Vindmøller ved Bregninge på Ærø - VVM-redegørelse og miljørapport

Vindmøller ved Bregninge på Ærø 

VVM-redegørelse og miljørapport 

Juli 2007

Forord 

Ærø – en vedvarende energi-ø 

Ærø er et af de områder i Danmark, ja måske i hele 

verden, der er længst fremme i omstillingen til vedvarende 

energi. 

Når man for eksempel i Danmark forventer en 50 % 

dækning med vedvarende energi i år 2050, så er Ærø 

der allerede i dag. Med dette nye projekt er øen klar til 

at tage et af de store skridt hen mod 100 % vedvarende 

energi forsyning. 

Der er i dag på landsplan stor politisk opbakning til 

opsætning af nye effektive møller på land som erstatning 

for ældre møller, der i dag ikke er så effektive. 

Det er derfor naturligt, at et af Danmarks bedste vindområder 

(Ærø) bliver optimeret med hensyn til energiproduktion 

fra vindmøller. 

På Ærø er projektet folkeligt idet: 

• Alle ærøboer kan deltage 

• Ærø opnår 100 % VE- dækning på 

el-området 

• Det giver et økonomisk løft til et 

udkantsområde 

Derudover opnår man: 

• Et optimalt miljø og optimal vindmæssig 

placering 

• Et bidrag til afprøvning af Danmarks 

fremtidige energiforsyning 

• Nedsættelse af CO 2 udledningen 

Denne model har meget stor tilslutning i VE-Organisation 

Ærø, hvor Ærøs borgmester er formand, og hvor 

øens elforsyning, fjernvarmeværker, landbrugsorganisation, 

turistorganisation, Ærø Vind 1 og energikontor 

er repræsenteret. 

Projektet er samtidig en afslutning på saneringen af 

de gamle møller fra 1980´erne. Da der var flest møller 

på Ærø, var der 22 stk. med en samlet dækning af ca. 

12 % af strømforbruget. 

I fremtiden vil der være seks møller, som dækker 

over 100 % af øens strømforbrug. 

At Ærø fremstår som en grøn ø har stor betydning 

for øens turisme. Mange tusinde turister besøger hvert 

år verdens største solvarmeanlæg i Marstal. 

For at være på forkant med Danmarks nye energiplaner 

har det været drøftet at lave et fælles demonstrationsprojekt 

mellem Ærøs energiforsyningsselskaber og 

Ærø Vind 3 I/S. 

Dette projekt vil demonstrere, hvordan vi omkostningsfrit 

kan benytte den meget omtalte „overskudsstrøm“ 

(den strøm der er til overs, når vindmøllerne 

producerer mere strøm, end der kan aftages). 

Der forskes i dag meget i ellagring med batterier, 

brint og andre løsninger, men disse er i dag dyre løsninger 

og har ofte et stort effekttab. 

På Ærø er vi klar til at modtage al “overskudsstrøm” 

til en på forhånd fast aftalt pris i vores fjernvarmeværker. 

Her vil vi så bruge den til at lave varme med og 

dermed gemme vores sparede brændsler til en anden 

gang, når der ikke er overskudsstrøm. Elværket skal kun 

levere, når der er overskud, og varmeværkerne har ikke 

krav på en bestemt mængde strøm til en bestemt tid. 

Hvis projektet virker efter hensigten, vil det, selv 

med mere end 50 % vindproduceret strøm i Danmark, 

kunne implementeres uden store merudgifter i varmeforsyningen. 

På den måde spares der olie, gas eller biobrændsel 

og dermed nedsættes CO 2 udledningen. 

På Ærø er vi stolte over at kunne producere over 100 

% af øens strømforbrug ved hjælp af vedvarende energi 

med det nye projekt. Samtidig er vi godt på vej til at kunne 

forsyne en stor del af boligmassen med varme, der 

også er produceret ved hjælp af vedvarende energi. 

Som demonstrationsområde vil Ærø i fremtiden få 

stor betydning. Her kan man på et begrænset område 

se, hvordan man kan lave forskellige vedvarende energiløsninger. 

Vi håber, at vi til FN’s klimakonference i 

2009 kan være klar med mange spændende løsninger. 

Med venlig hilsen 

VE-Organisation Ærø og Ærø Vind 3 I/S

Indhold 

1 Indledning 

1.1 Projektforslag 6 

1.2 Hovedproblemer 6 

1.3 Rapportens opbygning 7 

1.4 Lovgivning og planlægning 7 

1.5 Hovedkonklusioner 9 

2 Beskrivelse af anlægget 

2.1 Anlægget 12 

2.2 Aktiviteter i anlægsfasen 13 

2.3 Aktiviteter i driftsfasen 14 

2.4 Sikkerhedsforhold 14 

2.5 Retablering efter endt drift 15 

Landskabelige forhold 

3.1 Landskabsbeskrivelse 16 

3.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold 19 

3.3 Visuelle forhold 22 

3.4 Valg af visualiseringspunkter 24 

Nærzone 26 

Mellemzone 48 

Fjernzone 54 

3.5 Vurdering af påvirkning af landskabet 56 

3.6 Metode for visualisering 57 

Miljøkonsekvenser ved naboer 

4.1 Visuel påvirkning 58 

4.2 Støjpåvirkning 64 

4.3 Skyggekast 65 

4.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 67 

5 Øvrige miljøkonsekvenser 

5.1 Luftforurening 68 

5.2 Geologi og grundvandsinteresser 68 

5.3 Naturbeskyttelse 68 

5.4 Ressourcer og affald 72 

5.5 Andre miljømæssige forhold 73 

5.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser 73 

6 Andre forhold 

6.1 Arealanvendelse 74 

6.2 Forhold til lufttrafik 74 

6.3 Radiokæder 74 

6.4 Ledningsanlæg 74 

6.5 Socioøkonomiske forhold 74 

6.6 Manglende viden 74 

7 Alternativer 

7.1 Nul-alternativet 74 

7.2 Placering af møllerne ved Rise Mark 75 

7.3 Placering af møllerne ved Leby 75 

7.4 Placering af møllerne ved Skjoldnæs Fyr 75 

7.5 Placering på havet 75 

8 Sundhed og overvågning 

8.1 Påvirkning af sundheden 76 

8.2 Overvågning 77 

9 Henvisninger 

9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller 78 

9.2 Anvendte forkortelser og begreber 78 

9.3 Referenceliste 78 

9.4 Litteraturliste 79 

5

6 

1 Indledning 

Projektområdet ligger ved Ærøs sydvestvendte kyst, 

syd for Bregninge. 

Området er valgt som vindmølleområde, da der er 

gode vindforhold, og der gennem årene har eksisteret 

vindmøller i området. Med de nye møller vil vindmøllerne 

på Ærø producere en strømmængde, der svarer 

til øens elforbrug. 

Projektet medfører, at der bliver en enkelt færre mølle 

på den nordvestlige del af Ærø, og de nye møller vil 

stå i et letopfatteligt opstillingsmønster, der følger 720 

meter af kystforløbet. 

Afstanden til naboboliger bliver større, og møllerne 

vil have en betydelig mere rolig fremtræden, da omdrejningshastigheden 

på vingerne vil være halvdelen 

af den nuværende. Til gengæld vil møllerne stå tættere 

på kysten og blive dobbelt så høje som de eksisterende 

vindmøller, så de vil dermed kunne ses på større 

afstande end de eksisterende. 

Kort 1.1 Vindmøllernes placering 

Vindmøllernes placering syd for Bregninge på Ærø 

1.1 Projektforslag 

Projektforslaget opstiller tre vindmøller ved kysten syd 

for Bregninge. Samtidig bliver der fjernet fire vindmøller 

i nærområdet. 

De tre nye vindmøller vil stå i en række, der følger 

kysten på en strækning af 720 m fra nordvest til sydøst. 

Vindmøllerne vil have en samlet kapacitet på 6 MW og 

være 107 m høje til øverste vingespids. Rotordiameteren 

vil være 80 m og navhøjden 67 m. 

Møllen har dermed en rotordiameter, der er 19 procent 

større end navhøjden og holder sig dermed inden 

for den æstetiske anbefaling, som regeringens planlægningsudvalg 

for vindmøller på land har udmeldt i 

foråret 2007. Udvalget anbefaler, at rotordiameteren er 

mellem 10 og 20 procent større end navhøjden af harmoniske 

hensyn. 

Alternativer 

Der er i VVM-redegørelsen til projektet ved Bregninge 

ikke indgående behandlet noget alternativ ud over 

0-alternativet, der er en fortsættelse af de eksisterende 

forhold, hvor de fire eksisterende vindmøller renoveres, 

så de kan fungere i mindst 10 år mere. 

I debatfasen har der været fremsendt forslag blandt 

andet om placering enten ved Leby Kobbel eller ved de 

eksisterende ved Rise Mark. Alle alternativerne er kort 

beskrevet i kapitel 7. 

1.2 Hovedproblemer 

Projektområdet ligger syd for Bregninge og tæt på kysten 

i et kuperet, ret lukket landskab i småskala. Mod 

sydøst ligger et beskyttet naturområde ved Voderup 

Klint og ved vindmølleområdet afsluttes øen med lave 

klinter mod Østersøen. 

Oplevelsen fra Bregninge og Tværby 

Vindmøllerne står omkring 800 m fra boligerne i Bregninge 

og Tværby. Den visuelle påvirkning af landsbyerne 

skal vurderes. 

Mens Ærøs rigt kuperede landskab i udpræget småskala 

sammen med de mange levende hegn hurtigt luk- 

ker for indsigten til møllerne fra store dele af landskabet 

nordvest for møllerne, vil de være mere synlige fra 

sydøst. Så oplevelsen fra landsbyerne små to km sydøst 

for møllerne, Vindeballe og Voderup, skal ligeledes 

vurderes. 

Visuel påvirkning af kulturlandskabet 

Inden for nærzonen på tre km ligger der to middelalderkirker 

i Vester Bregninge og Tranderup. Rapporten 

skal vurdere, hvorledes oplevelsen af kirkerne bliver 

påvirket af de nye vindmøller. Endvidere skal rapporten 

vurdere, hvorledes udsynet fra kirkerne bliver 

påvirket. 

Vindmøllerne står på dyrket landbrugsjord, hvor en 

offentlig grusvej fører ned til stranden, tæt forbi den 

vestligste mølle. Den stenede strand benyttes især af 

lystfiskere. Rapporten skal vurdere, hvordan de nye 

møller påvirker strandens rekreative udnyttelse. 

Påvirkning af kystlandskabet 

Landskabet er i regionplanen udlagt som landskabsområde, 

og det medfører, at der skal tages særlige hensyn 

til den visuelle påvirkning. Mølleområdet ligger endvidere 

i kystnærhedszonen, hvis formål er at friholde 

landets kystområder for bebyggelse og anlæg, som ikke 

er afhængig af kystnærhed. Knap to km mod sydøst 

ligger området Voderup Klint, der er et spektakulært, 

natursmukt område. 

Rapporten skal vurdere, hvorledes de nye, høje vindmøller 

påvirker kystlandskabet. 

Samtidig bliver det vurderet, hvordan opstillingsmønsteret 

bliver oplevet i landskabet. 

Visuel samspil med andre vindmøller 

Omkring ti km væk står de tre tilsvarende møller ved 

Rise Mark. Rapporten skal vurdere, hvorledes de nye 

vindmøller bliver oplevet sammen med Rise-møllerne. 

Endvidere skal det vurderes, hvor vidt en mindre vindmølle 

ved Haven, ni km nordvest for Bregninge-møllerne, 

indgår i et visuelt samspil med de nye møller.

Støj og skyggekast ved naboboliger 

Vindmøllerne står i nærheden af boligområder i Bregninge 

og Tværby, og der er naboboliger i det åbne land inden 

for 440 – 640 m. Rapporten skal vurdere, hvordan naboboligerne 

i det åbne land og de nærmeste byområder bliver 

påvirket af støj og skyggekast fra vindmøllerne. 

Påvirkning af klima og beskyttet natur 

Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning 

af klimaet ved at mindske udledningen af CO 2 og andre 

drivhusgasser. 

Vindmøllerne bliver rejst ca 100 m fra kysten. Rapporten 

skal vurdere, hvor vidt vindmølleprojektet vil 

påvirke kysten og eventuelle naturbeskyttelsesområder 

i nærheden af tilkørselsveje og vindmøller. 

1. Rapportens opbygning 

Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i 

syv kapitler: 

Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag 

samt for hovedproblemer og planlægnings- 

Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer 

Meter 

100 

60 

0 

0 

Menneske 

Landsbykirke 

,0 m mølle, ca 200 kW 52 m mølle, ca 00 kW 

mæssige forhold. Endvidere er der en kort fremstilling 

af hovedkonklusionerne. 

Andet kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere 

for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet 

med anlægs- og driftsfasen, og med en senere nedtagning 

af møllerne. 

Tredje kapitel, Landskabelige forhold, beskriver, 

analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes 

påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt 

andet visualiseringer af møllerne. 

Fjerde kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer 

konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel 

påvirkning, støj og skyggekast. 

Femte kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for 

påvirkning af luft, geologiske forhold i kystklinterne, 

grundvand, flora og fauna samt forbrug af ressourcer. 

Sjette kapitel, Andre forhold, redegør blandt andet 

for arealanvendelse og telesignaler. 

Syvende kapitel, Alternativer, redegør for konsekvenserne, 

hvis projektet ikke gennemføres, 0-alternativet, 

samt for øvrige alternativer foreslået i debatfasen. 

Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør 

for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorle- 

100 m mølle, 80 m rotor & 60 m nav, 

2 MW Rise møller 

107 m mølle, 80 m rotor & 67 m nav, 

2 MW - Bregninge møller 

des det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt 

i både anlægs- og driftsfasen. 

1. Lovgivning og planlægning 

En række love, bekendtgørelser og overordnede planer 

kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille 

vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt 

berører projektet ved Bregninge, og afsnittet redegør 

for, hvordan projektet forholder sig til dem. 

Vindmøllecirkulæret 

I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære 

nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse 

til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er 

kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved at 

blive revideret som konsekvens af strukturreformen. 

Indtil revisionen foreligger, bliver der administreret efter 

det eksisterende cirkulære. 

Vindmøllecirkulæret pålægger amterne at tage omfattende 

hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte 

vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, 

landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige 

interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles 

vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede 

til formålet i en regionplan. Området ved Bregninge 

er ikke udpeget i Fyns Amt regionplan, og planlægningen 

for vindmøllerne kræver derfor en dispensation 

fra regionplanen. 

Arealernes størrelse skal tilpasses vindmøllernes forventede 

maksimale størrelse og antal, og den afstand, der 

skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv 

udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne 

et resultat af en konkret politisk afvejning af de 

mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. 

Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til 

kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. 

Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles 

nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. 

Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er 107 

m, og det medfører en mindsteafstand på 428 meter til 

nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer. 

7

8 

Støjbekendtgørelsen 

Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse 

nr. 1518 af 14. december 2006. I daglig tale kaldet 

Støjbekendtgørelsen. 

Det åbne land 

Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller 

ved naboers udendørs opholdsareal ikke overstige 

44 dB(A) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 dB(A) 

ved en vindstyrke på 6 m/s. Beregningen foretages for 

udendørs opholdsarealer, der ligger højst 15 m fra boligen 

og i det mest støjbelastede punkt på arealet. 

Støjfølsomme arealer 

Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen 

er udlagt til boliger, institutioner, 

sommerhuse, kolonihaver eller som rekreative områder. 

I sådanne områder må der i det mest støjbelastede 

punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller 

på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 

dB(A) ved 6 m/s. 

Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, 

der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, 

normalt ligge på 45 – 50 dB(A) ved vindstyrker på 8 

m/s, der svarer til jævn til frisk vind. 

Generelt 

Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende 

en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal 

blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger 

af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer 

af den anmeldte vindmølletype. 

På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge 

en beregning af støjen ved de nærmeste naboer ved 

det ansøgte projekt. For prototyper skal der foreligge 

målinger, der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne 

overholde støjgrænserne. 

Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling 

efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, 

at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle 

foretages ved vindhastighederne 5,5 – 6,5 m/s og 7,5 – 

8,5 m/s ved den mest udsatte nabo. 

Naturbeskyttelsesloven 

Projektområdet ligger ca 500 m fra et habitatområde 

ved Voderup Klint. Der er enkelte mindre områder i 

nærheden af møllerne, som er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. 

Redegørelsen skal vurdere projektets indvirkning 

på disse områder og beskrive eventuelle afværgeforanstaltninger. 

Desuden skal redegørelsen undersøge vindmøllernes 

betydning for en række smådyr i henhold til Habitatdirektivets 

artikel 12, bilag 4. Det drejer sig om småflagermus, 

birkemus, odder, markfirben med flere. 

Beskyttelseslinier 

Vindmøllerne står indenfor strandbeskyttelseslinien på 

300 m. For at kunne opføre vindmøllerne skal der dispenseres 

fra beskyttelseslinen ved Miljøcenter Odense. 

De eksisterende vindmøller ved Rise Mark står også 

helt tæt på kysten, ligesom de eksisterende vindmøller 

ved Bregninge står mindre end 300 m fra kysten. 

Planloven 

I Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering 

af visse offentlige og private anlægs virkning på 

miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning er det 

fastsat, at der ved planlægning for vindmøller med en 

totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i 

en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder 

en vurdering af projektets virkning på miljøet, en 

såkaldt VVM-redegørelse. 

VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige 

konsekvenser og mulige gener for mennesker, 

natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden 

mulighed for at vurdere det konkrete projekt 

samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, 

før den tager endelig stilling til projektet. 

VVM-bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen 

på passende måde skal påvise, beskrive og 

vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger 

på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, 

luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv 

samt samspillet mellem disse faktorer. 

VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering 

af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, 

både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, 

men også forskellige alternativers konsekvenser, skal 

undersøges og beskrives. Herunder et 0-alternativ, som 

er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. 

Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes 

anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om 

muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, 

beskrives. 

Regionplanen 

Vindmølleplanlægningen for vindmøller med en totalhøjde 

under 150 m er med strukturreformen overgået til 

kommunerne. I planperioden frem til 2009 er Regionplan 

2005 landsplandirektiv, og det medfører, at kommunerne 

skal planlægge for de områder, der er udlagt 

til blandt andet vindmøller i planen. Regionplanens mål 

og arealudlæg gælder således frem til 2009. 

Der er ikke udlagt område til vindmøller ved Bregninge 

i Regionplan 2005 for Fyns Amt. Det skyldes primært, 

at amtet mente, at saneringseffekten ved projektet 

var for lille. For at opføre det ønskede projekt ved 

Bregninge, skal der således dispenseres for regionplanens 

bestemmelser. Miljøcenter Odense er den instans, 

der her giver dispensationen. 

Kyststrækningen fra Tværby Mark til syd for Voderup 

Klint ved Olde Mark er i Regionplan 2005 kategoriseret 

som særlig landskabelig/geologisk beskyttelsesområde. 

Området er udpeget for at beskytte de geologiske 

forhold i kystklinterne. Ifølge regionplanens retningslinier 

må der indenfor et sådant område kun opføres 

ubetydelige anlæg. VVM-redegørelsen skal undersøge, 

om - og hvordan - vindmøllerne påvirker klinterne. 

Den visuelle påvirkning er behandlet i visualisering 

1 i kapitel 3. De geologiske forhold er beskrevet 

i kapitel 5, andet afsnit. 

Endvidere er der i regionplanen udpeget et særligt 

biologisk interesseområde i Habitatområdet ved Voderup 

Klint samt nordvest for denne. Særlige biologiske 

interesseområder er dels områder med store potentielle 

muligheder for gennem aktiv indsats at udvikle 

sig til betydende og/eller sammenhængende na-

turområder dels økologiske forbindelser i landskabet, 

det vil sige områder, der kan eller bør tjene som gode 

spredningsveje mellem de vigtigste naturområder for 

det vilde dyre- og planteliv i et ellers intensivt udnyttet 

landskab. 

