
7
8. Vedligeholdelse af træer på vejalleer
Der er lige vedtaget en grøn plan for
kommunens vej-alleer, hvor man vil vente
med genplantning til næsten alle træer
er gået til, også på Schimmelmannsvej,
hvor beboerne ellers med 2 underskriftsindsamlinger
har understreget, at de ønsker
løbende genplantning. Heller ikke
de 2 træer, som blev fældet, fordi en entreprenør
havde ødelagt rødderne, da
han skulle grave kabler ned, og som
kommunen har modtaget erstatning for,
er blevet genplantet. Hvordan kan vi få
ændret den beslutning?
Den slags afgørelser kan let opfattes som
om, den fra kommunens side ønskede
dialog måske mest er til pynt?
Baggrunden for politikken er ønsket om
et helhedsindtryk på de af kommunens
veje, hvor der er alleer og ikke en blanding
af træer i forskellige aldre (på Jægersborg
Allé var det et krav fra Skovog
Naturstyrelsen, at der blev indplantet
nye træer i alleen).
Vore kommentarer: Ole Philip oplyste,
at den erstatning, som entreprenøren
skulle have udbetalt til kommunen, er
blevet anvendt til en dyrere kabelnedlægning
og ikke til genplantning af de 2
ødelagte træer
9. Skovshoved Havn
Hvad er status omkring havnen og planerne
for renovering?
Kommunalbestyrelsen tiltrådte i december
2006 de overordnede rammer for
programmet for en idékonkurrence om
Helhedsplan for Skovshoved Havn, by og
kystvej. Der forventes udskrevet en arkitektkonkurrence
i efteråret 2007.
I det kommende program for konkurrencen
vil det blive beskrevet, at klubhusfaciliteterne
skal placeres i henhold
til lokalplan 252, med den allerede kendte
placering.
10. Eventuelt
f Der blev på mødet spurgt til gældende
+

praksis for afhentning af haveaffald. Det
blev aftalt, at kommunen sender notat
herom til grundejerforeningerne.
Svar: Efter at have forhandlet en tillægsaftale
på plads med vognmanden,
som kører de 2 ordninger, haveaffald og
storskrald, vil der fremover blive afhentet
haveaffald og storskrald på helligdage
i forårshalvåret, således at det i praksis
kun vil være på helligdage i forbindelse
med jul og nytår, at der ikke indsamles.
f Der blev spurgt om kommunen kan
gøre noget for at forbedre parkeringsforholdene
ved Gentofte Bio?
Svar: Kommunen ikke har mulighed for
at gå ind i sagen, idet parkeringspladserne
ligger på privat grund.
Vore kommentarer: Gentofte kino sælger
3-timers P-billetter til en rimelig
pris.
f Inger Garre gjorde sig til talsmand for,
at kommunen undlader at fælde det
gamle egetræ ved Skovgårdsskolen, som
har været omtalt i Villabyerne.
Svar: Borgmesteren udtalte, at træet er
placeret et sted, hvor det vil være til hinder
for det patænkte byggeri, som ikke
kan ændres. Skolebestyrelsen har tilsluttet
sig fældningen. Afgørelsen om
fældning beror således ikke på økonomiske
hensyn, men på en hensigtsmæssig
udbygning af skolen.
8
f IG spurgte om, hvorfor cirkus Baldoni
igen i år havde fået tilladelse til at rejse
telt i Morescoparken, når Teknisk udvalg
har besluttet at afvise ønsket.
Borgmesteren svarede, at kommunen
havde i sinde at udarbejde retningslinier
for at give tilladelse til koncerter, cirkus
o.l. for alle kommunale arealer.
f Susanne Jakobsen foreslog at Ordrup
park skiftede navn til Adelaideparken
eller Morescoparken efter det grønne
område mellem Ordrupvej og Ejgårdsvej
igen er blevet mindsket – senest med
plejehjemsudvidelsen og boblehallen.
f SJ bad om hjælp til, hvordan borgerne
skal reagere over for de ofte vanskeligt
forståelige henvendelser fra DONG
Energy, idet man risikerer at foretage
en bestilling for at opnå en rabat,
hvorefter det viser sig, at man bestilt
noget helt overflødigt.
Svar: Borgmesteren forstod hendes irritation,
men kunne ikke gøre noget ved
det.
11. Næste møde
Det på mødet aftalte tidspunkt for afholdelse
af næste møde er efter mødet
ændret til tirsdag den 23. oktober 2007,
kl. 16.30 på Gentofte Rådhus, udvalgsværelse
I.
Henrik Bjørnholt Nielsen
Kst. Sekretariatschef
Der er nyt kontaktmøde mellem kommunens forvaltning og
politikere med borgmesteren i spidsen den 23. oktober.
