Medlemsnyt OC-G Januar 2012 nr. 1 - Ordrup-Charlottenlund ...

Afsender: Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening
c/o Jørgen Hee Prs. Alexandrines Alld 7 2920 Charlottenlund
lOOOaaaaOaaaaaaaaaaaOOOlOOl
aa
aa
aa
.
a
Medlemsnr: -- 000000004000377 'a
. Lars Danø | .
a-a
. Vlntervel 5 .
i 2920 Charlottenlund :
aa
aa
aa
aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaooloooo
Eftersendes ikke; men returneres
til afsender med den nye adresse.
B-post
P P DANMARK
MEDLEM§NYT
Ord ru p-Charl otten I u nd
Grundeierforening
Velkommen Wnter
Januar 2012 Nr. 1

Schæffergården - En spændende historie
Schæffergårdens historie rækker helt tilbage til 1755, hvor hofsnedkermester
Diederich Schæffer opførte den statelige hovedbygning, Schæffergaarden, tæt på
Ibstrup slot.
Schæffergården er en reminiscens af Ibstrup Slot, hvis historie t-ører tilbage til
rniddelalderen. Første gang man hører om gården Ibstrup erpå 1400{allet, da Dronning
Margrethe d. I køber den. I 1609 påbegynder Kong Christian IV bygningen af et
Rosenborglignende lystslot, Ibstrup (.Iægersborg kaserne). Vcd etableringen af det
kongelige jagtrevir, Dyrehaven, omkring 1670 blev Ibstrup udgangspunkt lbrjagteme
og fik da det mere klangfulde navn Jægersborg.
Hoffet havde behov for god plads til sine ridende gæster på slottet, sonr i midten
af lll0' erne trængte til forbedrirrg og til slut rnåtte rives ned. Derfor opførte
lrofsnedkermester Diederich Schæffer i 1155 Schæffergårdens statelige hovedbygning.
Schæffergårdens stil er barok i en enkel og rendyrket udgave. Schæffers
ambitioner rakte så vidt, at han slutteligt måtte opgive på grund af økonomisk ruin. I
1771 lod han ejendornmen overgå til panthaveme.
Det var i de år, nærmere betegnet i slutningen af 1770'eme, at den unge Knud
Lyhne Rahbek blev kilde til Schæffergårdens historie. Han kom på ferieophold hos
sin tidligere huslærer, vejkasserer Lorenz Adzer, der boede ti I leie i Schæffergårdens
vestlige sidefløi. Ud fta sit ophold sammensatte Rahbek "sternningslulde skildringer"
af det dejlige landliv i Jægersborgs stilfulde omgivelser.
Efter 1781 skiftede eiendornt.ren ejer et par garlge og ndredc l-ørst sirr firlde glans
igen, da den i 1909 blev overtaget af Prins IJarald, bror til Kong Christian d. X af
Danmark og Kong Haakon d. VII af Norge. Navnet blev ændret til .lægersborghus.
Detfineiagtslol, Schæffergården,fra 1755 er hjertt,t iluttcl r4i kn.lu.\tt,utt(,1
Siclc 2
Prins Haralds datter Arveprinsesse Caroline-Mathilde er født her og boede her i
sine første 8 år.
| 1920 blev Schæffergården, stadig under navnet Jægersborghus, købt af Emst
Michaelsen, direktør for Vacuum Oil Company. Direktør Michaelsen lod den 32 åtrige
arkitekt Kaare Klint tilbageføre Schæffergården til den rene, korrekte stil, hvor alle de
tilfældigheder og uregelmæssigheder, som tiden havde tilføjet, blev udslettet.
Schæffergårdens restaurering blev et mønster på arkitektonisk og
håndværksrnæssig kvalitet. Alle senere byggearbejder på og omkring Schæffergården
er sket i respekt for netop dette arbejde, sorn Kaare Klint udførte for Ernst Michaelsen.
Efter Michaelsens død overtog Michaelsen-Fondet huset og i 1949 købte Fondet
for Dansk-Norsk Samarbeide huset og allierede sig med arkitekten Palle Suenson,
som ombyggede sidefløiene til 2-etagers værelsesfløje.
