Dorf Brochure - Dronninglund

RUNDT OM DORF MØLLE
1. Det meste af "flæget" er Kalmus med den skråtstillede, tætte
blomsterstand, indført fra Konstantinopel i 1574 til medicin og parfume.
Langs med gangbroen ses også en række sumpplanter som
bukkeblad, baldrian, kogleaks, sideskærm og dunhammer.
2. Høj af bestandigt materiale med sumpkilde rundt om, også foredrags-
og mødested.
3. Alm. ædelgran blev indført sydfra i 1765. Koglerne deler sig i skæl
og frø før de falder ned. Lidt nede af bakken skovmyretuer. Pas godt
på dem, myrerne holder træerne sunde. Ved stien lige oven for ædelgranerne
har museet plantet 2 små skovfyr, der er efterkommere af
Bangsbofyrren på Læsø, der igen er det eneste træ af den oprindelige
danske skovfyr, som ellers uddøde i 1700-tallet. Overfor på den
anden side af stien står et lille egetræ, det er en efterkommer af den
250 årige Margrethe-eg i Dronninglund Slots skov.
4. Vi går på en smal tange af bestandigt materiale mellem to dybe
sumpkilder. Et lille stykke nede af skrænten mod vest er der et
"øjetræ" Det er en bøg med tre stammer, hvoraf to er vokset sammen,
så der er dannet et stort øje. Hvis man kryber gennem hullet i
et øjetræ, er man iflg. myten beskyttet mod engelsk syge, naturens
onde magter og herskesyge djævle.
5. Et kirsebærtræ med en stammetykkelse på 2,75 m. i bryst-højde!
Er det Vendsyssels største fuglekirsebærtræ ?
6. Kaprifolien gror ud til de stejle skrænter.
7. Heromkring kan man af og til være heldig at overraske en lille flok
rådyr, 2, 3, eller 4, der så forsvinder mellem træerne eller ud over
markerne. De er så letfodede, at de også kan springe af sted gennem
sumpen nede ved bækken.
8. Bag den lille elm står en stor bøg, og derfra kan man se det gamle
udgåede spættetræ med to redehuller og værksted. Skovens fugle er
i øvrigt nemmere at høre end at se! Til gengæld kan de fleste også
høres, selv om de sidder i naboskoven. I yngletiden kan f. eks. høres
bogfinke, musvit, sortmejse (fra nåleskoven), løvsanger, gransanger
(særlig let genkendelig sang, et gentagent "tjif-tjaf"), spætmejse, rødstjert,
solsort, sangdrossel, rødhals og gær-desmutte. Flere af disse
fugle er her også om vinteren. Kun rødhals og gærdesmutte kan
finde på at synge i vinterhalvåret. Ofte kan også høres snerrende
skovskader, det lyder som skænderier, men er deres advarselssignal.
Fra sydsiden højt over markerne kan sanglærken ses og høres og
måske en tornsanger fra et buskads ?.
9. En af bøgene her var fuld af østershatte i efteråret 1997.
10. En dyreveksel fører ned af tangen til brøndkarsen i sumpen - gå ikke
derud! Der kan fortsættes neden om bakkerne til vestre ende.
11. Sønden om skrænterne når man til den 65 m. lange bro, som fører
over Møllebækken og sumpen med padderokke, mjødurt, engnellikerod,
øret pil, haletudser og meget mere. I de lave træer lige ved gangbroen
sidder der tit mejser som musvit, sumpmejse og blåmejse og
synger eller skælder ud på den forbipasserende. I vinterhalvåret kan man
være heldig at se en lille flok halemejser, der under uafladelig pippen flyver
fra træ til træ og søger føde. Det er også hernede fra buskene øst for
gangbroen, man kan høre munkens smukke sang. Munken er en lille
grå sangfugl med munkekalot på hovedet. I gran-skoven og på
den tilstødende mark færdes rådyrene, også af og til i fuldt dagslys,
eller hen under aften. Evt. springer de over Dorfgade og forsvinder
ad markerne mod nord. En hare er det eneste andet større
patte-dyr, man kan forvente at se i dagtimerne.
12. Ved vindmøllen har der af og til siddet en bomlærke også kaldet
kornværling og sunget flittigt (lyder som et klirrende nøgle-knippe).
Måske kan man få øje på den i en høj plante i markskellet ?.
13. I kanten af buskadset ligger et hult træ med et bistade. Det
blev fundet ved træfældning i Fæbroen.