Issue paper 1 - Fremtidssikring af elnettet.pdf - Klima-, Energi

målinger, der giver en forståelse, som er afgørende for udvikling af Smart Grid‐teknologierne. Endvidere er der
opbygget betydelige praktiske erfaringer om de udfordringer, der er behov for at få løst.
Der er en betydelig viden hos både energiselskaber, forskningsinstitutioner og industri. Der har været afviklet
en række EU‐finansierede Smart Grid‐projekter (fx IRED, DISPOWER, Microgrids, CRISP etc.) i årene omkring
2000, hvor Danmark dog kun har været repræsenteret i meget ringe omfang. Danmark har inden for forskning i
Smart Grid‐teknologier været lidt langsommere til at starte aktiviteter på området. Fra omkring 2005 er der
dog i et dansk perspektiv sat betydelig fokus på forskning i Smart Grid, og på forskningssiden er Danmark i dag
på linje med de lande, som er længst fremme på området. Danske demonstrationsaktiviteter som
Energinet.dk's celleprojekt, elbilsprojektet EDISON og det EU‐finansierede EcoGrid EU har medvirket til, at
Danmark i dag ligger helt front, når det kommer til demonstrationsaktiviteter.
Danmark er imidlertid efter arbejdsgruppens indtryk ikke så godt gearet, når det gælder omsætning af de gode
FUD‐aktiviteter til kommercielle løsninger. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at Danmark på en
række styrkepositioner ikke har været i hård konkurrence tidligere (indpasning af vind, Smart Grid v0) – det er
en væsentlig anden situation i dag.
Det er afgørende vigtigt, at der holdes fokus på Danmarks styrkepositioner inden for udvikling af elsystemet og
Smart Grid. Dermed kan den unikke danske position på området videreudvikles og udnyttes optimalt i de
kommende år, så der er mulighed for, at dansk industri kan få en andel i det kraftigt voksende globale marked
for Smart Grid.
5.7 Fleksibilitet i udrulningen af Smart Grid
Et vigtigt element i styringskonceptet for fremtidens Smart Grid er fleksibilitet i forhold til udrulningen. Det er
ikke samfundsøkonomisk effektivt, hvis størsteparten af Smart Grid‐investeringerne effektueres længe før, de
reelle behov er til stede.
De foreslåede styrings‐ og kommunikationsprincipper bygger derfor på en struktur, som gør det muligt at im‐
plementere løsninger, umiddelbart før behovet forventes at opstå. Eksempelvis skal flaskehalshåndtering lokalt
et sted i distributionsnettet ikke være afhængig af implementering af hverken markedsstyring af ressourcerne i
området eller af en overordnet overvågning og styring af hele distributionscellen.
Forudsætningerne for at opnå fleksibilitet i udrulningen er:
• distribueret intelligens og
• standardiseret og sikker datakommunikation med
• adgang for flere aktører til den enkelte ressource, samt
• udveksling af information via de distribuerede ressourcer.
For at sikre, at forudsætningerne er til stede for en fleksibel udrulning af Smart Grid, er det vigtigt med:
• National koordination og valg af datakommunikationsstandarder for at sikre interoperabilitet mellem
aktører og apparater, som forventes koblet til fremtidens Smart Grid.
• Etablering af nationale testcentre for at validere eller typegodkende interoperabiliteten på apparater.
22/39