I 1972 udvidede Schæffergården rned Restaurant Wohlert, som dengang ftlngerede
som en reel spisesal. Rygningen har 20 værelser ovenpå. Arkitekt Wilhelm Wohlert
har skabt en inspirerende og dejlig restaurant, som Schæffergården også den dag i
dag sætter stor pris på.
I 1987 kom sidste udvidelse til. En flot fløi - i dag navngivetAgorafløjen - skabt af
Skaarup & Jespersen ved arkitekl I{ans Henrik Olrik. Bygningen indeholder reception,
bookingafdeling, auditorium, caf6, plenarlokaler, grupperum og hotelværelser.
Siden fondets overtagelse i 1949 er der lagt vægt på at alle lokaler repræsenterer
Norsk/Dansk kunst og interiør. De r-nest fomemrne danske møbelarkitekter fra 1930-
60'erne er repræsenteret rundt omkring i huset. Eksempelvis Ole Wanschel Kaare
Klint, Palle Suenson og Hans Wegner. Tekstilerne er vævet af Lis Ahhnan, Gerda
Henning, Mbeke Klint, I{anne Vedel og Kim Naver. Schæffergårdens kunstsamling af
O p dæ kn i ng i e t af S c hæffer gårde n s s e I s ka b s kt kal e r
Side 3

Svcrr I lavslccn-Mikl

Iit al'(irev I(nuths bøm, der havde sin lykkelige barldom på Ermelundsvei 10 1,
var den næstældste søn, billedhuggeq tbrfatter, maler og -erønlandstiueq dr.phil.soc.,
grcve E,igil Krtuth, der besøgte barndomshiernmet kort tid før han døde i 1996.
Greve E.V. Knuth, der døde i 1933, havde allerede i 1920 solgt ejendommen til
direktør Ernst Michaelsen, der sarnme år også købte naboeiendommen
Schæffergaarden. Ernst Michaelsen lod i 1920 den store grund opdele i to parcelleq
hvorved den nuværende Jægersborg A116 166A blev frastykket.
Derefter skænkede han grev Knuths udvidede hovedbygnirlg og e1r stØrre
staldbygning, beliggende op mod skellet til Schæffergaarden, til Københavns
Konlmune, som efter en ornbygning skulle benytte begge bygninger til et hjern fbr
aldersrenteberettigede ældre kvinder, fortrinsvis sådanne son.r i mindst l5 år havde
tjent dn lamilie. Hiernmet åbnedes 7.iuli 1922 og havde plads til 21 husfæller. Iljemmet
var opkaldt efter Michaelsens rnor, enkefru Helene Michaelsen, født Ileyrnann, og
det fik navnet: Helene Michaelsens Hjem for ældre Kvinder.
Mellern de to bygninger blev der i 1930 opført en forbindelsesgang, og en mur ud
mod Ermelundsve.j, så de ældre damer og persor-ralet kunne gå tørskoet mellem de to
bygninger. l)enne forbindelsesgang findes stadig. Efter 56 år opl-rørte plejehjemmet i
1978, og de ældre darner blev meget mod deres vilje overt'ørt til "De gamles By" i
København.
E-iendornn.rerr stod derefter ubenyttet i nogle år, men i 1981-82 blev den overtaget
af Trafikministeriet, og den anvendtes af Rådet for større F'ærdselssikkerhed .
Ilovedbygningen og den tidligere beboelseslænge, der beg,ee er fia ca. 1830, blev
licdet i 1945. Afden gantle Ennelundsveis øvrige huse, er hovedparten opført i
1920'erne, endel dog i 1940-1960'erne. FraErmelundsvei blev deri 1927 førten vej
rnod øst, Soløsevej, opkaldt efter den sydøstlige udkant af Ermelunden. I skovbrynet
nord for Soløsevei har det fra gammel tid løbet Ermeh"rndsstien mod vest og ind i
Lyngby sarnt Soløsestien mod Øst, langs Enghaverenden, til den når Klampenborgvej.
L)isse stier anvendes væsenligst som ridestier.
Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde købte ejendommen 1. mai 200 l.