Cirka 1 måned før skal Fællesrådet have forberedende møde
om spørgsmål til dette vigtige, halvårlige kontaktmøde.
Vi vil hermed opfordre til at sende os spørgsmål af fælles
interesse, som vi kan fremføre ved denne lejlighed, inden den
1. september.
Ring, mail eller skriv til Inger Garre.
Borgmesteren har nu, hårdt presset af
de mange relevante protester, endelig foreslået
et samarbejde mellem forvaltning
og borgere for at få gjort Gentofte
ryddelig og ukrudtsfri.
Vi kan kun hilse initiativet velkomment,
men i øvrigt undre os over, at det
kommer så sent i forhold til det forudsigelige
i, at kommunen er ved at drukne i
ukrudt og uklippede hække.
Når det offentlige, dvs. kommuner og
institutioner får forbud mod at bruge diverse
ukrudtsbekæmpelsesmidler, burde
de ansvarlige have udarbejdet en alternativ
plan og budgetteret med en sandsynlig
stigning af udgifterne, når der bliver
brug for større manuel indsats.
I den forbindelse kunne man passende
have inddraget borgerne i arbejdet,
både planmæssigt og fysisk. I stedet udsteder
man et påbud om, at borgerne fra
nu af har pligt til at renholde fortovene,
hvilket naturligvis vækker modstand og
irritation, fordi det kommer uden forudgående
drøftelse, selv om beslutningen
kan være nok så fornuftig. Når kommunen
så oven i købet selv drosler ned for
den fysiske bekæmpelse af vildtvoksende
vækster, er det klart, at det forårsager
massive protester.
Nu kan vi så håbe på, at en kraftig
indsats fra kommunens side, såvel fysisk
som holdningsbearbejdende, kan få
Aktuelle sager
De to helt altoverskyggende temaer som samtaleemne og i
debatten i Villabyerne har været den voksende utilfredshed med
den miserable vedligeholdelsestilstand af kommunens grønne
anlæg fra rabatter til parker og kampen mod ‘dræbersneglene’.
9
borgere og forvaltning til at samarbejde
og ikke modarbejde hinanden, så vi igen
kan glæde os over en velholdt og blomstrende
kommune.
Dræbersnegle
kan øjensynligt bekæmpes på adskillige
måder.
Saltmetoden er ganske vist effektiv,
men havens beplantning bryder sig som
bekendt meget lidt om salt.
Kogende vand på indsamlede snegle
er en anden mulighed; men hvor mange
liter vand skal der bruges til f.eks. 50
snegle, og hvor gør man af det slimede
»produkt« efterfølgende?
Den brutale måde er at hugge sneglen
over med en spade eller klippe den
over med en dertil reserveret saks (lille
grensaks) og lade dem ligge til fordampning
eller føde for andre snegle i en bedkant.
Endelig er der »hundeposemetoden«.
Snegle samles op ligesom hunde-hømhøm’er,
og posen lukkes med en knude.
Sneglene dør rimeligt hurtigt af iltmangel
og kan så smides i dagrenovationen.
Husholdningens 4 liters fryse/kogeposer
er velegnede (gennemsigtige), og man
kan godt have adskillige i samme pose.
Husk at holde sneglene nede i posen, de
vil forsøge at komme ud/op, men det er
rimeligt renligt og muligvis en af de
mere humane aflivningsmåder.
Det forlyder i øvrigt, at både pindsvin
og vinbjergsnegle er med til at holde
dræbersneglen nede.
Det er dog nok klogt at supplere med
udspredning af sneglegift, ex. Ferramol,
som ser ud til at virke uden at genere
andre dyr.

Brev til
Byplanafdelingen Gentofte Kommune
Kommentarer til trafikpolitik
På vegne af OCG (Ordrup-Charlottenlund
Grundejerforening) skal jeg komme
med følgende bemærkninger til det første
udkast til Trafikpolitik for Gentofte
Kommune:
Vi er helt enige i det overordnede
mål, nemlig god fremkommelighed og
høj trafiksikkerhed.
Tendensen er desværre, at flere og
flere trafikanter lægger størst vægt på
fremkommelighed for sig selv og væsentlig
mindre vægt på at overholde færdselsloven,
specielt hastighedsbegrænsninger
og parkeringsrestriktioner.
Midlet til at opnå større lovlydighed
kan være
+ tilstrækkeligt med P-pladser,
navnlig ved butiksstrøgene
+ mere synlig skiltning
hvad angår hastighedsgrænser
og P-forbud
+ mere synlig tilstedeværelse
af kontrol, enten politimæssig
eller fra kommunal side
+ større konsekvens i uddeling
af advarsler og bøder
+ decideret fysisk forhindring
af overskridelse af midterlinier,
i form af heller e.l.
