Vindmøller ved Bregninge på Ærø - VVM-redegørelse og miljørapport

Recommendations

Info

72 arter med årene udvise en tilvænning til møllerne, og enkelte arter, især spurvefugle, kan sågar profitere af tilstedeværelsen. Samtidig med opsætning af tre nye nedtages fire ældre møller, heraf tre på den samme lokalitet. Selvom de nye møller er større end de gamle, må det antages, at konsekvenserne for fugle og dyr vil være nogenlunde uændrede. Andre dyr Det må formodes, at der i nærområdet vil findes en række større pattedyr, såsom rådyr, ræv etc, som næppe vil blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt, at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne og herefter frit vil færdes i området som hidtil. Ifølge EU’s Habitatsdirektiv skal det vurderes, hvorvidt et projekt vil have negativ effekt på en særlig række af truede dyr og planter også uden for et udpeget habitatområde. Listen omfatter en lang række arter, hvoraf kun nogle få muligvis kan tænkes, at findes i nærområdet til det pågældende område. Det drejer sig om stor vandsalamander og klokkefrø, der begge indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde 111, og er knyttet til små vandhuller og søer, som i øvrigt ofte er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Dyrene påvirkes ikke af mølleprojektet, hvis småbiotoperne beskyttes under etableringen. Desuden findes i habitatområdet glatsnog, grøn frø, springfrø og markfirben. Nogle af disse arter vil givetvis også kunne findes uden for habitatområdet og ligeledes tilknyttet mindre vandhuller i området. Heller ikke disse vurderes at ville blive påvirket af projektet Desuden kan spidssnudet frø og strandtudse med nogen sandsynlighed tænkes at forekomme i nærområdet, men der findes dog ingen konkrete oplysninger herom. Opstilling af møllerne vil dog næppe være til ugunst for padderne. Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Endelig kan det ikke udelukkes, at forskellige arter småflagermus og diverse insekter opført på habitatdirektivets liste vil kunne findes i nærområdet, og da særlig knyttet til hule træer og beskyttede småbiotoper. Men der findes ingen konkrete oplysninger om forekomst, som i øvrigt også vurderes som tvivlsom. I givet fald påvirkes dyrene i øvrigt næppe væsentligt af møllerne. Det skyldes blandt andet, at de potentielle arter af flagermus jager relativt lavt over vegetationen. I den sammenhæng kan det måske betragtes som en fordel, at tre små vindmøller med lav rotorhøjde udskiftes med tre store vindmøller med høj rotorhøjde, idet kollisionsrisikoen derfor bliver mindre på trods af, at rotorarealet bliver større. Registrerede dødsrater, 0 – 5 flagermus/mølle/år eller 0,4 – 0,1 flagermus/kontrol, i en række undersøgelser er så små, at effekten ikke vil få negative konsekvenser på populationsniveau. Se Reference /7/ og /8/ vedrørende flagermus. Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende, rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel tilstedeværelse af sådanne arter. Flora Der findes ingen småbiotoper i selve projektområdet, hvor beskyttede eller fredede planter eventuelt ville kunne findes, da det er intensivt opdyrket agerjord, og floraen på småbiotoperne i nærområdet vil ikke blive påvirket af møllerne i driftsfasen. Klimaforandring Det er givet, at holder forudsigelserne om klimaforandringer ved et stadigt stigende CO 2-indhold i atmosfæren stik, vil dette få særdeles mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet generelt. Tendenser til ændringer ses allerede i Nordsøen i forhold til diverse fisk og artssammensætningen. Projektet kan derfor på grund af sin CO 2-fortrængning siges at bidrage til at holde disse klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store sammenhæng er beskedent. Konklusion Internationale beskyttelsesområder Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet trods nærheden til et internationalt habitatområde og lidt længere afstand til et fuglebeskyttelseområde er uproble- matisk, og projektet ikke vil få negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i øvrigt, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter, som ville kunne påvirkes i området, hvor møllerne præcist placeres. § -områder i nærområdet I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper, som sandsynligvis indeholder forskellige padder og krybdyr, samt en række mere eller mindre sjældne planter. Det er væsentligt for beskyttelsen af disse dyr og planter, at disse biotoper ikke berøres af projektet. Det gælder såvel naturtyper omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven som fredninger, reservater og øvrige naturinteresser. Særlige biologiske interesseområder Ligesom møllerne ikke berører nærliggende §3-områder, berører de næsten ikke det biologiske interesseområde, og dyre- og planteliv her vurderes derfor ikke at blive påvirket af projektet. For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter, kan man dreje møllerækken omkring den midterste mølle, så ydermøllerne forskydes 5 – 10 m i forhold til kysten. Globalt miljø Den største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af fortrængning af CO 2 fra konventionelle kraftværker. 5. Ressourcer og affald Energi- og ressourceforbrug Under normal drift producerer en moderne vindmølle på 3 – 4 måneder en energimængde, der svarer til den mængde energi, der er medgået til produktion og opførelse af møllen. Med en forventet levetid på ca 20 år medfører det, at en mølle i sin levetid vil producere ca