Indenfor særlige biologiske interesseområder kan 

der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske 

ubetydeligt omfang, og kun såfremt beskyttelses- 

og naturforbedringsinteresser ikke herved tilsidesættes, 

herunder at spredningsmulighederne for det vilde 

plante- og dyreliv ikke forringes. 

I VVM-redegørelsens kapitel 5 er der nærmere redegjort 

for, hvorledes vindmøllerne vil komme i berøring 

med området. 

Kommuneplanen 

Projektområdet ligger i jordbrugsområde. Dele af området 

er i kommuneplanen for den tidligere Ærøskø- 

bing Kommune udlagt til vindmøller med landzonelokalplan. 

Området ligger 800 m syd for Bregninge og Tværby. 

Der er ikke udlagt områder til nye boliger eller anden 

støjfølsom arealanvendelse nærmere vindmøllerne. 

Før mølleområdet kan blive anvendt til nye store 

vindmøller, skal det være udlagt til store vindmøller 

i kommuneplanen. Ærø Kommune udarbejder i forsommeren 

2007 en temaplan for energi på Ærø. Heri 

vil vindmøllerne ved Bregninge indgå. 

Ud over en lokalplanlægning med bestemmelser for 

arealernes anvendelse for vindmøllerne ved Bregninge 

skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Tillægget 

skal suppleres med offentliggørelse af VVMredegørelse 

og miljørapport. 

Svendborg Kommune er VVM-myndighed for Ærø 

Kommune. Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget 

vil Svendborg Kommune udarbejde en VVM- 

Foto 1.1. Der er ikke visuel konflikt med lystfiskernes brug af den stenede strand neden for vindmøllerne. 

tilladelse til vindmøllerne ved Bregninge. Tilladelsen 

vil rumme krav om eksempelvis skyggekast, maksimal 

totalhøjde, maksimal vingefang, sanering af eksisterende 

møller m.m. 

Lov om miljøvurdering 

Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i 

henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 

være vurderet i en miljørapport. For at være 

fyldestgørende skal miljørapporten behandle sundhed 

og overvågning af miljøkravene foruden de emner, som 

VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. 

Dette hæfte udgør både en VVM-redegørelse og 

miljørapport. 

1.5 Hovedkonklusioner 

Oplevelsen fra nærmeste byer 

Vindmøllerne vil i Bregninge og Tværby være dominerende 

ved de boliger, der har direkte udsigt til vindmøllerne. 

Boliger på nordsiden af landevejen samt omkring 

kirken vil kun se dele af vindmøllerne. 

Står man oven for Bregninge i bakkerne mod nord, 

er vindmøllerne ligeledes store og dominerende, men 

de står med havet som baggrund og stjæler derfor ikke 

udsigten til et landskab bag møllerne. 

For Vindeballe og Voderup er det vurderet, at der ikke 

vil være væsentlige visuelle gener. 


Der er ingen konflikt med fredede fortidsminder eller 

kulturspor, herunder beskyttede diger. 

Bregninge Kirke kan i modsætning til Tranderup 

Kirke opleves samtidig med vindmøllerne. Det er vurderet, 

at der ikke er væsentlige visuelle konflikter. 

Søby Volde vil ikke blive påvirket, da vindmøllerne 

ikke vil kunne ses fra anlægget. 

Fra udsigtspladsen ved Voderup Klint er der panoramaudsigt. 

De nye vindmøller vil fra udsigtspladsen 

blive meget markante, hvis man ser langs kysten mod 

nordvest, og de vil ændre oplevelsen af klintens pro- 

9

10 

portioner. Nedenfor udsigtspladsen vil bevoksning og 

terræn medføre, at de bliver mindre markante. 

Der er ikke visuel konflikt med andre rekreative interesser 

eller de ældre hollandske vindmøller. 

Visuel påvirkning af landskabet og kysten 

Vindmøllerne ved Bregninge vil stå mod åbent hav på 

Ærøs sydvestside, modsat det Sydfynske Øhav. Ærø er 

rig på bakker og levende hegn. Dermed minimeres de 

visuelle gener i øhavet såvel som på selve Ærø. Placeringen 

på sydvestkysten ca 100 m fra kysten, medfører 

at den spektakulære nordøstkyst med bugter og tanger 

friholdes for vindmøllerne. 

I nærzonen vil vindmøllerne være dominerende vest 

for Vindeballe og bakkerne oven for Bregninge, men 

ikke i de nordlige dele af zonen. Vindmøllerne vil dominere 

kysten lokalt, men ikke hindre offentlighedens 

adgang til stranden. 

I mellemzonen medfører det kuperede terræn, at vindmøllerne 

kun vil ses fra få steder, og der er ingen væsentlige 

visuelle konflikter eller dominans fra vindmøllerne. 

I fjernzonen er anlægget på så stor afstand, at der ikke 

er væsentlige gener, blandt andet på grund af dets 

relativt lille udbredelse. 

Samspil med andre vindmøller og design 

Der er ikke fundet konflikter med vindmøllerne ved 

Rise Mark, der er de eneste, der kan opleves samtidig 

med vindmøllerne ved Bregninge. Der er ikke fundet 

noget uheldigt samspil med andre vindmøller, derunder 

Haven-møllen. 

Der er heller ikke fundet konflikter forårsaget af 

vindmøllernes design. Vindmølleparken virker fra alle 

vinkler som et samlet enkeltstående anlæg med et letopfatteligt 

mønster. 

Konsekvenser ved naboer 

Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer. Vindmøllerne 

vil være mest markante fra nabo i Tværby og 

på Mølledamsvej samt bebyggelsen i sydsiden af Øster 

Bregninge. 

Vindmøllerne vil af hensyn til flysikkerheden formentlig 

få monteret en lampe med lavintensivt lys på 

toppen af møllehatten. Det er vurderet, at lyset ikke vil 

være væsentligt generende. 

Støjpåvirkning 

Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt. Den mest 

støjbelastede bolig vil få 43,6 dB(A) ved vindhastigheden 

8 m/s. Ærø Kommune kan kræve, at der bliver udført 

en støjmåling af vindmøllerne. Den mest støjpåvirkede 

bolig ligger ved lodsejer på Mølledamsvej. 

Tabel 1.1 Sammenligning af forslagene 

Antal møller 

Projektforslag 

0 - 

alternativ 

Samlet kapacitet (MW) 6 1 

Antal møller som nedtages 0 

Rotordiameter (m) 80 26 – 5 

Navhøjde (m) 67 2 – 5 

Totalhøjde, max (m) 107 5 – 5 

Rotoromdrejninger pr. minut, max 19 0 – 0 

Samlet produktion over 20 år for 

projektforslag og 10 år for 0-alternativ, 

MWh 

9 .000 1 2 .000 

Støj, max dB(A) ved nærmeste naboer ,6 ukendt 

Skyggekast ved nabo (indendørs), 

max timer og minutter 

Sparet udledning til miljøet over 20 år for projektforslag 

og 10 år for 0-alternativ, tons 

5:28 ukendt 

Kuldioxid (CO2) 2 .000 1 15.000 

Svovldioxid (SO2) 7 1 

Kvælstofoxider (NOx) 2 8 1 27 

Slagger og flyveaske 15.572 1 960 

Noter: 

1 I produktion og sparet udledning for projektforslaget er værdierne 

for de eksisterende møller i deres tekniske restlevetid trukket fra i 

tallene. 

2 NOx dækker over kvælstofoxid og kvælstofdioxid, NO og NO2 

Skyggekast 

Ingen naboer vil få over ti timers reel skyggekast om 

året, hverken indendørs eller udendørs. 

Øvrige miljøkonsekvenser 

Luftforurening, klima og miljø 

Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning 

på i alt 244.000 tons CO 2, og miljøet for en affaldsproduktion 

på godt 15.000 tons slagger og flyveaske. 

Grundvand 

Det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller 

grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller 

nedtagningsfasen vil være minimal. 

Naturbeskyttelse 

Foto 1.2 Mølleskygge

Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet 

og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed 

er tillagt fuglelivet og dyrearter nævnt i habitatdirektivet 

på grund af det nærtliggende habitatområde 

og fuglebeskyttelsesområde. Men projektet forventes 

ikke at få negativ indvirkning på hverken dyrelivet 

eller fuglelivet i det hele taget, hverken for ynglefugle 

eller for trækfugle under rast og fouragering eller under 

træk til og fra området. 

Projektet forventes heller ikke at få negativ indvirkning 

på beskyttede småsøer og vådområder i nærområdet 

eller på andre § 3-områder i nærheden eller på beskyttede 

plante- og dyrearter, som eventuelt kan være 

at finde på disse biotoper. 

Den sydliste vindmølle er placeret tæt på et særligt 

biologisk interesseområde. Dyre- og planteliv her vurderes 

ikke at blive påvirket af projektet, idet fundamentet 

efter anlæg vil blive genetableret som agerjord. 

For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter, kan 

man dreje møllerækken omkring den midterste mølle, så 

ydermøllerne forskydes 5 – 10 m i forhold til kysten. 

Manglende viden og andre forhold 

Der pågår i øjeblikket en undersøgelse af vindmøllers 

udsendelse af infralyd og lavfrekvent støj. 

Miljøstyrelsen har foreløbig konkluderet, at bekendtgørelsen 

om støj fra vindmøller er udtømmende på støjområdet, 

så miljømyndighederne ikke har grund til at 

stille supplerende krav om lavfrekvent støj eller infralyd 

fra møllerne. Reference /1/ 

Der er ikke fundet andre forhold, der har væsentlig 

betydning. 

Alternativer 

0-alternativ 

Ved 0-alternativet bevares de eksisterende forhold, idet 

de nuværende fire vindmøller bliver renoveret og kører 

mindst 10 år mere. 

Vindmøllernes samlede kapacitet er 1.000 kW. Deres 

samlede produktion, hvis de ikke blev renoveret, er 

i restlevetiden beregnet til 3.200 MWh. 

Hvis de bliver renoveret, er produktionen beregnet 

til 24.000 MWh. 

Landskabet 

De eksisterende vindmøller ved Bregninge opleves næsten 

udelukkende i området mellem Vindeballe og Vester 

Bregninge og fra kysten til højdedragene med Synneshøj. 

Med den relativt store rotationshastighed kan 

de godt virke forstyrrende. 

Vindmøllen ved Søby virker markant i området syd 

for byen. 

Den spredte placering af vindmøllerne medfører, at 

et relativt stort område er påvirket af vindmøller. 

Luftforurening 

0-alternativet sparer miljøet for 15.000 tons CO 2, 3 tons 

SO 2 og 27 tons NO x i de 10 år, som vindmøllerne forventes 

at kunne fungere efter en renovering. 

Geologi og grundvandsinteresser samt naturbeskyttelse 

Miljøpåvirkningerne knyttet til de eksisterende fire 

vindmøller bibeholdes. Der er ikke foretaget nærmere 

vurderinger af disse møller. 

Ressourcer og affald 

0-alternativet vil i alt spare miljøet for 960 tons slagger 

og flyveaske under antagelse af en yderligere levetid 

på 10 år for de enkelte møller. 

Øvrige alternativer 

Der er i debatfasen foreslået alternativer ved Rise, Leby, 

Skjoldnæs fyr og havet. Ingen af alternativerne er 

mulige at gennemføre. 

Sundhed 

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte 

på en række områder. Blandt andet ved reduktion 

af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning 

og ved skyggekast ved naboboliger. Vindmøllerne ved 

Bregninge vil reducere udledninger og dermed positivt 

påvirke sundheden ved at bidrage til en renere luft. 

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske 

omkostninger ved forskellige energiproduktioner 

har også sat en værdi på disse omkostninger, som bliver 

kaldt eksterne omkostninger. Undersøgelserne vi- 

ser, at vindenergien sparer samfundet for store eksterne 

omkostninger. For det enkelte menneske kan det betyde 

mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en rigere 

tilværelse. 

Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 dB(A), 

der svarer til et støjniveau mellem almindelig tale og 

legende børn, er anset for et kritisk niveau. Beregninger 

viser, at ingen naboboliger udsætte for mere støj fra 

vindmøllerne end 43,6 dB(A), der svarer til sagte tale, 

hvilket er langt under den kritiske værdi. 

Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage 

eller forværre sygdomme, hvis det falder på tidspunkter, 

hvor man er til stede. Derfor er det vejledende 

fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 

timers skyggekast årligt. Ingen naboer får mere end de 

10 timer skyggekast. 

Overvågning 

Kommunernes miljøtilsyn skal sikre, at kravene i 

VVM-tilladelsen overholdes. Kommunen skal udarbejde 

en plan for overvågning af om miljøkravene til 

vindmøllerne er overholdt. Heri kan være regelmæssige 

tilsyn, dog maksimalt en gang årligt. Ud over dette 

kan klage fra naboer medføre, at kommunens miljøtilsyn 

stiller krav om kontrolmåling af vindmøllerne. 

Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren 

at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene 

i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. 

11

12 

2 Beskrivelse af anlægget 

2.1 Anlægget 

Vindmøllerne 

Forslaget opstiller tre vindmøller på en lige række fra 

nordvest til sydøst langs kysten ved Bregninge. Navhøjden 

er 67 m. Afstanden mellem vindmøllerne er 360 

m. Det svarer til 4,5 vingediametre. 

Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger 

og konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå. 

Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på 

maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. 

Generatorstørrelsen vil være 2,0 MW. Den samlede 

installerede effekt vil således være 6,0 MW. 

Veje, arbejdsarealer og fundamenter 

I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejdsveje 

samt arbejds- og vendepladser som vist på 

kort 2.1. Arbejdsvejene bliver anlagt på eksisterende 

markveje eller som nye veje, og de vil blive 4,5 m 

brede. 

Arbejds- og vendepladsernes størrelse bliver permanent 

ca 20 gange 20 m, men i anlægsfasen er de ca dobbelt 

så store. Arbejdsveje og arbejds- og vendepladser 

får en belægningsopbygning af grus eller andet godkendt 

vejmateriale. 

Efter endt anlægsarbejde vil de midlertidige arbejds- 

og vendepladser blive dækket med jord og tilsået som 

den øvrige bevoksning i området. Fundamenternes størrelse 

er afhængig af vindmøllernes størrelse og de geotekniske 

forhold. Fundamenternes størrelse er for denne 

møllestørrelse ca 15 gange 15 m med en dybde på 2 

m. Se figur 2.1. 

Nettilslutning 

Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra 60/10 kV-stationen 

syd for Søby. Transformere installeres inde i tårnene. 

Der er ingen bygninger og anlæg ud over møllerne. 

Produktion 

Produktionen fra de nye vindmøller er beregnet for en 

107 m høj vindmølle med rotordiameter 80 m og kapa- 

Kort 2.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer 

Mål 1:10.000 

Arbejdsareal 

Eksisterende vej anvendes 

Eksisterende vej forstærkes 

Ny arbejdsvej 

Ny vindmølle 

Fredet dige 

citet på 2,0 MW. Produktionen vil være omkring 19.800 

MWh årligt. Det svarer til 5.760 husstandes årlige elforbrug 

på hver 3,43 MWh. Reference /1/ 

Kort 2.1. Veje fra Øster Bregninge til møllerne. Vejene ligger parallelt med beskyttede diger ved de to østligste møller. 

Arbejdsarealer er ca 25 x 35 m og vil blive reduceret til ca 20 x 20 m efter anlægsfasen.

Kort 2.2 Vindressourcer i 70 meters højde 

Vindenergi, W/m 2 Vindressourcerne ligger lokalt i 

500 - 

450 - 500 

400 - 450 

350 - 400 

300 - 350 

250 - 300 

200 - 250 

- 200 

den bedste kategori i Danmark. 

Størrelsen på Ærø medfører, at 

vindenergien i 70 m´s højde er lige 

så god over størstedelen af øen, 

som på havet. 

Figur 2.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 

Produktonen svarer endvidere til godt halvdelen af 

elforbruget på Ærø. De nye vindmøller vil således kunne 

dække hele øens elforbrug sammen med vindmøllerne 

ved Rise Mark. 

Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere 

396.000 MWh. 

Ser man i stedet på, hvor meget vindmøllerne ved 

Bregninge øger elproduktionen, skal man fratrække 

produktionen på de møller, som bliver nedtaget. Det er 

beregnet, at de ældre møller i deres tekniske restlevetid 

op til 20 år vil producere cirka 3.200 MWh. Forslaget 

ved Bregninge vil således øge elproduktionen i de nye 

møllers tekniske levetid på 20 år med 392.800 MWh. 

2.2 Aktiviteter i anlægsfasen 

Opstilling af nye møller 

Anlægsfasen forventes at strække sig over 3 – 4 måneder, 

før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs til vindmøllerne 

er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. I anlægsfasen 

vil trafik- og støjbelastningen for området være som 

for en mellemstor byggeplads. 

Vindmøllefundamenter, arbejdspladser og veje 

Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring 

en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Det er 

estimeret, at der til støbning af et enkelt fundament 

skal bruges 25 læs beton. Til etablering af de tre fundamenter 

skal der derfor køre 75 lastbiler med beton. 

Fundament bredde 1 - 15 m 

Dybde 2,0 m 

Endvidere skal der køre fem større lastbiler med fundamentsdele. 

Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, inden 

vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser 

vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne 

har en arbejdsradius på 25 – 35 m. Større vindmølledele 

kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne. 

Der bliver anlagt 670 m ny arbejdsvej og forstærket 

260 m eksisterende markvej. Det stabile vejmateriale 

til veje og arbejdsarealer udgør 2.050 m 3 , som ankommer 

på 275 lastbiler. Dele af vejmaterialet kan være 

genanvendt nedknust beton fra de vindmøller, som 

nedtages. 

Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver 

bragt til depot anvist af kommunen. Bortgravet muldlag 

ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsarealer 

bliver fordelt på de omkringliggende marker. 

1 

Kort 2. Saneringsmøller 

Numrene henviser til numrene i tabel 2.1 side 14 

Ny mølleplacering Nuværende mølleplacering 

2 

1 

1

1 

Tabel 2.1 Saneringsmøllernes kapacitet 

Gruppenummer 

Sted Mølleantal Kapacitet 

pr mølle kW 

Kapacitet 

i alt kW 

1 Bregninge 2 200 00 

2 Bregninge 1 00 00 

Søby 1 200 200 

Total 1.000 

Gruppenumrene henviser til numrene på kort 2.3, side 13 

Tilslutning til offentlig vej 

Tilkørsel til møllerne sker fra Øster Bregninge ad Mølledamsvej, 

og videre ad dels Mølledamsvej, dels ny vej 

til midterste mølle, dels vejen mod Ørum mod mølle 

tre. Mølledamsvej og vejen mod Ørum er begge mindre 

kommunale veje. 

Nettilslutning 

Ærø Elforsyning tilslutter møllerne til elnettet via jordkabel. 

Sammen med elledningerne bliver der fremført 

telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. 

Ærø Elforsyning træffer de nødvendige aftaler med 

de berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, 

nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning. 

Størstedelen af arbejdet foregår uden for vindmølleområdet. 

Da det eksisterende net ikke kan bære yderligere 

seks MW skal der fremføres et nyt kabel fra Søby til 

vindmøllerne. 

Vindmøller 

Der vil i alt komme 20 lastvognstog med vindmølledele 

til hovedforslaget. To – tre store kraner opererer i 

fire – seks dage pr vindmølle ved opsætningen. Efter 

opsætning forventes det at tage yderligere to – tre uger 

at køre vindmøllen ind i automatisk drift. 

Ved transporterne med store anlægsdele, møller og 

kraner vil politiet blive orienteret, så politiets krav om 

skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store biler 

kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik 

på landevejene. 

Sanering af eksisterende møller 

Der bliver bortsaneret fire ældre vindmøller. Alle møller 

vil senest blive nedtaget ved realiseringen af projektet. 