Faktaboks om Schæffergården:
25 mødelokaler,2 -
200 deltagere.
74 værelser.
Al moderne teknik bl. a. til medietræning.
Gæstekøkken til gastronomlsk teambuilding.
Selskabslokalet op til 250 personer.
5 hektar park med sø til kreative aktiviteter.
Økologisk å la carte resteurant, der er åben
for alle.
Siclc 6
Foruden Jagtslottet rned klassisk indretning ide fine stuer til både
bestyrelsesmøder, salgsudstillinger og bryllLrpper, er der også Villa Helene,
patricicrvillaen fia 1830 med atriumgård og orangeri, til de mcre eksklusivc
mødsaktiviteter, hvor man er lidt på afstand af de øvrige bygninger, som rummer
reception, auditorium, værelsesfl øj e og restaurant Wohlert.
Restaurant Wohlert er et kapitel tbr sig - i øvrigt opkaldt efter arkitekt Wilhelm
Wohlert, der i 1972 skabte bygningen, der huser restauranten. I 2008 blev den
nyrenoveret af Wohlert's søn. Dansk design, lyse træsofier og farverig malerkunst er
dominerende, ligesom økologien spiller en stor rolle på Schæffergården.
Restaurant Wohlert er en de få restauranter, som har fået tildelt Det Økologiske
Spisemærke i sølv. Sølvmærket gives tilkøkkener, der kan dokumentere, at de økologiske
råvarer udgør 60 90 procent afdet samlede råvareindkøb. For at få et guldrnærke
skal procenten af økologiske råvarer være 90 100 %. Scliæffergårdens direktør, Mark
Flindt, håber en dag, at de Iår guldmærket.
Direktøren vil samtidig geme oplyse, at Schæffergårdens restaurant er åben fbr
alle. Det er hans vision, at alle, der bor og arbejder i Gentofte og olnegn, vælger
restaurant Wohlert, når de har lyst til en skøn middag, en omgang husmandskost eller
søndagsbrunch. Det anbefales at bestille bord i forvejen.
Der er rigeligt med pctrkeringspladser på Schæffergården
Side 7

Medlemsmøde
Tirsdag d. 7. februar 2012
kl. 16.00
er der mulighed for, at en begrænset gruppe medlemmer kan besøge
"Schæffergården", Fondet for Dansk-Norsk samarbej de's smukke
ejendom på Ermelundsvej nr. 105.
Der vil være omvisning i hovedbygningen og i de forskellige bygninger, der
er tilknyttet kursuscentret.
Det er muligt at spise i Restaurant Wohlert hele ugen.
Tirsdage fra 10. januar 2012 serveres igen "dagens ret" til 125 kr.
Søndage kl. I 1 - 14 serveres dn af byens bedste brunchbuffeter.
Resten af ugen er der 6lacarte.
Tirsdag den 7 . februar har vi mulighed for efter rundvisningen at smage
"dagens ret", der er stegt flæsk med persillesauce. Meddel venligst ved
tilmelding om Du/I ønsker at spise med, så vi samlet kan bestille bord.
Det bemærkes at spisningen er for egen regning.
På grund af omvisningens karakter og husets rumfordeling, må vi desværre
begrænse deltagerantallet til max.40 personer, som accepteres i den
rækkefølge, de tilmeldes til Marianne Schrøder.
Deltagere kan iøvrigt med fordel forberede sig til besøget ved at læse
artiklen om "Schæffergården" i dette blad.
Tilmelding senest d. 30. januar til:
Marianne Schrøder på enten
email: mariannes@newmail.dk
eller
telefon: 39 62 87 24
Hvad gør vi ved regnvandet?
Det var aftenens emne for borgermødet den 7. november 20 1 I , hvor borgmester
Hans Toft bød velkommen med en kort orientering om en ny ambitiøs spildevandsplan,
netop vedtaget af Gentofte Kommune, hvortil der over de næste 4 itr er afsat 512
millioner.
Planens overordnede mål er at separere regnvand fra spildevand, således at
oversvømmelserne fra spildevandet reduceres og overløb til vådområdeme, heriblandt
Øresund, begrænses.
