Vindmøller ved Bregninge på Ærø - VVM-redegørelse og miljørapport

22
De rekreative interesser i området er først og fremmest
knyttet til lystfiskeri ved kysten, hvor der er mulighed
for at fange havørreder. Ved kysten vil lyden af bølgerne
overdøve lyden af vindmøllerne, da vinden skaber
begge lyde. Der er ikke badestrand ved møllerne. Kysten
er stenet og indbyder ikke til badning.
Det er vurderet, at støj fra vindmøllerne ikke vil genere
lystfiskeriet væsentligt.
. Visuelle forhold
Afstandszoner
For at kunne systematisere analysen af vindmøllernes
påvirkning af landskabet er omgivelserne til projektområdet
inddelt i afstandszoner. Vindmøllernes påvirkning
vil have forskellig karakter indenfor de enkelte zoner,
men grænserne mellem zonerne vil ikke være så
præcis, som tegnet. Udstrækningen af zonerne er alene
fastsat i forhold til møllernes højde. Men udstrækningen
af vindmølleparken og mængden af vindmøller
vil også have en betydning for, hvor markante møllerne
virker. Det samme har landskabets karakter og vejret.
Der er inddelt i 3 zoner:
1. Nærzonen 0 – 3 km. I store dele af nærzonen er
vindmøllerne dominerende, og man opfatter tydeligt
Foto 3.11 Bregninge Mølle set fra nord
enkeltheder i vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse
i forhold til andre elementer i landskabet fremgår
klart. Sigtbarheden har mindre betydning.
2. Mellemzonen 3 – 10 km. I mellemzonen virker
møllerne generelt mindre og ikke dominerende, men
de kan være det fra enkelte punkter.
Møllerne kan spille sammen med andre møller, og
større forskelle i design vil træde frem. Møllernes størrelse
kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem
kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende
for, om møllerne er synlige. Sigtbarheden spiller
en stor rolle.
3. Fjernzonen over 10 km. Her spiller terræn og sigtbarhed
en afgørende rolle. Møllerne vil være synlige
fra højdepunkter og steder, hvor man har et langt frit
syn over vandflader til landskabet med vindmøllerne i
baggrunden. Det gælder for eksempel fra Als. I fjernzonen
oplever man ikke møllernes detaljer, men møllernes
størrelse i forhold til større landskabselementer
træder mere tydeligt frem. Fra fjernzonen kan møllerne
ændre landskabets karakter i et større område. Samspillet
med andre, store vindmøller er tydelig, men samtidig
bliver dominansen væsentlig mindre, da vindmøllerne
oftest fylder en uvæsentlig del af synsvinklen.
Synlighed, skala, samspil og udseende
Synlighed
Synligheden af vindmøllerne ved Bregninge afhænger
først og fremmest af betragterens placering i terrænet
og dernæst af skyggegivere i form af bygninger
og bevoksning.
I nærzonen vil møllerne kunne ses i større eller mindre
grad fra sydvestsiden af bakkedraget. I Bregninge
by vil man ofte se dele af møllen over, eller mellem,
husene. Husene orienteret mod møllerne på sydsiden
af landevejen Øster Bregninge og Tværbyvej vil opleve
den øverste del af møllerne bag det bakkedrag, som
de eksisterende vindmøller er placeret på. Mod syd, i
Tranderup, vil møllerne ikke ses fra selve byen, men
vil kunne anes mellem træerne fra landevejen, specielt
i vinterperioden. Mod nordvest ved Tværby Mark vil
hegn og gårde oftest skjule møllerne, men de vil duk-
ke op - specielt på de nærmeste to km. Omkring Skovby
vil terrænet skjule vindmøllerne.
Langs sydvestkysten vil man kunne opleve vindmøllerne
en gang imellem over bevoksningen, men generelt
er øens terræn og bevoksning med til at gøre synligheden
relativt lille.
I mellemzonen og fjernzonen vil møllerne generelt
blive oplevet fra få højdepunkter på bakkekammen,
eller sydvest herfor. Her vil det være den øverste del
eller måske kun en vingespids, som ses over bakker
og bevoksning. Endvidere vil møllerne blive set over
vand fra Als, fra havet mod sydvest og fra øer og tanger
mod nordøst.
På kort 3.5 side 23 er synligheden groft illustreret.
Skala
Landskabets skala, det vil sige størrelsen på elementerne,
har stor betydning for indpasning af store enheder
som vindmøller.
Landskabet i nærzonen har generelt en lille skala
med relativt lave bakker og mange hegn og mindre byer.
Landskabet er ret lukket i nærzonen. Ved kysten giver
havet en stor skala, og placeringen helt tæt på kysten
giver lidt afstand mellem møllernes store skala og
det øvrige landskab.
Vindmøllerne bryder landskabets skala i nærzonen,
mens de fra mellem- og fjernzonen hænger bedre sammen
med skalaen, idet man herfra ikke kan aflæse, hvor
store vindmøllerne er.
Samspil med andre vindmøller
De nye møller vil blive oplevet sammen med de eksisterende
vindmøller ved Rise Mark fra nogle få udsigtspunkter
samt fra havet og Als mod sydvest. Terræn og
bevoksning medfører, at vindmøllerne ikke opleves bag
hinanden, men at man nogle steder kan se begge grupper,
hvis man drejer hovedet. Det er tilfældet på bakken
ved Dunkær Mølle og ved Lindsbjerg. Afstanden
mellem de to grupper på ca 9 km medfører på Ærø, at
den ene gruppe virker dominerende, mens den anden
næsten ikke kan ses.