Issue paper 1 - Fremtidssikring af elnettet.pdf - Klima-, Energi

More documents

Recommendations

Info

5 GAPanalyse og udfordringer I det følgende afsnit er de identificerede gaps og de deraf afledte udfordringer inden for udvikling af elnettet i relation til Smart Grid identificeret og beskrevet. GAP‐analysen er baseret på de indledende beskrivelser i af‐ snittene 2, 3 og 4 samt rapporten "Kortlægning af den danske elbranches Smart Grid FUD indsats" 2 . GAP‐analysen fokuserer på de "tekniske gaps", som er identificeret i forhold til elsystemets behov ved integra‐ tion af 50 pct. vind i 2020, da "markeds‐ og incitamentsmæssige gaps" er beskrevet af de øvrige arbejdsgrupper i Smart Grid Netværket. 5.1 Et aktivt transmissionsnet Transmissionsnettet udvides, ombygges og kabellægges kraftigt i de kommende år. Samtidig ønskes en bedre udnyttelse af de eksisterende ledninger, så transmissionsnettet kan drives tættere på de termiske grænser. De ændringer stiller øgede krav til driften af transmissionsnettet, som bliver både mere omfangsrig og mere kompleks. Derfor er der behov for en gradvis overgang til mere automatiske styringer og et delvist aktivt transmissionsnet. Det er altså nødvendigt at øge graden af automatisering i overvågning og styring af eltransmissionsnettet. Overvågningen af elsystemet skal styrkes ved at fortsætte udviklingen med indførelse af nye målemetoder, avanceret tilstandsovervågning og ‐ estimering 3 , online driftsstøtteværktøjer, osv. Muligheder for automatiske styringer vil være relevante at undersøge for: • spændingsregulering ved produktionsanlæg i transmissionsnettet, som vindmølleparker og større kraftvarmeværker • øget kabellægning og behov for kompensering med shunte ved over‐/underspænding • spændingsregulering ved jævnstrømsforbindelserne (HVDC) • reaktiv effektregulering ved relevante knudepunkter i transmissionsnettet • værktøjer til driftsoperatører • målinger i forhold til tilstandsovervågning • osv. Disse udviklingsbehov imødegås i den løbende system‐, net‐ og driftsplanlægning hos Energinet.dk, og en del af opgaverne løses i et samarbejde med regionale transmissionselskaber, netvirksomheder, industri og universite‐ ter. Det er vurderet, at de nødvendige initiativer er og vil blive taget i dette arbejde, og der er derfor ikke givet anbefalinger til yderligere tiltag i denne rapport. 5.2 Et aktivt distributionsnet Integration af mikroanlæg (varmepumper, elbiler, solceller m.v.) i lavspændingsnettet stiller øgede krav til håndtering af spændingskvaliteten og effektbalancen i distributionsnettet. Rapporten "Smart Grid i Danmark" udarbejdet af Dansk Energi og Energinet.dk skitserer de økonomiske aspekter ved at implementere mere aktiv 2 Koordinationsudvalget for fremtidens elsystem, 25. januar 2011. 3 Også kendt som Situation Awareness systemer. 18/39
styring i distributionsnettet, men der er behov for at arbejde videre med udfordringen omkring de tekniske løsninger, så de samfundsmæssige gevinster ved Smart Grid bliver realiseret. Skal en større del af distributionsnettets kapacitet udnyttes, er det nødvendigt at have et større kendskab til den faktiske belastningssituation i nettene, kombineret med en højere grad af fjernkontrol/automation af kob‐ lingstilstanden i nettene, end det er tilfældet i dag. Balancen mellem investering i forstærkninger af nettet kon‐ tra overvågning og kontroludrustning skal findes ud fra en teknisk/økonomisk afvejning, men snittet er i høj grad afhængig af, i hvilken grad – og om – elforbrugerne er villige til at lade deres elforbrug styre eller indrette deres elforbrug efter økonomiske incitamenter. 