70 gange mere energi, end der er brugt til produktion af materialer til møllen og opførelsen. Til produktionen anvendes først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Til fundamentet anvendes omkring 450 m 3 armeret beton. Affald Efter opstilling og idriftsættelsen af vindmøllerne vil alt materiel, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret. Eventuel olieaffald i driftsfasen vil blive behandlet efter kommunens anvisninger. Fundamenterne fra de sanerede vindmøller vil blive nedknust og anvendt til anlæg og forstærkning af tilkørsels- og arbejdsveje til de nye vindmøller. Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift forventes det, at størsteparten af de anvendte materialer kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt vil kunne genoptages. Under nedtagningen skal der drages omsorg for, at beskyttede småbiotoper i nærområdet ikke belastes unødigt. Foto 5.3 Grantræ i tåge ved vindmølleområdet. Sparet produktion af slagger og flyveaske Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret hovedsagelig på basis af fossile brændsler, især kul, og vil derfor også mindske produktionen af slagger og aske, som ellers ville have forekommet. På baggrund af fordelingen af produktionen af elektricitet fra forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske vil blive reduceret med cirka 40 g pr. kWh. Reference /1/ Sparet slagger og flyveaske udgør derfor ca 785 t pr år eller 15.700 tons i møllernes samlede levetid. 5.5 Andre miljømæssige forhold Rekreative interesser Ud over anvendelse til planteavl anvendes nærområdet rekreativt af publikum, idet en kommunal grusvej fører ned til stranden. Desuden foregår et fiskeri efter havørred fra stranden. Muligvis anvendes markerne til jagt af lodsejerne. Projektet vil ikke forringe disse anvendelser. På stranden vil støj fra vindmøllerne oftest blive overdøvet af bølgeslag mod stranden. Vibrationer Vindmøllerne opstilles på et pladefundament. Skulle nærmere undersøgelser vise, at fundering er nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der er dog ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt ville kunne skades af de rystelser, der vil opstå i den forbindelse. 5.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser Luftforurening, klima og miljø Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på i alt 244.000 tons CO 2, eller godt 12.200 t/ år. Det svarer til knap ½ ‰ af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Det vil sige, at der skal ca 2000 lignende projekter til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse i forhold til at reducere emissionen af CO 2. Projek- tets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning, som er den sandsynlige konsekvens af en fortsat emission af CO 2 i uændret målestok. Set i bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem mange, mindre bidrag. Sammenlagt spares miljøet desuden for en affaldsproduktion på knap 15.600 tons slagger og flyveaske, eller godt 778 t pr. år. Grundvand Det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal. Naturbeskyttelse Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed er tillagt fuglelivet og dyrearter nævnt i habitatdirektivet på grund af det nærtliggende habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Men projektet forventes ikke at få negativ indvirkning på hverken dyrelivet i habitatområdet eller fuglelivet i det hele taget, hverken for ynglefugle eller for trækfugle under rast og fouragering eller under træk til og fra området. Projektet forventes heller ikke at få negativ indvirkning på beskyttede småsøer og vådområder i nærområdet eller på andre § 3-områder i nærheden eller på beskyttede plante- og dyrearter, som eventuelt kan være at finde på disse biotoper. Den sydliste vindmølle er placeret tæt på et særligt biologisk interesseområde. Dyre- og planteliv her vurderes ikke at blive påvirket af projektet, idet fundamentet efter anlæg vil blive tildækket med jord. For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter, kan man dreje møllerækken omkring den midterste mølle, så ydermøllerne forskydes 5 – 10 m i forhold til kysten. Ligeledes forventes ingen negative konsekvenser for en række smådyr som småflagermus med flere, der er beskyttet af habitatdirektivet. 7
Page 1:
Vindmøller ved Bregninge på Ærø
Page 5 and 6:
Indhold 1 Indledning 1.1 Projektfor
Page 7 and 8:
Støj og skyggekast ved naboboliger
Page 9 and 10:
turområder dels økologiske forbin
Page 11 and 12:
Der vil ikke være væsentlige konf
Page 13 and 14:
Kort 2.2 Vindressourcer i 70 meters
Page 15 and 16:
Foto 2.1 Ældre mølle under nedtag
Page 17 and 18:
set af diger. Hegnene står tæt og
Page 19 and 20:
især oplevet fra færgerne til Sø
Page 21 and 22: Kirke og vindmøllerne vil man få
Page 23 and 24: Kort .5 Terræn og synlighed Mål 1
Page 25 and 26: kant på vej til Tranderup Mark, Vi
Page 27 and 28: 1Nærzone. Visualisering fra kysten
Page 29 and 30: 2Nærzone. Visualisering fra Tværb
Page 31 and 32: 3Nærzone. Visualisering fra bussto
Page 33 and 34: 4Nærzone. Visualisering fra bakked
Page 35 and 36: 5Nærzone. Visualisering fra landev
Page 41 and 42: 8Nærzone. Visualisering fra Voderu
Page 43 and 44: 9Nærzone. Visualisering mod nordve
Page 45 and 46: 10 Nærzone. Visualisering fra Tvæ
Page 47 and 48: Visualisering fra Synneshøj. Afsta
Page 49 and 50: Visualisering fra Dunkær mølle mo
Page 51 and 52: Visualisering fra Lindsbjerg mod no
Page 53 and 54: Visualisering mod sydøst fra det h
Page 55 and 56: Visualisering fra Als ved sommerhus
Page 57 and 58: Visuelt samspil med andre vindmøll
Page 59 and 60: Lysmarkering Den visuelle påvirkni
Page 61 and 62: AVisualisering fra nabo A, Mølleda
Page 63 and 64: BVisualisering fra nabo B, Tværby
Page 65 and 66: - Tre vindmøller med navhøjde på
Page 67 and 68: Tabel . Skyggekast ved nærmeste na
Page 69 and 70: områderne på den sydøstlige del
Page 71: Fundamentet på cirka 15 gange 15 m
Page 75 and 76: cere cirka 24.000 MWh, eller 6 % af
Page 77 and 78: Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A
Page 79 and 80: Kapitel 3, Landskabelige forhold /1
show all

Vindmøller ved Bregninge på Ærø - VVM-redegørelse og miljørapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?