I øvrigt kan vi fuldt ud tilslutte os og
bakke op om de forslag til trafiksikkerhedsfremmende
foranstaltninger på
Hvidørevej, som vejens beboere har
fremsendt.
Disse forslag kan ses som et eksempel
på, hvordan et lokalområde kan gøres
mere sikkert.
I den forbindelse vil vi gerne tilføje
den detalje, at hastighedsbegrænsnin-
10
gen på 60 km/t, som gælder på Klampenborgvej
fra Lyngbysiden, først bliver
ændret til 50 km/t efter frakørslen til
Hvidørevej, hvilket kan få trafikanterne
til fejlagtigt at tro, at der også må køres
60 km/t på Hvidørevej.*)
Vi ser frem til at modtage et mere
konkret oplæg til trafikpolitik, som vi vil
glæde os til at kommentere.
Mange hilsener
Inger Garre
*) Ved min sidste forbikørsel på Klampenborgvej
så jeg, at der er sat et ekstra
skilt med 50 km/t før Hvidørevej; tak for
det.
Kommende
arrangementer
Bestyrelsen er p.t, i gang med at
arrangere møder med overskrifter
som: Teknik og Miljø: Trafik, Vejvedligeholdelse,
Agenda 21, Seniorpolitik:
Hvad kan kommunen
tilbyde af hjælp til skifte fra stort
hus til mindre lejlighed, mulighed
for aflastningsboliger, hjemmehjælp
og plejehjem m.m. samt
Børn- og unge-politik. Det sidste
emne kunne måske ligefrem få
nogle af vore yngre medborgere
til at interessere sig for grundejerforeningen.
Vi satser på et møde i
slutningen af oktober eller begyndelsen
af november om den nye
Vej- og trafikplan, som var i forhøring
inden sommerferien.
Vi inviterer til besøg på
Vestforbrænding
hvor alt affald
fra bl.a. Gentofte bliver behandlet
Et indblik i genbrug og energiudnyttelse
er blevet ekstra aktuelt efter det nylige klimamøde på verdensplan.
Vi mødes på Vestforbrænding, Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup
Tirsdag den 11. september kl. 17.30
ved en sandwich og en vand i kantinen,
hvorefter der bliver orientering og rundvisning i ca. 2 timer.
Der er tale om et kraft-varmeværk, som omdanner omegnens husholdningsaffald til
elektricitet og fjernvarme. Desuden håndteres også de mange kategorier af storskrald
til genbrug. Det er værd at notere sig, at Danmark er et af de få lande, som udnytter
brændslet, i form af kul, olie og naturgas samt husholdningsaffald, til både at fremstille
elektricitet og varme. Det gør, at udnyttelsesgraden af brændslet nærmer sig
90% ved fuld belastning, mens man kun kan få ca. 45% udnyttelse
ved fremstilling af elektricitet og undlade at udnytte varmen.
Der anbefales gode sko, hverken stiletter eller klip-klappere.
Deltagelse i arrangementet er gratis for medlemmer,
medens det koster 50 kr. for gæster.
Bindende tilmelding til én af nedennævnte senest 9. september:
Inger Garre Jørgen Eiberg Birgit Christensen
39 64 11 13 39 63 96 57 39 63 31 14
inger@garre.com jeiberg@webspeed.dk blch@mail.dk
Kørselsvejledning: Kør ind ad Bernstorffsvej til Tuborgvej-krydset. Drej til højre ad Tuborgvej
og fortsæt ad denne forbi Bispebjerg Hospital, kryds Frederiksborgvej og fortsæt lige ud ad
Tomsgårdsvej. Kryds Frederikssundsvej og fortsæt lige ud ad Hulgårdsvej forbi det gamle Bella
Center (th.), den hvide kirke (tv.) og kryds Godthåbsvej. Fortsæt lige frem, hold til højre ad Sallingvej.
Kryds Jyllingevej-Bellahøjvej og fortsæt lige frem ad Slotsherrensvej, passér Vestvolden,
duk under Ring 3 og kør lige ud gennem Islev, indtil Slotsherrensvej omsider ender ved at føre
over Nordre Ringvej (03) og blive til Ballerup Boulevard. Forude rejser Vestforbrænding sin
markante profil. Kort efter passagen over Ringvejen fører Ejby Mosevej til højre og til venstre.
Drej til venstre og ind ad Vestforbrændings indkørsel. Hjemrejse foregår i omvendt rækkefølge.
11