Vindmøller ved Bregninge på Ærø - VVM-redegørelse og miljørapport

72
arter med årene udvise en tilvænning til møllerne, og
enkelte arter, især spurvefugle, kan sågar profitere af
tilstedeværelsen.
Samtidig med opsætning af tre nye nedtages fire ældre
møller, heraf tre på den samme lokalitet. Selvom
de nye møller er større end de gamle, må det antages,
at konsekvenserne for fugle og dyr vil være nogenlunde
uændrede.
Andre dyr
Det må formodes, at der i nærområdet vil findes en række
større pattedyr, såsom rådyr, ræv etc, som næppe vil
blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt,
at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne
og herefter frit vil færdes i området som hidtil.
Ifølge EU’s Habitatsdirektiv skal det vurderes, hvorvidt
et projekt vil have negativ effekt på en særlig række
af truede dyr og planter også uden for et udpeget habitatområde.
Listen omfatter en lang række arter, hvoraf
kun nogle få muligvis kan tænkes, at findes i nærområdet
til det pågældende område.
Det drejer sig om stor vandsalamander og klokkefrø,
der begge indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde
111, og er knyttet til små vandhuller og søer, som
i øvrigt ofte er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens
§ 3. Dyrene påvirkes ikke af mølleprojektet, hvis småbiotoperne
beskyttes under etableringen.
Desuden findes i habitatområdet glatsnog, grøn frø,
springfrø og markfirben. Nogle af disse arter vil givetvis
også kunne findes uden for habitatområdet og ligeledes
tilknyttet mindre vandhuller i området. Heller ikke
disse vurderes at ville blive påvirket af projektet
Desuden kan spidssnudet frø og strandtudse med nogen
sandsynlighed tænkes at forekomme i nærområdet,
men der findes dog ingen konkrete oplysninger herom.
Opstilling af møllerne vil dog næppe være til ugunst
for padderne. Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er
beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
Endelig kan det ikke udelukkes, at forskellige arter
småflagermus og diverse insekter opført på habitatdirektivets
liste vil kunne findes i nærområdet, og
da særlig knyttet til hule træer og beskyttede småbiotoper.
Men der findes ingen konkrete oplysninger om
forekomst, som i øvrigt også vurderes som tvivlsom. I
givet fald påvirkes dyrene i øvrigt næppe væsentligt af
møllerne. Det skyldes blandt andet, at de potentielle arter
af flagermus jager relativt lavt over vegetationen. I
den sammenhæng kan det måske betragtes som en fordel,
at tre små vindmøller med lav rotorhøjde udskiftes
med tre store vindmøller med høj rotorhøjde, idet kollisionsrisikoen
derfor bliver mindre på trods af, at rotorarealet
bliver større. Registrerede dødsrater, 0 – 5
flagermus/mølle/år eller 0,4 – 0,1 flagermus/kontrol, i
en række undersøgelser er så små, at effekten ikke vil
få negative konsekvenser på populationsniveau. Se Reference
/7/ og /8/ vedrørende flagermus.
Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter
af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende,
rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder
heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel
tilstedeværelse af sådanne arter.
Flora
Der findes ingen småbiotoper i selve projektområdet,
hvor beskyttede eller fredede planter eventuelt ville
kunne findes, da det er intensivt opdyrket agerjord, og
floraen på småbiotoperne i nærområdet vil ikke blive
påvirket af møllerne i driftsfasen.
Klimaforandring
Det er givet, at holder forudsigelserne om klimaforandringer
ved et stadigt stigende CO 2-indhold i atmosfæren
stik, vil dette få særdeles mærkbare konsekvenser
for plante- og dyrelivet generelt.
Tendenser til ændringer ses allerede i Nordsøen i
forhold til diverse fisk og artssammensætningen. Projektet
kan derfor på grund af sin CO 2-fortrængning siges
at bidrage til at holde disse klimaændringer i ave,
om end det eksakte bidrag i den store sammenhæng er
beskedent.
Konklusion
Internationale beskyttelsesområder
Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet trods nærheden
til et internationalt habitatområde og lidt længere
afstand til et fuglebeskyttelseområde er uproble-
matisk, og projektet ikke vil få negative konsekvenser
for fugle- og dyrelivet i øvrigt, hverken i anlægs- eller
driftsfasen.
Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede
eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter,
som ville kunne påvirkes i området, hvor møllerne
præcist placeres.
§ -områder i nærområdet
I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper,
som sandsynligvis indeholder forskellige padder
og krybdyr, samt en række mere eller mindre sjældne
planter. Det er væsentligt for beskyttelsen af disse dyr
og planter, at disse biotoper ikke berøres af projektet.
Det gælder såvel naturtyper omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven
som fredninger, reservater og øvrige
naturinteresser.
Særlige biologiske interesseområder
Ligesom møllerne ikke berører nærliggende §3-områder,
berører de næsten ikke det biologiske interesseområde,
og dyre- og planteliv her vurderes derfor ikke at
blive påvirket af projektet.
For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter,
kan man dreje møllerækken omkring den midterste
mølle, så ydermøllerne forskydes 5 – 10 m i forhold
til kysten.
Globalt miljø
Den største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng
ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes
at være positiv i form af fortrængning af CO 2 fra
konventionelle kraftværker.
5. Ressourcer og affald
Energi- og ressourceforbrug
Under normal drift producerer en moderne vindmølle
på 3 – 4 måneder en energimængde, der svarer til den
mængde energi, der er medgået til produktion og opførelse
af møllen. Med en forventet levetid på ca 20 år
medfører det, at en mølle i sin levetid vil producere ca