De fire møllers placering fremgår af kort 2.3 side 13 

og tabel 2.1. Totalt bliver der nedtaget 1 MW. Ud af de 

fire møller, er de tre 200 kW Denconmøller, der er opstillet 

omkring nytår 1988. En af de tre Denconmøller 

står ved Søby og de to øvrige ved Bregninge. Den fjerde 

mølle er en Nordtankmølle på 400 kW, der står ved 

stranden ved Mølledamsvej i Bregninge. Den er opstillet 

i oktober 1990. 

Denconmøllerne har en navhøjde på 31,5 m og en rotordiameter 

på 25,5 m. Nordtankmøllen har både rotordiameter 

og navhøjde på 35 m. Vingerne på de to mølletyper 

har en rotationshastighed på 30 – 40 omdrejninger 

pr minut. 

De ældre møller, som saneres ved projektet, vil i 

restlevetiden, til de er 20 år gamle, kunne producere ca 

3.200 MWh, hvis der i årene er gennemsnitlige vindforhold. 

Restlevetiden er anslået til to år for Denconmøllerne 

og 4 år for Nordtankmøllen. Beregningen er 

foretaget på basis af Energistyrelsens stamdataregister 

for vindmøller. 

Nedtagning af ældre møller 

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på 

afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjernelse 

af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav, 

som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonteringen 

af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes 

ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. 

Vindmøller med en effekt på 225 kW eller større vil 

ofte blive nedtaget med henblik på salg til genopstilling 

andetsteds. Møller, der ikke skal genopstilles, bliver 

ofte demonteret, så hovedkomponenterne kan blive 

genanvendt som reservedele. 

Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, 

hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis fundamentet 

bliver sprængt, bliver der lagt en sprængmåtte 

over for at forhindre, at skærverne bliver spredt over 

området. Med en afstand til nærmeste naboer på mini- 

mum 428 m vurderes rystelserne ikke at være kritiske. 

Betonen bliver knust og armering separeret. Beton og 

armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. 

Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet 

genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer 

bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse 

eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt 

modtager med genbrug for øje. 

Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed 

og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen 

af områderne, der efter et par års drift fremstår 

som oprindeligt. 

Demonteringen skønnes at vare to – tre uger og vil 

blive udført før, de nye møller bliver idriftsat. 

2. Aktiviteter i driftsfasen 

Driftsansvar 

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret 

for driften og sikkerheden på anlægget, herunder 

støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis 

miljømyndigheden kræver det. 

Driftsaktiviteter 

Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn 

på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne 

forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med 

to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette 

må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære 

servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt 

foregår via fjernovervågningssystemer. 

2. Sikkerhedsforhold 

Havari 

Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede 

og godkendte vindmølletyper. I Danmark er 

det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold 

til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, 

inden de opstilles.

Foto 2.1 Ældre mølle under nedtagning. 

Møllehuset, nacellen, bliver hejst ned. 

Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse 

med gældende krav til sikkerhedssystemer, 

mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og 

elektrisk sikkerhed. 

Isnedfald 

Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig 

på vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekommer 

hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft 

fra havet afkøles over land. 

Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger 

ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. 

Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Den 

vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give 

risici for boliger eller forbipasserende. Alle møller er 

placeret mindst 500 m fra nærmeste naboer, men den 

vestligste mølle står tæt på offentlig vej, hvor der vil 

kunne falde is ned. 

Med den givne afstand til Mølledamsvej for den vestligste 

mølle kan der være risiko for isnedfald. 

Afværgeforanstaltning 

For at hindre personskader ved eventuel isnedfald kan 

der opsættes advarselstavle for trafikanter på den sydvestligste 

del af Mølledamsvej. 

Trafik 

I driftsfasen vil tilkørslen ad landevejene ikke give nogen 

væsentlig miljøbelastning, da der vil være en meget 

begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel 

udskiftning af større dele vil sikkerheden for trafikken 

blive varetaget som i anlægsfasen. 

2.5 Retablering efter endt drift 

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet 

forpligtiget til at fjerne alle anlæg 

i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og 

deklaration fastsætter. 

Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøllerne. 

Det er i dag muligt at genanvende ca 80 %. 

Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele 

fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er end- 

nu ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes 

tekniske levetid på 20 år. 

Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn 

vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved 

fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, 

køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse 

med opstillingen. 

Veje, vendepladser, fundamenter, nedgravede kabler 

og øvrige installationer vil blive behandlet på samme 

måde som ved nedtagning af de ældre møller. Med en 

afstand til nærmeste naboer på minimum 500 m vurderes 

rystelserne ved sprængning af fundamenterne ikke 

at være kritiske. 

Demonteringen skønnes at vare to – tre måneder, 

og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme 

karakter som i anlægsfasen. 

15

16 

Landskabelige forhold 

.1 Landskabsbeskrivelse 

Ærø ligger som den sydvestlige afgrænsning af det Sydfynske 

Øhav og er omgivet af øer, bortset fra mod sydvest. 

Her ligger det tyske fastland godt 25 km borte. De 

største øer er Fyn ca 18 km mod nord og Als mod vest 

samt Langeland mod øst. Ærø har form som en reje, 

Foto 3.1. Fra Synneshøj er der vid udsigt mod den østlige 

del af Ærø med bølgede bakker og tanger. 

Foto 3.2. Den lange bakkekam set fra møllebakken ved 

Ærøskøbing. På bakken ses bebyggelsen ved Tranderup. 

med ryggen vendt mod sydvest. Mod sydvest og sydøst 

er kysten næsten retlinjet, mens den mod nordøst 

er bugtet. Øen er bredest mod sydøst med op til otte 

km. Mod nordvest bliver den smallere ad to trin. Ned 

til tre km fra Tranderup til Søby og ned til en km på 

Skjoldnæs. 

I nærzonen omkring Bregninge er øen ca tre km bred 

og afsluttes mod sydvest af lave klinter, hvorfra terrænet 

stiger op til godt 50 m på midten af øen. Umiddelbart 

sydøst for projektområdet ligger Voderup Klint som en 

næsten 30 m høj overdimensioneret trappe. Klinten er 

til stadighed under omdannelse, idet leret skrider ud i 

regnfulde perioder. 

Terrænet er dannet under sidste istid under en glidende 

ismasse, der har formet de lave bakker til Dan- 

Foto 3.3. Sydøst for projektområdet er landskabet let bølget med mange levende hegn. 

Hegnene er typisk stynede piletræer, der med tiden antager knudrede former. 

marks flotteste ”drumlins”. Et gennemgående bakkedrag 

går fra Dunkær til Søby, der når op til 67 m ved 

Synneshøj nord for Bregninge, men de større linjer ligger 

omkring 50 m. Parallelt hermed ligger en bakkekam 

syd for Ærøskøbing, samt op til 25 – 30 m høje 

bakker og klinter langs sydvestkysten. Foruden disse 

to bakkekamme er landskabet mange steder præget af 

en rigdom af småbakker. 

Landskabets skala er lille, specielt på de smalle partier, 

men hvor havet kan opleves fra øen, tilfører det 

en stor skala. 

Bevoksning 

Bevoksningen er præget af mange gamle og stynede, 

levende hegn omkring små markenheder, ofte afgræn

set af diger. Hegnene står tæt og er oftest pilehegn. En 

del steder er det dog kræger. Hegnene er mange steder 

slidte og har nogle steder udviklet sig til solitærtræer. I 

øvrigt er der høje træer omkring gårde, bebyggelser og 

vandhuller. Der er ingen større skove, men en del mindre 

lunde eller skovpartier, hvoraf mange er ret unge. 

I nærzonen omkring Bregninge er der en del hegn og 

bevoksning omkring byerne og langs landevejen. Bevoksningen 

giver landskabet en lukket karakter. 

Bebyggelse 

Bebyggelsen er primært koncentreret i de tre hovedbyer 

Marstal, Ærøskøbing og Søby samt langs landevejen, 

hvor bebyggelsen ligger som et bånd fra Olde til Bregninge 

og Tværby. Der er kun få fritliggende gårde, men 

flere grupper af mindre gårde og husmandssteder ligger 

spredt i landskabet. Ved Ærøskøbing samt på bakkekammen 

fra Dunkær til Søby markerer gamle hollandske møller 

sig ved Dunkær, Bregninge og Vester Mølle. Syd for 

Vester Mølle markerer Søbygård sig med et højt voldanlæg 

nordvest for gården. 

Infrastruktur 

Vejene er smalle og slynger sig gennem bakkerne langs 

gamle skel, ofte fulgt af hegn. Hovedåren er landevejen 

mellem Marstal og Søby med to tilslutninger til 

Ærøskøbing. På strækningen fra Olde til Bregninge er 

Foto 3.4. Omkring Skovby nordvest for mølleområdet oplever 

man det kraftigt bølgede landskab med snoede veje. 

hovedvejen fulgt af høje hegn, der regelmæssigt bliver 

skåret ned. 

Eksisterende vindmøller 

Projektområdet har de sidste knap 20 år været domineret 

af vindmøller, som alle er beskrevet i kapitel 2. De tre 

vindmøller er op til 52,5 m høje til øverste vingespids, 

eller knap halvt så høje som de nye møller. Ud over de 

tre møller står der en 200 kW vindmølle ved Søby, som 

også nedtages ved realisering af de nye møller. 

Foto 3.5. To Denconmøller ved Bregninge. Begge er placeret 

på en bakketop. 

Ved Haven står en mindre mølle, som bliver stående. 

Endvidere står der tre 2 MW vindmøller ved Rise, 

som sammen med de nye vindmøller ved Bregninge 

på sigt vil være de eneste vindmøller på Ærø. Før 

årtusindskiftet var der 22 mindre vindmøller på Ærø. 

Ved opførelsen af de tre vindmøller ved Rise, blev 17 

af dem nedtaget. 

Blandt de fem tilbageblevne vindmøller markerer møllerne 

ved Haven og Søby sig, mens de tre ved Bregninge 

kun bliver oplevet på tæt hold. Møllen ved Haven bliver 

Foto 3.6. Nordtankmøllen ved Bregninge er placeret på vestsiden 

af grusvejen, tæt på et mindre, dybt nedskåret vandløb. 

17

18 

mindre end 250 kW vindmølle 

00 kW vindmølle 

2 000 kW (2 MW) vindmølle 

Nyt vindmølleområde 

Kort .1 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner 

Mål 1:100.000

især oplevet fra færgerne til Søby, mens mølle ved Søby 

bliver oplevet i nærområdet mellem Søby og Søbyvolde. 

.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold 

Afsnittet bygger på reference /1/, samt egne observationer 

i foråret 2007. 

Videnskabernes Selskabs kort fra 1783 , kort 3.2, viser 

Ærøs hovedstruktur med landsbyer og veje. Strukturen 

er bevaret op til i dag. 

En del stengrave, der er delvist bevarede, vidner om, 

at Ærø har været beboet siden oldtiden. Mest påfaldende 

er resterne af langdyssen og jættestuen på Lindsbjerg. 

Fra 1300-tallet til 1864 har Ærø hørt under hertugdømmerne, 

og øen var et populært smuglersted for gods 

til Tåsinge, Langeland og Sydfyn. 

Ærøs landbrugsstruktur har sit udspring i jordreformerne 

fra slutningen af 1700-tallet, hvor øens tre herregårde 

blev udstykket i mindre parceller. Øen har bevaret 

strukturen med mange små markenheder, der er 

indrammet af levende hegn og diger. 

Fredede og beskyttede kulturspor 

Der er ingen fredede forhistoriske kulturspor i nærområdet. 

Bregninge Kirke er omgivet af en kirkeomgivelsesfredning. 

Vindmøllerne vil ikke berøre den. 

Der er ingen kulturhistoriske spor inden for selve 

projektområdet, men flere fund omkring projektområdet 

er omtalt i Det Kulturhistoriske Centralregister. De 

nærmeste fundsteder er rester af rundhøje fra tragtbægerkultur, 

nr 5 og 7 på kort 3.3, samt to brandgrave fra 

Yngre Bronzealder, nr 12 på kort 3.3. Ingen af fundstederne 

vil blive berørt af projektet. Reference /2/ 

På en forespørgsel har Langelands Museum svaret, at 

området generelt er „rigt på fortidsminder, især nu overpløjede 

storstensgrave fra yngre stenalder (090706-5, 7 

og 11 i Det Kulturhistoriske Centralregister). To steder 

er gjort fund af brandgrave, hvoraf det ene er dateret til 

yngre bronzealder, hvilket sandsynligvis også gælder 

for det andet (090706-11 og 12). Fund fra bronzealder er 

meget sjældent forekommende i området, og desværre 

er ingen af de registrerede undersøgt af fagfolk. 

På den baggrund skal museet anbefale, at der forud 

for anlæg af vindmøller med tilhørende nye adgangsveje 

foretages en arkæologisk prøveundersøgelse.“ 

Reference /3/ 

Ved kysten ud for projektområdet er der registreret 

et skibsvrag fra et orlogsskib fra anden verdenskrig, nr 

MA21 på kort 3.3. 

Beskyttede diger 

I nærområdet løber adskillige beskyttede markdiger. 

Digerne følger gamle markskel og vejene til området. 

Tilkørslen til vindmøllerne fra Øster Bregninge følger 

eksisterende vej. (Se kort 2.1 side 12.) I svinget til den 

nordvestlige mølle er der to beskyttede diger nord og 

vest for vejen. Endvidere er der beskyttede diger parallelt 

med de nye veje, som anlægges til de to østligste 

møller. 

Alle veje vil blive anlagt parallelt med digerne på landbrugsjord, 

således at der ikke vil blive brud i digerne. 

Svingbaner og manøvrearealer til større køretøjer vil 

ligeledes foregå på tilstødende landbrugsarealer for at 

forhindre skader på digerne. 

Kort .2 Ærø ca år 178 

Videnskabernes Selskabs kort viser, hvorledes de to øer kun hænger sammen med en smal tange vest for Marstal. 

Reference /2/ 

19

20 

Kort . Registreret og beskyttet kultur i nærområdet 

Beskyttet dige 

Registreret kulturhistorisk spor 

Kirke og kirkebyggelinje Ny vindmølle 

Kirkeomgivelsesfredning 

Arbejdsvej til vindmølle 

Mål 1:25.000 

Middelalderkirker 

På Ærø ligger tre middelalderkirker på de lavere dele 

af bakkekammens sydvestlige side. Kirkerne ligger i 

Store Rise, Tranderup og Bregninge. Inden for nærzonen 

til vindmølleområdet ligger Bregninge Kirke godt 

en km nord for den vestligste nye mølle, og Tranderup 

Kirke knap tre km sydøst for den østligste nye mølle. 

Kirkerne i Tranderup og Store Rise opleves ikke sammen 

med vindmøllerne. 

Bregninge Kirke ligger inde i byen, omgivet af høje 

træer, og den bliver derfor ikke oplevet markant fra 

det omgivende landskab. Der vil ikke være udsyn til 

vindmøllerne fra kirkegården. 

En indsigt til kirken, hvor vindmøllerne står foran 

kirken, er den mest problematiske vinkel. Det vil kun 

kunne opleves fra havet. Fra bakkerne nordøst for kirken 

vil man fra Synneshøj kunne se vindmøllerne ved 

siden af kirken. Herfra kan man ikke opleve kirken i 

sin helhed, men kun spiret og tårnet, der stikker op over 

bevoksningen. Se visualisering nr 11. 

Kort . Kulturområder på Ærø 

Vurdering af visuel påvirkning af kirker 

De 107 m høje vindmøller ved Bregninge vil ikke give 

gener ved udsynet fra kirkegårdene. Indsynet til kirker 

vil ikke blive forstyrret, når man er på tæt hold af kirkerne. 

Det største visuelle samspil mellem Bregninge 

På kort 3.4 i 1:200.000 kan man se de gamle vejrmøller 

på bakkerne og i Vitsø, samt Søby Volde nord for 

Bregninge godt fire km fra projektområdet.

Kirke og vindmøllerne vil man få fra Synneshøj. Herfra 

står vindmøllerne ved siden af kirken i god afstand 

og det vurderes, at det ikke giver væsentlige gener. 

Søby Volde 

Søby Volde er anlagt som forsvarsanlæg i bunden af 

Vitsø, som man kunne sejle ind i indtil 1600-tallet. 

Voldanlægget fungerede indtil 1250 som forsvarsanlæg 

og er et af landets mest imponerende voldanlæg. 

Voldanlægget er Ærøs mest imponerende kulturlevn 

og er flittigt besøgt i turistsæsonen. Nedenfor voldanlægget 

ligger Søbygård fra omkring 1580, der er Ærøs 

eneste intakte herregård. Gården har gennem en del år 

været under renovering og bruges til forskellige kulturarrangementer, 

som årlige festspil og udstillinger. Desuden 

bliver den lejet ud. 

Vindmøllerne ved Bregninge vil ikke kunne ses fra 

Søbygård, der ligger lavt. Fra voldanlægget vil terrænet 

skjule størstedelen af møllerne. Resten af møllerne står 

bag store træer, som vist på visualisering nr 16. 

Voderup Klint 

Voderup klint er et flittigt besøgt turistmål. Klinten byder 

på store naturoplevelser, hvis man tager sig tid til at 

gå en tur gennem området. Her oplever man dels storslået 

geologi med den trappelignende klint, dels vandhuller 

og sjælden bevoksning i et frodigt samspil mel- 

Foto 3.7. Bregninge Kirke set fra sydøst 

lem græssende køer. 

Fra udsigtspladsen nærmest P-pladsen kan man se de 

eksisterende møller, mens de forsvinder bag udspringene 

neden for pladsen,når man bevæger sig ned i området. 

I den nordligste mindre markante del af klinten 

dukker vindmøllerne op igen. Herfra kan man også se 

skorstenen ved det nu nedlagte Bregninge Teglværk, der 

brugte leret fra klinten til teglstenene. De mest spetakulære 

dele af klinten finder man i den sydlige del. 

Oplevelsen fra udsigtspladsen er vist på visualisering 

nr 9. 

De gamle møller 

Langs bakkekammen står flere velbevarede ældre vejrmøller, 

der fremhæver bakkerne. Dels i Dunkær, dels ved 

Vester Bregning og dels Vester Mølle nordvest for Søbyvolde. 

Dertil kommer en mølle i Vitsø og yderligere står 

en mølle ved Ærøskøbing. Møllernes antal er usædvanligt 

stort og bevarer historien og understreger, at vindenergien 

er blevet udnyttet godt op gennem historien. 

Den nærmeste vejrmølle står ved Vester Bregninge. 

Det er den dårligst bevarede mølle. 

Fritidsinteresser 

Foto 3.9. Voderup Klint set mod syd. 

Foto 3.10. Parti fra den nordlige del af Voderup Klint. 

Foto 3.8. Søby Volde set fra syd. Til venstre ses Vestre Mølle og bag træerne til højre anes Søbygård. 

21

22 

De rekreative interesser i området er først og fremmest 

knyttet til lystfiskeri ved kysten, hvor der er mulighed 

for at fange havørreder. Ved kysten vil lyden af bølgerne 

overdøve lyden af vindmøllerne, da vinden skaber 

begge lyde. Der er ikke badestrand ved møllerne. Kysten 

er stenet og indbyder ikke til badning. 

Det er vurderet, at støj fra vindmøllerne ikke vil genere 

lystfiskeriet væsentligt. 

. Visuelle forhold 

Afstandszoner 

For at kunne systematisere analysen af vindmøllernes 

påvirkning af landskabet er omgivelserne til projektområdet 

inddelt i afstandszoner. Vindmøllernes påvirkning 

vil have forskellig karakter indenfor de enkelte zoner, 

men grænserne mellem zonerne vil ikke være så 

præcis, som tegnet. Udstrækningen af zonerne er alene 

fastsat i forhold til møllernes højde. Men udstrækningen 

af vindmølleparken og mængden af vindmøller 

vil også have en betydning for, hvor markante møllerne 

virker. Det samme har landskabets karakter og vejret. 