Dette skal ske ved udbygning af fælleskloakker sarnt anlæggelse af opsamlingsbassiner,
men da dette alene ikke er tilstrækkeligt, er der lagt op til akliv deltagelse
afden enkelte borger, når det gælder håndtering afregnvand på egen grund. Gentofte
Kommunes mål er derfoq at 200 private grundeiere hvert år bliver i stand hertil, hvilket
kan udløse en kontant "belØnning" på max. 21 .000 kr.
Herefter redegiorde direktør Carsten Nejstrup fra Nordvand A/S, tidligere forsyningschef
i Gentofte Kommune mere detaljeret for planen.
Gentofte Kommune har 330 km fælleskloakledninger.
Der skal etableres et separat regnvandssystem over de næste 40 år, og 1. etape
gælder Schimmelmannsvej og Tuborg.
Det nuværende afløbssystern skal renoveres og udbygges, deriblandt
Kildeskovsrenden, I{vidørebækken skal retableres, ny ledning fra Bellevue til
Skovshoved samt et nyt bassin ved Nymosepark.
Funktionskravene er, at der sv.t. de separerede områder højst vil være oversvømmelse
hvert 5. år og tilsv. for fælleskloakkerne hvert I 0. år.
Konsulent i Forsikringsoplysningen Ricardo Pescatori stod for næste indlæg og
fremlagde en række tankevækkende beløbsstørrelser vedr. forsikringsskader.
I2010 kostede regnvand ca. I milliard , snetryksskader 800 millioner og tøbruddet
i 20 1 1 93 6 millioner. Hertil kommer skybruddet i sommeren 201 I ,som er anslået til 4-5
milliarder.
Man taler orn s§brud ved mindst l5 mm. regr i 30 min. eller 40-50 mm/24 timer. I den
aktuelle situation er det muligt at sØge oplysninger påwww.forsikringsvejret.dk, som
er oprettet i maj 20 1 0 og udviklet i samarbejde med DMI og COWI.
Den" triste" prognose er, at regnvandsintensiteten fortsat vil stige rned 20-30%
frem mod år2.1 00.
Side 8 Side 9

Men hvor forsvinder regnen hen, når det regner?
I det åbne landskab er kredsløbet fordelt således, at l/3 fordamper, og 2/3 siver
ned, mens det meste går i kloakken i byeme, hvorfor det overordnede mål er en
transformation til det åbne landskab.
Havearkitekt Ole Miinster opridsede forskellige muligheder herfor på privat gnrnd.
En faskine, som er usynlig, men har begrænset levetid. Et minus er, at den kan
"lØbe over" ved kraftig regn og ligger tæt på fundamentet.
Et regnvandsbed, som kræver deltagelse af anlægs gartner/kloakmester.
Simpel nedsivning i græs, dvs. undgå store flisearealer.
"Grønne tage",jf. Bjarke Ingels byggeri i Ørestaden
Permeable belægninger.
Brug af regnvand til havevanding.
Ca. 400 borgere havde den pågældende aften fundet vej til rnødet, hvor mantraet
var, at regnvandet fremover skal betragtes som en ressource.
Yderli gere oplysninger på www.nordvand.dk og www. gentoft e.dk/regnvand
Det nye affaldssystem
Tirsdag d. 30. august 201I havde Gentofte Kommune indbudt til et orienterende
møde om det nye affaldssystem.
Formanden for teknik- og miljzudvalget, Lisbeth Winther, bød velkommen med en
kort orientering om hensigten med mødet, dvs. de fremtidige scenarier vedr. det nye
affaldssystem og baggrunden herfor. Tillige var der fra Gentofte Kommuaes side et
ønske om input fra borgerside, hvorfor 2. halvdel af mødet var tilrettelagt som en
workshop.
Aktuelt er der i kommunen 3 indsamlingsordninger for haveaffald, storskrald og
dagrenovation, og det er således, at alle 3 ordninger SKAL i udbud i starten af20l2
rned henblik på kontraktstart I .april 20 13.
