Vindmøller ved Bregninge på Ærø - VVM-redegørelse og miljørapport

Fundamentet på cirka 15 gange 15 m til den østligste
mølle vil gå omkring seks meter ind over det særlige
biologiske interesseområde, som på dette sted består
af dyrket jord. Dermed placeres selve mølletårnet på
kanten af området. Fundamentet støbes i et par meters
dybde og overdækkes efter etablering atter med jord,
hvorefter arealet fortsat vil kunne dyrkes. Det permanente
arbejds- og serviceområde etablers på den nordlige
side af møllen, uden for intersseområdet.
Foto 5.2 I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper,
som sandsynligvis indeholder forskellige padder og
krybdyr, samt en række mere eller mindre sjældne planter.
For at undgå berøring af det særlige biologiske interesseområde
kan møllerækken vippes omkring den
midterste vindmølle. Herved vil den østligste mølle
kunne komme 5 – 10 meter længere fra klinten og den
vestligeste mølle tilsvarende tættere på klinten.
§ 3-området, strandklint, berøres ikke af etableringen
af fundament.
Der etableres tilkørselsveje til møllerne til brug for
entreprenørmaskiner under etableringen af møllerne og
senere til servicering. Vejene vil fortrinsvis følge eksisterende
markveje, der forstærkes. På mindre strækninger
skal der etableres nye. Vejene vil følge eksisterende
skel og blive anlagt på dyrket jord.
Under anlæg af veje og møller skal der tages hensyn
til skel og småbiotoper, så disse ikke lider overlast
i anlægsfasen.
Fugle
I etableringsfasen vil evt ynglende fugle, f.eks sanglærke
og agerhøne, i en ikke nærmere defineret radius
omkring byggefeltet givetvis blive skræmt væk. Det må
dog formodes, at de vender tilbage igen efter færdiggørelsen,
når roen genoprettes på lokaliteten.
Andre dyr og flora
Pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må ligeledes
formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen. Når den
er overstået, vil dyrene givetvis returnere i fuldt omfang
efter en kortere tilvænningsperiode.
Der findes ingen beskyttelseskrævende planter, hvor
møllerne opføres. Tages der fornødent hensyn til de beskyttede
småbiotoper under etableringen, vurderes det,
at floraen ikke vil lide overlast i anlægsfasen.
Konsekvenser i driftsfasen
Internationale beskyttelsesområder
Driften af vindmøllerne vil ikke have nogen effekt på
de dyrearter, biotoper og vegetationstyper, der udgør
udpegningsgrundlaget for habitatområdet.
Det vurderes ligeledes, at afstanden til fuglebeskyttelses-
og ramsarområdet er så stor, at møllerne heller
ikke vil have nogen effekt på de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget
her.
Beskyttede naturområder
Driften af møllerne vurderes ikke at få nogen negativ
effekt på de mindre naturområder eller det særlige
biologiske interesseområde, der findes i nærområdet.
Som nævnt vil den østligste mølles fundament under
jordoverfladen gå et stykke ind i det biologiske interesseområde,
hvilket imidlertid ikke vil kunne erkendes
på overfladen lidt tid efter retableringen af dyrkningsjorden.
Servicering af møllerne under driften vil ske ad eksisterende
eller nye markveje, der ikke krydser naturområderne.
Beskyttede diger vil ikke blive berørt af projektet, da
ingen veje krydser digerne og alle vende-, manøvre- og
arbejdsarealer kan være på landbrugsjord.
Fugle
Som nævnt er fuglefaunaen i området beskeden, og den
største gene for fuglelivet vil givetvis være forstyrrelseseffekten
fra møllerne, idet risikoen for kollisioner
under trækket er minimal. I en lang række undersøgelser
af vindmøllers påvirkning af fugle er der generelt
ikke blevet registreret væsentlige konflikter mellem
fugle og vindmøller. F.eks. konkluderes det i reference
/6/, der er en opsamling af eksisterende inden- og
udenlandske undersøgelser på området, at „risikoen for
dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller,
uanset møllens art og størrelse, er lille, og den
giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter
på populationsniveau”. Kun i ganske få tilfælde
er der konstateret væsentlige problemer, og da har
det i al væsentligt omfang drejet sig om rovfugle, der
uvist af hvilken årsag er kollideret med vindmøllerne
(USA og Tyskland).
Tilbage står forstyrrelseseffekten. I et tysk litteraturstudie,
der omfatter 127 relevante undersøgelser, konkluderes
det, at den væsentligste effekt af vindmøller
på fugle er en forstyrrelseseffekt, der er artspecifik.
Reference /7/
Mange fuglearter bekymrer sig tilsyneladende ikke
væsentligt om møllerne, hverken på havet eller på
land, mens andre, f.eks. gæs og ænder, i hovedsagen
blot flyver uden om mølleområdet. Desuden vil en del
71