Der er inddelt i 3 zoner: 

1. Nærzonen 0 – 3 km. I store dele af nærzonen er 

vindmøllerne dominerende, og man opfatter tydeligt 

Foto 3.11 Bregninge Mølle set fra nord 

enkeltheder i vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse 

i forhold til andre elementer i landskabet fremgår 

klart. Sigtbarheden har mindre betydning. 

2. Mellemzonen 3 – 10 km. I mellemzonen virker 

møllerne generelt mindre og ikke dominerende, men 

de kan være det fra enkelte punkter. 

Møllerne kan spille sammen med andre møller, og 

større forskelle i design vil træde frem. Møllernes størrelse 

kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem 

kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende 

for, om møllerne er synlige. Sigtbarheden spiller 

en stor rolle. 

3. Fjernzonen over 10 km. Her spiller terræn og sigtbarhed 

en afgørende rolle. Møllerne vil være synlige 

fra højdepunkter og steder, hvor man har et langt frit 

syn over vandflader til landskabet med vindmøllerne i 

baggrunden. Det gælder for eksempel fra Als. I fjernzonen 

oplever man ikke møllernes detaljer, men møllernes 

størrelse i forhold til større landskabselementer 

træder mere tydeligt frem. Fra fjernzonen kan møllerne 

ændre landskabets karakter i et større område. Samspillet 

med andre, store vindmøller er tydelig, men samtidig 

bliver dominansen væsentlig mindre, da vindmøllerne 

oftest fylder en uvæsentlig del af synsvinklen. 

Synlighed, skala, samspil og udseende 

Synlighed 

Synligheden af vindmøllerne ved Bregninge afhænger 

først og fremmest af betragterens placering i terrænet 

og dernæst af skyggegivere i form af bygninger 

og bevoksning. 

I nærzonen vil møllerne kunne ses i større eller mindre 

grad fra sydvestsiden af bakkedraget. I Bregninge 

by vil man ofte se dele af møllen over, eller mellem, 

husene. Husene orienteret mod møllerne på sydsiden 

af landevejen Øster Bregninge og Tværbyvej vil opleve 

den øverste del af møllerne bag det bakkedrag, som 

de eksisterende vindmøller er placeret på. Mod syd, i 

Tranderup, vil møllerne ikke ses fra selve byen, men 

vil kunne anes mellem træerne fra landevejen, specielt 

i vinterperioden. Mod nordvest ved Tværby Mark vil 

hegn og gårde oftest skjule møllerne, men de vil duk- 

ke op - specielt på de nærmeste to km. Omkring Skovby 

vil terrænet skjule vindmøllerne. 

Langs sydvestkysten vil man kunne opleve vindmøllerne 

en gang imellem over bevoksningen, men generelt 

er øens terræn og bevoksning med til at gøre synligheden 

relativt lille. 

I mellemzonen og fjernzonen vil møllerne generelt 

blive oplevet fra få højdepunkter på bakkekammen, 

eller sydvest herfor. Her vil det være den øverste del 

eller måske kun en vingespids, som ses over bakker 

og bevoksning. Endvidere vil møllerne blive set over 

vand fra Als, fra havet mod sydvest og fra øer og tanger 

mod nordøst. 

På kort 3.5 side 23 er synligheden groft illustreret. 

Skala 

Landskabets skala, det vil sige størrelsen på elementerne, 

har stor betydning for indpasning af store enheder 

som vindmøller. 

Landskabet i nærzonen har generelt en lille skala 

med relativt lave bakker og mange hegn og mindre byer. 

Landskabet er ret lukket i nærzonen. Ved kysten giver 

havet en stor skala, og placeringen helt tæt på kysten 

giver lidt afstand mellem møllernes store skala og 

det øvrige landskab. 

Vindmøllerne bryder landskabets skala i nærzonen, 

mens de fra mellem- og fjernzonen hænger bedre sammen 

med skalaen, idet man herfra ikke kan aflæse, hvor 

store vindmøllerne er. 

Samspil med andre vindmøller 

De nye møller vil blive oplevet sammen med de eksisterende 

vindmøller ved Rise Mark fra nogle få udsigtspunkter 

samt fra havet og Als mod sydvest. Terræn og 

bevoksning medfører, at vindmøllerne ikke opleves bag 

hinanden, men at man nogle steder kan se begge grupper, 

hvis man drejer hovedet. Det er tilfældet på bakken 

ved Dunkær Mølle og ved Lindsbjerg. Afstanden 

mellem de to grupper på ca 9 km medfører på Ærø, at 

den ene gruppe virker dominerende, mens den anden 

næsten ikke kan ses.

Kort .5 Terræn og synlighed 

Mål 1:100.000 

Område, hvor møllerne er dominerende 

Område hvor møllerne kun er synlige 

fra højdepunkter 

Skov og bevoksning 

Meter: 

Under havets overflade 

0 - 20 m over havets overflade 




Søby 

Ny mølleplacering 

Eksisterende møller, 100 m 

Bevoksning 

Veje 

Bregninge 

Bymæssig bebyggelse 

Voderup Klint 

ÆRØSKØBING 

MARSTAL 

2

2 

I ingen tilfælde vil de give et uheldigt samspil. Samspillet 

med andre møller er vist på visualisering nr 14, 

15 og 18. 

Udseende 

Vindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møller. 

En 3-vinget rotor på et konisk rørtårn. Møllen vil 

have en lys grå farve, der vil reducere synligheden mod 

himlen. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført. 

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil være 

1:1,2, hvilket svarer til det anbefalede af planlægningsudvalget 

for vindmøller på land. Forholdet forventes at 

indgå i et revurderet vindmøllecirkulære. 

Rotorens hastighed vil ligge på ca 13 – 19 omdrejninger 

pr minut, afhængig af vindstyrken. Det betyder, 

at vindmøllen fremtræder væsentligt roligere end 

de eksisterende møller, hvis rotor drejer med 30 – 40 

omdrejninger pr minut. 

Af hensyn til flysikkerheden skal der måske placeres 

en lysafmærkning på toppen af møllehuset. Lyset 

vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på 

mindst 10 Candela og være synligt 360 grader i vandret 

plan. Reference /4/ 

Lysstyrken svarer til lyset fra en 9 Watt pære. 

. Valg af visualiseringspunkter 

Der er visualiseret fra steder, hvor folk færdes, hvor de 

bor, tilbringer fritiden, og fra udsigtspunkter. Punkterne 

ligger i den nærmeste boligbebyggelse, byer, sommerhusområder 

og rekreative områder. Endvidere beskriver 

visualiseringerne forskellige vinkler, afstande 

og mellemgrunde - set over vand eller fra kysten 

og selve øen. 

Der er flest visualiseringspunkter i nærzonen, hvor 

oplevelsen af møllerne vil være mest markant. 

Visualiseringspunkterne er vist på kort 3.6 og 3.7. 

Visualiseringer fra nærmeste naboer vil blive behandlet 

i kapitel 4 sammen med andre konsekvenser 

for naboer. 

Det har yderligere været undersøgt, om man kunne 

se møllerne fra Olde Bakke, udsigtspunkt nord for Lille 

Rise, Skovby oven for byen, Tranderup i sydlig ud- 

Km 1 0 1 5 

Kort .6 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone

kant på vej til Tranderup Mark, Vitsø på diget og Søby, 

samt landevejen vest for Marstal. Men det viste sig alle 

steder, at terræn og bevoksning skjulte møllerne. 

Generelt ligger de nordlige byer lavt omgivet af bakker, 

så der fra byerne ikke er udsigt mod vindmøllerne. 

Nærzone, 0 – km 

1 Stranden ved den vestligste mølle. Stranden er 

offentlig, og der foregår en del kystfiskeri. 

2 Tværby ved nærmeste bolig i landsbyen. 

3 Bregninge ved busstoppested på landevejen. 

4 Bakkerne bag Bregninge, hvor man ser ned mod 

byen. 

5 Øster Bregninge i kanten af byen, hvor der er 

åbent ned mod kysten og møllerne. 

6 Landevejen øst for møllerne. Vejen er generelt 

skærmet af høje hegn. Ved beskæring kommer 

udsigten mod kysten frem. Foto er taget ved en 

åbning i hegnet. 

7 I Vindeballe dukker vindmøllerne op, hvor landevejen 

drejer mod vest. Vindeballe og Tranderup 

har generelt en meget lukket bevoksning, og det 

har ikke været muligt at finde et sted, hvor der er 

udsigt mod møllerne. 

8 Nord for Voderup er der fin udsigt mod vindmøllerne, 

som ses over hegnene. 

9 Fra Voderup Klint er der en imponerende udsigt, 

hvor vindmøllerne vil stå ved siden af klinten, 

set fra udsigtspladsen. 

10 I det åbne land på Tværby Mark vil hegn oftest 

skærme udsigten, men på en ca 1 km åben 

strækning vest for Tværby vil vindmøllerne blive 

oplevet mellem gårde og bevoksning. 

11 Fra Synneshøj er der flot udsigt i alle retninger. 

Mod syd ser man Bregninge med kirken og møllerne 

ved kysten bag byen. 

Mellemzone, - 10 km 

12 Urehoved nordvest for Ærøskøbing. Omkring 

Revkrog er der mange fiskerhytter og badestrande. 

Området er stærkt præget af rekreative aktiviteter. 

Fra Urehoved vil vindmøllerne ses over 

nordøen. Terrænnet medfører, at kun den øverste 

del vil kunne ses. 

13 Dunkær Mølle, hvorfra man også kan se vindmøllerne 

ved Rise Mark tydeligt, ca 3 km borte, 

mens de nye møller kun vil kunne anes med en 

vingespids over træerne. Herfra ses også varmelageret 

for solfangerne i Store Rise, og derfor er 

stedet interessant i sammenhæng med Ærø som 

Vedvarende Energi ø, VE-Ø. 

Kort .7 Visualiseringspunkter i fjernzonen 

Mål 1:500.000 

14 Lindsbjerg, hvorfra vindmøllerne i Rise Mark 

er dominerende. Herfra vil de nye vindmøller i 

klart vejr kunne anes over bakkerne. 

15 Tæt på vindmøllerne ved Rise Mark, hvor man 

kan få øje på de nye møller i baggrunden. Foto 

fra kysten ved Dunkær Mark. 

16 Søby Volde. Herfra vil bakker og bevoksning 

skjule møllerne. Men stedet er interessant rent 

kulturhistorisk. 

Fjernzone, 10 - 16 km og derover 

17 I fjernzonen har man fra fyret på Skjoldnæs udsigt 

over nordøen og kysten frem til Ærøskøbing 

mod nordøst. 

18 Uden for fjernzonen på Als kan man i klart vejr 

se sydvestkysten af Ærø og begge vindmølleparker. 

På de følgende sider er visualiseringerne vist. Der 

er visualiseret en vindmølle med rotordiameter 80 m 

og navhøjde 67 m. 

Den bedste betragtningsafstand er 40 cm af hensyn 

til sammenligning og perspektiv. Undtaget herfra er foto 

1, hvor der er vist et panorama, der bedst betragtes 

i 18 cm afstand og foto 18, der er et svagt telefoto, der 

bedst betragtes i afstanden 70 cm. 

25

26 

1Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod øst fra kysten 

umiddelbart vest for vindmølleområdet. Afstanden til 

nærmeste mølle er ca 140 m. Over kysten aner man langt 

ude svagt en vinge fra vindmøllerne ved Rise Mark. Fotoet er et 

sammensat panorama, der dækker cirka 90 grader. 

Den bedste betragtningsafstand i forhold til perspektivet og sammenligning 

af optagelser er 18 cm. 

Vingespids, Rise Mark

1Nærzone. Visualisering fra kysten. Afstanden til nærmeste 

mølle er ca 100 m. 

Vindmøllerne står roligt, og følger kystlinjen. Møllerne 

er store og dominerende på så tæt hold. Panorama, 

der dækker cirka 90 grader. 

27

28 

2Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd fra 

Tværby, syd for Tværbygård. Afstanden til nærmeste eksisterende 

vindmølle, der ses bag Tværby 25, nabo B, til højre 

i billedet, er ca 725 m. Fra dette punkt optræder de eksisterende 

vindmøller ikke som et samlet anlæg.

2Nærzone. Visualisering fra Tværby, syd for Tværbygård. 

Afstanden til nærmeste nye mølle er knap 800 

m. De nye vindmøller fremtræder som et samlet anlæg. 

Møllerne er dominerende, men ødelægger ikke udsigten 

ned over markerne til havet. 

29

0 

3Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd fra busstoppested 

i Øster Bregninge. 

Man kan se to af de eksisterende vindmøller mellem bygninger 

og bevoksning. Afstanden til nærmeste vindmølle er omkring 

740 m.

3Nærzone. Visualisering fra busstoppested i Øster 


To af de nye vindmøller viser sig over bygninger og 

bevoksning. Møllerne virker ikke dominerende. Afstanden 

til nærmeste mølle er godt 900 m. 

1

2 

4Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra 

bakkedraget bag Øster Bregninge. Afstanden til nærmeste 

mølle er knap 1 km. 

De eksisterende møller virker i harmoni med landskabets øvrige 

elementer.

4Nærzone. Visualisering fra bakkedraget bag Øster 

Bregninge. Afstanden til nærmeste mølle er knap 1,2 

km. De store møller harmonerer ikke med skalaen i 

de øvrige landskabselementer, men havet opbløder disharmonien. 

Møllerne virker som et entydigt, samlet anlæg.

5 

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra 

landevej ved den østlige grænse af Øster Bregninge. Afstanden 

til nærmeste mølle er 875 m. De eksisterende vindmøller 

virker fra denne vinkel som et samlet anlæg. Møllernes størrelse 

harmonerer med de øvrige landskabselementer.

5Nærzone. Visualisering fra landevej ved den østlige 

grænse af Øster Bregninge. Afstand til nærmeste 

vindmølle er 885 m. 

Den østligste vindmølle ses bag de bladløse træer længst 

til venstre i billedet. 

Vindmøllerne følger de levende hegn, og opstillingen harmonerer 

med strukturen i landskabet. 

5

6 

6Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra 

landevej nord for Vindeballe, hvor en rydning i hegnet, der 

følger landevejen, åbner for udsigt til møllerne. Afstand til 

nærmeste mølle er 1,5 km. Herfra virker de opstillede vindmøller 

som et samlet anlæg, opstillet i en trekant.

6Nærzone. Visualisering fra landevej nord for Vindeballe. 

Afstanden til nærmeste vindmølle er 1,3 km. 

Møllerne er delvis skjult bag de levende hegn. Der 

er skalamæssig harmoni mellem vindmøllerne og de lange 

hegn. 

7

8 

7Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra landevejen 

ved Borgnæs Møllevej i Vindeballe. 

Afstanden til eksisterende vindmøller er 2,6 km. Vindmøllerne 

skimtes til højre i billedet, bag de bladløse træer. I sommerperioden 

med blade på træerne vil man ikke opleve møllerne. 

Eksisterende vindmøller

7Nærzone. Visualisering fra landevejen ved Borgnæs 

Møllevej i Vindeballe. 

Afstanden til nærmeste vindmølle er 2,3 km. Vindmøllerne 

står delvist bag træerne. I sommerperioden med 

blade på træerne vil man kun opleve en enkelt mølle. 

9

0 

8Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest 

fra Voderup, nord for byen. Afstanden til nærmeste mølle 

er 2,5 km. Det øverste af møllerne er synlige over de levende 

hegn. På denne afstand virker møllerne ubetydelige, men vingernes 

hurtige rotation kan dog være iøjnefaldende. 

Eksisterende vindmøller

8Nærzone. Visualisering fra Voderup, nordøst for byen. 

Afstand til nærmeste mølle er 2,1 km. Vindmøllerne 

står tydelige over de levende hegn. Deres størrelse 

virker harmonisk i forhold til de øvrige landskabselementer 

fra dette punkt. 

1

2 

9Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra 

udsigtspladsen øverst på Voderup Klint. Afstanden til nærmeste 

mølle er 2,5 km. 

Fra udsigtspladsen kan man opleve klinten 180 o rundt. Mod nordvest 

ser man de eksisterende vindmøller ved Bregninge. De to af 

møllerne står lige bag hinanden, så det på fotografiet ser ud, som 

om der kun er to møller i alt i stedet for tre. 

Vindmøllernes størrelse underordner sig klinten, så betragteren 

uforstyrret af møllerne oplever klintens størrelse og spændende 

struktur.

9Nærzone. Visualisering mod nordvest fra udsigtspladsen 

øverst på Voderup Klint. Afstanden til nærmeste 

mølle er 2,1 km. 

Vindmøllerne virker meget markante. De overdøver klintens 

proportioner og ændrer landskabets skala. Det er spe- 

cielt fra dette punkt og i denne retning, at problemet opleves. 

Bevæger man sig rundt på klinten nedenfor, vil især terrænformerne 

bevirke, at møllerne ikke altid ses og de virker 

mindre markante.

10 

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet ved Tværby 

Mark mod sydøst. 

Afstanden til nærmeste mølle er 1,9 km. Kun en vingespids 

når over bakken i det rigt kuperede landskab. 

Eksisterende vindmølle

10 

Nærzone. Visualisering fra Tværby Mark. Afstand 

til nærmest mølle er 1,9 km. De nye, store 

vindmøller stikker højt over bakken, men skjules 

mere eller mindre af bevoksningen. 

5

6 

11 

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet fra Synneshøj 

mod syd. Afstand til nærmeste vindmølle er 1,7 km. 

Beskueren oplever de eksisterende møller i harmoni med 

landskabets skala, men uden et entydigt opstillingsmønster. Til højre 

står Bregninge Kirke, som opleves uforstyrret af møllerne.

Visualisering fra Synneshøj. Afstand 

til nærmeste mølle er 1,9 km. Beskueren ople- 

11Nærzone. 

ver de nye møller i sammenhæng med de lange 

hegn. Der er god afstand til Bregninge Kirke, som stadig 

opleves som uforstyrret af møllerne. 

7

8 

Visualisering fra Urehoved. Aftenstemning 

en forårsdag, hvor der ligger dis mod syd. Afstand til 

12Mellemzone. 

nærmeste vindmølle er 6,0 km. Den øverste trediedel af 

møllerne ses over øen. Møllerne er tegnet mørkere og tydeligere, 

end de vil blive oplevet i en tilsvarende situation.

Visualisering fra Dunkær mølle mod vest. 

Afstand til nærmeste vindmølle er 7,5 km. Til venstre ses 

13Mellemzone. 

varmelageret for solfangeranlægget i Store Rise, og til 

højre for lageret stikker spiret af Store Rise Kirke op over bevoksningen. 

De nye vindmøller ses til højre i billedet, hvor de er tegnet 

op foran træerne for at markere, hvor de vil stå. Man vil kunne se 

vingespidserne over træerne. 

Møllerne er vist for at illustrere deres sammenhæng med energianlægget, 

hvor det er planen, at overskudsstrøm skal anvendes i 

varmelageret. 

9

50 

Eksisterende forhold. Udsigt fra Lindsbjerg 

mod sydvest til vindmøllerne ved Rise Mark, der 

14Mellemzone. 

herfra er store og dominerende. Deres placering er vist 

på kortet med rød møllesignatur.

Visualisering fra Lindsbjerg mod 

nordvest. Afstand til nærmeste mølle er 9 km. 

14Mellemzone. 

Fra dette punkt står møllerne en del bag hinanden. 

Vindmøllerne er tegnet med hvid streg for at være tydelige. 

Kun i klart vejr vil man se møllerne over landskabet. 

Placeringen af de nye møller ved Bregninge er vist på kortet 

med blå møllesignatur. 

Store Rise Kirke 

51

52 

En af de nye møller ved Bregninge 

Visualisering fra Dunkær Mark ved kysten. 

Afstanden til de nye vindmøller ved Bregninge er 

15Mellemzone. 

9 km. I mellemgrunden de eksisterende møller ved Rise 

Mark, knap 1 km borte. En af de nye møller kan anes mellem mølle 

et og to fra venstre. Placeringen af de eksisterende møller ved Ri- 

se Mark er vist med rød møllesignatur på kortet, mens de nye møllers 

placering ved Bregninge er vist med blå signatur.