Herefter blev ordet givet videre til udviklingschef ved Vestforbrænding Dan
Boding-Jensen, som i de næste 45 minutter gjorde rede for de udfordringer, der vil
være til fremtidens affaldssystemer.
I 2009 har Vestforbrænding i samarbejde med Dansk Designcenter udgivet en
folder med resultaterne af det såkaldte DAlM-projekt (The Design Anthropological
I
I
Innovative Model), der kort fortalt omhandler, hvordan man ffir en mere rniljøvenlig og
bæredygtig affaldssortering, som er baseret på borgerdreven innovation, dvs. i dialog
med borgeme. Folderen har fået titlen :"7 23 4 5 67 , Syv skarpe påstande om affald",
hvilket er følgende:
1. Ubehag ved spild
2. Tillid til systemet
3. Vandrehistorier, herunder affaldssnyd, f.eks. sammenblanding af affald
4. Tænk i situationer, dvs. opsamlingsformer skal falde nemt ind i borgerens
hverdagsrutiner
5. Et nyt syn på borgerne, som skal betragtes som aktive rnedspillere og
samarbejdspartnere, hvilket betyder, at man skal væk fra den nuværende information,
som overvejende består af PÅBUD og FORBUD.
6. Nye eksperter, dvs. "Manden på gulvet", renovationsarbejderen, viceværten,
rengøringspersonale etc. skal konsulteres.
7. Forlad skrivebordet, dvs. gå på "feltbesøg".
Overordnet foreligger der et lovkrav, som pålægger kommunerne at indføre
affaldssortering med henblik på genanvendelse. Lovkravet med start 2015 gælder for
papir, plast, glas og rnetal, og målet er, at man senest 2020 er oppe på 50% til
genanvendelse.
Et par tal, som illustrerer omfanget af problemerne. I Danmark , som er et højt
industrialiseret samfund, er den samlede affaldsmængde per indbygger :7 kg/dag.
Tager man derimod et land som Vietnam, er tallet 0,5 kg/dag, men med den fart
udviklingen forløber, er dette tal hurtigt stigende.
Et andet eksempel fra de hjemlige himmelstrøg er madspildet, som årligt løber op
i l6millimder!!!
Med hensyn til de nuværende indsamlingsordninger består der to udfordringer.
1. Arbejdsmiljø, herunder håndtering af affaldet.
Hvad angår dagrenovationen, frembyder papirsækkene et problem, idet der i 2010
er registreret mange sække, hvor vægten overstiger de tilladte 15 kg.
Storskraldsordningen skal fortsætte i ændret form, men her er det afhentningen af
glas og papir, som giver mange tunge løft under knæhøjde.
2. Mere til genanvendelse afhensyn til rniljøet.
Det er et faktum, at den nuværende papirsæk1.4.2013 vil være fortid.
Side l0 Side I I

Herefter er 3 scenarier mulige:
l. En beholder på 140 I til restaffald med tømning 1 x ugl. + en tilsvarende
beholder til papir med tømning I x mdl. Glas/ flasker kan kun afleveres i de opstillede
kuber.
2. En beholder på I 40 1 til restaffald med tømning I x ugl. + en todelt beholder på
240ltll glas og papir med tømning 1 x mdl.
Storskraldsordningen fortsætter i lidt ændret form. Ligeså fortsætter
genbrugsstationen.
3. Som 2. suppleret med en ekstra todelt beholder pil2401 til metal og plast med
tømninghv. 2. md.
For etageboliger vil indsamling fortrinsvis ske i containere å 660 l.
Yderligere kan der suppleres med indsamling af såkaldt "farligt affald", eksempelvis
batterier i "pose på låget", subsidiær1kan opstilles en "miljøboks" på421 til batterier,
srnåt elektronik mm. med afhentning 4 x årl.
Hvad kommer de forskellige ordninger så til at betyde for miljøet, hvor
udgangspunktet er indsamling fraALLE boliger i kommunen?
For scenarie 1,2 og 3 vil besparelsen henholdsvis være 600, 700 og 3200 tons
CO2/årl. og genanvendelsen af det indsamlede vil tilsv. andrage 24yo,25oÅ og32Yo.