4 Kan elforbruget mobiliseres, vil investeringer i overvågning og kontroludstyr ikke kun kunne dækkes af, at net‐ tet kan dimensioneres tættere på spidsbelastningen, men også af, at nettet kan transportere en større energi‐ mængde ved, at den ledige kapacitet i timer, der traditionelt har lav belastning, udnyttes. Grundet nettets størrelse er det nødvendigt at opbygge beslutningsstøttesystemer, der dels monitorerer den aktuelle tilstand i distributionsnettene, dels kan give netoperatøren den nødvendige viden til at drive nettet tæt på dets kapacitetsgrænse uden at overskride dette. Nogle funktioner vil kunne automatiseres, så aktivering af fx op‐ og nedreguleringsydelser kan varetages af kontrolsystemet uden netoperatørens indvirkning. Sådanne beslutningsstøttesystemer er endnu ikke udviklet til distributionsnettene. Selv om indfasningen af mere vindenergi i elsystemet tager årtier, haster det med at få igangsat de nødvendige udviklings‐ og demonstrationsprojekter. De nye løsninger på fremtidens problemer i distributionsnettet skal udvikles på forkant, hvis ikke det er de traditionelle løsninger (forstærkning af nettet), der skal tages i anven‐ delse. Samtidig er det væsentligt, at der igangsættes demonstrationsprojekter og pilotprojekter, der i praksis fx skal vise, hvilken grad af styring og overvågning af distributionsnettet, der er rentabel at indføre, sammenholdt med omkostningerne til traditionel netforstærkning. Der arbejdes løbende med dette i de ansvarlige netvirksomheder og i Dansk Energi. Samtidig har "Koordinati‐ onsudvalget for fremtidens elsystem" – et samarbejde mellem Dansk Energi, Energinet.dk og netvirksomhe‐ derne – kortlagt den danske elbranches Smart Grid‐indsats samt behovet for nye indsatser. Afledt af de i Koor‐ dinationsudvalget identificerede behov vil projekter blive igangsat, efterhånden som det vurderes relevant. Der er derfor ikke fundet anledning til yderligere konkrete anbefalinger om analyser i forbindelse med aktiv styring af distributionsnettet. Der er derimod identificeret et behov for udarbejdelse af en implementeringsplan for udrulning af Smart Grid i branchen. Dette er udmøntet i en konkret anbefaling om et roadmap, som er beskrevet i afsnit 6. 5.3 Øget kommunikation og overvågning Et fremtidigt intelligent elsystem medfører en række nye udfordringer for fagkategorien "Kommunikation" i elsystemet. En grundlæggende forudsætning er den fjernaflæste elmåler. Dertil skal sikres en effektiv koordine‐ ring af styring og regulering af store mængder distribuerede enheder som et af virkemidlerne til i fremtiden at øge fleksibiliteten i systemet, til at sikre balanceret forbrug og produktion, til sikring af systembærende egen‐ skaber og til at reducere behovet for netforstærkninger i distributionsnettet. Derfor forudses store udfordrin‐ 4 Her er minimum timeafregning af forbrugerne en forudsætning. 19/39
Page 1 and 2: Issue Paper Arbejdsgruppe G1 Smart
Page 3 and 4: ii. Forord Den politiske målsætni
Page 5 and 6: 1 Indledning Den politiske målsæt
Page 7 and 8: I den planlagte udbygning af transm
Page 9 and 10: og ikke omvendt. Energitransporten
Page 11 and 12: Sideløbende med de officielle Smar
Page 13 and 14: 4 Beskrivelse og tidshorisont for d
Page 15 and 16: G1 arbejdsgruppens fokusområder 1,
Page 17: Øget indfasning af vindenergi give
Page 21 and 22: der bidrager med den største samfu
Page 23 and 24: • Hvor der ikke hurtigt opnås in
Page 25 and 26: Det anbefales, at ministeren sammen
Page 27 and 28: I et samarbejde mellem branchens ak
Page 29 and 30: Det anbefales, at Energinet.dk og D
Page 31 and 32: Bilag 2 Aktiv styring af distributi
Page 33 and 34: Efterreguleringen forventes også a
Page 35 and 36: 3. Intelligent aktivering og styrin
Page 37 and 38: Bilag 4 Typegodkendelse og mærknin
Page 39: I. Referencer 1. Orienteringspapir

Issue paper 1 - Fremtidssikring af elnettet.pdf - Klima-, Energi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?