Visualisering mod sydøst fra det højeste 

punkt af vold-anlægget ved Søby Volde hvor man ser 

16Mellemzone. 

ned mod Søbygårds hovedbygning. Afstanden til nærmeste 

mølle er 4,5 km. Vindmøllerne vil være skjult af den kraftige 

bevoksning. Vindmøllerne er tegnet op for at illustrere, hvor de 

vil stå. Hvis bevoksningen blev fjernet, ville den øverste del af vindmøllerne 

være synlige over bakkerne. 

5

5 

Visualisering fra fyret på Skjoldnæs yderste 

punkt. Afstanden til de eksisterende vindmøller ved 

17Fjernzone. 

Bregninge er godt 11 km. 

I forgrunden golfbanen. Vindmøllerne anes i horisonten lidt oven 

for, hvor vejen slår et sving mod venstre. 

Nye vindmøller ved Bregninge 

Eksisterende vindmølle ved Haven

Visualisering fra Als ved sommerhusområdet 

på den tidligere campingplads syd for Mommark. 

18Fjernzone. 

Afstanden til de nye møller ved Bregninge er godt 17 

km. Både de eksisterende og de nye vindmøller er tegnet op, da 

de ikke kan ses på fotoet i disen. Møllerne er tegnet meget tydeli- 

ge, men de vil i virkeligheden stå langt mindre tydeligt. Afstanden 

til de nye vindmøller er 18 km. I klart vejr vil de stå tydeligt ved kysten, 

men deres udbredelse vil være lille. 

Den bedste betragtningsafstand i forhold til perspektivet er 70 

cm. 

55

56 

.5 Vurdering af påvirkning af landskabet 

Vurderingen af påvirkningen af landskabet følger de 

hovedproblemer, der er skitseret i kapitel 1. 


Bregninge og Tværby 

Oplevelsen fra Bregninge og Tværby er vist på visualisering 

2 – 5. Visualiseringerne viser, at vindmøllerne 

vil være dominerende ved de boliger, der har direkte 

udsigt til vindmøllerne. Boliger på nordsiden af landevejen 

samt omkring kirken vil kun se dele af vindmøllerne. 

Står man oven for Bregninge i bakkerne mod nord er 

vindmøllerne ligeledes store og dominerende. De står 

med havet som baggrund, og det medfører, at vindmøllerne 

ikke stjæler udsigten til et landskab bag møllerne. 

Vindeballe og Voderup 

I Vindeballe er der mange hegn mellem boligerne og 

vindmøllerne, hvilket medfører, at der ikke vil være 

væsentlige visuelle gener fra vindmøllerne. 

Det samme gør sig gældende fra selve Voderup, mens 

man ser vindmøllerne over hegnene, når man bevæger 

sig nord for Voderup. Det er vurderet, at der ikke vil 

være væsentlige visuelle gener fra Voderup. 


Arkæologi og beskyttede kulturspor 

Der er ingen konflikter med arkæologiske interesser 

eller fredede fortidsminder. Langelands Museum anbefaler 

dog en forudgående gravning, da de vurderer, 

der er stor sandsynlighed for at støde på nye arkæologiske 

fund under gravearbejdet. 

Der er en del beskyttede diger omkring tilkørselsvejene, 

som der skal tages hensyn til ved anlæg af veje 

og transport af vindmølledele. Alle veje vil blive anlagt 

parallelt med digerne på landbrugsjord, således at 

der ikke vil blive brud i digerne eller anden påvirkning. 

Svingbaner og manøvrearealer til større køretøjer vil 

ligeledes foregå på tilstødende landbrugsarealer for at 

forhindre skader på digerne. 

Middelalderkirker 

Der vil ikke være udsyn fra kirkegårdene til vindmøllerne. 

Indsyn til kirkerne, hvor møllerne samtidig kan ses, 

vil forekomme fra bakkerne bag Bregninge, og specielt 

fra Synneshøj. Vindmøllerne vil herfra stå til venstre for 

kirken i Bregninge, og det er vurderet, at det ikke vil give 

væsentlig visuel konflikt. Se visualisering nr 11. 

Søby Volde 

Søby Volde er et betydeligt voldanlæg set på nationalet 

niveau. Fra voldanlægget vil man ikke kunne se vindmøllerne 

ved Bregninge. 

Voderup Klint 

Voderup Klint er både geologisk, naturmæssigt og visuelt 

en markant forekomst. Fra klinten er der på udsigtspladsen 

180 o panoramaudsigt fra sydøst til nordvest. 

Mod nordvest vil man se de nye vindmøller ved 

Bregninge, der virker meget markante, og ændrer oplevelsen 

af klintens proportioner. Bevæger man sig ud 

på klinten, vil terræn og bevoksning medføre at vindmøllerne 

virker mindre markante. 

De hollandske møller 

På den store gennemgående bakkekam står flere ældre 

hollandske møller. Der er ingen visuelle konflikter mellem 

de ældre møller og vindmøller ved Bregninge. 

Fritidsinteresser 

De væsentligste fritidsaktiviteter i nærheden af vindmøllerne 

er lystfiskeri fra kysten. Det er vurderet, at 

vindmøllerne ikke vil give væsentlige gener for denne 

interesse, da støj fra bølgerne vil overdøve støj fra 

vindmøllerne. 


Vindmøllerne ved Bregninge vil stå på øens sydvestside, 

der vender ud mod åbent hav. Kysten er karakteriseret 

ved stenede strande, skrænter eller klinter og dyrket 

mark helt ud til kysten. Vejene ligger inde i land. Sydvestsiden 

af Ærø har den mindst spetakulære kyst set 

inde fra øen, og placering af vindmøller helt ude ved 

kysten minimerer de visuelle gener på selve øen. 

Oplevelsen af kysten fra øen er præget af det lukkede 

landskab og det knækkede kystforløb, hvor man ofte 

kun ser en mindre del af kysten. I nærzonen vil vindmøllerne 

ved Bregninge dominere kysten. 

Vindmøllerne vil ikke hindre offentlighedens adgang 

til stranden. 

Den store afstand mellem Rise Mark-møllerne og 

Bregninge-møllerne medfører, at der er store strækninger 

af sydvestkysten, hvor man ikke oplever vindmøller. 

Kun over havet, i god afstand fra Ærøs kyst, vil man 

opleve begge vindmøllegrupper samtidig. Den enkelte 

gruppes udbredelse vil være lille, og møllerne vil optage 

en uvæsentlig del af synsvinklen. 

Nærzonen 

Vindmøllerne er dominerende i store dele af nærzonen, 

der strækker sig tre km fra vindmøllerne. I nærzonen 

oplever man et lukket landskab med landsbyer 

langs landevejen og bag dem bakker, der stiger op til 

50 m. På bakkernes sydvestside, der vender mod vindmølleområdet, 

er der kun enkelte gårde. De tre eksisterende 

vindmøller oplever man kun lige omkring selve 

Bregninge, fra Synneshøj og Voderup Klint. De nye 

vindmøller vil være dominerende fra landskabet vest 

for Vindeballe og syd for Bregninge og bakkerne lige 

oven for byen, mens de ikke vil være dominerende i 

den nordlige del af nærzonen. 

Mellemzonen 

I mellemzonen, der strækker sig fra tre til ti km fra møllerne, 

vil vindmøllerne blive set fra enkelte højdepunkter 

og over vandfladerne, specielt fra sydvest. 

Kun dele af rotoren vil kunne ses over de øvrige landskabselementer, 

og de vil ikke være dominerende. 

Fjernzonen 

I fjernzonen vil vindmøllerne blive oplevet fra fyret på 

Skoldnæs, fra Als og fra havfladen. I særligt klart vejr 

vil man se dem stå over Ærø, når man befinder sig i det 

Sydfynske Øhav. Afstanden til vindmøllerne medfører, 

at de ikke optager en væsentlig del af synsvinklen, eller 

forstyrrer oplevelsen af øhavet.

Visuelt samspil med andre vindmøller 

Vindmøllerne ved Bregninge står ca ni km fra vindmøllerne 

ved Rise Mark, der også er placeret helt tæt 

på kysten. Det er vanskeligt at opleve de to vindmøllegrupper 

samtidig, og der er ikke fundet noget uheldigt 

visuelt samspil. Begge vindmøllegrupper kan ses 

på visualiserng nr 1, 14 og 15. 

Der er ikke fundet noget uheldigt samspil med andre 

vindmøller, derunder Haven-møllen. 

Vindmøllernes og vindmølleparkens design. 

Vindmøllernes navhøjde vil være 67 m og rotordiameteren 

80 m. Det medfører et forhold på 1,0 til 1,2. Der er 

ikke fundet punkter, hvor forholdet mellem rotor og navhøjde 

giver et væsentligt visuelt problem. 

Vindmølleparken virker fra alle vinkler som et samlet 

enkeltstående anlæg med et letopfatteligt mønster. 

Konklusion 


Vindmølleparken vil være dominerende fra mange af boligerne 

på sydsiden af landevejen i Bregninge og Tværby. 

Fra Vindeballe og Tranderup er der ingen visuelle gener. 


Der er ingen konflikt med fredede fortidsminder eller 

kulturspor. Det er muligt at udføre anlægsarbejdet uden 

at påføre skader på beskyttede diger. 

Kun Bregninge Kirke kan opleves samtidig med 

vindmøllerne. Det er vurderet, at der ikke er væsentlige 

visuelle konflikter. 

Søby Volde vil ikke blive påvirket, da vindmøllerne 

ikke vil kunne ses fra anlægget. 

Fra udsigtspladsen ved Voderup Klint er der panoramaudsigt. 

De nye vindmøller vil fra udsigtspladsen 

blive meget markante, hvis man ser langs kysten mod 

nordvest, og de vil ændre oplevelsen af klintens proportioner. 

Nedenfor udsigtspladsen vil bevoksning og 

terræn medføre, at de bliver mindre markante. 

Der er ikke visuel konflikt med de ældre hollandske 

vindmøller eller med fritidsinteresser. 


Vindmøllerne ved Bregninge vil stå mod åbent hav på 

Ærøs sydvestside, modsat det Sydfynske Øhav. Ærø er 

rig på bakker og levende hegn. Dermed minimeres de 

visuelle gener i øhavet såvel som på selve Ærø. Placeringen 

på sydvestkysten ca 100 m fra kysten, medfører 

at den spektakulære nordøstkyst med bugter og tanger 

friholdes for vindmøllerne. 

I nærzonen vil vindmøllerne være dominerende vest 

for Vindeballe og bakkerne oven for Bregninge, men 

ikke i de nordlige dele af zonen. Vindmøllerne vil dominere 

kysten lokalt, men ikke hindre offentlighedens 

adgang til stranden. 

I mellemzonen medfører det kuperede terræn, at vindmøllerne 

kun vil ses fra få steder, og der er ingen væsentlige 

visuelle konflikter eller dominans fra vindmøllerne. 

I fjernzonen er anlægget på så stor afstand, at der ikke 

er væsentlige gener, blandt andet på grund af dets 

relativt lille udbredelse. 

Samspil med andre vindmøller og design 

Der er ikke fundet konflikter med vindmøllerne ved 

Rise Mark, der er de eneste, der kan opleves samtidig 

med vindmøllerne ved Bregninge. 

Der er heller ikke fundet konflikter forårsaget af 

vindmøllernes design. Vindmølleparken virker fra alle 

vinkler som et samlet enkeltstående anlæg med et letopfatteligt 

mønster. 

.6 Metode for visualisering 

De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget 

med digitalt 24 x 36 mm kamera med optik, der 

svarer til 48 mm brændvidde ved analoge optagelser. 

For at visualiseringerne skal være sammenlignelige, 

er alle foto gengivet i samme forstørrelse, 7,75 gange. 

Det giver en ideel betragtningsafstand på knap 40 cm. 

Den bedste betragtningsafstand er 40 cm af hensyn til 

sammenligning og perspektiv. Undtaget herfra er foto 

1, hvor der er vist et panorama, der bedst betragtes 

i 18 cm afstand og foto 18, der er et svagt telefoto, der 

bedst betragtes i afstanden 70 cm i forhold til sammenligning 

og perspektiv. 

Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. 

Fotografierne er taget i april 2007. 

Alle visualiseringer er udført i programmet Wind- 

Pro version 2.5, hvor hver enkel visualisering er kontrolleret 

ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer 

sig især om de eksisterende vindmøller. 

Hvor de eksisterende møller er svære at se på grund 

af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet. 

Endvidere vil møllerne ofte være gengivet overdrevent 

tydelige på visualiseringerne sammenlignet med 

et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere 

møllernes indvirkning på landskabet i de situationer, 

hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed. 

57

58 

Miljøkonsekvenser ved naboer 

Kapitel 4 indeholder i afsnit 4.1 en gennemgang af den 

visuelle påvirkning ved naboerne, derunder en visualisering 

af forholdene set fra to af naboerne. Afsnit 4.2 

gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 4.3 behandler 

skyggekastet hos naboerne. Endelig vurderer kapitlet de 

samlede miljøkonsekvenser ved naboerne i afsnit 4.4. 

Se tabel 4.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel 

4 behandler. 

.1 Visuel påvirkning 

Afstande til naboer 

I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem 

vindmøller og nærmeste naboer skal være minimum 

fire gange totalhøjden for møllerne. Det betyder, 

at afstanden til naboboliger skal være mindst 428 m ved 

Bregninge. Det er opfyldt for alle naboer. Nærmeste nabo 

ved hovedforslaget, nabo A, ligger nordøst for møllerne 

i afstanden 440 m til nærmeste mølle. 

Nogle af naboerne vil eventuelt få andele i vindmøllerne, 

men da der på et senere tidspunkt kan komme 

nye beboer uden andel, er alle naboboliger behandlet 

son naboer og ikke ejere i dette kapitel. 

Endvidere er det i vindmøllecirkulæret fastlagt, at 

naboforhold skal belyses for alle naboer indenfor 500 

m fra møllerne. Der er ingen naboer udover nabo A 

indenfor denne afstand, men da vi arbejder med møller, 

der er 107 m høje, har vi valgt at belyse forholdene 

for naboer i afstanden op til 750 m. Endvidere er forholdene 

i Bregninge og Tværby belyst visuelt med visualisering 

2 – 5 i kapitel 3 og i beregning af støj og 

skyggekast. 

Indenfor 750 m er der to fritliggende boliger. De nærmeste 

boliger i Bregninge ligger 800 m fra møllerne. 

De nærmeste naboer 

De nærmeste naboer ligger på Mølledamsvej og Tværby, 

nordøst og nordvest for vindmøllerne. De to nærmeste 

naboer er: 

Nabo A, Mølledamsvej, 440 m fra midterste mølle. 

Boligen ligger i den nordlige del af bygningen og haven 

nord for denne. Der er høj bevoksning omkring 

haven. Der vil blive udsigt til møllerne fra arealer omkring 

bygningen specielt uden for haven. 

Fra boligen ved nabo A er der ca 250 m til den nærmeste 

eksisterende vindmølle. 

Nabo B, Tværby 25, 590 m fra vestligste nye mølle. 

Fra øst- og sydsiden af boligen er der udsigt mod vind- 

møllerne, ligesom der er i dag til de tre eksisterende 

vindmøller. Afstanden til den nærmeste eksisterende 

vindmølle er ca 535 m. 

Nærmeste boligområder i Bregninge 

Fra Øster Bregninge vil en del af boligerne på sydsiden 

af landevejen få udsigt til vindmøllere. Det samme 

gælder boligerne i den vestligste del af Tværby på 

sydsiden af vejen. 

Foto 4.1. Sydlige husrække på landevejen set fra Mølledamsvej. Det ses, at mange af boligerne har udsigt mod syd. 

Foto 4.2. Bregninge ligger som en husrække på begge sider af landevejen. Fra vejen er der indimellem glimt af vindmøllerne, 

se visualisering nr 3 i kap. 3. Fra flere haver ved boligerne på vejens sydside vil der være udsigt til vindmøllerne.

Lysmarkering 

Den visuelle påvirkning vil blive forstærket, idet vindmøllerne 

af hensyn til flysikkerheden sandsynligvis 

skal have en lysmarkering med fast rødt lys på møllehatten. 

Lysstyrken vil være som en 9 Watt glødepære. 

Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, 

at lyset ikke vil være generende. 

Visualisering 

Der er visualiseret fra de to nærmeste naboer til illustration 

af den visuelle påvirkning. Se foto A – B på 

kortet nedenfor. Endvidere er der i kapitel 3 visualiseret 

fra Bregninge på visualisering nr 2-5. 

Konklusion på visuel påvirkning 

Nabo A og B vil få den mest markante udsigt til vindmøllerne. 

Nabo A har dog ikke direkte udsigt fra boligen 

og haven. En del boliger på sydsiden af Øster Bregninge 

og Tværby vil få udsigt til vindmøllerne. 

Tabel .1 Forhold ved naboboliger 

Afstand til nærmeste 

nabobolig, 

meter 

Projektforslag 0-Alternativ 

0 250 

Nærmeste nabo Nabo A Nabo A 

Antal boliger indenfor 750 m 2 Ca 50 

Afstand til nærmeste boligområde 

Bregninge, meter 

Støj, antal boliger, der vil 

få over 2 dB(A) ved 8 m/s 

Skyggekast udendørs, antal 

boliger, der vil få over 10 timer 

pr år 

Skyggekast indendørs, antal 

boliger, der vil få over 10 timer 

pr år 

800 600 

1 kendes ikke 

0 0 

0 0 

Kort 4.1 Oversigt over naboboliger 

Mål 1:15.000 

2 

A 

Visualisering med nummer 

Nabovisualisering 

Ny vindmølle 

Eksisterende vindmølle 

750 m afstandslinje 

59

60 

AEksisterende forhold ved nabo A, Mølledamsvej i Bregninge. 

Foto er optaget ved nærmeste nabo på udearealer sydvest 

for boligen. De to nærmeste eksisterende vindmøller 

ses til venstre i afstanden 240 og 290 m. Vidvinkelfoto.

AVisualisering fra nabo A, Mølledamsvej i Bregninge. 

Visualisering fra nærmeste nabo på udearealer 

sydvest for boligen. De to vestligste af de tre nye 

vindmøller ses på billedet. Afstand til nærmeste mølle på 

visualiseringen er 400 m. Vidvinkelfoto. 

61

62 

BEksisterende forhold ved nabo B, Tværby 25 i Tværby. 

Foto optaget på markvej lige syd for haven. Afstanden til 

den nærmeste mølle er 520 m.

BVisualisering fra nabo B, Tværby 25 i Tværby. 

Afstanden til nærmeste vindmølle er 570 m. Selvom 

møllerne er rykket ud på større afstand er de 

mere markante. 

6

6 

.2 Støjpåvirkning 

De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere 

behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne 

ved Bregninge ikke må støje mere end 44 dB(A) 

ved 8 m/s, henholdsvis 42 dB(A) ved 6 m/s, ved naboers 

udendørs opholdsareal målt maximalt 15 fra boligen. 

Det gælder også boliger i Bregninge, der alle er 

enkeltboliger i landzone. 

En ændring af støjen på 3 dB(A) betyder målemæssigt 

en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens 

det menneskelige øre oplever en ændring på 8 – 10 

dB(A) som en halvering eller fordobling. 

Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til 

vindmøllerne, af de klimatiske forhold, som vindens 

retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, 

samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske 

forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt 

andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø. 

Støjen fra de store vindmøller stammer primært fra 

vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan 

give støj. 

Det målte eller beregnede støjniveau for vindmøllen 

fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. 

Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt „rentone”, 

det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være 

meget generende. 

Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i 

støjberegningen blive tillagt yderligere 5 dB(A) for den 

pågældende vindmølle. 

Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også 

af baggrundstøjens niveau. Selv om støjemissionen 

fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil 

baggrundsstøjen som regel „overdøve” støjen fra vindmøllen, 

hvis vindhastigheden er over 8 – 12 m/s. 