Blandt mødedeltagerne var der kun stemning for scenarie I og 2 med 2
affaldsbeholdere.
Til trods for den minimale forskel i miljøgevinst må scenarie 2 fremhæves, idet de
omhandlede 4 affaldsfraktioner fortsat vil kunne afhentes ved boligen. At scenarie 3
blev forkastet skyldtes, at en tredje beholder var påkrævet, og at det i sig selv kunne
yære et problern, dels af æstetiske grunde, dels pladsmæssige, f.eks. i
rækkehusbebyggelser.
Sammenfattende kan man sige, at de synlige/mærkbare ændringer efter 2013 for
den enkelte husstand vil være to affaldsbeholdere i stedet for som nu en, samt en
stigning i renovationsafgiften på ca. 460 kr. årligI.
Efter en spisepause var 2. halvdel afmødet som allerede nævnttilrettelagt som en
workshop, hvor mødedeltagerne kunne komme med skriftlige input i form af "postif'.
For interesserede med yderligere læselyst kan "De syv skarpe" rekvireres ved
kontakt til Dan Boding-Jensen på dbj@vestfor.dk
Desuden kan man abonnere på et tidsskrift ved navn "Miljøsk".dk, som beskæftiger
sig med miljø og samfund og udkommer 4 x arl. Kontakt: www.noah.dk
Alt i alt et glimrende informativt og vel tilrettelagt møde. MS
Side 12
Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening's
besøg på "Sølyst".
Den 6'september fik vi - trods deprimerende vejrmeldinger - en lys, tør og smuk
eftersommerdag til det første medlemsarrangement i denne saison. Besøget hos Det
Kongelige Kjøbenhavnske S§deselskab og danske Broderskab på selskabets smukke
ejendom "Sølyst".
Carsten Frdlich havde tilrettelagt udflugten og førte de 30 tilmeldte medlemmer
gennem grev Schimmelmanns 1 700'tals landsted. "SØlyst" er af s§debrødrene gennem
de sidste år blevet renoveret på smukkeste vis og fremstår som en af de mest elegante
og smagfulde rammer for festlige sammenkomster,private eller i foreningsregie. Enhver
kan leje huset, komplet med dygtig tjenerstab og det mest professionelle køkken. For
slet ikke at tale om en m øbleringog udsmykninger som sjældent er at opleve på selv de
mest udsøgte restauranter. Og selve den historiske park med salutkanoner, udsigtshøje
og Øresund som bagtæppe er en oplevelse værd.
Selskabet i "Kongehallen" med Thomas Kluges portræt afPrins Henrik i/brmandsstolen.
Carsten Frtilich kommenterer skiverne som ltænger overalt. I baggrttnden ses Wctor Borges
skive.
Side 13

Vi beså musiksalonen, festsalen, det pompejanske værelse (som rummer en
hemmelig paneldør til Dronningens private toilet), biblioteket og de såkaldte
Schimmelmannske saloner på f'ørste sal. Overalt er væggene prydede med malerier af
høj klassisk kvalitet samt naturligvis de mange s§deskiver som minder om kongelige
s§debrødre gennem århundreder.
Vi sluttede afmed et godt glas hvidvin i pergolaen, det krumme galleri, hvorfra der
skydes til skiverne i parken og hvor de fleste nulevende skydebrødres
ihukommelsesskiver hænger.
Carsten Frtilich som gennem snart25 år har udførJ mere end 30 højst individuelle
skiver, førte derefter selskabet over i det nyoprettede skivemuseum i en af
pavillonbygningeme og derefter gennem parken ned til udsigten over Emiliekilde og
Øresund.
Det var en dejlig dagl
rt
i.I
-r* +
- J.].t T'
'Sr:3
lm
' ttq
I musiksalonen, var der extraordinært drekket op til et aJtenarrangement. På væggen ltænger
August Tørslevs meget velb)kkede portræt øf Kong Frederik IX.
Side 14
?
*
q§å
o
I
.ffi
&m
§.
lt
lro
@
*$
Corsten F'rdlich beskriver hvordan de farverige slq,deskiver bliver til. Samlingen er af national-
og personalhislorisk betydning.