Beregningsforudsætninger 

Beregningerne er foretaget efter retningslinierne i Støjbekendtgørelsen 

og er udført i programmet ‘Wind-PRO 

version 2.5’ med rettelser som følge af revisionen af 

Støjbekendtgørelsen december 2006. Der er anvendt 

følgende forudsætninger: 

Kort 4.2 Støjkurver ved projektforslaget ved vindhastigheden 6 m/s 

Ny vindmølle 

7 dB(A) 

2 dB(A) 

7 dB(A) 

2 dB(A) 


Mål 1:15.000 

Ved vindhastigheden 8 m/s vil kurverne for 44 og 39 dB(A) næsten være identiske med kurverne for 42 og 37 dB(A) på kort 

4.2, så derfor er kun kortet for støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s vist.

- Tre vindmøller med navhøjde på 67 m, rotordiameter 

80 m og totalhøjde 107 m. 

- Vindmøllerne har en kildestøj på 104,0 dB(A). 

Støjmåling og støjdæmpning 

Ved anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse 

om støj fra vindmøller kan Ærø Kommune kræve 

en støjmåling på vindmøllerne for at sikre, at Støjbekendtgørelsens 

krav er overholdt. Hvis efterfølgende 

støjmålinger viser, at vindmøllerne ikke overholder 

gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften 

skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte 

vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor 

støjen er kritisk. 

Samlet vurdering af støjbidragene 

Tabel 4.2 viser den beregnede maksimale støjemission 

ved de naboer, der bor nærmere end 750 m fra møllerne. 

Alle naboer i det åbne land har under 44 dB(A) støjbidrag 

fra vindmøllerne i begge forslag. Nabo A får den 

højeste støjbelastning som er 43,6 dB(A). 

De nærmeste boliger i Bregninge får op til cirka 38 

dB(A) ved 8 m/s, og op til cirka 36 dB(A) ved 6 m/s. 

Konklusion på støjpåvirkning 

Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt ved alle 

naboer. 

Tabel .2 Støjpåvirkning ved naboer 

Nabo A Mølledamsvej B Tværby 25 Bregninge 

Bekendtgørelse Projektforslag 

ved vind 8 m/s 

max 44 dB(A) 

ved vind 6m/s 

max 42 dB(A) 

,6 9, ca 8 

1,8 7,6 ca 6 

. Skyggekast 

Generelt 

Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes 

passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan 

opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne 

skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde 

i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, 

hvor skyggen fejer hen over jorden. 

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står 

på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller 

i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, 

samt af de topografiske forhold og møllernes 

rotordiameter. 

Lovgivning 

Der er ikke indført danske normer for hvor store gener 

fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets 

„Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse 

til opstilling af vindmøller” anbefaler, at 

nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 

timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen 

foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et 

lodret vindue vendt mod vindmøllerne. 

Edb-program mod gener ved skyggekast 

Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, 

kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, 

som giver generne. Programmet stopper møllerne i de 

mest kritiske perioder. Svendborg Kommune kan i VVMtilladelsen 

stille krav om, at programmet installeres. Stop 

af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved 

naboer vil give et betydningsløst produktionstab. 

Beregningsmetode ved Bregninge 

Beregningerne er foretaget indendørs for et lodret vindue 

på 1 gange 1 meter, da det er den beregningsmetode, 

der er mest brugt. 

Endvidere er der også beregnet for et vandret udendørs 

opholdsareal på 20 gange 20 m uden for boligen i 

retning mod vindmøllen. Metoden er brugt for at vise 

det værst tænkelige tilfælde. 

Skyggekastet er beregnet i Wind-Pro 2.5 Shadow, 

som er baseret på følgende forudsætninger: 

- Solens højde over horisontlinien skal være mere 

end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes 

som uproblematisk. 

- Afstande på mere end to km fra møllerne er ikke 

medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem 

på de afstande. 

Foto . Skyggekast 

65

66 

- Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige 

værdier i denne beregning. Sandsynlig værdi kaldes 

også reel værdi. 

Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal 

timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige 

det antal timer, solen står bag ved møllens rotor uanset, 

om det er overskyet eller vindstille. 

Endvidere er vindretningen afgørende for hvor meget 

skyggekast, der opstår. Den reelle værdi for skyggekast 

er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede 

timer i et normalt år i Danmark. 

Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde 

for rotorvinkel - det vil sige vindretning - antallet af soltimer, 

og hvor tit møllevingerne står stille. Danmarks 

Meteorologiske Instituts landstal for soltimer er benyttet 

som baggrund for beregning af de reelle værdier. 

Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt. Også 

tidspunktet spiller ind. 

Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen 

for nogle være uden betydning, mens eftermiddagssolen, 

hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. 

Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist 

på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan 

indfinde sig. 

Af de grafiske kalendere kan man for de mest berørte 

ejendomme se, hvornår solen står op og går ned, 

hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, 

samt fra hvilken mølle, det kommer. 

Da ingen naboer vil få over 10 timer skyggekast årligt, 

er der ikke vist grafiske kalendere i VVM-redegørelsen. 

Endelig er skyggelinierne beregnet, og der er udtegnet 

kort 4.3 med skyggelinier, som viser, hvor mange 

timer i reel værdi, der er i forskellige afstande fra møllerne. 

Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange 

skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for. I 

beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger 

bygninger eller tæt høj bevoksning mellem boligen og 

møllen, som tager skyggekastet. Skyggekastet kan derfor 

i nogle tilfælde være væsentligt lavere, men ændres 

forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, 

som beregningen viser. 

Kort 4.3 Skyggelinjer indendørs ved hovedforslaget 

B 

A 

A 

Ny vindmølle 

Nabonummer 

50 timer / år 



5 timer / år 

2 timer / år 

0 timer / år 


Mål 1:15.000

Tabel . Skyggekast ved nærmeste naboer 

Nabonummer og adresse 

Timer:minutter 

Indendørs Udendørs 

A Mølledamsvej 5:28 8:21 

B Tværby 25 0:00 0:00 

Teoretisk skyggekast i timer og minutter om året hos de to nærmeste 

naboer uden hensyn til bevoksning og bygninger. Boligerne i Øster 

Bregninge indgår ikke i tabellen. 

Skyggekast ved projekt ved Bregninge 

Der er i tekst, figur og tabel og på kort kun omtalt „reel 

værdi timerne”, da disse er vurderet som de væsentligste 

for naboernes belastning. Beregningsmetoden tager 

dog ikke hensyn til, om der er højere bevoksning eller 

andet mellem møllen og den belastede nabobeboelse. 

Bevoksning og andre høje elementer vil ofte medvirke 

til at reducere belastningen. 

Tabel 4.3 gengiver de reelle skyggekastværdier i timer 

for nabo A og B, som er de nærmeste naboer. Tabeller 

med eksakte tal samt figurer kan rekvireres ved 

kommunen for hver nabo. 

Kun nabo A vil få skyggekast på mere end fem timer 

om året. De nærmeste naboer i Øster Bregninge vil få 

omkring to timers skyggekast om året. Ingen naboer 

vil få over 10 timers skyggekast om året. 

Konklusion på skyggekast 

Ingen naboer får over ti timers skyggekast, hverken indendørs 

eller udendørs. 

. Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 

Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer. 

Vindmøllerne vil være mest markante fra nabo i 

Tværby og på Mølledamsvej samt fra sydsiden af Øster 


Vindmøllerne vil af hensyn til flysikkerheden formentlig 

få monteret en lampe med lavintensivt lys på 

toppen af møllehatten ved begge forslag. Lyset vil væ- 

re rødt og lyse konstant med en styrke, der svarer til 

en 9 Watt pære. Det er vurderet, at lyset ikke vil være 

væsentligt generende. 


Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt. En bolig 

vil få over 42 dB(A). Ærø Kommune kan derfor kræve, 

at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne. Den 

mest støjpåvirkede bolig er på Mølledamsvej. 

Skyggekast 

Ingen naboer vil få over ti timers reel skyggekast om 

året. Den mest udsatte bolig er nabo A på Mølledamsvej. 

Samlet vurdering af naboforhold 

Samlet set er den mest udsatte bolig nabo A på Mølledamsvej, 

der samtidig er den lodsejer, på hvis jord 

vindmøllerne er placeret. Lovgivning og anbefalinger 

fra miljøministeriet kan dog overholdes ved boligen 

for alle forhold. 

67

68 

5 Øvrige miljøkonsekvenser 

5.1 Luftforurening 

Emissioner 

Produktion af el på vindkraft fortrænger elektricitet produceret 

på konventionelle kraft- og kraftvarmeværker, 

hvor brændslet enten er kul, olie og naturgas og/eller i 

mindre grad biomasse og affald. Etablering af en større 

vindmøllekapacitet vil dermed medvirke til, at Danmark 

kan opfylde sin forpligtigelse i forhold til en reduktion af 

emissionen af drivhusgasser, den såkaldte Kyoto-aftale. 

85 % af den producerede elektricitet i Danmark i 

2006 stammer fra fossile brændsler, og den gennemsnitlige 

emission herfra udgjorde 621 g CO 2, 0,12 g SO 2 

og 1,14 g NO x pr. produceret kWh. Reference /1/ 

Anvendes disse værdier, kan projektets positive effekt 

på emissionen af disse stoffer beregnes. 

I projektet opstilles tre nye vindmøller. Men samtidig 

nedtages fire ældre. Den emissionsmængde, de 

gamle møller kunne have fortrængt i deres restlevetid, 

fratrækkes de nye møllers emissionsfortrængning. 

Se tabel 5.1. 

5.2 Geologi og grundvandsinteresser 

Vindmøllerne påtænkes placeret på en sydvendt kyststrækning 

med klinter, hvor jordbunden klassificeres 

som „sandblandet lerjord” med almindelige drikkevandsinteresser. 

Desuden er området udpeget til særligt 

følsomt landbrugsområde, hvor man ønsker at beskytte 

overfladevand. 

Området er i regionplanen udpeget som geologisk 

beskyttelsesområde på grund af klinterne. Anlægget 

står ca 100 m fra klinterne. 

Sårbarhed 

Det vurderes, at spild af olie fra møller og køretøjer i 

området ikke vil udgøre en væsentlig trussel for recipient 

og grundvand, hvis der tages de nedenfor beskrev- 

Tabel 5.1 Reduktion af drivhusgasser 

Stof 

Mindsket emission, ton 

pr år 1 på 20 år 

Nye møller Ældre møller Reduceret emission Nye møller Ældre møller Reduceret emission 

Kultveilte, CO2 12. 00 100 12.200 2 5.990 1.990 2 .000 

Svovldioxid, SO2 2,5 0 2,5 7 0 7 

Kvælstofoxider, NOx 2 0,25 22,5 52 8 

Mindsket emission som følge af opstilling af tre nye vindmøllerne ved Bregninge og nedtagning af fire ældre møller. Andelen af vedvarende energi 

i elforsyningen må antages at stige med årene. Der vil derfor være størst unøjagtighed på værdierne efter 20 år. 

1 Gennemsnit over 20 år. 

ne forholdsregler. Risikoen svarer til den eksisterende 

anvendelse af forskellige køretøjer - fortrinsvis landbrugsmaskiner 

- i området. 

I anlægsfasen er risikoen for udslip af f.eks. diesel eller 

hydrauliske olier fra lastbiler og kraner, der anvendes 

under anlægsfasen, meget lille. Da sådanne udslip 

typisk sker under arbejdet, vil hurtige afværgeforanstaltninger 

kunne iværksættes, f.eks. i form af afgravninger 

eller oppumpning. 

Det er vurderet, at vindmøllerne ikke vil påvirke 

de geologiske forhold ved klinterne, idet de er placeret 

i så stor afstand, at anlægsarbejdet ikke vil beskadige 

klinten. 

I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og 

jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, 

smøresystemer, hydrauliksystemer mv at være ubetydelig. 

Afhængig af gearkasse-typen rummer de eksisterende 

nye mølletyper typisk 280-360 liter olie. Olieudslip 

af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt 

i hovedlejer såvel som overskudshydraulikvæsker, 

5 – 10 liter, opsamles i bakker. Skulle uheldet 

være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten 

afsættes på møllens hat og tårn. 

Samlet set vurderes der at være minimal risiko for 

forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter 

både i forbindelse med anlægs-, drifts- eller 

nedtagningsfasen. 

5. Naturbeskyttelse 

Beskrivelse af mølleområdet - eksisterende forhold 

Landskabet er et bakket morænelandskab, dannet under 

istiden, og vindmøllerne placeres på intensivt opdyrket 

landbrugsjord, der skråner ned mod kysten. Arealet er 

p.t opdyrket med enårige afgrøder af såvel vinter- som 

vårsæd. Møllerne placeres ca 100 m fra havstokken og 

kystskrænten/klinten, der flere steder nyder beskyttelse 

som bevaringsværdigt, mindre naturområde. Markerne 

dyrkes helt ned til skrænten. 

Selve stranden er en stenstrand bestående af større 

og mindre sten. Også i det nærmeste kystområde består 

bunden af sten bevokset med alger, såkaldt „leopardbund” 

blandt lystfiskere. 

Internationale beskyttelsesinteresser 

Den østligst placerede vindmølle kommer til at stå i en 

afstand af ca 500 m fra vestgrænsen for det internationalt 

beskyttede habitatområde nr. 111 - sydfynske øhav. 

Udpegningsgrundlaget for dette område fremgår af tabel 

5.2. I tabellen er angivet, hvorvidt det i denne VVMredegørelse 

er relevant at vurdere nærmere på eventuelle 

påvirkninger fra vindmølleprojektet. 

Habitatområdet er identisk med Fuglebeskyttelsesområde 

nr. 71, der igen arealmæssigt er identisk med 

Ramsarområde nr. 17, Sydfynske ø-hav, på nær kyst-

områderne på den sydøstlige del af Ærø. Den korteste 

afstand til fuglebeskyttelses- og ramsarområdet er 

ca. 2,5 km. 

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet 

er især en række vade- og svømmefugle. Ramsarområdet 

er udpeget på grund af sin rige forekomst af især 

trækkende og overvintrende andefugle. 

På grund af afstanden vurderes det, at projektet ikke 

vil få nogen konsekvenser for fuglene i udpegningsgrundlaget, 

og eventuelle påvirkninger vil derfor ikke 

blive vurderet nærmere ud over de påvirkninger, der 

eventuelt vil kunne være på fuglefaunaen generelt. 

Beskyttede naturområder 

Af kort 5.1 fremgår det, at der findes en række fredede 

og beskyttede områder i nærheden af mølleområdet. 

Det grønne felt mod sydøst er habitatområdet. Ved 

den vestligste mølle findes et mindre vandløb samt et 

Tabel 5.2 Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 111 – Sydfynske ø-hav 

* særlig beskyttelse 

Relevans for denne VVM-redegørelse: R – relevant, IR – ikke relevant 

Arter Biotoper Vegetationstyper 

Stor vandsalamander, R Sandbanker, IR En- og flerårig vegetation, IR 

Klokkefrø, R Mudder- og sandflader, IR Vegetation af kveller, IR 

* Kystlaguner og strandsøer, IR Strandenge, IR 

Lavvandede bugte og vige, IR * Meget tør overdrev- og skræntvegetation, IR 

Rev, IR Overdrev og krat på kalkbund, IR 

Klinter, IR Urtevegetation langs vandløb, IR 

Forstrand og begyndende klitdannelse, IR Bøgeskov på muldbund, IR 

Hvide klitter, IR Egeskov på kalkrig bund, IR 

* Stabile kystklitter, IR 

Kalkrige søer og vandhuller, IR 

Næringsrige søer, IR 

Vandløb med vandplanter, IR 

* Kalkrige moser og sumpe, IR 

* Kilder og væld, IR 

Rigkær, IR 

engområde, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Syd for møllerne findes nogle beskyttede 

kystoverdrev, og nord for møllerne ligger nogle små 

moser og vandhuller. 

De nye møller flyttes ca 50 m længere væk fra det 

lille vandløb og engen, men kommer til gengæld samtidig 

ca 50 m tættere på kysten og de beskyttede overdrev 

end den gamle mølle, der nedtages. 

Den østligste mølle placeres i kanten af et særligt biologisk 

interesseområde udpeget i Regionplan 2005, som 

nærmere omtalt på side 8 – 9. Området består af § 3-området, 

som er et beskyttet kystoverdrev plus en bræmme 

og habitatområdet samt mellemliggende arealer. 

Fugle i området 

Der er ikke i denne sammenhæng foretaget systematiske 

optællinger af hverken yngle- eller trækfugle, og 

de allernærmeste arealer tæt omkring mølleområdet 

er ikke kendt for at indeholde specielle fugleinteresser. 

Som nævnt placeres møllerne på opdyrket landbrugsjord 

med fortrinsvis enårige kornafgrøder, og 

det er derfor usandsynligt, at der vil forekomme fugle 

i større omfang her. Eventuelle ynglefugle vil være 

at finde i markskel, småbevoksninger og § 3-områderne 

i nærheden. 

De nærmeste fuglelokaliteter, som er optaget på 

Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsliste er Bregninge, 

lokalitet 493407, ca en km mod nord, og Voderup 

Klint og Flak, lokalitet 493008 og 493021, ca to km 

sydøst for mølleområdet. Reference /2/ 

For alle tre lokaliteter foreligger kun ganske få observationer 

af et meget begrænset antal fugle, og områderne 

er i ornitologisk sammenhæng uden større betydning. 

Nærmeste afstand til fuglebeskyttelses- og ramsarområdet 

nævnt ovenfor er ca 2,5 km. Fuglefaunaen i 

dette område vurderes derfor ikke at være af relevans 

for nærværende VVM-redegørelse. 

Kort 5.1 Beskyttede naturområder 

Ny vindmølle 

Beskyttet natur (§ ) 

EF-habitatsområde 

Særlig biologisk interesseområde 

Naturområder i nærheden af mølleområdet. Kort gengivet 

fra www.miljoeportal.dk/arealinformation. 

69

70 

Andre dyr 

Møllerne placeres på opdyrket landbrugsjord i omdrift 

uden særlig faunainteresser. Jorden behandles jævnligt 

maskinelt, gødskes og sprøjtes, og det er derfor usandsynligt, 

at der på selve mølleplaceringerne skulle findes 

specielt beskyttelsesværdige dyrearter, som vil blive 

skadet af opførelsen af møllerne. 

Dyr i nærområdet vil fortrinsvis findes i skel og 

hegn. I habitatområdet kan, foruden stor vandsalamander 

og klokkefrø, findes glatsnog, grøn frø, springfrø 

og markfirben, og i vandhuller bl.a. omkring Voderup 

by og Voderup Klint findes bl.a. klokkefrø. I de mindre 

vandhuller nord for mølleområdet findes grøn frø 

og springfrø og evt stor vandsalamander. På jord- og 

stendiger i nærområdet kan givetvis også findes markfirben. 

Reference /3/ 

Desuden kan der eventuelt forekomme forskellige flagermusarter 

(sydflagermus og dværgflagermus). Ifølge 

Dansk Pattedyratlas er der registreret sydflagermus og 

dværgflagermus på Ærø. Reference /4/ 

Dværgflagermus foretrækker frodig løvskov, så der 

er størst sandsynlighed for at sydflagermusen, der er en 

af Danmarks almindeligste flagermusarter, kan forekomme 

i området. 

Flora 

Der er ikke kendskab til eventuel forekomst af beskyttelseskrævende 

planter i selve mølleområdet, og intet 

taler for, at sådanne skulle vokse på stedet, der er agerjord 

i omdrift. Ved en botanisk registrering i 2000 blev 

der på enge og overdrev i nærområdet fundet Maj-gøgeurt 

og Ægbladet fliglæbe, som er fredede, og andre 

sjældne arter som f.eks. Elfensben-padderokke, Strandloppeurt 

og Bakkejordbær. Ingen særligt beskyttelseskrævende 

arter opført i habitatdirektivets bilag-4 blev 

registreret. Reference /5/ 

Konsekvenser i anlægsfasen 

Internationale beskyttelsesområder 

Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er først og 

fremmest diverse biotoper og vegetationstyper, som 

ikke vil blive påvirket af etableringen af vindmøller- 

ne. Nærmeste afstand til området er ca 500 m, men der 

findes i øvrigt ikke noget fast afstandskrav til et habitatområde. 