Side 15

5
fra pergolaen gennem havestuerne.
Pergolaen eller det lcntmme galleri hvorfra der slqtdes ud i parken og l»or de aklive slg,tters
erindrings -skiver ophænges.
Side 16
Møde med Gentofte Kommune
Den 20. december 2011 blev det årlige dialogmøde mellem Gentofte Kommunes
afdeling for Park og Vej og Grundejerforeningen afholdt. Ved mødet blev følgende
forhold drøftet:
Fjernvarme
Udbygningen af f emvarme går godt og der er stor tilslutning. De nuværende
kunder melder om tilfredshed. Når udbygningen nærmer sig et område, igangsætter
Gentofte {ernvarme en målrettet informationsindsats over for områdets grundejere,
bla. via post tilsendt alle husstande, borgermøder og kampagner i lokalområdet.
Dersom man har spørgsmål eller ønsker rådgirming vedr. fiemvarme, er man velkommen
til at kontakte Gentofte Fjernvarme på tlf. 39 98 8l 00 eller via mail:
fjernvarme@gentofte.dk. Man kan desuden finde flere oplysninger på
www. gentoft e. dk/fi ernvarme
f,'ormidling af information fra Park og Vej til grundejerne
Park og Vej er meget interesseret i at formidle information m.v., f.eks. om
borgerrmøder, ud via grundejerforeningerne. Grundejerforeningen er positiv over for
dette, som dog primært vil finde sted ved opslag i området, idet foreningen desværre
ikke har e-mail adresser påmedlemmerne.
Midlertidig genbrugsstation
Kommunens genbrugsstation er pr. oktober 201 I flyttet til en midlertidig placering
på Niels Steensens Vej (Ved Stadion), mens Vejdirektoratet arbejder med den kommende
forbindelsesvej mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3. Primo 2013 forventes
en ny og moderne genbrugsstation - med fokus på bedre miljø og økonomi, mere
genbrug og lettere sortering - kan tages i brug, der hvor den gamle genbrugsstation
lå.
Forslag til fremtidigt affaldssystem
Forslaget til ett nyt affaldssystem er blevet til over en lang periode i dialog med
kommunens borgere. Det foreslåede affaldssystem lægger op til en ordning med
følgende basisudstyr til hver villa/rækkkehus:
1 stk. 140 liters plastbeholder til dagrenovation, der tømmes 1 gang ugentlig.
1 stk. 240 liters 2-kammer plastbeholder til papir og glas, der tømmes I gang om
måneden.
1 stk. milj øboks på 42 liter til indsamling af problemaffald.
Det nye affaldssystem forventes attræde i l«aft pr. L april 2013. (Og det er IKKE
nogen aprilsnar!).
Side l7

Man kan finde flere oplysninger om forslaget på www.gentofte.dk/
affaldssystem.
Parkering
Kommunalbestyrelsen har besluttet at prioritere ressourceme til parkeringskontrol
således, at parkeringsvagten kun kontrollerer i de to parkeringszoner (oml«ing I{ellerup
Station og ved Dyrehavebakken), ved Bellevue Strandpark, ved skolerne og i forhold
til parkering på cykelstier. Foreningen konkluderede, at dette betyder at
færdselslovens bestemmelser om parkering stort set er sat ud af kraft i Gentofte
Kommune. Med undtagelse af ovennævnte steder må der parkeres, hvor man vil,
hvordan man vil og så længe man vil på kommunens veje!
Grundejerforeningen gav generelt udtryk for, at især manglende overholdelse af
l0-metersreglen giver problemer for trafiksikkerheden. Ligesom parkering på
sidevejene til JægersborgA116 mellem Rådhusvej og Johannevej inklusiv Enighedsvej
og Heilsmindevej reducerer den farbare del afveiene til halvanden kørebane,
Irlvilket giver problemer i forbindelse med modgående trafik. Disse veje burde
gøres ensrettede!
Tømning af regnvandsbrønde og -riste
Park og Vej har en overordnet plan hvorefter der fejes i kommunen ca. I gang
månedligt sarnt renses rendestensbrønde l-2 gange årligt. Denne frekvens er ikke
altid nok til at holde rendestensbrøndene frie til at håndtere de kraftige regns§I, de
jævnligt udsættes for. Grundejeme opfordres derfor til - især ved kraftige regns§l -
at holde øje med rendestensbrØndene, der er placeret ud for egen grund og enten
selv fierne blade eller andet skidt, der kan forventes at blokere for regnvandet, eller
kontakte Park og Vej, dersom det ikke er muligt at klare problemet selv. Parkvej@gentofte.dk
eller 39.98-8 1.00.
Fortove
Park og Vej fejer sorn en service ordning forlovene to gange årligt. En gang efter
vinterperiodenog 6n gang efter løvfald. Det er de tilstødende grundeieres forpligtelse at
renholde (dvs. feje), ukrudtsbekæmpe og vintervedligeholde fortovet ud for egen matrikel.
Renovering af cykelstier
I 20 1 I er der lenoveret cykelstier på Hyldegårdsvej og Bregnegardsvej. I 20 1 2 forventes
cykelstierne på Ordrupvej at blive renoveret.
Slidlagsarbejder på vejasfalt
Der er i 201 I lagt ny asfalt på følgende veje: Carl Baggers A116, Christiansvej, Hjalmarsvej,
Høstvej, Kornvej og Lykkevej.
I 2012 forventes følgende veje at få ny asfaltbelægning: Brams Sidevej, Bramsvej,
Enighedsvej, Holgersvej, Hyldegårdsvej og Wernersvej
Schim melmann svej
På Schimmelmannsvej er den igangværende nedgravning af kloak- og vandledning lagt midt
i vejen for at give rnulighed for forbedrede forhold for eventuelle nyplantede træer. Teknik og
Miljøudvalget har vedtaget principper for borgernes mulighed lbr at finansiere plantning af
vejtræer på nogle veje. Det forudsættes, at Gentofte Kommune ikke skal pådlages udgifter ved
anlæg af brugerbetalte vejtræer. Gentofte Kommune overtager først vedligeholdelsespligten af
træerne efter at disse har stået på det nye plantested i 3 år.
Enighedsvej ved Bernstorffsparken
Grundejerforeningen har tidligere sendt et brev til Vej og Park med forslag til en trafiksikker
passage af Bernstorffsvej, der hvor Enighedsvej munder ud i Bernstorffsvej. Par* og Vej
oplyste, at stedet p.t. ikke er prioriteret i trafiksikkerhedsplanen. I de kommende års
trafiksikkerhedsplanlægning vi1 Park og Vej overveje, om der evt. skal prioriteres opsat et
støttepunkt/helle midt på Bernstorffsvej.
Grundejerforeningen giorde desuden opmærksom på, at buslæskuret på ridestien er
uhensigtsmæssig placeret. Park og Vej vil undersøges om det kan flyttes.
Ordrup Park
Park og Vej har planer om i 2012 at udarbejde en udviklingsplan for parken.
Grundejerforeningen vi1 blive inddraget i dette arbejde.
Ellemosen
Alle Ellemosens stier renoveres med grus eller flis
Tove Bernth
Birgit Christensen
Risse Donsted
(fomand)
Carsten Frdlich
(sekretær)
Jørgen Hee
(kasserer)
Peter Plaskett
(næstforrnand)
Marianne Schrøder
Suppleanter:
Lena Hansen
Bestyrelsen
39641808
396331 14
396437 9s
39640620
39639970
39 63 43 19
396281 24
39630094
Man kan hlive medlem ved
køsserer, Jorgen Hee
bestyrelsesmedlem, det koster
Side 18 Side 19
Revisorer:
Thorstein Iversen
Kaare Thal-Jarfizen
39 640994
39 6431 55
Web-redaktør:
Lars Danø larsdanoe@tdcadsl.dk
Bladredaktion:
Bestyrelsen
MaiL ocgl895@gmail.corn
Hjemmeside: www.oc-g.dk
Kontonr.: 4201-4201032644
henvendelse til foreningens
39 63 99 70 eller et
150,- kr. pn år pr. hasstand.