Den acceptable afstand vurderes konkret i 

forhold til udpegningsgrundlaget, dvs, hvad det er, man 

gerne vil beskytte. I dette tilfælde omfatter udpegningsgrundlaget 

ikke arter eller biotoper, der kunne betinge 

en større afstand. 

Fuglebeskyttelsesområdet og Ramsarområdet er beliggende 

nord for Ærø, og udgør i hovedsagen farvandet 

mellem Ærø, Fyn og Tåsinge. Området ligger i så 

stor afstand fra møllerne, at etableringen af vindmøl- 

Foto 5.1 Stub af stynet pil på beskyttet dige. 

lerne ikke vurderes at få nogen effekt på diverse rastende 

vandfugle. 


En række mindre naturområder er beliggende forholdsvis 

tæt på mølleområdet. Der skal tages hensyn til områderne 

og det særlige biologiske interesseområde under 

etableringen af møllerne, således at arealerne ikke 

belastes unødigt, f.eks. ved oplag af materiel eller kørsel 

med tunge maskiner. Det samme gælder en række 

sten- og jorddiger i nærområdet.

Fundamentet på cirka 15 gange 15 m til den østligste 

mølle vil gå omkring seks meter ind over det særlige 

biologiske interesseområde, som på dette sted består 

af dyrket jord. Dermed placeres selve mølletårnet på 

kanten af området. Fundamentet støbes i et par meters 

dybde og overdækkes efter etablering atter med jord, 

hvorefter arealet fortsat vil kunne dyrkes. Det permanente 

arbejds- og serviceområde etablers på den nordlige 

side af møllen, uden for intersseområdet. 

Foto 5.2 I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper, 

som sandsynligvis indeholder forskellige padder og 

krybdyr, samt en række mere eller mindre sjældne planter. 

For at undgå berøring af det særlige biologiske interesseområde 

kan møllerækken vippes omkring den 

midterste vindmølle. Herved vil den østligste mølle 

kunne komme 5 – 10 meter længere fra klinten og den 

vestligeste mølle tilsvarende tættere på klinten. 

§ 3-området, strandklint, berøres ikke af etableringen 

af fundament. 

Der etableres tilkørselsveje til møllerne til brug for 

entreprenørmaskiner under etableringen af møllerne og 

senere til servicering. Vejene vil fortrinsvis følge eksisterende 

markveje, der forstærkes. På mindre strækninger 

skal der etableres nye. Vejene vil følge eksisterende 

skel og blive anlagt på dyrket jord. 

Under anlæg af veje og møller skal der tages hensyn 

til skel og småbiotoper, så disse ikke lider overlast 

i anlægsfasen. 

Fugle 

I etableringsfasen vil evt ynglende fugle, f.eks sanglærke 

og agerhøne, i en ikke nærmere defineret radius 

omkring byggefeltet givetvis blive skræmt væk. Det må 

dog formodes, at de vender tilbage igen efter færdiggørelsen, 

når roen genoprettes på lokaliteten. 

Andre dyr og flora 

Pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må ligeledes 

formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen. Når den 

er overstået, vil dyrene givetvis returnere i fuldt omfang 

efter en kortere tilvænningsperiode. 

Der findes ingen beskyttelseskrævende planter, hvor 

møllerne opføres. Tages der fornødent hensyn til de beskyttede 

småbiotoper under etableringen, vurderes det, 

at floraen ikke vil lide overlast i anlægsfasen. 

Konsekvenser i driftsfasen 


Driften af vindmøllerne vil ikke have nogen effekt på 

de dyrearter, biotoper og vegetationstyper, der udgør 

udpegningsgrundlaget for habitatområdet. 

Det vurderes ligeledes, at afstanden til fuglebeskyttelses- 

og ramsarområdet er så stor, at møllerne heller 

ikke vil have nogen effekt på de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget 

her. 


Driften af møllerne vurderes ikke at få nogen negativ 

effekt på de mindre naturområder eller det særlige 

biologiske interesseområde, der findes i nærområdet. 

Som nævnt vil den østligste mølles fundament under 

jordoverfladen gå et stykke ind i det biologiske interesseområde, 

hvilket imidlertid ikke vil kunne erkendes 

på overfladen lidt tid efter retableringen af dyrkningsjorden. 

Servicering af møllerne under driften vil ske ad eksisterende 

eller nye markveje, der ikke krydser naturområderne. 

Beskyttede diger vil ikke blive berørt af projektet, da 

ingen veje krydser digerne og alle vende-, manøvre- og 

arbejdsarealer kan være på landbrugsjord. 

Fugle 

Som nævnt er fuglefaunaen i området beskeden, og den 

største gene for fuglelivet vil givetvis være forstyrrelseseffekten 

fra møllerne, idet risikoen for kollisioner 

under trækket er minimal. I en lang række undersøgelser 

af vindmøllers påvirkning af fugle er der generelt 

ikke blevet registreret væsentlige konflikter mellem 

fugle og vindmøller. F.eks. konkluderes det i reference 

/6/, der er en opsamling af eksisterende inden- og 

udenlandske undersøgelser på området, at „risikoen for 

dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller, 

uanset møllens art og størrelse, er lille, og den 

giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter 

på populationsniveau”. Kun i ganske få tilfælde 

er der konstateret væsentlige problemer, og da har 

det i al væsentligt omfang drejet sig om rovfugle, der 

uvist af hvilken årsag er kollideret med vindmøllerne 

(USA og Tyskland). 

Tilbage står forstyrrelseseffekten. I et tysk litteraturstudie, 

der omfatter 127 relevante undersøgelser, konkluderes 

det, at den væsentligste effekt af vindmøller 

på fugle er en forstyrrelseseffekt, der er artspecifik. 

Reference /7/ 

Mange fuglearter bekymrer sig tilsyneladende ikke 

væsentligt om møllerne, hverken på havet eller på 

land, mens andre, f.eks. gæs og ænder, i hovedsagen 

blot flyver uden om mølleområdet. Desuden vil en del 

71

72 

arter med årene udvise en tilvænning til møllerne, og 

enkelte arter, især spurvefugle, kan sågar profitere af 

tilstedeværelsen. 

Samtidig med opsætning af tre nye nedtages fire ældre 

møller, heraf tre på den samme lokalitet. Selvom 

de nye møller er større end de gamle, må det antages, 

at konsekvenserne for fugle og dyr vil være nogenlunde 

uændrede. 

Andre dyr 

Det må formodes, at der i nærområdet vil findes en række 

større pattedyr, såsom rådyr, ræv etc, som næppe vil 

blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt, 

at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne 

og herefter frit vil færdes i området som hidtil. 

Ifølge EU’s Habitatsdirektiv skal det vurderes, hvorvidt 

et projekt vil have negativ effekt på en særlig række 

af truede dyr og planter også uden for et udpeget habitatområde. 

Listen omfatter en lang række arter, hvoraf 

kun nogle få muligvis kan tænkes, at findes i nærområdet 

til det pågældende område. 

Det drejer sig om stor vandsalamander og klokkefrø, 

der begge indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde 

111, og er knyttet til små vandhuller og søer, som 

i øvrigt ofte er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Dyrene påvirkes ikke af mølleprojektet, hvis småbiotoperne 

beskyttes under etableringen. 

Desuden findes i habitatområdet glatsnog, grøn frø, 

springfrø og markfirben. Nogle af disse arter vil givetvis 

også kunne findes uden for habitatområdet og ligeledes 

tilknyttet mindre vandhuller i området. Heller ikke 

disse vurderes at ville blive påvirket af projektet 

Desuden kan spidssnudet frø og strandtudse med nogen 

sandsynlighed tænkes at forekomme i nærområdet, 

men der findes dog ingen konkrete oplysninger herom. 

Opstilling af møllerne vil dog næppe være til ugunst 

for padderne. Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er 

beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. 

Endelig kan det ikke udelukkes, at forskellige arter 

småflagermus og diverse insekter opført på habitatdirektivets 

liste vil kunne findes i nærområdet, og 

da særlig knyttet til hule træer og beskyttede småbiotoper. 

Men der findes ingen konkrete oplysninger om 

forekomst, som i øvrigt også vurderes som tvivlsom. I 

givet fald påvirkes dyrene i øvrigt næppe væsentligt af 

møllerne. Det skyldes blandt andet, at de potentielle arter 

af flagermus jager relativt lavt over vegetationen. I 

den sammenhæng kan det måske betragtes som en fordel, 

at tre små vindmøller med lav rotorhøjde udskiftes 

med tre store vindmøller med høj rotorhøjde, idet kollisionsrisikoen 

derfor bliver mindre på trods af, at rotorarealet 

bliver større. Registrerede dødsrater, 0 – 5 

flagermus/mølle/år eller 0,4 – 0,1 flagermus/kontrol, i 

en række undersøgelser er så små, at effekten ikke vil 

få negative konsekvenser på populationsniveau. Se Reference 

/7/ og /8/ vedrørende flagermus. 

Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter 

af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende, 

rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder 

heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel 

tilstedeværelse af sådanne arter. 

Flora 

Der findes ingen småbiotoper i selve projektområdet, 

hvor beskyttede eller fredede planter eventuelt ville 

kunne findes, da det er intensivt opdyrket agerjord, og 

floraen på småbiotoperne i nærområdet vil ikke blive 

påvirket af møllerne i driftsfasen. 

Klimaforandring 

Det er givet, at holder forudsigelserne om klimaforandringer 

ved et stadigt stigende CO 2-indhold i atmosfæren 

stik, vil dette få særdeles mærkbare konsekvenser 

for plante- og dyrelivet generelt. 

Tendenser til ændringer ses allerede i Nordsøen i 

forhold til diverse fisk og artssammensætningen. Projektet 

kan derfor på grund af sin CO 2-fortrængning siges 

at bidrage til at holde disse klimaændringer i ave, 

om end det eksakte bidrag i den store sammenhæng er 

beskedent. 

Konklusion 


Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet trods nærheden 

til et internationalt habitatområde og lidt længere 

afstand til et fuglebeskyttelseområde er uproble- 

matisk, og projektet ikke vil få negative konsekvenser 

for fugle- og dyrelivet i øvrigt, hverken i anlægs- eller 

driftsfasen. 

Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede 

eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter, 

som ville kunne påvirkes i området, hvor møllerne 

præcist placeres. 

§ -områder i nærområdet 

I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper, 

som sandsynligvis indeholder forskellige padder 

og krybdyr, samt en række mere eller mindre sjældne 

planter. Det er væsentligt for beskyttelsen af disse dyr 

og planter, at disse biotoper ikke berøres af projektet. 

Det gælder såvel naturtyper omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven 

som fredninger, reservater og øvrige 

naturinteresser. 

Særlige biologiske interesseområder 

Ligesom møllerne ikke berører nærliggende §3-områder, 

berører de næsten ikke det biologiske interesseområde, 

og dyre- og planteliv her vurderes derfor ikke at 

blive påvirket af projektet. 

For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter, 

kan man dreje møllerækken omkring den midterste 

mølle, så ydermøllerne forskydes 5 – 10 m i forhold 

til kysten. 

Globalt miljø 

Den største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng 

ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes 

at være positiv i form af fortrængning af CO 2 fra 

konventionelle kraftværker. 

5. Ressourcer og affald 

Energi- og ressourceforbrug 

Under normal drift producerer en moderne vindmølle 

på 3 – 4 måneder en energimængde, der svarer til den 

mængde energi, der er medgået til produktion og opførelse 

af møllen. Med en forventet levetid på ca 20 år 

medfører det, at en mølle i sin levetid vil producere ca

70 gange mere energi, end der er brugt til produktion 

af materialer til møllen og opførelsen. 

Til produktionen anvendes først og fremmest glasfiber 

til vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern, 

sand og grus til fundamentet. 

Til fundamentet anvendes omkring 450 m 3 armeret 

beton. 

Affald 

Efter opstilling og idriftsættelsen af vindmøllerne vil 

alt materiel, som ikke er nødvendigt for møllens drift, 

blive fjernet fra byggepladsen. 

Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet 

og bortskaffet efter gældende regler, og området 

omkring møllerne vil blive reetableret. 

Eventuel olieaffald i driftsfasen vil blive behandlet 

efter kommunens anvisninger. 

Fundamenterne fra de sanerede vindmøller vil blive 

nedknust og anvendt til anlæg og forstærkning af tilkørsels- 

og arbejdsveje til de nye vindmøller. 

Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift forventes 

det, at størsteparten af de anvendte materialer 

kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til 

mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt 

vil kunne genoptages. 

Under nedtagningen skal der drages omsorg for, at 

beskyttede småbiotoper i nærområdet ikke belastes 

unødigt. 

Foto 5.3 Grantræ i tåge ved vindmølleområdet. 

Sparet produktion af slagger og flyveaske 

Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret 

hovedsagelig på basis af fossile brændsler, især 

kul, og vil derfor også mindske produktionen af slagger 

og aske, som ellers ville have forekommet. På baggrund 

af fordelingen af produktionen af elektricitet fra forskellige 

brændsler og vedvarende energikilder kan det beregnes, 

at produktionen af slagger og flyveaske vil blive 

reduceret med cirka 40 g pr. kWh. Reference /1/ 

Sparet slagger og flyveaske udgør derfor ca 785 t pr 

år eller 15.700 tons i møllernes samlede levetid. 

5.5 Andre miljømæssige forhold 

Rekreative interesser 

Ud over anvendelse til planteavl anvendes nærområdet 

rekreativt af publikum, idet en kommunal grusvej fører 

ned til stranden. Desuden foregår et fiskeri efter havørred 

fra stranden. Muligvis anvendes markerne til jagt 

af lodsejerne. Projektet vil ikke forringe disse anvendelser. 

På stranden vil støj fra vindmøllerne oftest blive 

overdøvet af bølgeslag mod stranden. 

Vibrationer 

Vindmøllerne opstilles på et pladefundament. Skulle 

nærmere undersøgelser vise, at fundering er nødvendig, 

kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. 

Der er dog ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt 

ville kunne skades af de rystelser, der vil opstå i 

den forbindelse. 

5.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser 

Luftforurening, klima og miljø 

Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning 

på i alt 244.000 tons CO 2, eller godt 12.200 t/ 

år. Det svarer til knap ½ ‰ af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. 

Det vil sige, at der skal ca 2000 lignende projekter 

til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse 

i forhold til at reducere emissionen af CO 2. Projek- 

tets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, 

og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning 

på de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning, 

som er den sandsynlige konsekvens af 

en fortsat emission af CO 2 i uændret målestok. Set i 

bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt 

og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem 

mange, mindre bidrag. 

Sammenlagt spares miljøet desuden for en affaldsproduktion 

på knap 15.600 tons slagger og flyveaske, 

eller godt 778 t pr. år. 

Grundvand 

Det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller 

grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller 

nedtagningsfasen vil være minimal. 

Naturbeskyttelse 

Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet 

og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed 

er tillagt fuglelivet og dyrearter nævnt i habitatdirektivet 

på grund af det nærtliggende habitatområde og 

fuglebeskyttelsesområde. Men projektet forventes ikke 

at få negativ indvirkning på hverken dyrelivet i habitatområdet 

eller fuglelivet i det hele taget, hverken 

for ynglefugle eller for trækfugle under rast og fouragering 

eller under træk til og fra området. 

Projektet forventes heller ikke at få negativ indvirkning 

på beskyttede småsøer og vådområder i nærområdet 

eller på andre § 3-områder i nærheden eller på beskyttede 

plante- og dyrearter, som eventuelt kan være 

at finde på disse biotoper. 

Den sydliste vindmølle er placeret tæt på et særligt 

biologisk interesseområde. Dyre- og planteliv her vurderes 

ikke at blive påvirket af projektet, idet fundamentet 

efter anlæg vil blive tildækket med jord. 

For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter, 

kan man dreje møllerækken omkring den midterste 

mølle, så ydermøllerne forskydes 5 – 10 m i forhold 

til kysten. 

Ligeledes forventes ingen negative konsekvenser for 

en række smådyr som småflagermus med flere, der er 

beskyttet af habitatdirektivet. 

7

7 

6 Andre forhold 

6.1 Arealanvendelse 

Vindmøllerne opstilles på private landbrugsejendomme, 

og arealerne, hvorpå møllerne opstilles, indgår i 

landbrugsdrift. 

Omkring hver mølle udtages et areal på ca 600 m 2 

til fundament og arbejdsareal, hvoraf de 400 m 2 udtages 

permanent. Der etableres i alt ca 930 m adgangsveje 

med en bredde på minimum 4,5 meter til møllerne. 

Heraf anlægges 260 m som forstærkning og udvidelse 

af eksisterende veje og 670 m som ny vej. Vendeplads 

i forbindelse med opførelsen reetableres og tilsås. 

I alt udtages permanent omkring 4.200 m 2 jord af 

landbrugsdrift. 

Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle 

anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. 

6.2 Forhold til lufttrafik 

Møllerne får en totalhøjde på over 100 m. Statens Luftfartsvæsen 

skal derfor høres, for at afgøre, om vindmøllerne 

skal afmærkes af hensyn til flysikkerheden. 

De skal måske afmærkes med et konstant lysende, lavintensivt 

rødt lys på mindst 10 Candela, der svarer til 

styrken i en 9 Watt pære. Lyset skal placeres på nacellen, 

vindmøllehuset, og være synligt 360 grader i vandret 

plan. Reference /1/ 

Nærmeste flyveplads er Ærø Flyveplads ved Marstal i 

afstanden knap 10 km i luftlinie. Møllerne vil ikke genere 

ud- og indflyvning til lufthavnen. 

6. Radiokæder 

Der er ikke kendte radiokædeforbindelser indenfor nærområdet 

af vindmølleprojektet, og der er ifølge regionplanen 

ikke planlagt nye forbindelser i området. 

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM er 

der rettet forespørgsel til TDC, Sonofon, Telia Mobile, 

Telmore, Tele2mobil, Hi3G, Broadcom Aps, Dansk Telecom 

A/S, A+ Arrownet, Eltra, Netdesign, Broadcast 

Service Danmark, TVDanmark/Kanal 2, Telia Stofa 

A/S og Telia Net om projektets mulige interferens med 

deres respektive signaler. 

Ingen af de kontaktede teleselskaber har kommentarer 

til projektet. 

6. Ledningsanlæg 

Energinet.dk er kontaktet vedr. el- og gasledninger. De 

er ikke fremkommet med kommentarer. 

Omkring 200 m nord for vindmøllerne løber en eksisterende 

60 kV luftledning. Vindmøllerne vil ikke berøre 

disse ledninger. 

Der er ingen naturgashovedledninger eller fordelingslinier 

i nærheden. 

6.5 Socioøkonomiske forhold 

Det vurderes ikke, at de forventede miljøpåvirkninger 

af anlægget vil have negative socioøkonomiske effekter 

på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, 

land- og skovbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. 

Tværtimod vil etableringen af et energisystem, der 

dækker hele øens elforbrug fra vindenergien, give Ærø 

mulighed for at styrke øko-turismen. 

6.6 Manglende viden 

Der er rejst usikkerhed omkring vindmøllers udsendelse 

af infralyd og lavfrekvent støj. 

Infralyd er lyd under 20 Hz, og er ikke hørbart for 

mennesker. Hidtidige undersøgelser har ikke påvist infralyd 

og lavfrekvent støj, som overskrider de eksisterende 

støjregler. Reference /2/ 

Miljøstyrelsen har foreløbigt konkluderet, at bekendtgørelsen 

om støj fra vindmøller er udtømmende på støjområdet, 

så der ikke er lejlighed for miljømyndighederne 

til at stille supplerende krav om lavfrekvent støj 

eller infralyd fra møllerne. Reference /3/ 

I Støjbekendtgørelsen er det fastlagt, at lavfrekvent 

støj ikke må overstige 20 dB(A) ved nærmeste bolig. 

Miljøstyrelsen har indtil nu ikke grund til at tro, at dette 

ikke er overholdt ved de nye vindmøller. 

For at afdække, om der er mere lavfrekvent støj og 

infralyd, end man i dag har oplyst, har flere energiselskaber 

sammen med vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen 

igangsat et forskningsprojekt, som skal være 

med til at give grundlaget for at vurdere, om der er 

behov for en revision af Støjbekendtgørelsen. Projektet 

forventes afsluttet i løbet af 2007. 

7 Alternativer 

7.1 Nul-alternativet 

Projektet 

Ved 0-alternativet bliver der ikke opført nye vindmøller. 

Af de eksisterende vindmøller vil de tre være 20 år 

gamle i 2008 og dermed have brugt deres tekniske levetid. 

Den ene af de tre fungerede ikke i foråret 2007. 

Det er imidlertid planen at istandsætte vindmøllerne og 

drive dem videre i yderligere mindst 10 år, hvis man 

ikke kan opføre nye vindmøller. 

Hvis de eksisterende fire vindmøller bliver stående, 

vil der ved Bregninge stå tre vindmøller, der ikke 

fremtræder som en samlet gruppe. To af de tre møller 

er ens. Den fjerde af de eksisterende fire vindmøller 

står ved Søby og er magen til de to ens ved Bregninge. 

Totalhøjden ved Bregninge er henholdsvis 45 og 53 m, 

og ved Søby 45 m. 

Vindmøllernes samlede kapacitet er 1.000 kW. Deres 

samlede produktion i den tekniske restlevetid, indtil de 

er 20 år gamle, er i kapitel 2 beregnet til 3.200 MWh. 

Vælger man at renovere de eksisterende vindmøller, så de 

kan producere endnu mindst 10 år, vil de kunne produ-

cere cirka 24.000 MWh, eller 6 % af, hvad de nye vindmøller 

kan producere. 

I hovedforslaget er der regnet med, at møllerne står til 

deres 21-års fødselsdag. 

Landskabet 

De eksisterende vindmøller ved Bregninge opleves næsten 

udelukkende i området mellem Vindeballe og Vester 

Bregninge og fra kysten til højdedragene med Synneshøj. 

Med den relativt store rotationshastighed kan 

de godt virke forstyrrende. Vindmøllen ved Søby virker 

markant i området syd for byen. 

Den spredte placering af vindmøllerne medfører, at 

et relativt stort område er påvirket af vindmøller. 

Påvirkning af miljøet i øvrigt 

Støj og skyggekast 

Støjbelastningen fra de eksisterende møller er ikke nærmere 

undersøgt. Skyggekastet fra de eksisterende møller 

er ligeledes ikke undersøgt, men der vil næppe være 

tale om gener fra skyggekast. 

Luftforurening 

0-alternativet sparer miljøet for 15.000 tons CO 2, 3 tons 

SO 2 og 27 tons NO x i de 10 år som vindmøllerne for- 

Foto 7.1 Fra Mølledamsvej kan man opleve alle tre eksisterende 

vindmøller i det bølgede kystlandskab ved Bregninge . 

ventes at kunne fungere efter en renovering. Det svarer 

til 6% af de emissioner, som projektforslaget vil 

spare miljøet for. 

Geologi, grundvandsinteresser og naturbeskyttelse 

Miljøpåvirkningerne knyttet til de eksisterende fire 

vindmøller bibeholdes. Der er ikke foretaget nærmere 

vurderinger af disse møller. 

Ressourcer og affald 

0-alternativet vil i alt spare miljøet for 960 tons slagger 

og flyveaske under antagelse af en yderligere levetid 

på 10 år for de enkelte møller, hvilket svarer til 6% 

af det, som hovedforslaget vil spare. 

7.2 Placering af møllerne ved Rise Mark 

I offentlighedsfasen har det været foreslået at placere 

vindmøllerne ved de eksisterende tre 2 MW vindmøller 

ved Rise Mark. Samling af vindmøllerne på Ærø 

kan landskabeligt være en fordel. 

Det er imidlertid således, at området ved Rise Mark 

ikke kan bære tre vindmøller yderligere. Møllerækken 

kan ikke forlænges i nogen af retningerne, da vindmøllerne 

vil komme for tæt på naboboliger. Endvidere vil 

Foto 7.2 Møllen ved Søby, der bliver taget ned, 

hvis projektet ved Bregninge gennemføres. 

støjniveauet ved naboerne ved det udvidede anlæg være 

større end for det eksisterende, hvorved der vil være 

risiko for, at støjreglerne ikke kan overholdes. 

7. Placering af møllerne ved Leby 

Det er foreslået, at vindmøllerne kan placeres ved Leby. 

Denne mulighed blev undersøgt og forkastet i forbindelse 

med planlægningen af vindmøllerne ved Rise. 

Området ved Leby blev fravalgt af landskabelige 

grunde, hvor nærheden til Søby Volde var hovedårsagen. 

Fra voldanlægget ville vindmøllerne stå store 

og dominerende over bakkerne mod syd. Blandt andre 

rejste Skov- og Naturstyrelsen indsigelse mod Leby-projektet. 

7. Placering af møllerne ved Skjoldnæs Fyr 

Et tredie forslag fra debatfasen er placering ved Skjoldnæs 

Fyr. Forslaget er ikke nærmere undersøgt, da vindmøllerne 

vil blive placeret i et større sammenhængende 

landskabsområde ifølge Regionplan 2005 for Fyns 

Amt. Vindmøllerne vil blive meget synlige i det Sydfynske 

Øhav og dermed påvirke store dele af oplevelsen 

af øhavet. 

7.5 Placering på havet 

Et fjerde forslag i debatfasen er placering af vindmøllerne 

på havet. Placering på havet forvaltes af Energistyrelsen 

for staten. Kommunerne kan ikke placere 

vindmøller på havet, og havplacering er dermed ikke 

et alternativ for en ansøgning om vindmøller på landjorden. 

Der er for nylig offentliggjort en ny placeringsundersøgelse 

for vindmøller på havet. I undersøgelsen 

vil man af hensyn til synligheden placere vindmøllerne 

mindst 20 km fra kysten. Der er ikke udpeget områder 

i nærheden af Ærø. 

75

76 

8 Sundhed og overvågning 

8.1 Påvirkning af sundheden 

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og 

indirekte på en række områder. Blandt de umiddelbart 

indlysende finder man: 

- Reduktion af emissioner fra kraftværker 

- Støjpåvirkning 

- Skyggekast ved naboboliger 

Reduktion af emissioner 

Vindmøllerne i projektet vil reducere udledningen af 

CO 2 med en mængde, der svarer til ½ promille af Danmarks 

Kyoto-forpligtigelse. Dertil kommer en reduktion 

af udledning af bl.a svovl- og kvælstofoxider fra 

kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster 

både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. 

Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for 

denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter 

el fra kraftværker. 

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske 

omkostninger ved forskellige energiproduktioner 

har også sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte 

eksterne omkostninger. Reference /1/ 

Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel 

drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser 

og stormskader - og med syreregn, smog, arbejds- og 

sundhedsskader. 

Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser 

sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage 

og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin 

for astmatikere samt for tidlig død. 

EU har i forskningsprojektet ”ExternE – Externalities 

of Energy”, beregnet de eksterne omkostning ved 

elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte 

lande. 

I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet 

produceret på kulkraft beregnet til 30 - 52 øre pr kWh, 

mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr kWh. 

Reference /2/ 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har beregnet, 

hvor meget kraftværkernes luftforurenings påvirkning 

af sundheden koster, og DMU prissætter sygdomsvirkningen 

til 2,24 Eurocent, eller 17 øre per kwh. Her indgår 

tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. 

Reference /3/ 

DMU har i sin seneste rapport om emnet fra 2007 

set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers 

sundhed, og som skyldes forurening med SO 2, 

NO x og partikler. Reference /4/ 

Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund 

af væsentlig mere præcise atmosfæriske beregninger 

og et mere præcist datagrundlag for befolkningens 

fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at 

prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg 

Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget 

Vestforbrændingen svinger fra 

0,42 eurocent pr kWh over 3,44 til 6,34 eurocent pr 

kWh over årene 2003 – 05. Højst for Vestforbrændingen 

og lavest for Amagerværket. 

Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af 

tungmetalforureningen og uden CO 2-omkostningen. 

Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca 7 øre pr kWh 

ved en CO 2-kvotepris på 150 kr pr ton.. Reference /5/ 

Vindenergien kan således spare samfundet for store 

udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske 

kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og 

dermed en rigere tilværelse. 


Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først 

og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet, 

og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. 

Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt 

siger man, at uønsket lyd er støj. Støj ødelægger både 

sind og legeme, og 65 dB(A) er anset for et kritisk niveau. 

Reference /6/ 

Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier 

for hvor meget støj, der må være fra industri og andre 

tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj 

fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og 

over døgnet fra 45 dB(A) til 35 dB(A) i områder med 

åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villa- 

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier 

kvarterer. Lavest om natten, da man er mere følsom 

for lyd, når man skal sove. 

Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres 

produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme. 

For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et maksimalt 

støjniveau på 39 dB(A) i boligområder, og 44 

dB(A) ved enkeltboliger i det åbne land. 

Der er i kapitel 4 nærmere redegjort for støjreglerne 

for vindmøller, og støjniveauet ved naboboligerne i 

det åbne land er beregnet. Ingen udsættes for mere end 

43,6 dB(A), ifølge beregningerne i kapitel 4.

Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved naboboliger 

betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre 

end sagte tale udendørs. Støjen kan dog være generende 

for nogle mennesker, der er meget følsomme for 

støj. Støjen vil komme som et sus, der gentages ca hvert 

andet sekund ved de store møller. Monotonien kan være 

en del af problemet ved påvirkningen, men vil næppe 

kunne høres med en vindhastighed over 8 - 12 m/s, der 

svarer til frisk til hård vind, på grund af baggrundsstøjen 

fra bevoksning og bebyggelse. 

Foto 8.1 Solnedgang 

Skyggekast ved naboer 

Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes 

passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan 

opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne 

skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde 

i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, 

hvor skyggen fejer hen over jorden. 

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står 

på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller 

i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, 

samt af de topografiske forhold og møllernes 

rotordiameter. 

Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage 

eller forværre sygdomme, hvis det falder på tidspunkter, 

hvor man er til stede. Derfor er det vejledende 

fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 

timers skyggekast årligt. 

For at begrænse skyggekastet, kan man stoppe vindmøllen 

i det tidsrum, det foregår. 

I kapitel 4 er der redegjort for, hvor meget vindmøllerne 

ved Bregninge vil kaste skygger ved naboer fra 

de roterende vinger. Ved den nabo, der er mest udsat, 

drejer det sig om knap 5½ time om året indendørs. 

8.2 Overvågning 

I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse om afværgning 

af skyggekast. Endvidere kan der være stillet 

krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand til 

naboer eller andre forhold. 

Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene 

i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer 

medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren 

af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller 

måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at 

der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent 

pålægget ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, 

hvis kravene i Støjbekendtgørelsen eller VVM-tilladelsen 

ikke er overholdt. 

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan 

for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. 

Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse 

og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en 

gang årligt. 

Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, 

for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. 

Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, 

som registrerer alle fejl, og om fornødent 

stopper møllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau 

og udseende vil sammen med andre uønskede 

miljøpåvirkninger fra møllen stort set altid være en 

konsekvens af tekniske problemer i møllen. 

77

78 

9 Henvisninger 

9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller 

Kort 1.1 Vindmøllernes placering 6 

Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer 7 

Tabel 1.1 Sammenligning af forslagene 10 

Kort 2.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer 12 

Kort 2.2 Vindressourcer i 70 meters højde 13 

Figur 2.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 13 

Kort 2.3 Saneringsmøller 13 

Tabel 2.1 Saneringsmøllernes kapacitet 14 

Kort 3.1 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner 18 

Kort 3.2 Ærø ca år 1783 19 

Kort 3.3 Registreret og beskyttet kultur i nærområdet 20 

Kort 3.4 Kulturområder på Ærø 20 

Kort 3.5 Terræn og synlighed 23 

Kort 3.6 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone 24 

Kort 3.7 Visualiseringspunkter i fjernzonen 25 

Tabel 4.1 Forhold ved naboboliger 59 

Kort 4.1 Oversigt over naboboliger 59 

Kort 4.2 Støjkurver ved projektforslaget ved vindhastigheden 6 m/s 64 

Tabel 4.2 Støjpåvirkning ved naboer 65 

Kort 4.3 Skyggelinjer indendørs ved hovedforslaget 66 

Tabel 4.3 Skyggekast ved nærmeste naboer 67 

Tabel 5.1 Reduktion af drivhusgasser 68 

Kort 5.1 Beskyttede naturområder 69 

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier 76 

9.2 Anvendte forkortelser og begreber 

bl.a, blandt andet 

ca, cirka 

CO 2, kuldioxid, kultveilte 

dB og dB(A), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A'et refererer 

til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse 

DMU, Danmarks Miljøundersøgelser. 

Drumlins, strømlinede bakker, som er landskabsformer dannet ved sålen af den hurtigtflydende 

Ungbaltiske Isstrøm, der rykkede frem gennem Østersøen fra sit kildeområde 

oppe omkring Stockholm og Ålandsøerne for ca 18.000 - 15.000 år siden. 

et al, et alii, latin, og andre. Udtrykket bruges, hvis der er mere end en forfatter til 

en videnskabelig bog eller artikel 

etc, et cetera, latin, og så videre 

EU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde 

mellem 27 europæiske lande 

f.eks, for eksempel 

g, gram, enhed for masse 

GPS, Geografical Position System, amerikansk system til at bestemme geografisk 

placering på jorden ved hjælp af satelitter 

Hz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund 

km, kilometer, 1000 meter, længdemål 

kW, kilowatt, 1000 watt 

m, meter, længdemål 

m/s, meter pr sekund, hastighed 

mv, med videre 

MW, megawatt, 1000 kilowatt, 1.000.000 watt 

MWh, megawatttime, En gennemsnitlig husstands årlige elforbrug er i disse år på 

3,43 MWh 

m 2 , kvadratmeter, flademål 

m 3 , kubikmeter, rummål 

nr og nr., nummer 

NO x, fællesbetegnelse for kvælstofoxid, kvælstofilte, NO, og kvælstofdioxid, NO 2 

pr, per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr mølle, Effekt for hver mølle 

p.t, pro tempore, latin, for tiden, for øjeblikket 

red, redaktion 

SO 2, svovldioxid 

t, tons 

t/år, tons per år 

VVM, vurdering af virkning på miljøet 

0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold 

%, procent, pr hundred 

‰, promille, pr tusind 

§, paragraf 

9.3 Referenceliste 

Kapitel 1, Indledning 

/1/ Miljøstyrelsen, civilingeniør Jesper Mogensen, e-mail af 24. november 2006 

til Tove Kjær Hansen, Dong Energy, med flere. 

Kapitel 2, Beskrivelse af anlægget 

/1/ Energistyrelsen: Energistatistik 2003.

Kapitel 3, Landskabelige forhold 

/1/ Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, 2003. 

/2/ Det Kulturhistoriske Centralregister, www.DKConline.dk. 

/3/ Langelands Museum. I e-mail af 18. maj 2007 til SJ-Consult. 

/4/ Statens Luftfartsvæsen har endnu ikke svaret skriftligt på en henvendelse om 

sagen. 

Kapitel 5, Øvrige miljøforhold 

/1/ Naturlig Energi. Februar 2007: Vindmøller og drivhuseffekten. Faktablad M2 

/2/ www.DOFbasen.dk 

/3/ Personlig kommmentar, Knud Nielsen, Ærø Natur- og Energiskole 

/4/ Hans J. Baagøe og Thomas Secher Jensen (red.): Dansk Pattedyratlas. København 

2007. 

/5/ Personlig kommmentar, Mogens Lind Jørgensen, Svendborg kommune 

/6/ DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver 

/7/ H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinning auf 

die biologische Vielfalt am Beispile der Vögel und der Fledermäuse – Fakten, 

Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum 

Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU 

/8/ Report of the International Working Groupe on Wind Turbines and Bat Populations. 

Kapitel 6, Andre forhold 

/1/ Brev fra Statens Luftfartsvæsen, ingeniør Torben I. Lundbeck, 13. september 

2005. 

/2/ Christian Sejer Pedersen og Henrik Møller: Vurdering af lavfrekvent støj og 

infralyd fra decentrale el-producerende anlæg. Afdeling for Akustik. Aalborg 

Universitet 2005. 

/3/ E-mail fra Miljøstyrelsen, civilingeniør Jesper Mogensen, 24. november 2006 

til Tove Kjær Hansen, Dong Energy, med flere. 

Kapitel 8, Sundhed og overvågning 

/1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. 

Results of ExternE Figures of the National Implementation phase. 

www.externe.info 

/2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1, 

Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni 2002 

/3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: 

Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. 

Faglig rapport fra DMU, nr. 507. København 2004 

/4/ Mikael Skou Andersen m.fl: EVA – a non-linear Eulerian approach for as- 

sessment of health-cost externalities of air pollution. Dept. of Policy Analysis, 

National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 

14, DK-8410 Rønde. 2007. 

www2.dmu.dk/Pub/EVA_artikel.pdf 

/5/ Mikael Skou Andersen og Lise Marie Frohn: De eksterne omkostninger ved 

energiproduktion. I Månedsmagasinet Naturlig Energi, maj 2007, 29. årgang, 

nr 9. 

/6/ Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni 2006. 

9.4 Litteraturliste 

Bekendtgørelse nr 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder. 

Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

Bekendtgørelse nr 883 af 18. august 2004 af lov om planlægning. 

Bekendtgørelse nr 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov omplanlægning. 

(Samlebekendtgørelse.) 

Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private 

anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 

Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. (Støjbekendtgørelsen.) 

Cirkulære nr 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling 

af vindmøller. 

Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, august 2002. 

Energistyrelsen: Fremtidens Havmølleplaceringer. København 2007. www.ens.dk. 

Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. www.ens.dk. 

EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER 21951. http://www. 

externe.info. 

Fyns Amt: Regionplan 2005, december 2005. 

Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer med 

senere ændringer. 

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Notat. 22. juni 2005. Journal nummer SN 2001- 

101-1193 / M 4034-0082. 

Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering nr 9 

fra Miljøstyrelsen. 1997. 

Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, 2003. 

Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på 

land. Februar 2007. www.sns.dk 

Vejledning nr 39 af 7. marts 2001 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling 

af vindmøller. 

Vindmølleindustrien: Vindformation. Nyheder fra Vindmølleindustrien. nr 43, juni 2006. 

www.miljoeportal.dk/arealinformation. 

Ærø Vindmøllelaug: Vindmøller ved Rise Mark og Leby Kobbel på Ærø. VVM, juni 

2001. 

79

Vindmøller ved Bregninge på Ærø 

VVM-redegørelse og miljørapport 

Juli 2007 

Rapport udarbejdet af Svendborg Kommune i samarbejde med SJ-Consult, 

PlanEnergi og VE-Organisation Ærø og Ærø Vind I/S. 

Redaktion og layout: SJ-Consult 

Landskabsvurdering: SJ-Consult 

Miljøvurdering: PlanEnergi 

Foto og visualisering: SJ-Consult 

Beregning af produktion: SJ-Consult 

Beregning af støj og skyggekast: Vestas Northern Europe A/S 

Kort: © Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: SJ-Consult 

Tryk: MIDTFYNS BOGTRYK APS, 5750 Ringe 

Oplag: 00 

Forside: Visualisering fra Øster Bregninge 

Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: 

Svendborg Kommune 

Ramsherred 5 

5700 Svendborg 

Tlf. 62 2 0 00 

Yderligere eksemplarer af hæftet kan rekvireres hos: 

Energikontoret 

Vestergade 6 

5970 Ærøskøbing 

Tlf. 62 52 15 7

Vindmøller ved Bregninge på Ærø - VVM-redegørelse og miljørapport

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?